•    
    Planetpositioner
    13-Dec-2017, 08:24 UT/GMT
    Sol2130'49"23s10
    Måne277'16"5s58
    Merkur2051'14"r21s19
    Venus153' 3"22s20
    Mars229'46"11s24
    Jupiter1332'17"14s55
    Saturn2911'34"22s31
    Uranus2444'43"r9n03
    Neptun1135'20"8s04
    Pluto1810' 8"21s43
    Sand Månek.1644'23"r15n49
    Chiron2420'44"1n10
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra December 2017
for Aidan Daley Mitchell [Adb], født 4 Oktober 1993
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

En højere kvalitet * Pluto trigon Ascendant: * Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018:

De rette tiltag * Jupiter sekstil Venus: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

En gunstig forandring * Jupiter sekstil Uranus: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Hvad der kommer let, går let * Jupiter sekstil Neptun: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Gensidig vækst * Jupiter konjunktion Descendant: * Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Slutningen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 4 Oktober 1993 kl. 19:50 i Boston, Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tyr, og din Måne er også i Tyr.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto trigon Ascendant: En højere kvalitet

Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018: Dette vil være en periode præget af kreative forandringer i dine relationer til andre mennesker. Du vil have mulighed for enten at gøre dig til talerør for forandringer eller blive genstand for dem. Antagelig vil du i et vist omfang være begge dele.

På den anden side vil du kunne opnå en øget personlig magt under denne påvirkning. Du vil få mulighed for at øve indflydelse på andre, enten fordi du befinder dig i en magtposition, eller fordi din personlige udstråling påvirker folk og ændrer deres liv. Det er imidlertid vigtigt, at du bruger denne magt til fælles bedste, for Plutos magt tilpasses ikke let rent egoistiske formål.

I denne periode vil du søge efter en større kvalitet og intensitet i alle dine oplevelser. Du vil ikke føle den ringeste tiltrækning til overfladiske fænomener, hverken i andre mennesker eller i dine oplevelser. Du har brug for med hver gnist af følelse i dit indre at opleve, at hvert eneste møde forandrer dig i dit væsens rod.

Til den ende kan du tiltrække mennesker, som er meget intense, og som har en stærk indflydelse på din tankegang. Men ved den aktuelle indflydelse er disse relationer som regel ganske konstruktive og ikke vanskelige. Selv under de bedste betingelser kan der dog være noget af det, du lærer om dig selv, der ikke føles videre behageligt, før du har lært at acceptere det; men som regel er det slet ikke så slemt, selvom du måske tror det lige i øjeblikket.

Det overordnede formål med disse møder vil under alle omstændigheder være at øge din selvforståelse og din evne til at udtrykke dig fuldt og helt. Der kan ske forandringer i din tilværelse i øjeblikket, og dine sociale relationer kan ændre sig meget, men det sker blot, for at du kan komme til at opleve en genfødsel, som vil hindre dit liv i at blive fortærsket og dødt.

 

til top

Jupiter sekstil Venus: De rette tiltag

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: Her er tale om en meget behagelig påvirkning, selvom du måske ikke mærker den særlig tydeligt. Men hvis du ved, at den er på vej, så kan du sørge for at komme til at handle på nogle fordelagtige måder i denne periode. Du må imidlertid selv tage initiativet, hvilket du måske ikke har særlig stor lyst til, for en af effekterne af denne energi kan være, at den gør dig behageligt uambitiøs. Du kan have svært ved at sparke dig selv bagi og komme ud af starthullerne. Derfor er perioden velegnet til en afslappende ferie eller en tilsvarende form for fornøjelse, som ikke kræver den store energiudfoldelse.

Denne påvirkning begunstiger dine romantiske og øvrige forhold, for du er i højere grad end ellers i stand til at udstråle varme og venlighed. Du føler dig tiltrukket af andre mennesker, og de føler sig tiltrukket af dig. Sommetider kan påvirkningen antyde starten på et dybere kærlighedsforhold. Og i hvert fald vil du have lyst til at flirte og omgås mennesker med samme tilbøjelighed.

Skal du gøre et godt indtryk på en eller anden, så er tiden inde nu. Du er i langt højere grad end ellers i stand til at fornemme de finere nuancer i kontakten, og det vil hjælpe dig med at foretage de rigtige træk. Desuden er dine følelser over for andre mennesker fuldkommen oprigtige, og det vil blive påskønnet og respekteret.

Du vil være tiltrukket af behagelige og smukke omgivelser i øjeblikket og vil i højere grad end ellers føle dig frastødt af grimme og snavsede forhold. Du kan meget vel føle dig presset til at gøre noget ved sådanne forhold, hvis du støder på dem i øjeblikket.

Økonomien forløber som regel gnidningsfrit i denne periode. Der kan uventet tilflyde dig penge, og skulle dette ske, vil du sandsynligvis være fristet til at bruge dem til pjank. Følg din samvittighed!

 

til top

Jupiter sekstil Uranus: En gunstig forandring

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: I øjeblikket vil du have lyst til at indføre nogle positive forandringer i din tilværelse, som vil føre til større viden og erfaring. Selvom energien i denne påvirkning normalt ikke er direkte forstyrrende, så vil den nok gøre dig en smule utålmodig over for de gentagne begrænsninger, du normalt lever under. Du vil antagelig forsøge at indføre nogle forandringer i dit umiddelbare miljø for at imødekomme denne utålmodighed. Det er også muligt, at forandringerne vil opstå af sig selv mere eller mindre spontant og uden de store indgreb fra din side.

Denne påvirkning kan rent mentalt være uhyre spændende. Du vil føle dig tiltrukket af nye ideer, som er udfordrende på en positiv måde. Og ikke alene er du mere lydhør over for dem, du har også lettere ved at forstå dem, end du plejer. Under denne påvirkning vil du være i stand til at løse nogle af de vanskelige problemer i din tilværelse, for du vil anskue dem fra en helt ny synsvinkel. Du vil også kunne udvikle en interesse for videnskab eller teknisk betonede fag.

Sociale reformer er et andet område, som du kan føle dig draget mod, idet du måske føler, at den nuværende situation er uholdbar.

Der kan også opstå nogle uventede muligheder, såsom pludselig økonomisk vinding eller en pludselig forfremmelse, som vil give dig en chance for at udrette langt mere end før. Denne påvirkning vil endvidere kunne friste dig til at løbe en økonomisk risiko, f.eks. ved spekulation eller spil.

Set fra en overordnet synsvinkel er det svært at forudsige mere præcist, hvad du bør forvente af denne påvirkning, fordi Uranus i sig selv er så uforudsigelig. Men du må formentlig forvente nogle hændelser, som helt konkret vil ændre dine planer for den nærmeste fremtid, og sandsynligvis vil der være tale om positive forandringer. Den nærmeste fremtid ser ud til at indeholde langt flere muligheder, end du kan få øje på lige i øjeblikket.

 

til top

Jupiter sekstil Neptun: Hvad der kommer let, går let

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: Her er tale om en periode, hvor du især er optaget af at realisere dine idealer i tilværelsen, og du vil udtrykke din målsætning i meget idealistiske termer. Du vil også være mindre optaget af de negative sider af tilværelsen i øjeblikket og være bedre i stand til at værdsætte de positive. Vær blot sikker på, at du ikke udvikler en overoptimistisk indstilling til de virkelige problemer i dit liv.

For tiden føler du det ikke lige så bydende nødvendigt at tilfredsstille dine egne behov, som du plejer. Du ønsker generelt at hjælpe andre, som er mindre heldige end du selv. Dette at hjælpe andre indgyder dig stor personlig tilfredsstillelse, og det vil opveje de mulige personlige ofre, som du kan være nødt til at bringe. Du kan derfor blive engageret i et velgørenhedsarbejde eller i en organisation, som hjælper de mindre bemidlede.

I denne periode er den religiøse, filosofiske og spirituelle interesse ofte stor. Du udviser en stærk trang til at opleve tilværelsens højere aspekter, men dette behov kan muligvis ikke imødekommes af nogen af de ortodokse religioner, og derfor kan du blive involveret i en af de mystiske eller spirituelle grupper, som florerer i øjeblikket. Eller du kan træffe et menneske, som kan åbenbare nogle af disse sider af universet for dig. Faktisk er den aktuelle påvirkning sådan indrettet, at du sandsynligvis vil opnå åndelig indsigt via de sider af din dagligdag, som du tager for givet.

På et helt andet niveau kan denne energi ofte antyde en lyst til at gamble. De penge, du måtte modtage under denne påvirkning, kan bedst beskrives ved, at "det, der kommer let, går let". Faren ligger i, at du kan finde på at investere eller gamble på baggrund af overdrevne forventninger eller en falsk tro på, at intet kan gå skævt for dig. Det er desværre ikke sandt, så sørg for at være lige så forsigtig, som du plejer at være.

 

til top

Jupiter konjunktion Descendant: Gensidig vækst

Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: I denne periode vil du forsøge at komme til at gro på forskellig vis igennem dine nærmeste relationer til andre mennesker. Du vil prøve at skabe kontakter, som virker fremmende på din tilværelse, ikke af selviske grunde, men ud fra et ægte ønske om gensidig vækst. Ofte kan der på dette tidspunkt dukke en person op i din tilværelse, som tilbyder at hjælpe dig på en eller anden måde, sædvanligvis via et partnerskab.

I forbindelse med forretninger kan det således være et umådelig gunstigt tidspunkt at indgå partnerskab eller kontrakt med en eller anden på. På det personlige plan vil du samarbejde tættere med et andet menneske, end du plejer, og det vil fungere godt for jer begge. Hvis andre ting understøtter det, vil du kunne møde én, som vil komme til at betyde meget for dig rent kærlighedsmæssigt, men det er dog ikke det almindeligste resultat af denne energi.

Det er også et glimrende tidspunkt at opsøge en rådgiver på, især en sagfører, men også andre former for rådgivere. I denne sammenhæng er det endvidere sandsynligt, at såfremt du har en retssag kørende i øjeblikket, vil den formentlig forløbe, som du ønsker det.

Er du gift, vil dit ægteskab antagelig fungere bedre end normalt i øjeblikket. Du og din partner vil være ivrige efter at hjælpe hinanden med at gro og at fremme hinandens interesser på alle mulige måder. Du ønsker ikke at begrænse din ægtefælle eller selv at blive begrænset af vedkommende på nogen som helst måde. Da du udmærket forstår behovet for frihed til personligt selvudtryk inden for forholdets rammer, så vil du også forsøge at finde nogle måder at tilvejebringe denne frihed på. Hvis dit ægteskab i almindelighed ikke fungerer særlig godt, kan denne energi have to forskellige virkninger. Enten kan den afstedkomme en bedring i forholdet, så det holder op med at være så problematisk, eller også kan den gøre din frihedstrang så stærk, at du helt bryder ud af forholdet. I begge tilfælde vil selve problemet være ryddet af vejen. Og ethvert skibbrudent ægteskab, som opløses under denne energi, vil formentlig gøre det i en venlig atmosfære.

 

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Slutningen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.


Kort Horoskop - Prognose December 2017 til Maj 2018
for Aidan Daley Mitchell [Adb] (mand)
født den 4. oktober 1993 lokaltid: 19:50
i Boston, MA (US) U.T.: 23:50
71w04, 42n22 sid. tid: 20:00:26

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 11°45'37 i hus 6 direkte
Måne Tyr 27°40'41 i hus 1 direkte
Merkur Skorpion 5°08'50 i hus 6 direkte
Venus Jomfru 16°23'42 i hus 5 direkte
Mars Skorpion 5°21'20 i hus 6 direkte
Jupiter Vægt 22°08'33 i hus 6 direkte
Saturn Vandbærer 24°04'55 i hus 11 retrograd
Uranus Stenbuk 18°15'06 i hus 9 direkte
Neptun Stenbuk 18°22'56 i hus 9 stationær (D)
Pluto Skorpion 23°47'42 i hus 7 direkte
Sand Måneknude Skytte 4°08'08 i hus 7 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tyr 19°20'13
2.Hus Tvilling 16°15'57
3.Hus Krebs 7°09'35
Imum Coeli Krebs 28°00'49
5.Hus Løve 23°30'12
6.Hus Vægt 0°09'34
Descendant Skorpion 19°20'13
8.Hus Skytte 16°15'57
9.Hus Stenbuk 7°09'35
Medium Coeli Stenbuk 28°00'49
11.Hus Vandbærer 23°30'12
12.Hus Vædder 0°09'34

Transitter
Pluto trigon Ascendant Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018
Jupiter sekstil Venus Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Jupiter sekstil Uranus Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018
Jupiter sekstil Neptun Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018
Jupiter konjunktion Descendant Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter konjunktion Pluto Slutningen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018

Skjul
Nu for en kort tid:
Psykologisk Horoskop Analyse
med 30% rabat!
Særtilbud ender med:

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt