•    
    Planetpositioner
    4-Aug-2015, 01:47 UT/GMT
    Sol11Løve23'58"17n21
    Måne1Vædder27' 5"0n38
    Merkur23Løve13'39"15n18
    Venus28Løve55'21"r6n19
    Mars26Krebs48'55"21n45
    Jupiter28Løve25' 4"12n50
    Saturn28Skorpion17' 7"17s51
    Uranus20Vædder28'22"r7n23
    Neptun9Fisk8'18"r8s53
    Pluto13Stenbuk35'21"r20s49
    Sand Månek.2Vægt6'42"r0n50
    Chiron20Fisk51' 7"r0n44
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra August 2015
for Václav Havel [Adb], født 5 Oktober 1936
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Mystisk kærlighed * Neptun trigon Venus: * Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016:

En livsglad periode * Jupiter konjunktion Mars: * Fra 2. september 2015 til 11. september 2015:

Fare for fejlbedømmelser * Jupiter opposition Saturn: * Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016:

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med August 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 5 Oktober 1936 kl. 15:00 i Prague, Czech Republic.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Tvilling.

til top

Neptun trigon Venus: Mystisk kærlighed

Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016: Denne påvirkning vil i høj grad stimulere din romantiske fantasi. Det kan føre dig ud i et usædvanlig romantisk forhold, eller det kan vække kreative evner til live i dig, som du ikke anede, at du havde. Symbolet for denne energi kunne være en smuk drøm eller illusion. Men selvom der er tale om en illusion, vil du eje evnen til at virkeliggøre den, såfremt du indser, at det kræver arbejde at gøre drømme til virkelighed.
Hvis denne energi fremkalder et kærlighedsforhold, vil dette sandsynligvis være mere idealistisk end noget tidligere forhold, du har haft. Det vil fremstå som den perfekte sjælelige forening mellem dig og din partner, realiseringen af dit allermest fuldkomne ideal. Men der er risiko for at overidealisere tingene.

I sidste ende vil du lære at se din partners fejl og mangler, men jeres forhold vil uddybe din indsigt i mennesker i en sådan grad, at du vil acceptere disse uundgåelige ufuldkommenheder. Denne påvirkning vil formentlig ikke fremkalde den helt store skuffelse i forbindelse med parforhold. Faktisk vil du under denne indflydelse blive mere forstående over for din kæreste, næsten som om du og din kæreste var ét, og hans eller hendes problemer også var dine. Denne følelse af enhed bunder i en dyb åndelig sandhed, som du vil have lettere ved at forstå i øjeblikket, nemlig at vi dybest set alle er ét. Under denne påvirkning er du langt mere følsom over for de mystiske aspekter af kærligheden. Selvfølgelig behøver du ikke at møde den ideelle kærlighed under denne påvirkning, men selv da vil du udvise langt større følsomhed i relation til andre og langt større forståelse for andre mennesker.

Hvis du besidder nogen form for medfødte kreative evner, vil denne påvirkning stimulere dem umådeligt. Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere kunst eller kunsthåndværk. Men aspektet er mest gunstigt for den rene kunst, den, hvis eneste formål det er at skabe smukke billeder, i modsætning til brugskunst. Men selvom du ikke er kunstner, vil din evne til at opfatte skønheden i verden omkring dig blive skærpet betydeligt, og du vil være langt mere følsom over for det åndelige liv, som animerer alting i universet.

til top

Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode

Fra 2. september 2015 til 11. september 2015: Her er tale om en sprudlende periode med et højt energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end normalt.

Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre, og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.

Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp. Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.

Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget af sig i tiden, der kommer.

til top

Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser

Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.

I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen nu.

Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.

Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige. Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose August 2015 til Januar 2016
for Václav Havel [Adb] (mand)
født den 5. oktober 1936 lokaltid: 15:00
i Prague, CZ U.T.: 14:00
14e26, 50n05 sid. tid: 15:53:59

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 12°08'25 i hus 8 direkte
Måne Tvilling 17°34'04 i hus 4 direkte
Merkur Vægt 3°06'07 i hus 8 retrograd
Venus Skorpion 8°22'10 i hus 9 direkte
Mars Jomfru 5°34'44 i hus 7 direkte
Jupiter Skytte 18°55'14 i hus 10 direkte
Saturn Fisk 17°24'01 i hus 1 retrograd
Uranus Tyr 8°35'22 i hus 3 retrograd
Neptun Jomfru 17°27'35 i hus 7 direkte
Pluto Krebs 28°37'57 i hus 6 direkte
Sand Måneknude Skytte 27°28'10 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°24'09
2.Hus Fisk 27°29'53
3.Hus Tyr 6°27'47
Imum Coeli Tvilling 0°39'11
5.Hus Tvilling 19°16'04
6.Hus Krebs 7°15'15
Descendant Løve 0°24'09
8.Hus Jomfru 27°29'53
9.Hus Skorpion 6°27'47
Medium Coeli Skytte 0°39'11
11.Hus Skytte 19°16'04
12.Hus Stenbuk 7°15'15

Transitter
Neptun trigon Venus Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016
Jupiter konjunktion Mars Fra 2. september 2015 til 11. september 2015
Jupiter opposition Saturn Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016
Jupiter konjunktion Neptun Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter kvadrat Måne Slutningen af oktober 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter kvadrat Jupiter Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt