Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Marella Agnelli [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for Marella Agnelli [Adb], født 4 Marts 1927
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Falske anklager * Neptun kvadrat Mars: * Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af februar 2015:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Fra 2. maj 2013 til 11. maj 2013:

Mennesker fra deres bedste side * Jupiter trigon Ascendant: * Fra 2. juli 2013 til 11. juli 2013:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014:

Humoristisk sans * Jupiter trigon Sol: * Midten af august 2013 indtil slutningen af april 2014:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: kvinde, født 4 Marts 1927 kl. 6:30 i Firenze, Italy.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Fisk, og din Måne er også i Fisk.

til top

Neptun kvadrat Mars: Falske anklager

Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af februar 2015: Denne påvirkning medfører flere forskellige farer. Den påvirker din fornemmelse af, hvem du er, og afprøver værdien af den kurs, du har valgt for dit liv, samt dit billede af dig selv som handlekraftig person.

Den største fare ved denne påvirkning er, at den kan arrangere en situation for dig, hvor du vil fremstå som taber, især på dit arbejde eller derhjemme. Eller andre kan arrangere det på en sådan måde, at du bliver tvunget til at handle uden egentlig at vide, hvad der foregår, og derfor vil du handle ineffektivt. Da du sandsynligvis ikke modtager megen opmuntring fra andre i øjeblikket, vil du være tvunget til udelukkende at stole på dine egne indre resurser og din egen tro på dig selv. Forvent ikke, at andre skal give dig rygrad; det er op til dig selv.

Pas på ikke at engagere dig i tvivlsomme affærer og sørg for at alt, hvad du involverer dig i, er reelt og ægte. Undgå for enhver pris alle forehavender, som du ved er korrupte eller uhæderlige, for du vil sandsynligvis blive den tabende part og desuden tabe ansigt.

Nederlag vil kunne tage modet fra dig. Men lad være med at tage det så tungt. Ligesom alle andre påvirkninger vil også denne her passere, og det er iøvrigt noget, du kan tage ved lære af. Jo mere du identificerer dig med de ting, du gør, frem for med den person, du er, desto flere problemer vil energien volde dig. Du er ikke identisk med dine handlinger. Energien kan tvinge dig til at konfrontere dette spørgsmål, og gør den det, vil du lære at blive bedre til at mestre tilværelsen, for i så fald vil du ikke altid være nødt til at beskytte dig selv.

En anden fare ved denne påvirkning kan være, at du bliver fuldstændig opslugt af at kæmpe for en eller anden umådelig idealistisk sag, som har meget få chancer for at lykkes eller give dig nogen som helst tilfredsstillelse. Det eneste, du kan være helt sikker på, er, at det vil blive krævet af dig, at du giver afkald på din individualitet til fordel for en "større sag", som sædvanligvis viser sig at tjene et andet menneskes ego.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Fra 2. maj 2013 til 11. maj 2013: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top

Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side

Fra 2. juli 2013 til 11. juli 2013: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i. Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en periode med en reel udvidelse af din viden.

Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de ting, der interesserer dig.

Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt, hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset længden af dets varighed.

til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.

til top

Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans

Midten af august 2013 indtil slutningen af april 2014: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som helst.

Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i øjeblikket.

Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen formåen.

Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det. Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for indre vækst.

Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket. Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for Marella Agnelli [Adb] (kvinde)
født den 4. marts 1927 lokaltid: 6:30
i Firenze, ITALY U.T.: 05:30
11e15, 43n46 sid. tid: 16:58:56

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 12°38'53 i hus 1 direkte
Måne Fisk 18°39'03 i hus 1 direkte
Merkur Fisk 27°30'49 i hus 1 stationær (R)
Venus Vædder 7°01'04 i hus 1 direkte
Mars Tvilling 5°21'06 i hus 3 direkte
Jupiter Fisk 10°32'01 i hus 1 direkte
Saturn Skytte 7°30'24 i hus 9 direkte
Uranus Fisk 28°26'24 i hus 1 direkte
Neptun Løve 25°08'42 i hus 6 retrograd
Pluto Krebs 13°53'39 i hus 5 retrograd
Sand Måneknude Krebs 4°39'53 i hus 4 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Fisk 2°24'42
2.Hus Vædder 21°54'03
3.Hus Tyr 23°24'19
Imum Coeli Tvilling 15°56'34
5.Hus Krebs 6°04'04
6.Hus Krebs 28°40'07
Descendant Jomfru 2°24'42
8.Hus Vægt 21°54'03
9.Hus Skorpion 23°24'19
Medium Coeli Skytte 15°56'34
11.Hus Stenbuk 6°04'04
12.Hus Stenbuk 28°40'07

Transitter
Neptun kvadrat Mars Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af februar 2015
Jupiter kvadrat Måne Fra 2. maj 2013 til 11. maj 2013
Jupiter trigon Ascendant Fra 2. juli 2013 til 11. juli 2013
Jupiter trigon Jupiter Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014
Jupiter trigon Sol Midten af august 2013 indtil slutningen af april 2014
Jupiter konjunktion Pluto Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014

Annoncering
Annoncering