Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 9 Oktober 1986 kl. 12:05 i
Villeurbanne, France.
Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Skytte, og din Måne står i Stenbuk.
Ascendanten i Skytten
Du er et meget åbent og udadvendt menneske, ganske ligefrem og ærlig; faktisk kan du være så
ligefrem, at det nærmer sig det indiskrete. Men mennesker, som bliver såret over dine ligefremme
bemærkninger, får det bedre, når de indser, at du faktisk ikke har til hensigt at såre.
Du har masser af energi, og du nyder friheden uhyre meget. Hvis du ikke kan styre dit eget liv så
meget, som du ønsker, føler du dig fanget og fastlåst.
Du er sandsynligvis interesseret i sport og udendørsaktiviteter.
Solen i Vægten
Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke
tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene
til at ske.
Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed
gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda
kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.
Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes,
at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne
til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at
skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.
Solen i 10. hus
Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har
svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du
fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.
Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre
menneskers autoritet.
Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre
tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.
Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og
hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at
være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.
Solen i konjunktion med MC
Selv som ung vil personlig succes og personlige resultater være meget vigtigt for dig. Dette
aspekt betyder ofte, at du vil få succes rent socialt, men du må arbejde for det.
Du har et stort behov for at have styr på dit liv. Du er meget selvstændig og bryder dig ikke om
at arbejde under andre, og dette kan give dig problemer som ung. Hvis du opbygger et oprørspræget
adfærdsmønster, vil det blive svært for dig at få personlig succes.
Men hvis du som ung er villig til at tage ved lære af andre og lægge al din energi i at udvikle
nogle færdigheder, som kan blive dig til nytte senere, så vil du formentlig udrette noget vigtigt
på dine egne betingelser.
Månen i Stenbukken
Du er alvorlig og en anelse sky. Du holder af at udrette noget og få tingene fra hånden, for det
giver dig en god følelse at vide, at du har foretaget dig noget væsentligt.
Men du er en smule utryg ved dine egne følelser. De synes næsten at være malplacerede i dig og at
være en kilde til problemer i stedet for til glæde. Du viser ikke uden videre din kærlighed, men
du behøver kærligheden lige så meget som alle andre.
Du er meget praktisk og ambitiøs. Som ældre vil du nære et ønske om at indtage en betydningsfuld
position i verden, og du vil arbejde hårdt for at opnå det.
Her er en af de lektier, som du bør lære: Vær ikke så hård ved dig selv.
Husk at dit behov for tryghed, sikkerhed og kærlighed er ægte behov, og du bliver aldrig rigtigt
lykkelig, hvis du konstant fornægter dem.
Månen i 1. hus
Du kommer godt ud af det med andre og er i stand til at vinde mennesker for dig. Selv de, der er
uenige med dig, må indrømme, at du er sympatisk.
Du kan muligvis være for følelsesbetonet i din omgang med andre, således at du kun har øje for
dine egne synspunkter og ikke andre menneskers.
En anden vanskelighed kan være, at mennesker måske ikke føler, at de kan stole på dig, medmindre
du forsøger at være mere konsekvent.
Du har nemt ved at opfange andre menneskers stemninger og spejle deres humør. Dette er en af
grundene til din popularitet; du er så sensitiv over for menneskers følelser, at du hurtigt
overbeviser alle, du møder, om, at du er en af dem, og det kan folk godt lide.
Venus i Skorpionen
Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller
også slet ikke.
Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at
du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord
på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke
alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.
Venus i 11. hus
Du er et meget selskabeligt anlagt menneske, som virkelig nyder et godt samvær og en fornøjelig
stund. Du har det bedst i grupper, og du er en glimrende holdspiller i alle de aktiviteter, du
måtte engagere dig i.
Du holder af at være sammen med venner, som er varme og omgængelige.
Uanset hvem dine venner er, vil du sikkert nyde dem. Gennem hele livet vil venskaber være en
kilde til glæde og morskab for dig.
Mars i Vandbæreren
I stedet for at arbejde efter et fastlagt mønster ønsker du at finde din egen måde at gøre
tingene på, som du håber vil være bedre. Som følge heraf er du ganske opfindsom og original.
Efterhånden som du bliver ældre, vil du blive optaget af det, der er godt for samfundet i bredere
forstand. Du er fuldstændig i stand til at rette din indsats imod nogle mål, som ikke vil gavne
dig personligt, men som vil gavne andre. Selv som ung vil du hade autoriteter.
Hvis du er overbevist om betydningen af en sag, arbejder du bedre i en gruppe end alene.
Mars i 2. hus
Når du ser noget, som du har lyst til at eje, ønsker du dig det rigtig meget og arbejder hårdt
for at få det. Du føler, at det bør stå dig frit for at øde dine resurser eller penge bort, hvis
du ønsker det, eller at være sparsommelig og forsigtig, såfremt du ønsker det. Men på grund af
dette tvangsbetonede træk hos Mars vil du med langt større sandsynlighed være uforsigtig i den
slags sager. Planlæg derfor omhyggeligt hvad du virkelig har brug for, og køb det så først efter
grundige overvejelser.
Alle, der provokerer din stærke ejendomsfølelse, vækker din vrede. Det er ikke, fordi du er
specielt selvisk, men du ønsker at give din gaver frivilligt og på egen foranledning.
I det lange løb må du lære at være mindre besiddende over for de ting, som du ejer. Ellers vil
dine ejendele give dig større smerte end glæde.
|