Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 5 Oktober 1962 kl. 11:30 i Norwood,
Massachusetts.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Skytte, og din Måne står også i Skytte.
Ascendanten i Skytten
Du er et meget åbent og udadvendt menneske, ganske ligefrem og ærlig; faktisk kan du være så
ligefrem, at det nærmer sig det indiskrete. Men mennesker, som bliver såret over dine ligefremme
bemærkninger, får det bedre, når de indser, at du faktisk ikke har til hensigt at såre.
Du har masser af energi, og du nyder friheden uhyre meget. Hvis du ikke kan styre dit eget liv så
meget, som du ønsker, føler du dig fanget og fastlåst.
Du er sandsynligvis interesseret i sport og udendørsaktiviteter.
Solen i Vægten
Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke
tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene
til at ske.
Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed
gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda
kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.
Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes,
at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne
til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at
skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.
Solen i 10. hus
Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har
svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du
fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.
Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre
menneskers autoritet.
Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre
tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.
Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og
hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at
være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.
Månen i Skytten
Du er en idealist, som ønsker, at verden skal være storslået, god og skøn. Du ønsker, at
mennesker skal være gode og ædle og bliver meget skuffet, hvis de ikke er det.
Du er så optaget af de vigtige ting i livet, at du sommetider glemmer de små ting, som faktisk
skal gøres. Du er meget uafhængig og afskyr alle, som forsøger at få dig til at lade være med at
gøre det, du ønsker at gøre.
Du er optimistisk og munter og ude af stand at være bedrøvet særligt længe. Sædvanligvis føler
du, at livet er godt, og du forsøger også at få omgivelserne til at føle det samme. Mennesker vil
kunne lide dig for det.
Som voksen vil du blive interesseret i emner, som lærer dig mere om universet og din egen plads i
det.
Månen i 1. hus
Du kommer godt ud af det med andre og er i stand til at vinde mennesker for dig. Selv de, der er
uenige med dig, må indrømme, at du er sympatisk.
Du kan muligvis være for følelsesbetonet i din omgang med andre, således at du kun har øje for
dine egne synspunkter og ikke andre menneskers.
En anden vanskelighed kan være, at mennesker måske ikke føler, at de kan stole på dig, medmindre
du forsøger at være mere konsekvent.
Du har nemt ved at opfange andre menneskers stemninger og spejle deres humør. Dette er en af
grundene til din popularitet; du er så sensitiv over for menneskers følelser, at du hurtigt
overbeviser alle, du møder, om, at du er en af dem, og det kan folk godt lide.
Venus i Skorpionen
Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller
også slet ikke.
Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at
du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord
på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke
alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.
Venus i 12. hus
Du er sandsynligvis ret sky og reserveret med hensyn til at vise dine kærlige følelser. Det
betyder ikke, at du er ukærlig, for du kan være ganske venlig og hengiven over for andre, hvis du
stoler på dem. Men generthed kan afholde dig fra mange gavnlige relationer, fordi du ikke er i
stand til at lære andre at kende, som er lige så generte som du selv. Og de er måske de eneste,
som virkelig forstår din sensitivitet. Prøv at være lidt mere udadvendt, så du kan komme til at
indlede venskaber med mennesker, som du tiltrækkes af.
Positivt set betyder denne placering, at du kan være meget givende over for de mennesker, som du
holder af. Til tider kan du endda give efter på tidspunkter, hvor du burde forsvare dine egne
holdninger, blot for at bevare et venskab.
Mars i Krebsen
De ting, du foretager dig, afhænger i usædvanlig grad af dit humør. Når du føler dig positiv og
munter, handler du fuld af selvtillid og selvhævdelse. Men når du er nedtrykt, er du mere
tilbagetrukken og langt mere irritabel.
Prøv at lade være med at holde så meget igen på vreden. Det er meget bedre at udtrykke den end at
holde den tilbage, så den gradvist kommer til at forgifte dit humør.
Sommetider kan denne Mars-placering være et tegn på problemer og uoverensstemmelser med familien.
Men det er nok mere sandsynligt, at alt vedrørende din familie og din familiebaggrund og arv
fremkalder en dyb loyalitetsfølelse hos dig.
Mars i 8. hus
Du ejer et så stærkt begær, at det er meget svært for nogen at hindre dig i at gøre noget, som du
har besluttet dig for at gøre. Og hvis du ønsker noget, vil du gøre alt, hvad der står i din
magt, for at få det. Muligvis har du ikke tilstrækkelig respekt for, at andre har ret til det,
der er deres. Og det er også svært for dig at dele med andre.
Alt, hvad du foretager dig, er præget af stor intensitet, hvilket som regel burde være en fordel.
Men lær også at moderere dine aktiviteter en smule nu, så du ikke bliver nødt til at forandre dig
senere, hvor det vil være sværere.
|