Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: kvinde, født 28 April 1941 kl. 4:30 i
Valsjobyn,.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Tvilling, og din Måne står i Tyr.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand.
Forklaring
|
Solen og Månen i Tyren
Du blev født med både Solen og Månen i Tyren. Du er et afdæmpet og vedholdende menneske. Du giver
aldrig efter for irrationelle impulser, medmindre din tålmodighed er presset til det yderste. Når
du har bestemt dig for et mål, er du drevet af en så stor beslutsomhed, at du er sikker på at nå
det. Du kan godt lide klare, veldefinerede, solide ideer og håndgribelige ting.
Fordi det er så vigtigt for dig, vil du opleve velstand gennem hele livet, og dine daglige
aktiviteter vil indebære omgang med håndgribelige genstande.
Det er sandsynligt, at du er et yderst sanseligt menneske, som har stor glæde af viden og af dine
sanseoplevelser. Du er omgængelig og både i stand til og villig til at hjælpe andre med deres
problemer.
Selvom du ejer en Jobs tålmodighed, kan du eksplodere som en vulkan, hvis du når grænsen for din
tålmodighed. Da så stor en del af din personlighed er fredelig og stabil, kan disse udbrud
ødelægge din indre ro og bør derfor undgås.
Ascendanten i Tvillingerne, Merkur i 12. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg tegnet Tvillingerne op i horisonten. Dets hersker,
Merkur, står i 12. hus.
Dit opstigende tegn og placeringen af tegnets hersker giver nogle generelle oplysninger
vedrørende de overordnede tendenser i din kurs i livet og supplerer de oplysninger vedrørende dit
temperament, som tidligere er blevet anført i forbindelse med placeringerne af Solen og Månen.
Tvillingerne er det tredje tegn i Dyrekredsen, og blandt dets vigtigste psykologiske
indvirkninger på livet optræder følgende: intellektuelle aktiviteter, humanisme og en afsky for
vold, en konstant tvivl vedrørende mentale begreber, tøven og akademiske interesser.
Mennesker, hvis Ascendant-tegn er Tvillingerne, virker sædvanligvis elegante, slanke,
udtryksfulde og har et meget medmenneskelige ansigtsudtryk. Det er personer med visse litterære
tilbøjeligheder, de har håndelag for manuelt arbejde og håndværk, er lærenemme, kompetente,
vittige, opfindsomme og meget nysgerrige og spidsfindige.
En Tvillinge-Ascendant vil altid udmærke sig ved sin mundtlige og skriftlige veltalenhed, sin
travle hverdag og bestandigt manglende evne til at realisere hurtige og bevidste beslutninger.
Som Tvilling bør du forsøge at kompensere for din tøven ved hjælp af din hurtige tankegang.
Din indstilling over for livets hændelser vil være venlig og generøs (inden for visse grænser),
men ikke altid heldig på grund af for stor vaklen i situationer, som kræver en beslutning. Du
besidder evnen til at stige opad i livet med udgangspunkt i dine egne intellektuelle evner.
Din tankegang er åben og generøs, og dit intellekt fungerer selvstændigt; men ved mange
lejligheder vil din dømmekraft være "fordrejet". Du bør begrænse antallet af nytteløse
diskussioner, stridigheder og ugunstige skænderier, da disse udgør dine værste fjender.
For at få succes bør du betone dine litterære og videnskabelige studier, give dit strålende
intellekt frie tøjler i de rigtige situationer og bruge din medfødte flid til at skrive, rejse,
kommunikere og analysere mennesker. Inden for alle disse aktiviteter vil du kunne yde dit bedste.
Merkur, som styrer dit liv, står i 12. hus. Dette hus står for menneskets dunkle og ubevidste
natur, såvel som sorg. Tilstedeværelsen af herskeren på dette sted betyder, at du har tendens til
at være umådeligt indadvendt og styre dit liv efter nogle retningslinjer, som i allerhøjeste grad
er private. På grund af dit livs Tvillinge-præg vil dit alsidig og skarpe intellekt være meget
interesseret i det okkulte, og du vil fornøje dig med at lægge og virkeliggøre intellektuelle
planer præget af uklarhed og tvetydighed.
Solen i 12. hus
Solen stod i dit 12. hus ved fødslen. Dette kan tyde på et liv fuldt af begrænsninger,
forhindringer og modstand fra mennesker, men samtidig masser af indre styrke og energi.
Du bliver tvunget til at standse op og reflektere over din egen livshistorie. Giv dig tid til
introspektion. Det vil kunne resultere i en renselsesproces, ledsaget af visse
samvittighedskvaler.
Indvendigt er du ganske anderledes end den måde, hvorpå du fremtræder i det ydre. Du besidder
nogle kolossale energiresurser, som kan være delvist skjult også for din egen bevidsthed.
Din indre konstitution er stærk, bydende, åben og generøs i sjælden grad. Du bør i højere og
højere grad forsøge at lade disse egenskaber komme til åben udfoldelse, så de kan overskygge
nogle af de mindre ønskelige sider af din personlighed.
Månen i 12. hus
Månen stod i dit 12. hus ved fødslen. I det skjulte nærer du en forkærlighed for romantik og
eventyr, som giver dine dagdrømme en vis spænding.
Det er muligt, at den beskedne popularitet, som du måtte nyde i dette liv, kommer fra nogle meget
reserverede og hemmelige kredse, hvor dine fortjenester bliver anerkendt.
Det kan forventes, at du vil få succes i stillinger, som kræver ensomhed eller et fjerntliggende
opholdssted.
Venus i 12. hus
Venus stod i dit 12. hus ved fødslen.
Kun de mennesker, som står dig meget nær, har nogen anelse om de lidet kendte sider af din
personlighed. Uanset din måde at tale og udtrykke dig på kan du, når du er alene, afslappet og
fri for bekymringer, udvise et omgængeligt og sympatisk temperament, som trives sammen med en
gavmild, venlig og tiltalende karakter.
Denne astrologiske placering kan føre dig ud i hemmelige kærlighedsaffærer. Medmindre du anvender
en stor portion takt og diplomati, kan disse hemmelige affærer skabe sociale komplikationer, som
fremtvinger utidige afslutninger.
Saturn i 12. hus
Saturn stod i dit 12. hus ved fødslen. Denne planet kan medføre mange ubehagelige og irriterende
hindringer i dit liv og kan øge din følelse af, at omgivelserne begrænser dig.
Din professionelle ære påvirker i høj grad dine følelser, og du er vældig godt tilfreds, når
tingene går godt. Måske er skæbnen nødt til at lære dig at skelne tydeligere mellem virkelighed
og fantasi.
Der gemmer sig nogle komplekser i dit ubevidste, og de kan ytre sig i dit sind som overfølsomhed,
et ønske om at være alene og at gøre tingene selv, så ingen får at vide, hvordan du har det. Du
får brug for en smule humor og selvtillid.
|