Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 24 April 1934 kl. 15:57 i
Richmond, Virginia.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Jomfru, og din Måne står også i Jomfru.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Jomfruen
Denne placering gør dig til en meget hensynsfuld elsker, og din seksuelle nydelse er kun
begrænset af din fantasi og midlerne til dens virkeliggørelse.
Du bør finde en partner, som ved præcist, hvad der behager og mishager dig.
Du oplever stor glæde ved kærlighedsaktens rekvisitter og omgivelser, lige fra et velindrettet
soveværelse til alle mulige former for fetish-legetøj.
Det er ret vigtigt at have en partner, som rent fysisk passer til dit billede af en god elsker,
og det vil være klogt på forhånd at drøfte jeres foretrukne aktiviteter i sengen, så I undgår at
løbe ind i problemer senere.
Solen i Tyren
Du er et sanseligt hverdagsmenneske, når det gælder kærlighed, og besidder både konsistens og
vedholdenhed.
Du er meget hjertelig og generøs over for din kæreste og vil strække dig langt for at overstrømme
partneren med gunstbevisninger. Til gengæld forventer du stor loyalitet og konsekvens frem for
fysisk generøsitet, selvom du foretrækker en fysisk udtryksfuld partner.
Du gør klogt i at vælge en kæreste, som er følelsesmæssigt tilpasningsvillig, for du har ikke
nemt ved at bøje af.
Den ideelle partner for dig vil være en, der nyder seksuel variation, en som kan præsentere dig
for nye og spændende elskovsmåder.
Til forskel fra så mange andre går du sjældent i jalousiens fælde, for du værdsætter din kærestes
følelser for dig højere end teknisk ærbarhed eller trofasthed. Af den grund er du en af de mest
afslappede partnere, et menneske kan have.
Solen i 8. hus
Denne placering giver seksualiteten en meget fysisk form og gør håndgribelig intimitet meget
vigtig for dig.
På grund af dit talent for intuition kan du have en betydelig ubevidst magt over andre, således
at du kan styre dem uden deres vidende. Du bør altid være forsigtig med din brug af denne
"dyriske udstråling," som kan være mere eller mindre "overnaturlig," så du ikke uretmæssigt
udnytter din partner eller kaster jer ud i en unødvendig magtkamp.
Du kan blive tiltrukket af en partner, som er betydeligt ældre eller yngre end dig, en situation,
hvor den ene part er en hel del mere erfaren og underviser den anden. Men uanset hvem du
involverer dig med, så er intensitet dit nøglebegreb.
Månen i Jomfruen
Du har nogle helt specifikke krav til, hvad du ønsker hos en kæreste, og du har tendens til at
være forsigtig, når du skal vælge en.
Du er ligeledes meget specifik, når det gælder de omgivelser, hvor I elsker, for du er ikke tryg
hvor som helst eller når som helst.
Forsøg at undgå at blive alt for besiddende over for din partner, eller hvis du er nødt til at
være det, så find en, der vil være absolut trofast over for dig.
Du er vældig god til at hjælpe din partner og andre med at afklare deres personlige problemer, og
du giver nogle jordnære råd med hensyn til, hvordan de bedre kan realisere sig selv.
Månen i 12. hus
Du skal være forsigtig med ikke at reagere for hurtigt på en kæreste og bør altid tænke dig om en
ekstra gang, før du direkte binder dig til noget som helst. Der vil være mange gange, hvor det
vil være bedre at tage hensyn til din kærestes følelser ved ikke at fare ind og fortælle hele
sandheden, også selvom du måske føler, at du burde gøre det.
Uanset hvilken slags forhold du befinder dig i, så skal der en hel del sjælegranskning til for at
finde ud af din kærestes og dine egne dybeste, følelsesmæssige motiver. Skjulte handlinger og
holdninger skal afdækkes og redes ud, men belønningen er en dyb, gensidig selvindsigt, som kun få
andre opnår.
For dig er et virkelig vellykket kærlighedsforhold et, som er intenst opløftende, ja ligefrem
katarsisk.
Venus i Fiskene
Du nyder mest opmærksomheden fra en kæreste, som giver det ypperste i forbindelse med kærlighed
og hengivenhed og ikke holder noget som helst tilbage for dig.
Du værdsætter en kæreste, som intuitivt kan lodde dine følelser og opfatte dine mest intime
ønsker uden at skulle spørge. Men det er temmelig meget at forvente af et menneske hele tiden, så
prøv at møde din partner på halvvejen og hjælp ham eller hende med at komme til at kende dig
virkelig godt.
Din seksualitet kan blive iblandet religiøse følelser og kan i den situation helt unddrage sig
fysisk manifestation i en periode. For at kunne gøre dette med succes kræves der en betydelig
selvbevidsthed; der skal stor styrke og målrettethed til for at få de fysiske abstinenser til at
give bonus spirituelt og ikke blot ende i frustrationer.
Venus i 6. hus
Du påskønner et gedigent kærlighedshåndværk, og du beundrer den kæreste, som arbejder på at
forbedre jeres forhold og forfine kærlighedens blide kunst.
Selvom du og din partner bør være jævnbyrdige i jeres forhold, er jævnbyrdighed ikke nødvendigvis
dit ideal i selve kærlighedsakten. Du nyder måske især en elsker, som tjener dig eller modsat, en
som du tjener og adlyder seksuelt.
Mars i Tyren
Det tager dig lidt tid at varme op til kærlighedsakten, men når du først er kommet op i gear,
bevarer du et støt og sikkert tempo, som giver masser af tid til, at seksualiteten kan udfolde
sig fuldkommen. Du bør tage omhyggeligt hensyn til din partners rytme og timing, så du hverken
udmatter eller irriterer vedkommende.
Din daglige seksualdrift kræver et varig kanal for at kunne bevare balancen, så du har det bedst
med en regelmæssig partner.
Du er fuldkommen ligefrem i dit kærlighedsudtryk, og du har brug for en partner, som ikke
intellektualiserer kærligheden for meget, men opmuntrer dig til at udfolde den direkte på en
måde, som I begge forstår uden ord.
Mars i 8. hus
Du kan godt lide at opretholde en vis fornemmelse af mysterium vedrørende din stil og din
motivation i forbindelse med seksualitet, og dette kan føje både magt og tiltrækning til dit
image, sådan som andre ser det. For at bevare kontrollen med dine til tider komplekse og
underjordiske indre kræfter må du gøre en ekstra indsats for at udforske dem og nå frem til et
niveau præget af en effektiv selverkendelse.
Seksuel aktivitet har en meget oplivende indvirkning på din konstitution.
På grund af din egen beskaffenhed er du ret god til at udrede de rodede forviklinger i andre
menneskers personlige tilværelse. I et kærlighedsforhold er du i stand til at forfølge de
tilsyneladende godt skjulte motiver, som afslører din partners særlige behov, og derefter
tilfredsstille dem.
|