•    
    Planetpositioner
    25-Sep-2017, 02:47 UT/GMT
    Sol214' 4"0n53
    Måne2922'49"14s59
    Merkur214'11"5n15
    Venus611'31"10n16
    Mars1230'31"7n57
    Jupiter2644'12"9s20
    Saturn2156' 0"22s06
    Uranus2729' 9"r10n01
    Neptun1219' 2"r7s48
    Pluto1651'27"r21s45
    Sand Månek.2328'51"r13n41
    Chiron2617'34"r2n12
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra September 2017
for Homicide Victim 1202 [Adb], født 17 December 1990
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Ivrig efter forandring * Uranus trigon Sol: * Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018:

Koncentrering af energien * Saturn konjunktion Sol: * Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017:

Overvejende mildhed * Pluto sekstil Pluto: * Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018:

Positive reformer * Neptun sekstil Neptun: * Slutningen af marts 2017 indtil slutningen af januar 2019:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Begyndelsen af december 2017 indtil begyndelsen af august 2018:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med September 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 17 December 1990 kl. 6:55 i Brookville NY, Alaska.

Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Skytte, og din Måne er også i Skytte.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Uranus trigon Sol: Ivrig efter forandring

Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018: Sommetider er det meget foruroligende at indføre grundlæggende forandringer i sin tilværelse. Andre gange kan man føle, at forandringerne er kreative og spændende, og sådan har du det i øjeblikket. Du er ivrig efter forandringer og håber, at de vil lede dig frem til en tilværelse, der er mere spændende, interessant og levende. Du opsøger nye tanker og nye oplevelser for at få en indsigt, som kan gøre din tilværelse mere sandfærdig. Følgelig er det også et glimrende tidspunkt at begynde at studere nogle emner, som tillader dig at udvikle dig og gro som menneske. Sådanne emner kan omfatte konfrontations- eller gruppeterapi, yoga eller andre åndelige discipliner, astrologi eller andre emner, som lader dig se dig selv i et nyt lys og derved øger din bevidsthed.

Du kan løbe ind i nye forhold, nye venner, ja måske ligefrem en ny kæreste, som giver dig lov til at være dig selv i højere grad end før. Dit hverdags-jeg er indstillet på forandring i øjeblikket, og du hungrer efter forandring på alle områder af tilværelsen.

Det er et godt tidspunkt at oparbejde en ny fysisk levevis - et nyt motionsprogram, nye sunde vaner eller en anderledes ernæring - som vil gøre det muligt for dig at gro og udvikle dig rent fysisk. Bryd med de gamle fysiske vaner, som har virket ødelæggende på dit legeme. Du vil formentlig være i stand til at holde op med at ryge eller droppe en eller anden fysisk svækkende uvane i øjeblikket.

Du vil have heldet med dig i alle forsøg på at få nye oplevelser. Lad ikke konservatisme eller usikkerhed frarøve dig denne enestående chance. I øjeblikket vil du kunne indføre forandringer, som vil gøre din tilværelse bedre senere hen.

 

til top

Saturn konjunktion Sol: Koncentrering af energien

Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017: Denne påvirkning kan bringe både tilfredsstillelse og vanskeligheder. For groft set fjorten år siden gennemlevede du en periode præget af modgang og manglende vitalitet. Men samtidig foretog du dengang en ny begyndelse, som medfører resultater nu. Disse anstrengelser vil enten nå et klimaks og føre til succes, eller du vil indse, at de er mislykkedes. I begge situationer vil den nuværende periode være præget af store byrder og hårdt slid, enten for at sikre en succesrig afslutning på dine gamle projekter og forehavender eller for at redde stumperne.

På de områder af tilværelsen, hvor du har klaret dig godt - dit arbejde, privatliv, eller hvad det nu måtte være - vil opgaven med at føre dine aktiviteter til en succesrig afslutning komme til at begrænse din bevægelsesfrihed. Og selvom du ved, at tingene vil gå, som du ønsker, vil du alligevel føle dig rastløs under byrderne. Prøv at være tålmodig og koncentrer dig fuldkommen om den opgave, du har foran dig.

Påbegynd ikke nogen nye projekter i øjeblikket, som ikke har direkte forbindelse til det, du allerede er i gang med. Det øgede ansvar kan blive for meget for dig og kan afstedkomme helbredsmæssige problemer, især i forbindelse med dit hjerte og kredsløb. Når du har ført alle dine nuværende projekter til en gunstig afslutning, så kan du påbegynde nogle nye. Tiden er inde til at holde ud, arbejde hårdt og påtage sig et tungt ansvar.

De områder af din tilværelse, som ikke har fungeret som forventet, bør du ikke derfor anse for totalt mislykkede. For år tilbage, da du påbegyndte de pågældende projekter, forstod du måske ikke så meget, som du gør i dag. Denne påvirkning vil gøre dig opmærksom på denne kendsgerning. Vælg ikke en ny kurs, før du har fundet ud af, hvad det er, der ikke har fungeret.

I denne periode kan du føle dig ensom og afskåret fra andre, men tag det nu ikke alt for tungt. Selvom denne påvirkning skulle falde sammen med et brud med et andet menneske, hvad den meget nemt vil kunne, betyder dette i virkeligheden, at det pågældende forhold afledte dig fra de ting, du bør koncentrere dig om i øjeblikket. Det er tid at samle energien, ikke at sprede den.

