•    
    Planetpositioner
    2-Jul-2016, 05:37 UT/GMT
    Sol1046'12"23n00
    Måne1051'23"17n04
    Merkur448'42"24n05
    Venus1742'41"23n11
    Mars235'34"21s06
    Jupiter1714'31"6n08
    Saturn117' 6"r20s22
    Uranus2412' 0"8n49
    Neptun1157' 3"r7s52
    Pluto1620'55"r21s04
    Sand Månek.1455'56"r5n56
    Chiron2514'24"r2n03
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'S. Albert Kivinen [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Juli 2016
for S. Albert Kivinen [Adb], født 10 Oktober 1933
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Begrænset hjemmel * Saturn sekstil Saturn: * Midten af december 2015 indtil midten af september 2016:

Slørede former * Neptun opposition Neptun: * Midten af marts 2016 indtil midten af januar 2018:

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Fra 9. september 2016 til 18. september 2016:

Vidunderlige muligheder * Jupiter konjunktion Jupiter: * Fra 6. oktober 2016 til 15. oktober 2016:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Fra 13. oktober 2016 til 23. oktober 2016:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 10 Oktober 1933 kl. 23:15 i Ikaalinen,.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Krebs.

til top

Saturn sekstil Saturn: Begrænset hjemmel

Midten af december 2015 indtil midten af september 2016: Denne periode i dit liv vil være præget af ligevægt, for i øjeblikket har du en helt god forestilling om, hvordan du skal håndtere din egen tilværelse. Begivenhederne vil forløbe mere eller mindre ubesværede i dennetid. Men det er vigtigt at bemærke, at der ikke nødvendigvis vil være tale om nogen specielt lykkelig eller fredelig tid. Vores liv tager i langt højere grad, end vi er klar over, retning efter de krav, vi selv stiller, men meget ofte er disse krav helt ubevidste. Vi prøver at beskytte os selv og det, vi føler tilhører os, mod nogle "truende farer", som ofte slet ikke er særlig truende set med voksne øjne. Alligevel indretter vi vores tilværelse efter dem. Denne indflydelse garanterer blot, at du vil have held til at organisere din tilværelse. Er du meget ulykkelig i øjeblikket, burde du nok forsøge at komme i kontakt med, hvad det egentlig er, du foretager dig.

Dette kan blive en periode, hvor du har held til at nærme dig dine største og mest bevidste mål i tilværelsen. Eller den kan betyde en periode, hvor du stort set kører efter en ubevidst "programmering", som om du var en computer. Almindeligvis vil du opleve lidt af begge dele. Men i det lange løb er det de positive muligheder, du vil have størst gavn af at vide noget om. Angående de negative aspekter af denne påvirkning må det være tilstrækkeligt at nævne, at de vanskelige og utilfredsstillende aspekter af din tilværelse, som du oplever i øjeblikket, kræver, at du gransker dit eget indre noget bedre.

I øjeblikket vil du være særlig god til at arbejde sammen med andre. Du er i stand til at anskue din egen individualitet og forskellighed på en sådan måde, at du er i stand til at indgå i et supplerende samarbejde, hvor ingen af parterne føler trang til at konkurrere indbyrdes.

Du forholder dig metodisk og praktisk til din egen målsætning, for du er ikke specielt idealistisk lige i øjeblikket. Du er langt mere optaget af, hvordan du skal bære dig ad med at opnå det, du ønsker, på en konkret og praktisk måde. Brug tiden godt, for som alle andre sekstiler giver denne her dig mulighed for at skabe et grundlag, som vil kunne beskytte dig i fremtiden.

til top

Neptun opposition Neptun: Slørede former

Midten af marts 2016 indtil midten af januar 2018: Dette er en periode i dit liv, hvor dine gamle måder at leve og gøre erfaringer på ophører med at have egentlig mening for dig. Din bevidsthed vil blive højnet, selvom din første følelsesmæssige reaktion sikkert vil være forvirring. Men du vil kun være i stand til at lære denne påvirknings lektie, såfremt du er villig til at udvise tålmodighed og tillade universet at åbenbare det, det ønsker at vise dig.

Den generelle virkning vil bestå i en sammenblanding af kategorierne, en evne til at se forbindelser mellem tingene, du aldrig før har været opmærksom på. Du vil få en bedre forståelse for sammenhængen i hele eksistensen, og det vil afspejle sig i en større indføling over for andre, en evne til at sætte sig i andres sted. Du vil lære mange nye ting, selv efter et langt liv, hvor du har lært alt, hvad du troede, du kunne lære. Og du vil også være i stand til at undervise andre.

Men denne udvikling vil kun finde sted, såfremt du er villig til at slippe dine gamle forestillinger. Ellers vil det være en tid præget af forvirring og nederlag, hvor du føler, at du er nødt til at trække dig ind i dig selv. Denne indre trang til tilbagetrækning vil antagelig ytre sig i form af et behov for en eller anden form for hospitalsindlæggelse. Eller du kan vælge tilbagetrækningen som et tegn på fuldbyrdelse frem for nederlag, og da vil påvirkningen betyde, at du begynder at finde indre fred og lindring. I din alder bør denne påvirkning ikke afstedkomme den forskrækkelse, som den sommetider udvirker for yngre mennesker, medmindre du er blevet ganske utåleligt stiv og ubøjelig.

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Fra 9. september 2016 til 18. september 2016: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Materielt set vil du måske købe en større, mere elegant og mere rummelig bolig. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her. Og du bør indse, at dine egentlige behov i øjeblikket hverken er fast ejendom eller et større hjem, men en følelse af styrke og indre vækst.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

til top

Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder

Fra 6. oktober 2016 til 15. oktober 2016: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger. Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.

De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden. I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er samtidig også villig til at give mere til verden.

Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i livet.

Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig. Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget, du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive eller overanstrenge dig.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Fra 13. oktober 2016 til 23. oktober 2016: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.


Kort Horoskop - Prognose Juli 2016 til December 2016
for S. Albert Kivinen [Adb] (mand)
født den 10. oktober 1933 lokaltid: 23:15
i Ikaalinen, Finland U.T.: 21:15
23e03, 61n46 sid. tid: 00:03:17

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 17°06'29 i hus 4 direkte
Måne Krebs 8°16'15 i hus 12 direkte
Merkur Skorpion 6°13'19 i hus 4 direkte
Venus Skorpion 29°38'55 i hus 5 direkte
Mars Skytte 0°59'52 i hus 5 direkte
Jupiter Vægt 6°36'37 i hus 4 direkte
Saturn Vandbærer 9°43'42 i hus 7 stationær (D)
Uranus Vædder 25°45'23 i hus 10 retrograd
Neptun Jomfru 11°15'46 i hus 3 direkte
Pluto Krebs 24°42'37 i hus 12 direkte
Sand Måneknude Vandbærer 27°15'11 i hus 8 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 7°01'41
2.Hus Løve 18°41'44
3.Hus Jomfru 5°07'49
Imum Coeli Vægt 0°53'33
5.Hus Skorpion 14°06'09
6.Hus Stenbuk 5°53'29
Descendant Vandbærer 7°01'41
8.Hus Vandbærer 18°41'44
9.Hus Fisk 5°07'49
Medium Coeli Vædder 0°53'33
11.Hus Tyr 14°06'09
12.Hus Krebs 5°53'29

Transitter
Saturn sekstil Saturn Midten af december 2015 indtil midten af september 2016
Neptun opposition Neptun Midten af marts 2016 indtil midten af januar 2018
Jupiter konjunktion IC Fra 9. september 2016 til 18. september 2016
Jupiter konjunktion Jupiter Fra 6. oktober 2016 til 15. oktober 2016
Jupiter kvadrat Måne Fra 13. oktober 2016 til 23. oktober 2016
Jupiter konjunktion Sol Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt