•    
    Planetpositioner
    25-Jan-2015, 23:31 UT/GMT
    Sol5Vandbærer40'23"18s51
    Måne20Vædder8'34"7n14
    Merkur15Vandbærer18'42"r13s49
    Venus27Vandbærer57' 2"13s40
    Mars10Fisk35'37"8s24
    Jupiter19Løve10'25"r15n58
    Saturn3Skytte4'47"18s50
    Uranus13Vædder5'29"4n34
    Neptun6Fisk7'23"9s57
    Pluto14Stenbuk1'21"20s35
    Sand Månek.12Vægt27' 6"4s55
    Chiron14Fisk51'33"1s47
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Prince of Hanover Ernst'
Kort Horoskop - Prognose
fra Januar 2015
for Prince of Hanover Ernst August [Adb], født 26 Februar 1954
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Ubehagelige stunder * Neptun konjunktion Sol: * Slutningen af marts 2014 indtil slutningen af januar 2016:

Overdreven idealisme * Neptun konjunktion Ascendant: * Midten af april 2014 indtil begyndelsen af februar 2016:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015:

Grænseløs entusiasme * Jupiter trigon MC: * Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Falske anklager * Neptun kvadrat Mars: * Midten af marts 2015 indtil begyndelsen af januar 2017:

Ved et vendepunkt * Uranus kvadrat Uranus: * Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 26 Februar 1954 kl. 7:22 i Hanover, Germany.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Fisk, og din Måne er i Skytte.

til top

Neptun konjunktion Sol: Ubehagelige stunder

Slutningen af marts 2014 indtil slutningen af januar 2016: Denne påvirkning kan i høj grad øge din følsomhed og medfølelse over for de mennesker, der omgiver dig, og give dig mulighed for at hjælpe andre på en helt ny måde. Den forøger også stærkt din interesse for religion og metafysik og gør dig mere optaget af den større mening med livet. Du vil være tilbøjelig til at underordne dine egne drifter for andres behov og føle, at det, der gavner dem, er lige så vigtigt som det, der gavner dig selv.

Er du forberedt, vil du komme til at opleve denne påvirkning på den positive måde, som er beskrevet ovenfor, men er du ikke forberedt, vil du erfare energiens mindre gunstige virkninger. Denne energi omkanaliserer den den energi, som dit ego normalt lægger beslag på, men det er ikke altid tydeligt, hvor energien går hen. En meget almindelig reaktion på denne påvirkning er udmattelse, følelsen af at kroppen simpelthen ikke rummer mere energi. Eller man kan føle sig psykisk udmattet, tom og ineffektiv. Du kan også have tendens til at blive skuffet over dig selv eller få medlidenhed med dig selv. Ofte dukker denne form for svaghed op som forvirring, formålsløshed og meningsløse handlinger.

Et andet resultat af denne påvirkning kan være, at du kan være tilbøjelig til at snyde andre mennesker, som om dit jeg forsøger at få dig til at fremstå som noget andet, end du i virkeligheden er. Hvorvidt du foretrækker at snyde andre eller ej, afhænger primært af din egen moral, men gør du det, må du hellere sørge for at være god til det. Denne energi har en frustrerende evne til at lade sandheden komme for dagens lys i et meget ubelejligt øjeblik.

Du vil sandsynligvis være usædvanlig idealistisk under denne påvirkning. Vær blot sikker på, at dine idealer har rod i virkeligheden og ikke blot er listige metoder til at slippe væk fra den. Er de blot et middel til flugt, så vil skuffelserne næsten med sikkerhed melde sig.

til top

Neptun konjunktion Ascendant: Overdreven idealisme

Midten af april 2014 indtil begyndelsen af februar 2016: Denne påvirkning vil ændre dit forhold til andre og forandre det indtryk, du gør på folk. Den største fare består i, at du vil være modtagelig for andres bedrag, fordi du er usædvanlig idealistisk sindet og tror på værdien af de forslag, du bliver inviteret til at tilslutte dig, også selvom de måske er fuldkommen nytteløse. Faktisk er du med din ekstreme idealisme i øjeblikket tilbøjelig til at involvere dig i mange situationer, som du normalt ville undgå. Især bør du være forsigtig i omgangen med andre, for du vil være tilbøjelig til at idealisere folk, især en eventuel kæreste, og være blind over for den pågældendes faktiske fejl og mangler. Disse fejl er måske i virkeligheden slet ikke så slemme, men med din aktuelle sindsstemning vil du antagelig ikke være i stand til at acceptere sandheden. Og når du endelig gør det, bliver du skuffet. Forvent ikke mere af andre mennesker i øjeblikket, end du med rimelighed vil kunne forvente på et hvilket som helst andet tidspunkt. Vi er alle blot mennesker, selvom du måske mister denne kendsgerning af syne i denne periode.

Der er også fare for, at du mister fornemmelsen for, hvem du selv er, og hvor dine grænser går. Du forventer måske for meget af dig selv, eller måske forestiller du dig, at du gør indtryk på andre mennesker på en måde, som overhovedet ikke svarer til virkeligheden. Hvis du føler, at andre mennesker kan lide dig, er det muligt, at du er fuldkommen ubevidst om den kritik, de måtte ligge inde med i forhold til dig. Og måske lader de sig overhovedet ikke påvirke af de af dine vaner, som du tror de misbilliger, og som du derfor forsøger at undertrykke.

I forholdet til andre kan du være tilbøjelig til at spille martyr. Forsvar det, du betragter som dine personlige rettigheder, og foregiv ikke, at tingene ikke rører dig, hvis de rent faktisk gør det. Hvis du spiller martyr, skal der nok være en anden, der er villig til at spille rollen som forfølger.

Du kan også blive meget interesseret i psykologiske, spirituelle og religiøse emner i denne tid, men da du søger den direkte oplevelse af det guddommelige, er du utilbøjelig til at knytte dig til bevægelser, der er alt for formelle, ritualiserede eller intellektuelt prægede.

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.

til top

Jupiter trigon MC: Grænseløs entusiasme

Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Dette er en tid præget af øget optimisme og selvtillid. Du føler dig i stand til at klare langt mere, end du nogensinde før har gjort, og du er villig til at yde en stor indsats. Denne påvirkning antyder meget tit en erhvervsmæssig succes, og du vil kunne modtage en forfremmelse af en eller anden art. Andre vil søge hjælp og vejledning hos dig, for de mærker din selvsikkerhed og indser, at du har gjort dig fortjent til den.

Du har en god forestilling om, hvad det er, du ønsker at opnå i øjeblikket, og du har formentlig allerede dygtiggjort dig i de teknikker og færdigheder, som er nødvendige for at realisere dine ambitioner, samt erhvervet de nødvendige materielle resurser. Under denne påvirkning vil du muligvis opnå økonomisk vinding, men du er ikke tilbøjelig til at ødsle pengene bort. Du vil bruge dem til at komme fremad.

Er du selverhvervende, kan du have lyst til at udvide dine forretninger under denne påvirkning, og du kan også få mulighed for at gøre det. Du vil måske også have lyst til at forbedre dit hjem eller flytte til en større og mere rummelig bolig.

Selvom der ikke skulle ske noget åbenlyst på det materielle plan, hvilket godt kan forekomme, så er dette som regel en periode med indre fred og tilfredshed. Du har det godt med dig selv og er fri for den kval og usikkerhed, som kan hæmme dig på andre tidspunkter. Din selvsikkerhed smitter af på andre mennesker, og de har det godt sammen med dig. Følgelig kan du være i stand til at støtte og opmuntre mennesker, som ikke har det særlig godt.

Men du bør passe på i øjeblikket, at du ikke overvurderer dig selv eller på grund af en ubændig entusiasme forpligter dig til for mange ting. Husk på, at selv i øjeblikket er der grænser for din energi.

til top

Neptun kvadrat Mars: Falske anklager

Midten af marts 2015 indtil begyndelsen af januar 2017: Denne påvirkning medfører flere forskellige farer. Den påvirker din fornemmelse af, hvem du er, og afprøver værdien af den kurs, du har valgt for dit liv, samt dit billede af dig selv som handlekraftig person.

Den største fare ved denne påvirkning er, at den kan arrangere en situation for dig, hvor du vil fremstå som taber, især på dit arbejde eller derhjemme. Eller andre kan arrangere det på en sådan måde, at du bliver tvunget til at handle uden egentlig at vide, hvad der foregår, og derfor vil du handle ineffektivt. Da du sandsynligvis ikke modtager megen opmuntring fra andre i øjeblikket, vil du være tvunget til udelukkende at stole på dine egne indre resurser og din egen tro på dig selv. Forvent ikke, at andre skal give dig rygrad; det er op til dig selv.

Pas på ikke at engagere dig i tvivlsomme affærer og sørg for at alt, hvad du involverer dig i, er reelt og ægte. Undgå for enhver pris alle forehavender, som du ved er korrupte eller uhæderlige, for du vil sandsynligvis blive den tabende part og desuden tabe ansigt.

Nederlag vil kunne tage modet fra dig. Men lad være med at tage det så tungt. Ligesom alle andre påvirkninger vil også denne her passere, og det er iøvrigt noget, du kan tage ved lære af. Jo mere du identificerer dig med de ting, du gør, frem for med den person, du er, desto flere problemer vil energien volde dig. Du er ikke identisk med dine handlinger. Energien kan tvinge dig til at konfrontere dette spørgsmål, og gør den det, vil du lære at blive bedre til at mestre tilværelsen, for i så fald vil du ikke altid være nødt til at beskytte dig selv.

En anden fare ved denne påvirkning kan være, at du bliver fuldstændig opslugt af at kæmpe for en eller anden umådelig idealistisk sag, som har meget få chancer for at lykkes eller give dig nogen som helst tilfredsstillelse. Det eneste, du kan være helt sikker på, er, at det vil blive krævet af dig, at du giver afkald på din individualitet til fordel for en "større sag", som sædvanligvis viser sig at tjene et andet menneskes ego.

til top

Uranus kvadrat Uranus: Ved et vendepunkt

Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016: Denne påvirkning er et tegn på de forandringer, som finder sted i øjeblikket, hvor du nærmer dig "den tredje alder". Der er ofte en krise forbundet med denne påvirkning, hvor du pludselig indser, at du er ved at blive gammel. For godt og vel énogtyve år siden, da Uranus stod i opposition til din fødsels-Uranus, stod du konfronteret med en kritisk reorientering. På det tidspunkt var det meningen, at du skulle vende opmærksomheden indad mod dine indre værdier, dem der havde stor betydning for dig alene. Hvis du klarede denne udfordring på en god måde, vil denne periode ikke blive synderlig ophidsende. Din personlige tilværelse vil være tilstrækkelig righoldig til, at du vil vide, hvordan du skal klare dig i de kommende år.

Et alment problem for mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, er, at de ikke har nogen som helst forestilling om, hvad de skal bruge deres nye frihed til. Arbejdet er det eneste, de kender til, og når det ophører, slutter deres tilværelse effektivt. Det er denne krise, som denne energi repræsenterer. Du må indse, at rigdommen i dit liv ikke udelukkende stammer fra dine resultater i arbejdets og samfundets ydre verden, men også fra din viden og indsigt i livet.

til top


Kort Horoskop - Prognose Januar 2015 til Juni 2015
for Prince of Hanover Ernst August [Adb] (mand)
født den 26. februar 1954 lokaltid: 7:22
i Hanover, GER U.T.: 06:22
9e44, 52n24 sid. tid: 17:23:12

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 7°07'19 i hus 12 direkte
Måne Skytte 10°21'08 i hus 9 direkte
Merkur Fisk 13°20'49 i hus 1 retrograd
Venus Fisk 13°43'41 i hus 1 direkte
Mars Skytte 8°57'33 i hus 9 direkte
Jupiter Tvilling 16°49'51 i hus 3 direkte
Saturn Skorpion 9°16'59 i hus 8 stationær (R)
Uranus Krebs 19°22'41 i hus 5 retrograd
Neptun Vægt 25°49'16 i hus 7 retrograd
Pluto Løve 23°28'30 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Stenbuk 22°59'43 i hus 11 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Fisk 7°39'34
2.Hus Tyr 4°50'40
3.Hus Tvilling 2°39'33
Imum Coeli Tvilling 21°32'59
5.Hus Krebs 8°46'50
6.Hus Krebs 29°33'20
Descendant Jomfru 7°39'34
8.Hus Skorpion 4°50'40
9.Hus Skytte 2°39'33
Medium Coeli Skytte 21°32'59
11.Hus Stenbuk 8°46'50
12.Hus Stenbuk 29°33'20

Transitter
Neptun konjunktion Sol Slutningen af marts 2014 indtil slutningen af januar 2016
Neptun konjunktion Ascendant Midten af april 2014 indtil begyndelsen af februar 2016
Jupiter sekstil Jupiter Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015
Jupiter trigon MC Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015
Neptun kvadrat Mars Midten af marts 2015 indtil begyndelsen af januar 2017
Uranus kvadrat Uranus Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astrodienst Onlineshop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt