Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Kamahl [Adb], født 13 November 1934
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Vandbæreren *Solen i Skorpionen *Solen i 10. hus *Månen i Vandbæreren *Månen i 1. hus *Månen i konjunktion med Ascendanten *Venus i Skorpionen *Venus i 10. hus *Mars i Jomfruen *Mars i 8. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 13 November 1934 kl. 11:30 i Kuala Lumpur, Malaysia.

Dit soltegn er Skorpion. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Vandbærer, og din Måne står også i Vandbærer.

til top

Ascendanten i Vandbæreren

Du har en god intelligens, du kan lide at bruge den, og du er meget åben over for nye ideer og oplevelser. Men selvom du er interesseret i nye ting, er det meget svært for andre at overtale dig til at godtage en ny tankegang.

En Vandbærer-Ascendant er ofte et tegn på en interesse for videnskab. Men du kan også være interesseret i sociale problemer og, senere i livet, sociale reformer. Allerede nu har du sympati for de undertrykte, og du ønsker, at alle skal omgås hinanden på en venlig måde, hvor ingen er overordnet eller underordnet.

Sædvanligvis er du rolig og i stand til at beherske dine emotioner.

Når du er overbevist om, at en idé er sand, forsøger du at få alle andre til at blive enige med dig.

til top

Solen i Skorpionen

Du er meget intens og har nogle særdeles stærke følelser, som du har svært ved at tale om, fordi de også er meget komplicerede. Når du mister besindelsen, bliver du ekstremt vred; heldigvis sker det ikke ret tit. Og når du er vred, har du ikke nemt ved at tilgive den person, som vakte dit raseri. Af den grund har du ambivalente følelser vedrørende mange mennesker. På den anden side er det også sådan, at når du elsker et menneske, er dine følelser også meget intense.

Du er meget sensitiv, og du bliver nemt såret følelsesmæssigt, men du løber ikke væk og gemmer dig, hvis nogen sårer dig. I stedet slår du igen og kæmper voldsomt.

Du har stor kærlighed til det mystiske og skjulte. Du ønsker også at vide, hvad der foregår i andre menneskers sind, så du bestræber dig på at lære mest muligt om den menneskelige natur.

Sommetider kan andre mennesker have svært ved at forstå dig, og af den grund knytter du ikke nemt venskabelige bånd. Men de venskaber, som du rent faktisk har, er gode og vil formentlig holde hele livet.

til top

Solen i 10. hus

Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.

Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre menneskers autoritet.

Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.

Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.

til top

Månen i Vandbæreren

Du sætter friheden meget højt og kræver retten til at gøre, hvad du har lyst til til hver en tid.

Du kan lide at befinde dig i en gruppe, især en gruppe af venner, fordi din egen måde at være på og dine egne ønsker giver større mening, hvis du kan dele dem med andre.

Når det lykkes dig at slappe af over for følelserne, vil du helt spontant udtrykke dem over for andre, og du kan endda blive utålmodig med mennesker, som forsøger at skjule deres følelser. Du må lære at blive tolerante over for disse og andre forskelle mellem dig og andre mennesker.

til top

Månen i 1. hus

Du kommer godt ud af det med andre og er i stand til at vinde mennesker for dig. Selv de, der er uenige med dig, må indrømme, at du er sympatisk.

Du kan muligvis være for følelsesbetonet i din omgang med andre, således at du kun har øje for dine egne synspunkter og ikke andre menneskers.

En anden vanskelighed kan være, at mennesker måske ikke føler, at de kan stole på dig, medmindre du forsøger at være mere konsekvent.

Du har nemt ved at opfange andre menneskers stemninger og spejle deres humør. Dette er en af grundene til din popularitet; du er så sensitiv over for menneskers følelser, at du hurtigt overbeviser alle, du møder, om, at du er en af dem, og det kan folk godt lide.

til top

Månen i konjunktion med Ascendanten

Du gør hovedsageligt indtryk på andre ved hjælp af dine følelser.

Du ejer den form for ærlighed, som andre mennesker værdsætter. Du har sympati for andre, og til gengæld har de også sympati for dig. Som ældre vil du være i stand til at appellere til et publikums følelser i bred forstand, og de vil føle, at du er en af dem.

Uanset dit eget køn vil du komme ganske godt ud af det med kvinder, som på visse tidspunkter kan tilføre dig store goder.

Selv som ganske ung vil du nyde at tage vare på andre og gøre dem tjenester. Men du kan også blive ganske følelsesmæssigt krævende over for dem, som du hjælper. Prøv at undgå at blive jaloux og besiddende over for dine venner.

Det er vigtigt, at du vokser op i nogle fredelige og rolige omgivelser.

til top

Venus i Skorpionen

Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller også slet ikke.

Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.

til top

Venus i 10. hus

Dette betyder sædvanligvis, at du har et varmt forhold til din far eller til din mor, hvis hun har påtaget sig faderrollen i dit liv. I begge situationer vil den pågældende forælder lære dig om tilværelsen på en så varm og kærlig måde, at du lærer at opfatte verden som smuk og venlig.

Når du bliver ældre, vil den karriere, du vælger, sandsynligvis afspejle din sorgløse oplevelse af tilværelsen. Hvis du er et mere alvorligt indstillet menneske, kan din karriere indebære et arbejde med andre på en eller anden måde. Du burde være god til det, for du er den fødte diplomat.

til top

Mars i Jomfruen

Du er omhyggelig med, hvad du foretager dig, for du føler, at hver eneste handling bør overvejes nøje, og hvert eneste skridt bør have et formål.

Du vil ret hurtigt lære at udføre de opgaver, som skal udføres, før du kaster dig ud i aktiviteter, som du nyder. Og du vil kræve, at andre gør det samme, for du bryder dig ikke om uansvarlighed, hverken hos andre eller hos dig selv.

Men prøv på ikke at være alt for kritisk over for andre. Prøv at være mere tolerant over for deres måder at gøre tingene på og vær ikke så sikker på, at din opfattelse af, hvad der er perfekt, er den eneste mulige. Andre kan have deres egen måde at yde en indsats på, ligesom du har din.

til top

Mars i 8. hus

Du ejer et så stærkt begær, at det er meget svært for nogen at hindre dig i at gøre noget, som du har besluttet dig for at gøre. Og hvis du ønsker noget, vil du gøre alt, hvad der står i din magt, for at få det. Muligvis har du ikke tilstrækkelig respekt for, at andre har ret til det, der er deres. Og det er også svært for dig at dele med andre.

Alt, hvad du foretager dig, er præget af stor intensitet, hvilket som regel burde være en fordel. Men lær også at moderere dine aktiviteter en smule nu, så du ikke bliver nødt til at forandre dig senere, hvor det vil være sværere.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Kamahl [Adb] (mand)
født den 13. november 1934 lokaltid: 11:30
i Kuala Lumpur, MLYS U.T.: 04:10
101e42, 3n10 sid. tid: 14:23:10

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 20°06'03 i hus 10 direkte
Måne Vandbærer 7°49'53 i hus 1 direkte
Merkur Skorpion 3°01'32 i hus 9 direkte
Venus Skorpion 18°38'57 i hus 10 direkte
Mars Jomfru 14°58'37 i hus 8 direkte
Jupiter Skorpion 7°10'10 slutningen af hus 9 direkte
Saturn Vandbærer 21°45'35 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 28°38'03 i hus 3 retrograd
Neptun Jomfru 14°15'07 i hus 8 direkte
Pluto Krebs 26°01'27 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 4°07'30 i hus 1 direkte
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 2°23'15
2.Hus Fisk 3°29'21
3.Hus Vædder 6°21'34
Imum Coeli Tyr 8°09'50
5.Hus Tvilling 7°11'33
6.Hus Krebs 4°28'37
Descendant Løve 2°23'15
8.Hus Jomfru 3°29'21
9.Hus Vægt 6°21'34
Medium Coeli Skorpion 8°09'50
11.Hus Skytte 7°11'33
12.Hus Stenbuk 4°28'37

Større aspekter
Sol Konjunktion Venus 1°27
Sol Sekstil Mars 5°07
Sol Kvadrat Saturn 1°40
Sol Sekstil Neptun 5°51
Sol Trigon Pluto 5°55
Måne Kvadrat Merkur 4°48
Måne Kvadrat Jupiter 0°40
Måne Konjunktion Ascendant 5°27
Måne Kvadrat Medium Coeli 0°20
Merkur Konjunktion Jupiter 4°09
Merkur Opposition Uranus 4°23
Merkur Kvadrat Ascendant 0°38
Merkur Konjunktion Medium Coeli 5°08
Venus Sekstil Mars 3°40
Venus Kvadrat Saturn 3°07
Venus Sekstil Neptun 4°24
Mars Konjunktion Neptun 0°43
Jupiter Kvadrat Ascendant 4°47
Jupiter Konjunktion Medium Coeli 1°00
Uranus Kvadrat Pluto 2°37
Uranus Kvadrat Ascendant 3°45
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Karriere og Erhverv af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering