Horoskop for:
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Karen Tomac, født 18 Juli 1968
Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion

Solen i Krebsen, Månen i Tyren *Ascendanten i Krebsen, Månen i 10. hus *Solen i 1. hus *Solen i konjunktion med Ascendanten *Venus i 1. hus *Månen i 10. hus *Saturn står i 10. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: kvinde, født 18 Juli 1968 kl. 6:00 i West Covina, California.

Dit soltegn er Krebs. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står også i Krebs, og din Måne står i Tyr.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand. Forklaring

til top

Solen i Krebsen, Månen i Tyren

Du blev født med Solen i Krebsen og Månen i Tyren. Indvendigt besidder du en modtagelig, stædig og fantasifuld natur. Hele din tilværelse er på en eller anden måde knyttet til familieinteresser og hjemlige bånd. Du er meget indtryksmodtagelig.

Man kan sige, at du er en smule ængstelig og reserveret. Månen i Tyren giver dig en personlighed, som er mere udadrettet og ekstrovert, men fordi din Sol står i Krebsen, vil disse egenskaber blive en anelse begrænsede. Krebsen gør et menneske økonomisk og meget stædig, men ikke på nogen voldsom eller voldelig måde.

På andre virker du ganske vedholdende og beslutsom. Du afviser ikke selskabelighed, og din venlige natur gør, at du nemt får venner. Du kan lide at arbejde med enkle problemstillinger og bryder dig ikke om de forfinede underfundigheder hos mere intellektuelle og filosofiske typer.

til top

Ascendanten i Krebsen, Månen i 10. hus

På det tidspunkt, hvor du blev født, steg tegnet Krebsen op i horisonten. Dets hersker, Månen, er placeret i 10. hus.

Krebsen er det fjerde tegn i Dyrekredsen, og dets børn er styret af Månen. Dit liv vil være fuldt af forandringer og perioder med skiftevis arbejde og afslappelse. Din modtagelighed over for ydre påvirkning får dig ubevidst til at efterligne adfærden og omgangstonen hos de mennesker, du er sammen med.

I mange tilfælde vil omstændighederne kræve, at du spiller verdensmandsagtig og sofistikeret, men bag din maske vil der stå et meget følsomt menneske, som nemt bliver krænket, og som også er yderst sensitivt over for mere skjulte påvirkninger og indtryk såvel som psykiske vibrationer.

Krebsen giver dig en tendens til fuldkommen at trække dig, når du bliver såret eller skræmt af en situation. Dette vil ske for dig ofte, for du er tilbøjelig til at blande dig i andres affærer, selvom du hverken er behøvet eller ønsket. Gennem hele livet vil dine reaktioner være følelsesmæssige frem for rationelle.

Krebsen giver også en tendens til, at tilværelsen bliver centreret om hjem og familie; din tilknytning til dine private og hjemlige vaner er så stærk, at du næppe kunne klare dig uden dem. I kærlighedsanliggender er du følelsespræget og blid.

Med hensyn til de vanskelige aspekter skal du advares mod at blive alt for optaget af trivielle detaljer af en psykologisk karakter. En anden tendens, du kan have, er at smigre eller kritisere andre unødigt uden hensyn til den andens følelser.

Skæbnen vil muligvis anbringe dig i nogle omgivelser, hvor dine medfødte træk kan udfolde sig bedst. Du bliver mest lykkelig, hvis du får mulighed for at kaste dig ud i en søgen efter en person eller en ting, om end ikke nødvendigvis i form af en vigtig arbejdsopgave.

Dit liv vil være orienteret mod at opnå en offentlig stilling præget af hæder, agtelse og berømmelse. Din livsbane synes meget energisk med en sans for styrmandsskab og ledelse. Du har mange mål i livet og nogle glimrende muligheder for at opnå resultater. Du har tendens til at være udadvendt og kan lægge for stor vægt på offentlige aktiviteter til skade for din familie.

Vær forsigtig i dine offentlige handlinger og hold styr på retningen for at undgå et dårligt rygte.

Dine bedste erhvervsmuligheder ligger i valget af en ansættelse, som indebærer omskiftelser, og som kræver initiativlyst og megen rejseaktivitet.

til top

Solen i 1. hus

Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.

Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk indflydelse på dem, når de er sammen med dig.

Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.

Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.

Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 12 og tolkes derfor i hus 1.

til top

Solen i konjunktion med Ascendanten

Solen i konjunktion ed Ascendanten viser, at du har et stort ønske om anerkendelse og er kreativ med hensyn til at finde måder, hvorpå du kan få opmærksomhed. Du er almindeligvis kompromisløs. Du nærer stor tillid til din evne til at hæve dig op over alle livets negative omstændigheder. Du ved, hvordan du skal bruge dine kolossale, kreative resurser i et direkte angreb på en hvilken som helst modstander, og du tror på, at tingene vil lykkes for dig til sidst. Som regel sker dette også, men når du bliver mødt med en hård og stivsindet modstand, kan du gribe til decideret vold for at demonstrere, at du ikke giver op uden kamp. Du ved, hvordan du kan vinde venner og påvirke mennesker, og du bruger dette talent effektivt.

For at være virkelig tryg i dit fag bør du have en stilling med en vis autoritet over andre.

til top

Venus i 1. hus

Venus stod i dit 1. hus ved fødslen. Dette er en stærk placering af Venus, for det giver din personlighed charme og bibringer dig en venlig og behagelig natur.

Du koncentrerer dig en hel del om dit udseende, og selvom du måske ikke er specielt smuk eller køn, er der en blødhed og venlighed over dig, som får mange til at holde af dig.

Du holder af at omgive dig mest muligt med skønhed og ynde. Du er stærkt knyttet til naturen og foretrækker en stille, landlig tilværelse frem for bylivets plastgenstande.

Det er sandsynligt, at du er vokset op i en atmosfære af varme og sympati. Nu er det nemt for dig at udfolde de samme følelser over for familie og venner, og andre regner ofte med, at du sørger for at genoprette freden i vanskelige situationer.

Du har en god sans for musik, kunst og drama, og måske har du lyst til at dyrke en form for kunstnerisk udtryk.

Du arbejder hårdt for at komme godt ud af det med andre, og som regel forsøger du at afgøre diskussioner med diplomati frem for magt. Du må lære at hævde dig, når det er nødvendigt, og forsvare dine rettigheder, om nødvendigt også med magt. Ellers vil andre mennesker ikke have ret stor respekt for dig.

Dine relationer til andre er vigtige for dig, og du strækker dig ofte meget langt for at indlede sådanne. Det er afgørende, at dine forbindelser forbliver harmoniske, for skænderier og diskussioner påvirker dig negativt.

til top

Månen i 10. hus

Månen stod i dit 10. hus ved fødslen. Dette er blandt andet et tegn på din evne til at tilpasse dig skiftende vilkår. Uanset dine temperamentsmæssige egenskaber vil skæbnen anbringe dig i situationer, hvor du skal omgås offentligheden.

En vis offentlig omtale kan blive resultatet. Men du bør huske, at Månens succes er temmelig æterisk og ikke har nogen varig karakter.

Fantasi, en ihærdig indstilling og en evne til at forholde dig til et publikum figurerer blandt dine positive egenskaber. Udadtil vil du virke som et menneske, der reagerer mere på følelser end på fornuft, men du forsøger at foretage en logisk analyse af dine impulsive træk. Du vil bedst kunne udvikle dine evner i en professionel kreds, hvor dine medfødte tilbøjeligheder kan komme til udfoldelse i rimeligt omfang.

til top

Saturn står i 10. hus

Saturn stod i dit 10. hus ved fødslen. Dette er en meget udfordrende placering for et menneske, som søger verdslig succes. Saturns hæmmende effekt kommer til udtryk i form af en tung, forsigtig og meget alvorlig personlighed. Mange af de begrænsninger, som vil opstå i løbet af dit liv, vil være en følge af din egen psykiske konstitution, som er orienteret imod snævre grænser. Nøglen til en tilfredsstillende løsning på de forskellige problemer, som vil opstå livet igennem, ligger i din evne til at udholde vanskelighederne med tålmodighed.

Indvendigt er du præget af ambitioner, længsler og påpasselighed; hvis disse psykiske egenskaber bliver anvendt på en ordentlig måde, kan de give magt, en stolt fremtoning og et bestandigt begær efter materielle genstande og verdslig velstand.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Karen Tomac (kvinde)
født den 18. juli 1968 lokaltid: 6:00
i West Covina, CA (US) U.T.: 13:00
117w56, 34n04 sid. tid: 00:53:52

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Krebs 25°56'14 slutningen af hus 12 direkte
Måne Tyr 8°41'37 i hus 10 direkte
Merkur Krebs 6°52'32 i hus 12 direkte
Venus Løve 3°41'32 i hus 1 direkte
Mars Krebs 18°09'16 i hus 12 direkte
Jupiter Jomfru 5°30'04 i hus 2 direkte
Saturn Vædder 25°13'25 i hus 10 direkte
Uranus Jomfru 26°00'16 i hus 3 direkte
Neptun Skorpion 23°50'28 i hus 5 retrograd
Pluto Jomfru 20°46'12 i hus 3 direkte
Sand Måneknude Vædder 13°06'32 slutningen af hus 9 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°23'46
2.Hus Løve 18°10'33
3.Hus Jomfru 13°38'11
Imum Coeli Vægt 14°37'37
5.Hus Skorpion 20°04'55
6.Hus Skytte 25°12'50
Descendant Stenbuk 26°23'46
8.Hus Vandbærer 18°10'33
9.Hus Fisk 13°38'11
Medium Coeli Vædder 14°37'37
11.Hus Tyr 20°04'55
12.Hus Tvilling 25°12'50

Større aspekter
Sol Konjunktion Venus 7°45
Sol Konjunktion Mars 7°47
Sol Kvadrat Saturn 0°43
Sol Sekstil Uranus 0°04
Sol Trigon Neptun 2°06
Sol Sekstil Pluto 5°10
Sol Konjunktion Ascendant 0°28
Måne Sekstil Merkur 1°49
Måne Kvadrat Venus 5°00
Måne Trigon Jupiter 3°12
Merkur Sekstil Jupiter 1°22
Mars Trigon Neptun 5°41
Mars Sekstil Pluto 2°37
Saturn Kvinkuns Uranus 0°47
Saturn Kvinkuns Neptun 1°23
Saturn Kvadrat Ascendant 1°10
Uranus Sekstil Neptun 2°10
Uranus Konjunktion Pluto 5°14
Uranus Sekstil Ascendant 0°23
Neptun Sekstil Pluto 3°04
Neptun Trigon Ascendant 2°33
Pluto Sekstil Ascendant 5°38
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Børnehoroskop af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering