Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 7 Oktober 1922 kl. 6:00 i Pisa,
Italy.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står også i Vægt, og din Måne står i Vædder.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Vægten, Månen i Vædderen
Selvom din egentlige, indre natur er afbøjende og sympatisk, vil omstændighederne sikkert føre
dig frem til en ledende stilling. I virkeligheden har du det faktisk bedst i en organiserende
rolle. Du er mest afslappet sammen med andre, når der hersker kammeratskab, gensidighed og
udveksling af ideer. Du arbejder godt i grupper, partnerskaber og kooperative foretagender. Du er
en forligsmand, som forener modsætningerne, hvorved du ofte opnår balance og koordination. Men
din impulsivitet kan få vægtskålen til at hælde i modsat retning. Du kan blive ubalanceret og
foretage forhastede vurderinger. Du er altid opmærksom på begge sider af en sag og bliver
frustreret, når du trænger for dybt ind i tingene, så du ender med at forstå alle parter og til
stor irritation for dig selv ikke kan træffe nogen afgørelse.
I kærlighed er du hengiven og ofte lidenskabelig. Med din indsigt kan du blive en kilde til stor
tryghed for din kæreste. Du har erhvervet denne viden i højere grad ved intuitionens end ved
intellektets hjælp. Du ejer en sjette sans, som giver dig mulighed for at vurdere situationer
præcist og gå direkte til sagens kerne.
Nøglen til en mere harmonisk personlighed ligger i at tøjle dine aggressive impulser og give dit
kommunikerende, kammeratlige selv mulighed for at skinne tydeligere igennem. Hvis du slapper lidt
mere af i jagten på harmoni og fuldkommen balance, vil du falde mere til ro og opnå fred med dig
selv og andre.
Ascendanten i Vægten, Venus i 2. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Vægten op i horisonten. Dets hersker,
Venus, er placeret i 2. hus.
Dette tyder på et liv, hvor du vil indtage en holdning, som er imødekommende, venlig og kærlig.
Mennesker med Ascendanten i Vægten er grundlæggende drevet af deres følelser og emotioner frem
for af intellektet. Dit liv vil afsløre din skarpe iagttagelsesevne og en tendens til at skabe
sammenligninger af en primært æstetisk karakter. Du vil ikke udfolde den helt store energi i dine
gøremål og vil derfor have tendens til at følge rutinen og den mindste modstands vej. Du er et
forstående menneske, som søger andres billigelse og er meget tilpasningsvillig. Din intuition er
bemærkelsesværdig, og du får en rent sanselig glæde ud af at involvere dig i socialt samvær og
elske alle sociale sider af tilværelsen.
Hvis du ikke får styr på denne tendens til at være så stærk engageret i menneskelige relationer,
kan du blive alt for knyttet til andre og afhængig af dem.
Der findes en vis rastløshed, omskiftelighed og mangel på vedholdenhed i dit liv. Dit hovedsigte
ligger hele tiden på favoriseringen af en sammensmeltning af to ting eller to personer.
Uheldigvis gør dette engagement i menneskers indbyrdes harmonisering og tilpasning dig en lille
smule urealistisk og handlingslammet. Du vil imidlertid tage det afslappet, opføre dig sympatisk,
være socialt orienteret og optaget af udsmykning, klæder, sociale konventioner, normer og
æstetik. I kærlighed vil du, såfremt du gør alvor af forholdet, opdage, at forholdet er en
konsekvens af din egen interesse i at smigre dig selv frem for at imødekomme nogen form for
dybere følelser.
Erhvervsmæssigt vil du have tilbøjelighed for aktiviteter, som kræver en høj grad af kultur og
endda viden om kunst.
Den kendsgerning, at din hersker står placeret i dette hus, er et tegn på, hvor vigtig din
levevej vil være for dig livet igennem. Fordi herskeren er Venus, kan der ikke forventes alt for
meget hårdt slid, men snarere en afslappet tilværelse, hvor du, selvom du har ansvaret for at
tjene dine egne penge, vil gøre dette med nemhed.
Du har en bemærkelsesværdig tendens til at håndtere ting, som enten er nydelsesmæssigt
tilfredsstillende eller behagelige for sanserne. Der vil forekomme vinding gennem social
kommunikation og den almene offentlighed, samt profitable forretninger via venner og
indflydelsesrige personer.
Solen i 1. hus
Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår
begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at
optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.
Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre
din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af
Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk
indflydelse på dem, når de er sammen med dig.
Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil
som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af
dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.
Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at
tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus
er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil
du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.
Solen i konjunktion med Ascendanten
Solen i konjunktion ed Ascendanten viser, at du har et stort ønske om anerkendelse og er kreativ
med hensyn til at finde måder, hvorpå du kan få opmærksomhed. Du er almindeligvis kompromisløs.
Du nærer stor tillid til din evne til at hæve dig op over alle livets negative omstændigheder. Du
ved, hvordan du skal bruge dine kolossale, kreative resurser i et direkte angreb på en hvilken
som helst modstander, og du tror på, at tingene vil lykkes for dig til sidst. Som regel sker
dette også, men når du bliver mødt med en hård og stivsindet modstand, kan du gribe til decideret
vold for at demonstrere, at du ikke giver op uden kamp. Du ved, hvordan du kan vinde venner og
påvirke mennesker, og du bruger dette talent effektivt.
For at være virkelig tryg i dit fag bør du have en stilling med en vis autoritet over andre.
Saturn i 1. hus
Saturn stod i dit 1. hus ved fødslen. Saturns placering her giver dig et konservativt, til tider
dystert og selvfornægtende syn på livet. Fordi hver eneste kontakt har meget stor betydning, er
du tilbøjelig til at være lidt distanceret og måske endda fjern, så du kan være sikker på,
præcist hvor du står. Du kan være genert og føle dig akavet og snerpet over for andre, som synes
at tage livet lettere. Den dybde, hvormed du betragter dig selv, vil også karakterisere din måde
at forholde dig til andre på.
Du lærte meget tidligt i livet at være selvhjulpen, og du fik ofte overladt et større ansvar end
normalt for din alder.
Dit intellekt fungerer konstant og sædvanligvis løsrevet fra øjeblikkets følelser og
indskydelser. Logik spiller en vigtig rolle i din tankegang. Storslåede planer og teorier har
ikke din store interesse.
Når du først har accepteret dine egne begrænsninger og lever op til dine udfordringer og ansvar
med en fornemmelse af formål, kan du få succes på det felt, som du måtte vælge. Dit helbred er i
almindelighed godt, blot du får tilstrækkeligt med motion til at løsne op for spændingerne.
Saturn i konjunktion med Ascendanten
Saturns konjunktion med Ascendanten tyder på, at du er konservativ og selvdisciplineret. Du har
tendens til at være genert ved at skulle hævde dig, hvorfor andre mennesker kan komme til at tro,
at du er ligeglad med dem.
Din mangel på selvtillid vil til sidst blive erstattet af selvsikkerhed, efterhånden som du ved
erfaringens hjælp lærer at forstå dig selv. Du ejer ikke den aggressive drivkraft, som gør
indtryk på folk ved det første møde, men du udstråler pålidelighed, og de lærer at stole på dig.
Du er dygtig til at mobilisere dine resurser og vil med sikkerhed nå dine mål, men du
undervurderer dine evner.
Du er næsten for ansvarlig og vil aldrig svigte nogen, som er afhængige af dig. Lær at holde mere
af dig selv, så du kan komme til at føle, at du fortjener de gode ting i livet, som du arbejder
så flittigt på at opnå. Du kan blive et offer for personer, som udnytter din manglende vilje til
at slås for egne rettigheder, men den slags hændelser glemmer du aldrig.
Venus i 2. hus
Venus stod i dit 2. hus ved fødslen. I sin kerne er dette en ideel astrologisk placering, da den
bringer løfte om nogle nemme midler til at klare dagen og vejen. Pengene vil ankomme i en jævn
strøm og ganske ubesværet, uden overdreven indsats eller optagethed fra din side.
Månen i 7. hus
Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt
stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer
dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.
Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige
personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.
|