•    
    Planetpositioner
    28-Maj-2017, 07:41 UT/GMT
    Sol710'33"21n30
    Måne1239'36"19n17
    Merkur1412' 7"13n25
    Venus2129'16"6n36
    Mars255'30"24n11
    Jupiter1326'32"r3s58
    Saturn2548'19"r22s00
    Uranus2649'43"9n49
    Neptun149'54"7s03
    Pluto193'57"r21s15
    Sand Månek.2743'42"r12n16
    Chiron2821'53"2n52
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2017
for Karen Tomac, født 18 Juli 1968
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Indre stabilitet * Saturn trigon Saturn: * Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017:

Visse vanskeligheder * Uranus kvadrat Sol: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Pludselig adskillelse * Uranus kvadrat Ascendant: * Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Fare for fejlbedømmelser * Jupiter opposition Saturn: * Fra 13. september 2017 til 23. september 2017:

Et spørgsmål om selvbeherskelse * Jupiter kvadrat Sol: * Fra 16. september 2017 til 26. september 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2017 med følgende fødselsdata: kvinde, født 18 Juli 1968 kl. 6:00 i West Covina, California.

Dit soltegn er Krebs. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Krebs, og din Måne er i Tyr.

 

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Materielt set vil du måske købe en større, mere elegant og mere rummelig bolig. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her. Og du bør indse, at dine egentlige behov i øjeblikket hverken er fast ejendom eller et større hjem, men en følelse af styrke og indre vækst.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

 

til top

Saturn trigon Saturn: Indre stabilitet

Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017: På dette tidspunkt vil du kunne indarbejde frugterne af tidligere successer i dit liv, danne dig et overblik over tingene og påskønne dem for det, de var. Hovedsagen er, at du er i stand til at forstå din egen tilværelse og derfor vil være bedre til at opnå bevidst kontrol med den. Her er ikke blot tale om en intellektuel forståelse, men en indsigt affødt af egne erfaringer. Du har gennemlevet disse ting, og nu kan du gå videre med udgangspunkt i denne indsigt.

Dit forretningsmæssige og erhvervsmæssige liv vil køre som smurt i øjeblikket. Dine arbejdsgivere og overordnede vil påskønne din rolige, velkontrollerede måde at udføre arbejdet på, og de kan se resultaterne af dine tidligere erfaringer. De forhold, du har til andre mennesker, og som afspejler den person, du inderst inde er, vil også være mere stabile i øjeblikket på grund af din egen indre stabilitet.

Dit syn på tilværelsen har også fundet en vis ligevægt. Du har selv et godt indblik i dit eget livssyn, og det fungerer så godt, at du måske slet ikke sætter særlig mange spørgsmålstegn ved det. Problemet er, at her ikke er tale om en prøvelsernes tid, hvorfor du heller ikke kan vide, hvor godt dine ideer vil klare sig i mødet med fremtidige kriser. Du ved kun, hvor godt de har klaret tidligere prøvelser. Men fremtiden er altid anderledes, og begivenhederne i fremtiden afhænger af, hvad der er sandt i øjeblikket. Derfor bør du bevare et åbent og fleksibelt sind. Du ved blot, hvad du ved, og det er jo ikke alting. Bliv ved med at granske dig selv for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre. Selvom din tilværelse måske er tilfredsstillende lige i øjeblikket, så vil den muligvis ikke altid blive ved med at være det.

 

til top

Uranus kvadrat Sol: Visse vanskeligheder

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018: I denne periode vil pludselige og uventede hændelser teste din evne til at modstå forandringer og blive på den vej, du har valgt. Vi sætter os alle nogle mål, som vi skal nå for at bevare en god fornemmelse af at være nogle enestående og stærke personligheder. Denne energi synes at stille følgende spørgsmål: "Tror du virkelig på det, du foretager dig?" Din evne til at klare denne udfordring vil være afgørende for, hvor godt din tilværelse vil forløbe i de kommende år.

På den ene side vil du måske pludselig indse, at du på grund af bestemte omstændigheder, som har udviklet sig gennem de foregående år, ikke længere kan gøre de ting, du ønsker at gøre, uden at måtte indføre store forandringer. Det kan blive nødvendigt for dig at slås og bryde ud af de forskellige indsnævrende situationer, som du møder på dit arbejde eller i relation til autoritetspersoner. Der kan endda være tale om begrænsende omstændigheder i din personlige tilværelse, f.eks. et dårligt ægteskab eller nogle dominerende forældre. I hvert fald vil der være noget, der forhindrer dig i at gøre det, du er nødt til at gøre, og du vil fyldes af en trang til at gøre oprør.

På den anden side klarer du dig måske ganske udmærket på alle disse områder. Dit job er måske fuldkommen tilfredsstillende, og din personlige tilværelse kan være fyldestgørende og give et ægte udtryk for, hvem du er. Men et eller andet vil vise sig, en uventet hændelse, som tvinger dig til at undersøge, hvad det egentlig er, du foretager dig. En eller anden på dit arbejde kan pludselig lade en bombe springe, f.eks. ved at din arbejdsgiver pludselig sætter spørgsmålstegn ved din effektivitet. Du kan blive nødt til at overveje dit forhold til de forskellige grupper, du er tilknyttet.

Hvis du foretager dig de ting, du bør fortage dig for at klare din tilværelse og få de rigtige oplevelser, så vil disse forstyrrende begivenheder blot afprøve din evne til at klare modgang. Men hvis du oplever, at periodens energi er mere destruktiv, end du selv har kontrol over, så bør du nok overveje, hvilke forandringer der skal foretages enten for at mindske virkningerne eller dreje dem i en positiv retning.

 

til top

Uranus kvadrat Ascendant: Pludselig adskillelse

Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018: Denne energi vil sandsynligvis have en meget nedbrydende virkning på dit forhold til andre mennesker. Der kan melde sig ting i din tilværelse, enten via dit hjem eller dit erhverv, som vil udfordre den basis, dit liv er bygget op på. Denne udfordring vil afspejle sig i nogle overraskende møder med andre, som bringer forstyrrelser ind i din måde at leve, eller den kan afspejle sig i nogle pludselige adskillelser fra mennesker, som du troede ville være faste bestanddele af din tilværelse i lang tid fremover. Eller du kan selv komme til at optræde som katalysator for alle disse forandringer i kraft af dine forsøg på at frigøre dig fra en situation, som opleves belastende.

I løbet af denne periode er det meget sandsynligt, at du vil foretage dig ting og tage steder hen, som du aldrig tidligere har overvejet. Din gamle livsform kan simpelthen ikke længere rumme det, dit liv er i færd med at udvikle sig til i øjeblikket.

Af ovennævnte skulle det være fremgået klart, at her ikke er tale om nogen "dårlig" påvirkning, selvom enhver, der har viet sit liv til status quo eller til sin egen fortid, vil finde denne periode uhyre vanskelig. Gamle adfærdsmønstre, som har holdt din tilværelse fast i et kvælertag, vil bryde sammen. Du har muligvis slet ikke været bevidst om disse mønstre, for mange mennesker finder deres "kvælertag" helt behagelige, i det mindste indtil et langt senere tidspunkt.

De mennesker, der dukker op i din tilværelse i øjeblikket, kan adskille sig betydeligt fra dem, du kendte før. Nogle af disse bekendtskaber kan være ganske kortvarige. Du kan møde et bestemt menneske med et ganske bestemt formål, som du ikke selv er dig bevidst på det pågældende tidspunkt, og når formålet er opfyldt, ophører forholdet.

Hvis der dukker en ny kærlighedsaffære op i dit liv i denne periode, vil den sandsynligvis være spændende, fri og fuldkommen uforudsigelig. Bind dig ikke permanent i et sådant forhold, før perioden er helt overstået, for der vil sandsynligvis være tale om et meget ustabilt og kortvarigt forhold.

 

til top

Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser

Fra 13. september 2017 til 23. september 2017: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.

I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen nu.

Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.

Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige. Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.

 

til top

Jupiter kvadrat Sol: Et spørgsmål om selvbeherskelse

Fra 16. september 2017 til 26. september 2017: Dette kan være en udmærket tid, men du bør være på vagt over for nogle faldgruber, som kan ophæve dens gunstige virkning. Fundamentalt set er denne påvirkning en afprøvning af din selvdisciplin og selvkontrol. Hvis du ikke ejer selvbeherskelse, vil du reagere på energien ved at overdrive på en eller anden måde, overskride dine grænser eller leve i en indbildt lykkeverden, hvor du forestiller dig, at intet kan gå galt. Eller du kan finde på at formøble nogle værdifulde resurser blot for siden at erfare, at du ikke har midler nok til de ting, du behøver. Der kan sommetider opstå en følelse af, at lykken vil bringe dig alt, hvad du har brug for, uden at du selv behøver at anstrenge dig det mindste; men også dette er en fejlslutning.

Denne påvirkning kan imidlertid også give dig en reel chance for ægte vækst og øgede muligheder. Det afhænger af, hvor stor selvkontrol du besidder. Du bør vide, præcist hvor du befinder dig, og hvad der er dine reelle behov, for at få størst muligt udbytte af denne periode. Og du bør også indse, hvornår du ikke kan klare mere. Fidusen består i at vide, hvornår man skal sige stop.

Sommetider opmuntrer denne energi til ego-inflation og overdreven stolthed. Pas på, at du ikke kommer til at optræde på en overlegen måde, for i så fald vil du komme til at opildne folk, som forsøger at skubbe dig et trin eller to ned ad rangstigen. Også her bør du vide, hvornår du skal holde inde.

Under visse omstændigheder kan denne påvirkning udløse konflikter med loven eller med andre i form af en retssag. Uanset om du vinder eller taber, så lad være med at spille fornærmet Kong Gulerod. Prøv i stedet at finde ud af, præcist hvor problemet ligger, og find frem til en løsning, der tilfredsstiller alle parter.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2017 til Oktober 2017
for Karen Tomac (kvinde)
født den 18. juli 1968 lokaltid: 6:00
i West Covina, CA (US) U.T.: 13:00
117w56, 34n04 sid. tid: 00:53:52

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Krebs 25°56'14 i hus 12 direkte
Måne Tyr 8°41'37 i hus 10 direkte
Merkur Krebs 6°52'32 i hus 12 direkte
Venus Løve 3°41'32 i hus 1 direkte
Mars Krebs 18°09'16 i hus 12 direkte
Jupiter Jomfru 5°30'04 i hus 2 direkte
Saturn Vædder 25°13'25 i hus 10 direkte
Uranus Jomfru 26°00'16 i hus 3 direkte
Neptun Skorpion 23°50'28 i hus 5 retrograd
Pluto Jomfru 20°46'12 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Vædder 13°06'32 i hus 9 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°23'46
2.Hus Løve 18°10'33
3.Hus Jomfru 13°38'11
Imum Coeli Vægt 14°37'37
5.Hus Skorpion 20°04'55
6.Hus Skytte 25°12'50
Descendant Stenbuk 26°23'46
8.Hus Vandbærer 18°10'33
9.Hus Fisk 13°38'11
Medium Coeli Vædder 14°37'37
11.Hus Tyr 20°04'55
12.Hus Tvilling 25°12'50

Transitter
Jupiter konjunktion IC Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Saturn trigon Saturn Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017
Uranus kvadrat Sol Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018
Uranus kvadrat Ascendant Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018
Jupiter opposition Saturn Fra 13. september 2017 til 23. september 2017
Jupiter kvadrat Sol Fra 16. september 2017 til 26. september 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt