Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 14 November 1974 kl. 12:15 i Miami
Shores, Florida.
Dit soltegn er Skorpion. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Vandbærer, og din Måne står i Skytte.
Ascendanten i Vandbæreren
Du har en god intelligens, du kan lide at bruge den, og du er meget åben over for nye ideer og
oplevelser. Men selvom du er interesseret i nye ting, er det meget svært for andre at overtale
dig til at godtage en ny tankegang.
En Vandbærer-Ascendant er ofte et tegn på en interesse for videnskab. Men du kan også være
interesseret i sociale problemer og, senere i livet, sociale reformer. Allerede nu har du sympati
for de undertrykte, og du ønsker, at alle skal omgås hinanden på en venlig måde, hvor ingen er
overordnet eller underordnet.
Sædvanligvis er du rolig og i stand til at beherske dine emotioner.
Når du er overbevist om, at en idé er sand, forsøger du at få alle andre til at blive enige med
dig.
Solen i Skorpionen
Du er meget intens og har nogle særdeles stærke følelser, som du har svært ved at tale om, fordi
de også er meget komplicerede. Når du mister besindelsen, bliver du ekstremt vred; heldigvis sker
det ikke ret tit. Og når du er vred, har du ikke nemt ved at tilgive den person, som vakte dit
raseri. Af den grund har du ambivalente følelser vedrørende mange mennesker. På den anden side er
det også sådan, at når du elsker et menneske, er dine følelser også meget intense.
Du er meget sensitiv, og du bliver nemt såret følelsesmæssigt, men du løber ikke væk og gemmer
dig, hvis nogen sårer dig. I stedet slår du igen og kæmper voldsomt.
Du har stor kærlighed til det mystiske og skjulte. Du ønsker også at vide, hvad der foregår i
andre menneskers sind, så du bestræber dig på at lære mest muligt om den menneskelige natur.
Sommetider kan andre mennesker have svært ved at forstå dig, og af den grund knytter du ikke nemt
venskabelige bånd. Men de venskaber, som du rent faktisk har, er gode og vil formentlig holde
hele livet.
Solen i 10. hus
Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har
svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du
fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.
Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre
menneskers autoritet.
Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre
tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.
Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og
hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at
være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.
Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 9 og tolkes derfor i hus 10.
Solen i konjunktion med MC
Selv som ung vil personlig succes og personlige resultater være meget vigtigt for dig. Dette
aspekt betyder ofte, at du vil få succes rent socialt, men du må arbejde for det.
Du har et stort behov for at have styr på dit liv. Du er meget selvstændig og bryder dig ikke om
at arbejde under andre, og dette kan give dig problemer som ung. Hvis du opbygger et oprørspræget
adfærdsmønster, vil det blive svært for dig at få personlig succes.
Men hvis du som ung er villig til at tage ved lære af andre og lægge al din energi i at udvikle
nogle færdigheder, som kan blive dig til nytte senere, så vil du formentlig udrette noget vigtigt
på dine egne betingelser.
Månen i Skytten
Du er en idealist, som ønsker, at verden skal være storslået, god og skøn. Du ønsker, at
mennesker skal være gode og ædle og bliver meget skuffet, hvis de ikke er det.
Du er så optaget af de vigtige ting i livet, at du sommetider glemmer de små ting, som faktisk
skal gøres. Du er meget uafhængig og afskyr alle, som forsøger at få dig til at lade være med at
gøre det, du ønsker at gøre.
Du er optimistisk og munter og ude af stand at være bedrøvet særligt længe. Sædvanligvis føler
du, at livet er godt, og du forsøger også at få omgivelserne til at føle det samme. Mennesker vil
kunne lide dig for det.
Som voksen vil du blive interesseret i emner, som lærer dig mere om universet og din egen plads i
det.
Månen i 10. hus
Din mor vil have stor indflydelse på dit liv, forme dine grundlæggende holdninger og dine
forestillinger om, hvilke værdier der betyder noget, og hvad der er værd at beskæftige sig med i
livet. Hun vil også påvirke dig til at være meget sensitiv over for dine egne og andre menneskers
følelser, og du vil kunne bruge denne følsomhed i din karriere senere i livet. Fordi du forstår,
hvordan mennesker føler og reagerer, vil du kunne få succes i en karriere, som anbringer dig
foran et publikum.
Muligvis vil du komme til at rejse en del i forbindelse med dit erhverv.
Du bør være på vagt over for en tendens til at gruble over andre menneskers følelser, for den
afholder dig fra at være dig selv.
Månen i konjunktion med MC
Dine følelser er meget stærke, og du er også ganske sensitiv over for andre menneskers følelser.
De ting, der hænder, mens du er ung, vil have en meget stor indvirkning på din fremtid.
Hvis dit forhold til din mor ikke er godt, kan dette hele livet skabe psykiske problemer, som vil
påvirke dit arbejde og din målsætning i livet på en meget dårlig måde. Du har i høj grad brug for
hendes følelsesmæssige støtte.
Du vil formentlig modtage en hel del hjælp fra andre, især kvinder, men ligesom alle andre må du
arbejde for at få mest muligt ud af det.
Denne placering kan indikere, at du karrieremæssigt vil komme til at arbejde med offentligheden
eller med store grupper af mennesker.
Venus i Skorpionen
Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller
også slet ikke.
Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at
du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord
på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke
alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.
Venus i 10. hus
Dette betyder sædvanligvis, at du har et varmt forhold til din far eller til din mor, hvis hun
har påtaget sig faderrollen i dit liv. I begge situationer vil den pågældende forælder lære dig
om tilværelsen på en så varm og kærlig måde, at du lærer at opfatte verden som smuk og venlig.
Når du bliver ældre, vil den karriere, du vælger, sandsynligvis afspejle din sorgløse oplevelse
af tilværelsen. Hvis du er et mere alvorligt indstillet menneske, kan din karriere indebære et
arbejde med andre på en eller anden måde. Du burde være god til det, for du er den fødte
diplomat.
Note: Venus står teknisk set i slutningen af hus 9 og tolkes derfor i hus 10.
Venus i konjunktion med MC
I bedste fald betyder denne placering, at du er fuld af kærlighed og hengivenhed over for andre,
men samtidig er du i stand til at følge din egen vej og udelukkende tiltrække dem, der er i stand
til at gå den sammen med dig.
Du vil afgjort nyde og værdsætte skønhed, og du er i stand til at føre skønhed ind i din hverdag.
Du nyder fred og harmoni, og du kommer vældig godt ud af det med andre. Kernen i denne evne til
at omgås andre er, at du både er tro mod dig selv og retfærdig over for andre.
I en hvilken som helst karriere vil din evne til at omgås andre på en ubesværet måde ligge bag en
vigtig del af din succes.
Mars i Skorpionen
Du har en stærk vilje, og du lader andre vide, hvad du ønsker. Men du virker ikke specielt
pågående, blot vedholdende. Hvis et andet menneske gør dig vred, farer du ikke straks i flint,
men brænder langsomt og længe. Folk ved imidlertid, at du er vred, for du vil sandsynligvis
fremkomme med nogle sarkastiske og bitre bemærkninger.
Men intensiteten i din vrede kan dog også, selvom den holdes inden for vesten, virke temmelig
skræmmende på andre, hvis følelser måske ikke er lige så stærke som dine.
Om nødvendigt er du en fighter, selvom du ikke opsøger kampen. Men når du ender i kamp, vil du
slås med krop og sjæl.
Du forholder dig meget emotionelt til omverdenen, og der er meget få ting, som du ikke reagerer
på.
Mars i 9. hus
Du er stærkt knyttet til dine egne synspunkter, og hvis du bliver udfordret, vil du kæmpe hårdt
for dine meninger. Men det er langt mere sandsynligt, at du vil kæmpe for et ideal end for dig
selv. På den ene side kan du være ganske selvretfærdig og snævert fanatisk i dine standpunkter,
men du kan også være modig i forsvaret af rettighederne for dem, der trædes under fode.
Du engagerer dig ikke kun mentalt; du handler ud fra det, du tror på. Gør et forsøg på ikke at
blive så opslugt af dine egne synspunkter, at du end ikke vil overveje andres.
Når du bliver ældre, vil du muligvis have lyst til at rejse rundt og se lidt af verden, hvilket
kan blive en god oplevelse for dig.
|