Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 26 December 1945 kl. 0:05 i
Bethlehem PA, Alaska.
Dit soltegn er Stenbuk. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Vægt, og din Måne står også i Vægt.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Vægten
Med Ascendanten i Vægten er du nærmest afhængig af fysisk skønhed og ynde i forbindelse med sex.
Hvis der er en ulempe ved denne placering, må det være, at du idealiserer kærligheden så meget,
at det er vanskeligt for en partner at leve op til dine forventninger, både fysisk og
følelsesmæssigt. Nu og da må du sørge for at komme ned på jorden, for ellers kan du komme til at
sigte alt for højt for et realistisk parforhold.
I de fleste forhold vil du være den, der realiserer ideerne, frem for den der udtænker dem. Men
du må give din partner masser af plads til personlig udvikling og undgå fristelsen til at
manipulere for at få din vilje.
Hvis forholdet er godt afbalanceret, vil I kunne forme og artikulere det i en sådan grad, at
andre vil betragte jer som et "smukt par."
Solen i Stenbukken
Du er en meget stabil og pålidelig partner i et kærlighedsforhold. Når du binder dig i et
forhold, har du i sinde at holde dig til det. Men du forhaster dig ikke med hensyn til at binde
dig.
Når du gør det, ønsker du, at din kæreste skal leve op til alle dine forventninger, ligesom du er
villig til at give dig selv fuldstændigt.
Af hensyn til din lykke på længere sigt vil det faktisk være godt for dig at søge efter en
kæreste, som til stadighed kan indgyde forholdet et element af friskhed og originalitet. Du kan
tjene som stabiliserende faktor og følelsesmæssig base for sådan en partner.
Du er tilbøjelig til at holde igen på de følelser, som du gerne vil udtrykke, så du har brug for
en smidig og følsom partner, som kan udforske din personligheds dyb uden at træde på følsomme
områder, som du endnu ikke er parat til at dele.
Solen i 4. hus
Du udtrykker din kærlighed lige så meget gennem de omgivelser, du skaber, som gennem fysisk
seksualitet. Af den grund vil du almindeligvis først vælge en partner, når I er blevet ubrydelige
venner.
Du er langt mere afslappet, når du kan elske i nogle velkendte omgivelser, som du har kontrol
over. Dette kan muligvis skyldes en vis medfødt usikkerhed, men det skyldes i lige så høj grad,
at for dig omfatter dette at give kærlighed langt mere end den fysiske handling.
Det vil derfor være klogt af dig at kigge efter en kæreste, hvis forestilling om hygge går i
retning af en intim aften derhjemme, frem for en, der elsker at male byen rød.
Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 3 og tolkes derfor i hus 4.
Månen i Vægten
Du har et særligt talent for at løse andres problemer, for du ser begge sider af en situation
tydeligt.
I et forhold kan du befinde dig på en konstant oprydnings- og forbedringskampagne, som er
gavnlig, men kun indtil et vist punkt. Koncentrer dig om de vanskeligheder, som aktivt plager
jeres forhold.
Du forbedrer det generelle miljø ved at flytte om på tingene, både fysiske genstande og sociale
situationer, og dermed skabe skønhed og en bedre balance.
Verden vil blive ved med at være en interessant udfordring for dig, især hvis du finder en
partner, som er lige så villig til at konfrontere sandheden, som du er, og rede til at håndtere
den direkte og klart.
Månen i 1. hus
Din følelsesmæssige tilstand spiller en fremtrædende rolle ved dine beslutninger, og du reagerer
kraftigt og hurtigt på omgivelsernes humør.
Du er sædvanligvis på toppen i alle sociale situationer og er formentlig den første til at vælge
interessante eller betydningsfulde partnere i en hvilken som helst gruppe.
Du ejer evnen til at beslutte dig meget hurtigt i følelsesmæssige anliggender, og du vælger den
partner, som du foretrækker, uden at tøve. Men det vil være klogt af dig at lære mest muligt om
din potentielle partner på forhånd, så du undgår overilede beslutninger.
Note: Månen står teknisk set i slutningen af hus 12 og tolkes derfor i hus 1.
Månen i konjunktion med Ascendanten
Dit stærke, personlige nærvær gør dig bemærket og giver dig også nogle meget hurtige, direkte
følelsesmæssige reaktioner. Du bør udvise særlig forsigtighed og omtanke, så du er klar over,
hvordan dine reaktioner vil blive fortolket af andre.
Samtidig bør du ikke hykle, for det er du ikke særlig god til.
Du vil muligvis erfare, at følelsesmæssige problemer mindsker din modstandskraft mod sygdom,
eller at fysisk sygdom kan være en kilde til lede eller depression. I begge situationer vil du
blive lykkeligst sammen med en partner, som er sensitiv over for dette problem, og som vil hjælpe
dig med at modvirke det.
Venus i Skytten
For dig er det seksuelle fyrværkeri tilbøjeligt til at komme i vejen for den nødvendige, kærlige
kommunikation, hvilket kan aflede begge parter fra den varme og det venskab, som en virkelig
ægte, tilfredsstillende seksualitet betyder.
Dine eksperimenter gælder snarere den kæreste, du vælger, end jeres måde at elske på. Af den
grund er dine kæreste som regel mere udadvendte og flagrende, men mindre forsigtige, end du er.
Derfor må du fra tid til anden spille rollen som stabiliserende faktor.
Venus i 3. hus
Kærlige ord og en verbalt hengiven kæreste kan være særlig vigtigt for dig. Komplimenter og søde
ord hvisket i øret, samt samtale under samlejet udgør for dig et særligt område for seksuel
nydelse.
Du bør finde en kæreste, som har et lige så stort kendskab til sex og er villig til at gøre god
brug af sin viden. Din partner bør være ret kommunikerende og villig til at drøfte
kærlighedsakten med dig.
Mars i Løven
Din tilgang til kærligheden er meget direkte og venlig, og du kan blive ret frustreret over en
kæreste, som kræver en langvarig flirt, før I nærmer jer den fysiske side af kærligheden.
Men når først elskoven er sikret, kan du træffe omfattende forberedelser, især vedrørende
overdådige omgivelser og luksuriøst tilbehør.
Du er den varmeste og mest åbne af alle partnere, men du kan have tendens til at gennemløbe ét
eller to grundscenarier om og om igen uden helt at være klar over det.
Du er næsten for generøs over for din kæreste, især når det gælder forsyningen af
kærlighedsbeviser.
Mars i 10. hus
Du vil opleve, at dine aktiviteter i og uden for soveværelset vil tiltrække sig andres
opmærksomhed, uanset om du opsøger dette eller ej.
Dine kærlighedsaffærer kan have en kraftig indvirkning på, hvordan du håndterer din karriere, og
du vil kunne opnå meget gennem dine kærlighedsforhold.
Hvis dit kærlighedsliv bliver involveret i dit arbejdsliv, bør du sikre dig, at forholdet har
udsigt til at blive varigt og fornøjeligt, for et brud af følelsesmæssige eller seksuelle årsager
kan på flere måder blive en katastrofe for jer begge.
På den anden side er du måske så optaget af din karriere, at du ikke har ret meget tid til
personlig intimitet. I så fald er det bedst at planlægge regelmæssige "pauser" for at give dig
selv en mulighed for den tiltrængte, personlige udfoldelse.
|