•    
    Planetpositioner
    23-Okt-2017, 16:03 UT/GMT
    Sol026'24"11s37
    Måne145'22"17s52
    Merkur108'23"15s21
    Venus1129'38"3s08
    Mars034' 4"0n50
    Jupiter250'40"11s30
    Saturn2351'53"22s17
    Uranus2621'45"r9n37
    Neptun1142'41"r8s02
    Pluto170'29"21s47
    Sand Månek.2123'16"r14n22
    Chiron256'50"r1n40
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Oktober 2017
for David Morse [Adb], født 11 Oktober 1953
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

En uddannelsesmæssig mulighed * Uranus sekstil Jupiter: * Begyndelsen af maj 2017 indtil begyndelsen af april 2018:

Uro * Uranus opposition Saturn: * Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019:

En ny slags frihed * Jupiter konjunktion Saturn: * Fra 30. september 2017 til 9. oktober 2017:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Fra 23. november 2017 til 3. december 2017:

Selvstændigt initiativ * Jupiter sekstil Mars: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

Lynhurtige reaktioner * Jupiter trigon Uranus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Oktober 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 11 Oktober 1953 kl. 22:38 i Beverly, Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Skytte.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Uranus sekstil Jupiter: En uddannelsesmæssig mulighed

Begyndelsen af maj 2017 indtil begyndelsen af april 2018: I denne periode vil du få flere muligheder for at udvide din horisont og øge dit erfaringsområde. Erfaringerne kan komme fra forskellige retninger, men de vil alle få dig til at forstå mere om dit eget liv og lade dig se, hvordan du passer ind i universets overordnede mønster. En af virkningerne kan være en pludselig uddannelseschance, selvom der ikke nødvendigvis er tale om regulær skolegang eller en universitetssituation. Denne energi kan omfatte mange forskellige uddannelsesmæssige erfaringer. Du kan for eksempel få mulighed for at studere astrologi eller andre okkulte metoder til sindets udvidelse og øget selvforståelse.

Denne energi kan også give dig mulighed for at komme ud at rejse, men du må i højere grad forvente en spændingsfyldt tur end en egentlig ferierejse. Under rejsen kan nogle af dine foretrukne ideer om tilværelsen blive kuldkastet, men det behøver ikke at forstyrre dig synderligt. En af energiens virkninger kan være, at den får dig til at ændre holdning for at kunne opleve tilværelsen på en ny og rigere måde.

Denne energi kan afstedkomme pludselige begivenheder præget af stort held. Det vil lønne sig at gribe chancen i øjeblikket, og der kan indfinde sig nogle deciderede lykketræf. Men tag ikke heldet for givet, for denne periode vil passere, og du vil måske ikke være lige så heldig fremover. Hvis du blot læner dig tilbage og lader energien bringe dig resultaterne uden nogen videre indsats fra din side, vil det være et misbrug af energiens kreative muligheder. I virkeligheden bør du undersøge hvert eneste heldigt udfald for at se, hvad det kan lære dig om universets funktioner, og hvordan du udnytter dem bedst muligt. Hver eneste lille heldbringende drejning kan vise dig, hvordan du før i tiden helt unødvendigt har accepteret de begrænsninger, du blev pålagt.

Personlig vækst og øget handlefrihed er to af de større effekter af denne påvirkning, såfremt du griber muligheden og gør forløbet til en læreproces. De fleste mennesker indser, at personlige vanskeligheder kan udgøre en læreproces, mens det kan være sværere at indse, at man også kan lære noget af de gode tider.

 

til top

Uranus opposition Saturn: Uro

Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019: I løbet af denne periode vil de rammer, du har bygget op om dit liv, mere end nogensinde blive udfordret af omstændighederne. Områder af tilværelsen, som du tror pålidelige og sikre, kan ophøre med at være det, og du kan blive tvunget til at indføre et utal af forandringer. Det er sandsynligt, at du vil føle et stærkt ubehag, fordi du ikke helt ved, hvad du kan forvente.

Det, der sker, er, at alle de skjulte spændinger i dit liv slippes løs. De kan komme til udløsning i dit parforhold, måske i en sådan grad at den ene af jer pludselig afbryder forholdet, eller i forbindelse med dit erhverv, hvor der uventet kan opstå problemer mellem dig og din arbejdsgiver, eller måske endda i din fysiske krop, hvor spændinger, der længe har henligget skjult og overset, pludselig skaber alvorlige nervøse reaktioner.

I denne periode vil du muligvis opdage, at du slet ikke ved ting, du troede, du vidste. Energien afslører aspekter af tilværelsen, som du end ikke har gjort dig nogen forestillinger om, som regel ved at fremkalde nogle pludselige begivenheder, der ikke passer ind i dit livsmønster.

De fysiske spændinger, som denne påvirkning kan give anledning til, hører til dens mere problematiske virkninger. Spændingerne kan blive så store, at du udvikler en psykosomatisk sygdom. For at undgå dette bør du prøve at komme i kontakt med de problemer, der forårsager spændingerne, og løse dem. Du vil klare dig langt bedre i mange henseender, hvis energiens manifestationer ikke sker via din krop, men via den ydre verden, for dér vil du kunne forholde dig til spændingernes årsager. Kropsspændinger er blot en reaktion på det pres, du føler i omgangen med verden.

Men du bliver ikke "såret", uden at det har et formål. Denne påvirkning fortæller dig, at du ikke kender hele virkeligheden, og at der stadig er meget at lære og rum til at gøre det i. Prøv at betragte situationen på denne måde og tag de ting til dig, som du får forevist. Jo større modstand du gør, og jo mere du forsøger at benægte de ting, der foregår, desto sværere vil perioden blive.

 

til top

Jupiter konjunktion Saturn: En ny slags frihed

Fra 30. september 2017 til 9. oktober 2017: I denne periode vil du blive konfronteret med dine egne hæmninger og selvbegrænsninger, foruden de begrænsninger du bliver pålagt af omgivelserne. Du kan nære ønske om at bryde fri af dem for at udvide dit aktivitetsfelt, så du kan udforske områder og gøre ting, du aldrig før har været i stand til. På den anden side kan du også vælge at gro inden for rammerne af de begrænsninger, der præger dit liv, og bruge disse rammer til at udvide din tilværelse. Det kan gå begge veje, helt afhængigt af dit personlige temperament. Og teoretisk set vil den ene vej ikke være bedre end den anden. Det afhænger fuldkommen af, hvad der passer bedst ind i din tilværelse.

Hvis du reagerer ved at forsøge at bryde fri, så vil du begynde at føle dig meget rastløs. Hændelser og omstændigheder vil gøre det klart, at du har forsømt mange ting, som du burde gøre, og de rammer omkring din tilværelse, som har holdt dig tilbage, vil føles utålelige. Du kan ikke længere acceptere begrænsninger i form af ansvarsområder, som du har fundet dig i i årevis, besværlige forpligtelser eller måske en indbygget frygt for at bryde med vedtagne regler. Reagerer du sådan, vil det derfor formentlig være en periode, hvor du bryder fri og springer ud i en ny frihed. Dette vil ofte være ledsaget af et jobskifte, et skifte af bopæl eller opløsningen af et forhold. Og uanset hvor katastrofale disse forandringer kan forekomme andre, så er de sædvanligvis meget gunstige og lader alt ende på bedste måde.

Hvis du reagerer på den anden måde, vil du også forsøge at udvide din tilværelse og finde frem til en ny frihed, men af forskellige årsager ønsker du ikke at kassere rammerne omkring din tilværelse for at opnå det. I stedet vil du gribe enhver lejlighed til at skabe nye rammer og udvide din nuværende livsform. Er du forretningsmenneske, kan du f.eks. bruge denne periode til at ekspandere på en omhyggelig og forsigtig måde. Du vil ikke gå ud over dine beføjelser, og alt, hvad du skaber i øjeblikket, vil have varig værdi, hvad enten det sker i dit eget indre eller i den ydre verden.

 

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Fra 23. november 2017 til 3. december 2017: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

 

til top

Jupiter sekstil Mars: Selvstændigt initiativ

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: Dette vil være en periode fuld af energi og selvstændigt initiativ. Du føler dig meget selvsikker og i stand til at klare næsten hvad som helst inden for rimelighedens grænser. Det er et godt tidspunkt at starte et projekt, og de fleste af de aktiviteter, du kaster dig ud i i øjeblikket, vil få et heldigt udfald. Men du må selv gøre noget aktivt og positivt for at få det mest mulige ud af denne påvirkning. Den giver dig visse chancer, men du skal selv gribe dem. Det burde dog ikke være noget problem, eftersom påvirkningen normalt vil give dig lyst til at handle.

Du er i usædvanlig høj grad klar over, hvad du vil foretage dig i snart sagt en hvilken som helst situation i øjeblikket. Din vilje er stærk, og du satser på at nå bestemte, afgrænsede mål. Du er i stand til at handle beslutsomt og overbevisende. Under en påvirkning som denne kan du overbevise andre mennesker om dine synspunkter og få dem til at følge dig. Faktisk er det et ualmindelig godt tidspunkt til at indgå samarbejde med andre, for du kan få dem til at identificere deres interesser med dine egne.

Alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, har til formål at udvide din interessesfære. Du handler ikke ud fra småtskårne motiver, men sætter dig hele tiden ædle og høje mål. Andre mennesker vil respektere din åbenlyse oprigtighed, og det vil gøre dem mere villige til at hjælpe dig.

Hvis du skal i retten i denne periode, så vil sagen sikkert falde ud til din fordel. Faktisk er der store chancer for, at du vil være i stand til at udarbejde et kompromis, som er til gavn for begge parter.

Der er stor sandsynlighed for erhvervsmæssig succes i øjeblikket på grund af din udviklede sans for timing og din evne til at udnytte enhver chance, der måtte vise sig. Du vil være i stand til at fremme din egen sag uden at støde andre. De vil indse, at din succes er velfortjent.

 

til top

Jupiter trigon Uranus: Lynhurtige reaktioner

Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018: Denne påvirkning indgyder dig en stærk trang til selvudtryk ved at foretage dig noget, som adskiller sig klart fra dine normale gøremål. Du har brug for at opleve en ny slags frihed i dit liv og opdage dimensioner af tilværelsen, som du ikke tidligere har kendt. Det kan antage form af en søgen efter en indre sandhed på det metafysiske eller filosofiske plan, eller det kan ske i form af en ny aktivitet i din tilværelse.

Du vil i denne periode være langt mere modtagelig over for nye ideer end ellers, og du bør nok passe lidt på med at engagere dig i noget, blot fordi det er nyt. Men som regel vil denne trang til forandring fungere konstruktivt, og den vil formentlig bekomme dig vel. Her er tale om en af de påvirkninger, som på en positiv måde forhindrer dig i at gro fast i trummerummen.

Nogle gange kan denne energi antyde en uventet ny mulighed eller et decideret held, som synes at opstå fuldkommen ud af det blå, og som overrasker dig totalt. Ofte er der tale om en pludselig forandring eller en hændelse, som giver dig en ny chance på en eller anden måde. Det kan være en uventet appelsin i din turban, en forfremmelse eller endda et pludseligt og tilfældigt møde med et andet menneske, som viser sig at være til gavn for dig. Hvis der opstår sådan en hændelse, så bør du absolut udnytte den. Dette er et af de få tidspunkter i livet, hvor du ikke bør standse op og overveje tingene omhyggeligt, før du handler. En afgørelse som denne kræver ofte omgående handling.

Det er også en af de få påvirkninger, der kan bringe virkelig held i spil. Men husk, energien vil kun få denne effekt, såfremt du i forvejen er rimelig heldig i den slags situationer. Hvis du normalt har uheld i spil, så vil denne indflydelse antagelig ikke kunne påvirke dig positivt.

Denne energi sætter dig også i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye tankebaner. Du vil kunne lære nye ting hurtigere, end du plejer, under denne påvirkning, og du vil meget hurtigt opdage det overordnede mønster i tingene. Lejlighedsvist kan indflydelsen antyde en heldig opdagelse eller opfindelse.


Kort Horoskop - Prognose Oktober 2017 til Marts 2018
for David Morse [Adb] (mand)
født den 11. oktober 1953 lokaltid: 22:38
i Beverly, MA (US) U.T.: 03+38
70w53, 42n34 sid. tid: 00:16:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 18°31'18 i hus 4 direkte
Måne Skytte 4°15'52 i hus 5 direkte
Merkur Skorpion 10°24'35 i hus 4 direkte
Venus Jomfru 21°59'28 i hus 3 direkte
Mars Jomfru 17°14'41 i hus 3 direkte
Jupiter Tvilling 26°27'47 i hus 12 stationær (R)
Saturn Vægt 28°43'59 i hus 4 direkte
Uranus Krebs 22°58'06 i hus 12 direkte
Neptun Vægt 23°25'50 i hus 4 direkte
Pluto Løve 24°31'20 i hus 2 direkte
Sand Måneknude Stenbuk 29°25'24 i hus 7 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 23°19'22
2.Hus Løve 12°29'19
3.Hus Jomfru 5°11'35
Imum Coeli Vægt 4°24'02
5.Hus Skorpion 11°17'42
6.Hus Skytte 20°15'48
Descendant Stenbuk 23°19'22
8.Hus Vandbærer 12°29'19
9.Hus Fisk 5°11'35
Medium Coeli Vædder 4°24'02
11.Hus Tyr 11°17'42
12.Hus Tvilling 20°15'48

Transitter
Uranus sekstil Jupiter Begyndelsen af maj 2017 indtil begyndelsen af april 2018
Uranus opposition Saturn Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019
Jupiter konjunktion Saturn Fra 30. september 2017 til 9. oktober 2017
Jupiter konjunktion Merkur Fra 23. november 2017 til 3. december 2017
Jupiter sekstil Mars Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Jupiter trigon Uranus Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt