Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 13 November 1934 kl. 23:00 i New
York, New York.
Dit soltegn er Skorpion. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står
i Løve, og din Måne står i Vandbærer.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Løven
Med denne Ascendant har du en elskværdig, hengiven natur, som betoner det fysiske udtryk. Den
fysiske kærlighed, du søger, er på en vis måde legende og barnlig, og andre kan opfatte dig som
udadvendt og venlig.
Du synes at have en åben, ligefrem natur uden alt for mange komplikationer: selvsikker og
charmerende, med en ægte, naturlig selskabelighed. Dette kan afspejle din indre natur, men som
det ofte er tilfældet, kan din muntre, udadvendte fremtoning også skjule en langt mere
kompliceret og indadvendt personlighed.
Ulempen ved denne dobbelthed kan være, at du kan føle dig presset til at opretholde et image, som
du inderst inde ikke virkelig føler. For at kunne skabe en sand og varig udveksling må du
imidlertid etablere en indre kontakt med din partner; det vil være afgørende for forholdets
succes.
Solen i Skorpionen
Af alle soltegn er dit tegn det, der identificerer sig mest med seksualiteten. Det skyldes, at du
føler livet intenst og har behov for at udtrykke dine lidenskaber i alt, hvad du foretager dig.
Du vil blive meget fristet til at bruge din seksuelle udstråling til at drage materiel eller
psykologisk fordel af din kæreste. Af den grund vil du måske foretrække nogle mindre
sofistikerede partnere, hvis naivitet giver dig mulighed for at overtage styringen.
Du er sædvanligvis meget klar med hensyn til, hvad du begærer, og du ved, at det betaler sig at
vente længe på at få det, der tilfredsstiller dig.
Du vil være tilbøjelig til at synke fuldkommen ned i et forhold, blive forandret af det og så til
sidst gøre dig fuldkommen fri af det. Når først et kærlighedsforhold er ovre, er det for dig slut
for altid. Men hverken du eller din partner vil være den samme som dengang, I traf hinanden.
Solen i 4. hus
Du udtrykker din kærlighed lige så meget gennem de omgivelser, du skaber, som gennem fysisk
seksualitet. Af den grund vil du almindeligvis først vælge en partner, når I er blevet ubrydelige
venner.
Du er langt mere afslappet, når du kan elske i nogle velkendte omgivelser, som du har kontrol
over. Dette kan muligvis skyldes en vis medfødt usikkerhed, men det skyldes i lige så høj grad,
at for dig omfatter dette at give kærlighed langt mere end den fysiske handling.
Det vil derfor være klogt af dig at kigge efter en kæreste, hvis forestilling om hygge går i
retning af en intim aften derhjemme, frem for en, der elsker at male byen rød.
Månen i Vandbæreren
Selvom dit temperament er ret balanceret, så indeholder det potentialet til en ubegrænset
mangfoldighed af reaktioner i forholdet til en kæreste. I hver eneste situation er du ægte
kreativ og lydhør, en jævnbyrdig partner med hensyn til den følelsesmæssige og seksuelle
opfindsomhed i forholdet.
Du foretrækker en partner, som er en udfordring, frem for en der tilbyder nogle færdigsyede
rammer for forholdet.
En kæreste, som er verbalt kvik, vil være ideel for dig. Du vil blive lykkeligst i et forhold,
som har masser af tid til at udvikle sig. I hjertets anliggender er tiden på din side.
Månen i 7. hus
Du har nemt ved at give af dig selv og er altid rede til at være ven med en, der deler dine
interesser.
Du vil muligvis ofte komme til at opleve, at du har den vejledende rolle i et forhold, da din
partner måske ikke er helt så sikker på benene og kan have brug for at støtte sig til din
klogskab for at klare sig i forholdet. Du bør lede efter en kæreste, som er sensitiv nok til at
vide, hvornår vedkommende skal søge dit råd og følge dine forslag.
Selv bør du også vide, både hvornår du ikke skal give råd, og hvornår du skal give dem. Det er
din opgave at lære tålmodighed og vedholdenhed.
Månen i opposition til Ascendanten
For dig er det at have en kæreste eller en nær ven omkring dig hele tiden afgørende for din
følelsesmæssige udfoldelse, og uden en sådan kan du føle dig emotionelt steril.
Din partner vil hjælpe dig med at formidle dine følelser til andre og med at få de budskaber
igennem, som du har svært ved at give udtryk for.
Jo længere tid du dyrker et forhold, desto mere selvbevidst vil du blive. Din partner vil lære
dig om sider af dig selv, som du ikke tidligere har forstået, og føre dig frem til en højere grad
af følelsesmæssig selvindsigt.
Venus i Skorpionen
Du er kærlighedsmæssigt meget dyb og instinktpræget, og når du har valgt en person, giver du ikke
op, før du får, hvad du ønsker.
Nøglen til din nydelse ligger i virkeligheden i fornøjelsens yderpunkter frem for i dens moderate
udgave.
Uanset din metode, så vil din fornøjelse blive størst, hvis seksualiteten antager skikkelse af en
kolossal magt, en ustyrlig strøm, som I begge er fanget i. Dette er ideelt for den øjeblikkelige,
seksuelle oplevelse, men i hverdagen bør du være meget omhyggelig med, at kontrollen vender
tilbage til begge parter, således at den grundlæggende ligeværdighed mellem jer ikke går tabt.
Venus i 4. hus
Du bør søge efter en kæreste, som kan være meget tæt på dig, en som du kan dele dine allermest
intime hemmeligheder med.
Du har behov for en afslappet kæreste, som får dig til at føle dig godt tilpas, uanset hvor du
befinder dig. Jo bedre du kender din partner, desto mere føler du dig hjemme.
En effektiv overførelse af varme og hengivenhed er det vigtigste element for dig, og seksuelt
fyrværkeri kan ofte modarbejde dette.
Mars i Jomfruen
Du er en meget forsigtig og følsom elsker, som er meget betænksom med hensyn til at sørge for, at
atmosfæren og omgivelserne for kærligheden er helt rigtige.
Almindeligvis foretrækker du et velindrettet værelse med alt udstyret, så du har overblik over
situationen og kan koncentrere dig om intimitetens mere følsomme detaljer.
Din mest fremherskende egenskab er din opmærksomhed over for seksualitetens myriader af
enkeltheder - alle de bittesmå nuancer, som gør det til en uendeligt varieret beskæftigelse. Men
sørg også for at holde spontaniteten levende!
Mars i 2. hus
Du udtrykker din kærlighed på en meget fysisk måde - ikke bare kropsligt, men ved at omgive din
kæreste med en mangfoldighed af fysiske behageligheder, gaver og håndgribelige tegn på din
kærlighed.
Dette er en glimrende placering, idet du kan opnå en uendelig variation af seksuel stimulation
simpelthen ved at ændre dine fysiske omgivelser og gøre dem mere sensuelle og nydelsesfulde.
Negativt betragtet kan du have tendens til at være fysisk besiddende over for din kæreste med
alle de problemer, som en spirende jalousi kan afstedkomme.
|