 

til top

Pluto sekstil Pluto: Overvejende mildhed

Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018: I denne periode vil de forandringer, der finder sted i dit liv, udgøre en del af en kreativ udvikling. Du erkender, at du bevæger dig fremad mod de mål, du har sat dig, og at du ikke har brug for noget som helst andet for at nå dem. Du vil nå frem simpelthen ved at lade de aktuelle energier udfolde sig.

Samtidig vil denne påvirkning skabe en øget mulighed for vækst, som du kan vælge at drage fordel af eller undlade at udnytte. Her er tale om en periode med stabilitet midt i forandringerne.

Dine interesser vil sandsynligvis blive dybere, og du bliver optaget af tilværelsens mere dybsindige aspekter. Måske får du lyst til at vide mere om dine egne, indre psykiske funktioner, og tidspunktet er velegnet til at finde ud af den slags, uden at du behøver frygte det helt store postyr. Energiens udpræget milde karakter tillader dig at opdage mange ting, som på andre tidspunkter kunne blive en kilde til kvaler. På et andet plan kan energien også bibringe dig en øget interesse for universet som helhed og for, hvor du selv befinder dig i forhold til det.

Du vil antagelig erfare, at dit syn på den daglige tilværelse bliver mere stabilt og mere modent. Nu hvor perioden med hastige forandringer er overstået, vil du nå frem til en måde at omgås verden på, som ikke vil ændre sig ret meget mere, undtagen - forhåbentlig - hvis dine fremtidige erfaringer afkræfter dine nuværende synspunkter. Denne periode repræsenterer med andre ord ikke en tid, hvor du udvikler stivsind, men en tid, hvor du opnår stabilitet.

 

til top

Neptun sekstil Neptun: Positive reformer

Slutningen af marts 2017 indtil slutningen af januar 2019: Dette vil være en periode, hvor du efterhånden får en klarere bevidsthed om, hvad dit liv handler om.

Før denne periode har du bestræbt dig på at få en fornemmelse af, hvem du er i det voksne fællesskab, og formentlig har du nu en ganske god idé om dette. Men måske har du også opdaget, at det, du foretager dig i livet, måske ikke føles helt rigtigt. Du er måske kommet til det resultat, at du tidligere har været motiveret af en alt for snæver opfattelse af, hvem du selv er, ud fra et behov for tryghed eller simpelthen af ren og skær egocentricitet.

Nu vil du begynde at se dit liv i et større perspektiv. Du bør gøre, hvad du kan for at sikre, at du kan komme til at leve i overensstemmelse med denne nye indsigt.

Denne påvirkning vækker ikke specielt din idealisme til live, men den får dig til at indse, at universet er meget stort, og at du selv spiller en langt vigtigere rolle i det, end du anede.

Du kan føle dig tiltrukket af nogle temmelig mystiske forestillinger, men de vil kun få mening for dig i det omfang, de indvirker på din hverdag. I øjeblikket har du ikke brug for flere abstraktioner at jonglere rundt med - du har brug for at indføre nogle positive forandringer i dit liv. Og det vil du gøre!

Denne påvirkning vil få dig til at bortskære fortiden og indrette din tilværelse i overensstemmelse med det større indblik i livet, du får i øjeblikket. De mange forandringer kan måske virke skræmmende, men i sidste instans tjener de til dig eget bedste. Du vil finde en ny form for frihed i kraft af din nye indstilling.

 

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Begyndelsen af december 2017 indtil begyndelsen af august 2018: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

 

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.


Kort Horoskop - Prognose September 2017 til Februar 2018
for Homicide Victim 1202 [Adb] (mand)
født den 17. december 1990 lokaltid: 6:55
i Brookville NY, USA U.T.: 11:55
73w34, 40n49 sid. tid: 12:44:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skytte 25°16'53 i hus 1 direkte
Måne Skytte 28°41'13 i hus 1 direkte
Merkur Stenbuk 9°22'22 i hus 1 retrograd
Venus Stenbuk 6°31'14 i hus 1 direkte
Mars Tyr 29°17'06 i hus 5 retrograd
Jupiter Løve 13°06'23 i hus 8 retrograd
Saturn Stenbuk 24°01'29 i hus 1 direkte
Uranus Stenbuk 8°51'58 i hus 1 direkte
Neptun Stenbuk 13°34'35 i hus 1 direkte
Pluto Skorpion 19°07'55 i hus 11 direkte
Sand Måneknude Stenbuk 28°15'28 i hus 2 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 20°17'24
2.Hus Stenbuk 26°10'57
3.Hus Fisk 6°39'07
Imum Coeli Vædder 12°00'07
5.Hus Tyr 9°06'55
6.Hus Tvilling 0°45'27
Descendant Tvilling 20°17'24
8.Hus Krebs 26°10'57
9.Hus Jomfru 6°39'07
Medium Coeli Vægt 12°00'07
11.Hus Skorpion 9°06'55
12.Hus Skytte 0°45'27

Transitter
Uranus trigon Sol Begyndelsen af juli 2016 indtil begyndelsen af marts 2018
Saturn konjunktion Sol Slutningen af januar 2017 indtil midten af november 2017
Pluto sekstil Pluto Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018
Neptun sekstil Neptun Slutningen af marts 2017 indtil slutningen af januar 2019
Jupiter kvadrat Jupiter Begyndelsen af december 2017 indtil begyndelsen af august 2018
Jupiter konjunktion Pluto Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt