Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 11 April 1963 kl. 4:10 i Anversa, Italy.
Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Skorpion.
Pluto trigon Pluto: Op til dig
Slutningen af februar 2012 indtil slutningen af december 2013: Her er tale om en stabil
periode, hvor du tilbydes nogle meget dybe og vedvarende former for energi. Om du vil gøre
brug af dem eller ej, er fuldstændig op til dig selv. Men hvis du beslutter dig for at tage
dem i anvendelse, vil de give dig mulighed for en indre vækstproces. På denne basis kan du
opnå en dyb indsigt i din egen psykes måder at fungere på, hvilket måske ville have chokeret
dig på andre tidspunkter.
Dette er en periode egnet til forenkling og til at finde ud af, hvad der virkelig er
meningsfuldt for dig. Her er tale om en tid, hvor du ikke blot er i stand til, men også bør
foretage visse forandringer. Det er en periode, hvor du vil være i stand til at slette gamle
og fortærskede elementer i dit liv relativt nemt, fordi der ikke vil være meget, der stiller
sig i vejen. Det kan endda forekomme så nemt, at du slet ikke er klar over, at det er et
problem, men du bør ikke derfor hvile på laurbærrene. Gør i stedet status over dit liv, dine
venskaber, dine ejendele og andre tilknytninger og engagementer. Se hvilke af disse der
støtter dig og i det mindste tillader dig at gro. Sådanne bør bevares. Men kæmp ikke for at
bevare noget, der ikke gavner dig, især ikke hvis det ser ud som om det ønsker at forlade dig.
Dette er meget vigtigt, for det du eventuelt ikke fjerner fra dit liv nu, selvom det ikke
gavner dig, kan blive en årsag til vanskeligheder på et meget mere presset tidspunkt senere i
livet.
Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side
Fra 28. april 2013 til 8. maj 2013: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse
og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere
storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt
til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør
dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme
tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig
vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen
rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at
du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever
nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere
modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet
og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i.
Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i
særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en
periode med en reel udvidelse af din viden.
Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt
større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at
gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de
ting, der interesserer dig.
Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig
lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt,
hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt
kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset
længden af dets varighed.
Uranus trigon MC: Skiftespor
Midten af maj 2013 indtil slutningen af januar 2015: Denne påvirkning repræsenterer en periode
i dit liv, hvor du kan foretage nogle kreative forandringer både i dit erhvervsmæssige og dit
personlige liv. I forbindelse med din karriere kan der pludselig vise sig nogle muligheder,
som gør dig i stand til at gå i en helt ny og anden retning. Ofte indikerer denne indflydelse
et skift i karriere til et arbejdsfelt, som er stærkt Uranus- præget, f.eks. videnskabelige
eller teknisk betonede erhverv, herunder elektronik, computere og ingeniørarbejder. Energien
kan også indikere en interesse for det okkulte, især astrologi.
Men denne energi har også en langt videre betydning. I øjeblikket er du i stand til at ændre
livsretning og foretage dig noget, som giver et mere sandt udtryk for din personlighed.
Problemet for de fleste vil være, at dette nye område måske adskiller sig markant fra det, de
har lært udgjorde et "passende" erhverv. De fleste mennesker har for snævert et udsyn i så
henseende. Det er meget vigtigt, at du i øjeblikket tillader dig at udforske alle de
aktivitetsområder, som tiltrækker dig, uanset hvor godt eller dårligt de passer med dine
forudfattede meninger med hensyn til karriere. Du skal være opmærksom på, at de nye områder
måske slet ikke handler om karriere i normal forstand, men om et aktivitetsområde, som du kan
vie dit liv til, selvom det ikke handler om at tjene til livets ophold. Éns bibeskæftigelse
kan sagtens være éns sande kald.
Den eneste begrænsning består i, at din nye livsretning bør være etisk korrekt og lovlig,
simpelthen fordi energien kan skabe alvorlige problemer med retssystemet, såfremt du ikke er
meget omhyggelig med at sikre dig det lovlige i dine aktiviteter.
Her er også tale om en periode i dit liv, hvor du vil være fornyende i alt, hvad du foretager
dig. Din tankegang er frisk og original, og du forsøger ikke at løse nye problemer med gamle
metoder, hvad enten det gælder dit erhverv eller dit privatliv. Du vil føle dig tiltrukket af
nye teknikker og nye ideer, især med henblik på din egen personlige udvikling.
Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer
Fra 29. juni 2013 til 8. juli 2013: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke
lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan
gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen
fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være
tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være
masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke
problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil
blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.
Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt
op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på
alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de
ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.
Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig
større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du
normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil
sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.
Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får
storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant
adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.
Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at
vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder
disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at
udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens
negative virkninger.
Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet
Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014: I reglen vil du have det virkelig
godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være
interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem,
du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige
omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger
om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et
ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig,
enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne
periode.
Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige
anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse
med religion end af decideret mystiske emner.
Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke
skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af
tilfredshed og indre harmoni.
Jupiter trigon Venus: Behagelig dovenskab
Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Du er munter og selskabelig i
øjeblikket og ønsker at tilbringe så megen tid som muligt sammen med andre. Det er en periode,
som er egnet til at tage på ferie eller deltage i sociale sammenkomster og andre former for
fornøjelser og morskab. Den vil næppe lokke mere alvorlige bestræbelser ud af dig, for du er
tilbøjelig til at være behageligt doven og uforetagsom. Der hviler også et anstrøg af
selvforkælelse over denne energi. Pas på ikke at spise og drikke for meget.
Du er så heldig i øjeblikket at besidde evnen til at gøre andre glade, hvis de er ulykkelige
eller nedtrykte, og følgelig vil andre mennesker nyde at være sammen med dig. Du får måske
mulighed for at gøre dem en tjeneste, som vil blive gengældt en anden gang. Og da du er i et
generøst og gavmildt lune, så har du ikke noget imod at gøre det.
I visse tilfælde kan denne energi være tilbøjelig til at tiltrække penge eller andre
materielle resurser. Men sid nu ikke blot tilbagelænet og læg planer om, hvordan du skal bruge
denne uventede appelsin i din turban, sådan som mange mennesker vil være tilbøjelige til under
denne påvirkning. Her er tale om en mulighed, men blot én blandt mange og ikke den mest
sandsynlige.
Faktisk er der større sandsynlighed for, at du kommer til at bruge penge på ting, som du anser
for smukke. Andre vil dog muligvis ikke bifalde din smag i øjeblikket, for den tenderer mod
det prangende eller direkte smagløse. Pas på, at du ikke kommer til at hænge på noget, som vil
støde din egen smag i mere ædruelige stunder.
Du har imidlertid et stærkt behov for skønhed, og hvis din smag er nogenlunde sund, så vil du
omgive dig med ting, som du vil kunne nyde i årevis, og som også vil vinde i værdi.
|