•    
    Planetpositioner
    18-Jan-2017, 15:12 UT/GMT
    Sol2843'10"20s25
    Måne1424'48"2s34
    Merkur438'39"21s53
    Venus1544' 0"5s32
    Mars2248'30"3s23
    Jupiter2235'46"7s32
    Saturn2317'44"21s59
    Uranus2044' 4"7n33
    Neptun1012'18"8s32
    Pluto1732'46"21s18
    Sand Månek.355'11"10n04
    Chiron2142'51"0n18
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2017
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Slørede former * Neptun opposition Neptun: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018:

Vær forsigtig * Uranus opposition Jupiter: * Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017:

Næste skridt * Uranus konjunktion Uranus: * Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018:

Begrænset hjemmel * Saturn sekstil Saturn: * Slutningen af december 2016 indtil slutningen af september 2017:

Vidunderlige muligheder * Jupiter konjunktion Jupiter: * Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017:

Trange omgivelser * Jupiter kvadrat Pluto: * Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Løve.

 

til top

Neptun opposition Neptun: Slørede former

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018: Dette er en periode i dit liv, hvor dine gamle måder at leve og gøre erfaringer på ophører med at have egentlig mening for dig. Din bevidsthed vil blive højnet, selvom din første følelsesmæssige reaktion sikkert vil være forvirring. Men du vil kun være i stand til at lære denne påvirknings lektie, såfremt du er villig til at udvise tålmodighed og tillade universet at åbenbare det, det ønsker at vise dig.

Den generelle virkning vil bestå i en sammenblanding af kategorierne, en evne til at se forbindelser mellem tingene, du aldrig før har været opmærksom på. Du vil få en bedre forståelse for sammenhængen i hele eksistensen, og det vil afspejle sig i en større indføling over for andre, en evne til at sætte sig i andres sted. Du vil lære mange nye ting, selv efter et langt liv, hvor du har lært alt, hvad du troede, du kunne lære. Og du vil også være i stand til at undervise andre.

Men denne udvikling vil kun finde sted, såfremt du er villig til at slippe dine gamle forestillinger. Ellers vil det være en tid præget af forvirring og nederlag, hvor du føler, at du er nødt til at trække dig ind i dig selv. Denne indre trang til tilbagetrækning vil antagelig ytre sig i form af et behov for en eller anden form for hospitalsindlæggelse. Eller du kan vælge tilbagetrækningen som et tegn på fuldbyrdelse frem for nederlag, og da vil påvirkningen betyde, at du begynder at finde indre fred og lindring. I din alder bør denne påvirkning ikke afstedkomme den forskrækkelse, som den sommetider udvirker for yngre mennesker, medmindre du er blevet ganske utåleligt stiv og ubøjelig.

 

til top

Uranus opposition Jupiter: Vær forsigtig

Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017: I denne periode bør du holde meget nøje øje med begivenhederne i dit liv. Der kan pludselig opstå situationer, som kan vise sig umådelig produktive og gunstige, såfremt du opdager dem i tide, eller ekstremt vanskelige, såfremt du ikke gør det. Begivenhederne sker så hurtigt, at du ikke vil have den sædvanlige tid til at fundere over dem, før du handler. Handler du overilet, kan du ende med at vove dig for langt ud, men handler du ikke hurtigt nok, kan du miste chancen. Følgelig kan denne energi både frembringe pludselige tab og pludselig vinding. Generelt bør det tilrådes, at du udviser forsigtighed. De muligheder, du mister ved at handle langsomt, er måske alligevel ikke risikoen værd. Dette er spillefuglenes energi, og mange mennesker reagerer på den ved at løbe for stor en risiko. Den giver dig lyst til at spille, men den gør dig ikke specielt heldig.

I dit forhold til andre mennesker vil din personlige frihed blive betonet. Du kan blive rastløs og ønske at frigøre dig fra et alt for restriktivt forhold. Du vil i øjeblikket være mest indstillet på at bryde ud af en tryghedspræget situation og kaste dig ud i det ukendte, alene for spændingens og udfordringens egen skyld. Det kan også være sådan, at en anden vil kæmpe for at frigøre sig fra din indflydelse. Et menneske, som har været sammen med dig gennem længere tid, og som tilsyneladende har været tilfreds, kan pludselig ønske at bryde forbindelsen. Men det vil sandsynligvis kun ske, såfremt I begge oplever et vist pres i jeres forhold, selvom I måske har valgt ikke at vedkende jer dette pres før nu.

Hvis du har affundet dig med en spændt og presset situation, men ikke fået noget godt ud af den, så vil du bryde ud af spændetrøjen nu og antagelig føle en enorm lettelse derved. Og selvom du måske ikke direkte ønsker at slippe situationen, så vil du formentlig blive gladere, når den er overstået.

 

til top

Uranus konjunktion Uranus: Næste skridt

Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018: Da denne påvirkning indfinder sig, når vi er 84 år, betyder den afslutningen på en hel livscyklus med et meget positiv resultat. Effekten af denne energi er at frigøre dig fra det engagement i verdslige gøremål, som hidtil har præget din tilværelse - betalingen af regninger og skatter, indgåelse af aftaler o.lign. Denne påvirkning indikerer nogle forandringer, som tillader dig at se hele tilværelsen sådan lidt fra oven og så at sige sætte den i relation til evigheden.

Dit perspektiv på tingene bliver kolossalt udvidet, og du vil indse, at denne verden ikke er den eneste, hvilket på sin side kan få dig til at ændre opfattelse med hensyn til, hvad der egentlig er vigtigt. Livet er pragtfuldt, men du forstår også nu, at der ligger noget andet bag. Du kan nyde tilværelsen for det, den er, og alligevel ikke være så knyttet til den, at du bliver et offer for dens små illusioner og snarer. Denne energi medbringer den højeste form for visdom og forbereder dig på næste skridt i din udvikling.

 

til top

Saturn sekstil Saturn: Begrænset hjemmel

Slutningen af december 2016 indtil slutningen af september 2017: Denne periode i dit liv vil være præget af ligevægt, for i øjeblikket har du en helt god forestilling om, hvordan du skal håndtere din egen tilværelse. Begivenhederne vil forløbe mere eller mindre ubesværede i dennetid. Men det er vigtigt at bemærke, at der ikke nødvendigvis vil være tale om nogen specielt lykkelig eller fredelig tid. Vores liv tager i langt højere grad, end vi er klar over, retning efter de krav, vi selv stiller, men meget ofte er disse krav helt ubevidste. Vi prøver at beskytte os selv og det, vi føler tilhører os, mod nogle "truende farer", som ofte slet ikke er særlig truende set med voksne øjne. Alligevel indretter vi vores tilværelse efter dem. Denne indflydelse garanterer blot, at du vil have held til at organisere din tilværelse. Er du meget ulykkelig i øjeblikket, burde du nok forsøge at komme i kontakt med, hvad det egentlig er, du foretager dig.

Dette kan blive en periode, hvor du har held til at nærme dig dine største og mest bevidste mål i tilværelsen. Eller den kan betyde en periode, hvor du stort set kører efter en ubevidst "programmering", som om du var en computer. Almindeligvis vil du opleve lidt af begge dele. Men i det lange løb er det de positive muligheder, du vil have størst gavn af at vide noget om. Angående de negative aspekter af denne påvirkning må det være tilstrækkeligt at nævne, at de vanskelige og utilfredsstillende aspekter af din tilværelse, som du oplever i øjeblikket, kræver, at du gransker dit eget indre noget bedre.

I øjeblikket vil du være særlig god til at arbejde sammen med andre. Du er i stand til at anskue din egen individualitet og forskellighed på en sådan måde, at du er i stand til at indgå i et supplerende samarbejde, hvor ingen af parterne føler trang til at konkurrere indbyrdes.

Du forholder dig metodisk og praktisk til din egen målsætning, for du er ikke specielt idealistisk lige i øjeblikket. Du er langt mere optaget af, hvordan du skal bære dig ad med at opnå det, du ønsker, på en konkret og praktisk måde. Brug tiden godt, for som alle andre sekstiler giver denne her dig mulighed for at skabe et grundlag, som vil kunne beskytte dig i fremtiden.

 

til top

Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder

Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger. Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.

De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden. I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er samtidig også villig til at give mere til verden.

Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i livet.

Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig. Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget, du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive eller overanstrenge dig.

 

til top

Jupiter kvadrat Pluto: Trange omgivelser

Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017: Denne påvirkning kan have den effekt, at den vækker dine ambitioner om at udrette store ting. Du føler, at energien kan bære dig højere og længere end normalt, og du er villig til at stræbe efter magt og succes. Men dine bestræbelser kan støde på en omfattende modstand hos andre, især hvis du ikke er ét hundrede procent samvittighedsfuld med hensyn til din fremgangsmåde. Denne energi kan bringe dig succes og social status, men den kan også berøve dig disse ting. I stedet for at opnå magt, vil du simpelthen kunne fremprovokere en konflikt med dem, der sidder på magten, og sommetider endda helt uden at være klar over det. Du har muligvis ingen intentioner om at udfordre nogen som helst, og alligevel ender du i klammeri med myndighederne.

En anden måde, energien kan ytre sig på, er ved, at du bliver involveret i et projekt, der går ud på at reparere eller genopbygge et eller andet. Det kan være fysisk ejendom, dit nabolag, eller noget mere abstrakt såsom at reorganisere eller reformere en regering, en forretning eller en eller anden institution. Dit mål er at gøre fremskridt og forbedre tingene, men også her kan du støde på modstand hos folk, som ikke er enige i dine ideer, eller som føler sig truede af din foretagsomhed.

Du må undgå at blive besat af en plan eller fremgangsmåde og især være parat til at underkaste dine forestillinger om ret og uret en nærmere undersøgelse. Hold fast ved det, du mener er sandt, men ikke uden først at sikre dig, at du nu også har ret. Denne energi kan sommetider overbevise én om et synspunkt, som i virkeligheden er temmelig tvivlsomt. Du bør derfor granske dine religiøse, filosofiske og metafysiske holdninger meget nøje. Hvis du ønsker at føre andre mennesker frem til oplysning, så sørg allerførst for at sikre kvaliteten af din egen.

I visse tilfælde kan denne påvirkning medføre retslige konflikter, og du bør være helt sikker på, at alle sager, du involverer dig i, er absolut lovlige. Undgå underverdenen og lyssky personer i alle forhold.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2017 til Juni 2017
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 i hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Transitter
Neptun opposition Neptun Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018
Uranus opposition Jupiter Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017
Uranus konjunktion Uranus Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018
Saturn sekstil Saturn Slutningen af december 2016 indtil slutningen af september 2017
Jupiter konjunktion Jupiter Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017
Jupiter kvadrat Pluto Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017

Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt