Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: kvinde, født 6 Oktober 1908 kl. 15:30 i Fort
Wayne, Indiana.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Fisk, og din Måne står også i Fisk.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand.
Forklaring
|
Solen i Vægten, Månen i Fiskene
Du har en stærk fantasi og betydelige kreative evner. Hvis disse ikke bliver kanaliseret
ordentligt, kan dine drømmerier og din ubeslutsomhed imidlertid føre dig på vildspor ind i en
verden fuld af dunkle forestillinger. Du oplever skønheden ved ting, som andre mennesker kalder
normale, er blid i din fremfærd og behandler både mennesker og ideer som skrøbelige genstande. Du
har tendens til at lade dig dominere af et stærkere menneske, og hvis sådan et forhold fortsat
fungerer til gavn for begge parter, er det helt fint. Men trods bedre vidende følger du ofte
uredelige personer og forslag. Din medfølende natur vil ofte fungere til gavn for menneskeheden.
Du vil sandsynligvis engagere dig i filantropisk arbejde af en eller anden slags. Men
virkeligheden og idealerne blandes på sæt og vis sammen til en tåget sky. I kærlighed underkaster
du dig, men er ikke altid oprigtig. Ofte har du svært ved at trække grænsen mellem det naturlige
og det kunstige, mellem sandhed og illusion. Nøglen til en mere harmonisk personlighed ligger i
at fjerne den tåge, som skygger for dine sanseoplevelser og reaktioner. Prøv at fremelske større
åbenhed, både i omgangen med andre og i vurderingen af dig selv.
Ascendanten i Fiskene, Neptun i 5. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Fiskene op i horisonten. Dets hersker
Neptun er placeret i 5. hus.
På grund af dette tegns tvetydige karakter vil dine oplevelser sædvanligvis synes at svinge
mellem to ekstremer. Følelsesmæssigt kan du blive forbitret og forvirret, når din sjæl slides
mellem to modsatrettede dragninger. Dit temperament er ikke desto mindre venligt og i stand til
at påskønne de mest forfinede, følelsesmæssige oplevelser.
Du er tilbøjelig til at leve et indadvendt liv - reserveret og tilbagetrukkent. Det ville nok
være klogt af dig at rette dit liv imod en beskæftigelse, hvor din kreativitet kan komme til fri
udfoldelse.
Dit liv vil være fuldt af bevægelse og forandring, men dette vil ikke blive en kilde til
irritation, for du har nemt ved at tilpasse dig forskellige situationer.
Inderst inde er du ekspansiv, lader dig lede af din intuition og dine følelser og har meget nemt
ved at henfalde til opløftede eller deprimerede stemninger.
Du har en medfødt evne til at fornemme ting fra ukendte kilder, hvor forstanden ikke blander sig.
Den slags evner bliver desværre sædvanligvis misforstået eller er meget lidt anvendelige i livet.
Hvis du engagerer dig i kunst, er der imidlertid meget gode udsigter til succes som maler,
musiker, forfatter eller digter.
Dit seksualliv vil være højst varieret og intenst. Når du forelsker dig, føler du det, som din
personligheds grænser går i opløsning, og du bliver modtagelig for alt, der eksisterer.
Du har brug for en stærk hånd til at beskytte dig og føre dig ind i den praktiske verden.
Generelt vil du have evner og talent for følgende: erhverv, som har at gøre med det okkulte eller
mediumisme, religion, søfart, skuespil, psykometri, clairvoyance, maleri, poesi, mystik og
spionage.
Hvis du er i stand til at sublimere dine lavere lidenskaber, vil Neptun give dig en evne til at
udfolde en platonisk kærlighed, som vil fylde dit liv med lyksalighed og dyb glæde. Hvis du ikke
kan gøre dette, vil der opstå mange vanskeligheder, skandaler og problemer i forbindelse med dit
sexliv.
Trods de mulige negative hændelser vil Neptun på dette sted give dig en medfødt forkærlighed for
renhed og et intenst ønske om at sublimere dine dyriske tilbøjeligheder.
Månen i 1. hus
Månen stod i dit 1. hus ved fødslen. Denne placering tyder på, at du er stærkt påvirket af dine
følelser og humørsvingninger.
Din selvbevidsthed bliver påvirket af dine øjebliksfølelser, og dette billede vil være udsat for
hurtige ændringer i humør og følelser. Med tiden vil du lære at forstå, hvorfor du reagerer, som
du gør i forskellige situationer, og så kan du begynde at ændre dine reaktionsmønstre og få mere
styr på dit liv.
Andre fornemmer din mangel på følelsesmæssig uafhængighed og er tilbøjelige til at blande sig i
dine personlige sager, selv når du forsøger at forhindre dette. Du udtrykker din sensitivitet
gennem et emotionelt behov for at give næring til andre og selv at få næring fra dem. Selvom du
gerne vil have vejledning og supervision med hensyn til dine mål og formål, vil du have bedre af
at nå dine mål på en uafhængig måde, så du ikke føler nogen forpligtelse over for andre.
Fordelen ved denne placering ligger i din evne til at fornemme andre menneskers behov og ønsker.
I virkeligheden har du en beroligende indflydelse på mennesker, som er under pres, og dette gør
dig ideelt egnet til at arbejde med offentligheden.
Månen i konjunktion med Ascendanten
Månens konjunktion med Ascendanten viser, at du har nogle følelsesmæssige problemer. Du ønsker en
nær og intim kontakt med andre, men du er tilbøjelighed til at holde andre en armslængde fra
livet, fordi du er bange for, at du bliver forpligtet over for dem.
Du er fuld af modsætninger - stiller krav til andre, men beklager dig, når de gør det samme over
for dig; du forventer, at andre skal gøre tilnærmelser til dig, men trækker dig, når de gør det.
Selvom du er meget fantasifuld, reagerer du almindeligvis negativt og kritisk over for at skulle
stimulere andre.
På overfladen er du uafhængig, men du længes efter en mere afdæmpet rolle, hvor du kan nyde
trygheden ved at vide, at der er en eller nogen, der virkelig holder af dig. Dette kan først ske,
når du sænker paraderne og lærer at gå på kompromis ved at møde folk på halvvejen.
Saturn i 1. hus
Saturn stod i dit 1. hus ved fødslen. Saturns placering her giver dig et konservativt, til tider
dystert og selvfornægtende syn på livet. Fordi hver eneste kontakt har meget stor betydning, er
du tilbøjelig til at være lidt distanceret og måske endda fjern, så du kan være sikker på,
præcist hvor du står. Du kan være genert og føle dig akavet og snerpet over for andre, som synes
at tage livet lettere. Den dybde, hvormed du betragter dig selv, vil også karakterisere din måde
at forholde dig til andre på.
Du lærte meget tidligt i livet at være selvhjulpen, og du fik ofte overladt et større ansvar end
normalt for din alder.
Dit intellekt fungerer konstant og sædvanligvis løsrevet fra øjeblikkets følelser og
indskydelser. Logik spiller en vigtig rolle i din tankegang. Storslåede planer og teorier har
ikke din store interesse.
Når du først har accepteret dine egne begrænsninger og lever op til dine udfordringer og ansvar
med en fornemmelse af formål, kan du få succes på det felt, som du måtte vælge. Dit helbred er i
almindelighed godt, blot du får tilstrækkeligt med motion til at løsne op for spændingerne.
Solen i 7. hus
Solen stod i dit 7. hus ved fødslen. Det betyder blandt andet, at det kræver hele din
individualitet at gennemføre en vigtig udvikling i forbindelse med dine bekendte og dit ægteskab.
Det ser ud til, at du vil blive gift med en temmelig stolt, men også værdig person, og meget af
den fremgang, som du vil opleve i livet, vil udspringe af dette forhold.
Under alle omstændigheder kan du forvente, at du gennem hele livet vil skabe varige forbindelser
og ædle venskaber.
Venus i 7. hus
Venus stod i dit 7. hus ved fødslen. Med hensyn til ægteskab og andre intime relationer er dette
en af de bedste påvirkninger, der findes. Du har udsigt til et lykkeligt forhold med et meget
tiltalende, kærligt og behageligt menneske. Du har mulighed for at opnå både følelsesmæssig og
økonomisk vinding af denne forbindelse.
Din individualitet trænger sig ind på omgivelserne, og dette vil medføre lykke og yde psykisk
kompensation for dine eventuelle mangler. I din udveksling med andre mennesker vil der udvikle
sig nogle harmoniske relationer.
Du vil skabe balance gennem en følelsesladet kærlighed, æstetik, kunst og relationer til andre
mennesker.
Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 6 og tolkes derfor i hus 7.
Venus i opposition til Ascendanten
Venus i opposition til Ascendanten tyder på, at du føler dig tiltrukket af forfinede og
sofistikerede mennesker. Du er velopdragen, og almindeligvis har andre mennesker en positiv
opfattelse af dig. Du gør indrømmelser, hvis det er nødvendigt for at bevare et harmonisk
forhold.
Selvom du virker selvsikker og fuld af selvtillid, kan du have svært ved at stå alene. Du
arbejder hårdt, men skjult for at sikre dig, at andre mennesker nærer varme følelser over for
dig. Du håber, at ingen opdager dine negative egenskaber eller finder ud af, hvor usikker du i
virkeligheden er.
Dine bedste reklameagenter er dine venner, som frit berømmer dine dyder, når nogen spørger dem.
På overfladen er du medgørlig, blid og charmerende, men under overfladen konspirerer du og lægger
hemmelige planer for at skabe en bedre tilværelse for dig selv ved hjælp af de mennesker, du
omgås.
Jupiter i opposition til Ascendanten
Jupiters opposition til Ascendanten tyder på, at du er gavmild over for dine bekendte og
civiliseret over for dine konkurrenter. Du er poleret og forfinet, sommetider i en sådan grad at
andre kan nære mistro til dine motiver. Du foretrækker at omgås mennesker, som er sikre på sig
selv og på deres målsætning. Ligesom en børsmægler håndterer finansielle resurser, håndterer du
menneskers resurser; hvem de er, og hvad de kan udrette for sig selv og for dig. Du roser dig af
din gode dømmekraft, men du overser den kendsgerning, at du er et menneske, som tager, ikke et
som giver, medmindre det passer ind i dine langsigtede interesser.
Dit største problem er, at du bruger andre mennesker til at tjene dine personlige interesser. Du
må lære, at det at være generøs gavner dig lige så meget som at tage imod generøsitet fra andre.
|