Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 9 Maj 1960 kl. 2:30 i Lille,.
Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Vægt.
Saturn opposition Venus: Modsætninger
Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: Denne påvirkning antyder ofte en
krise i dine personlige forhold til andre. Kærligheden kan forekomme mere besværlig, og du kan
køle af over for mennesker, som du ellers har holdt meget af. Eller det kan være dem, der
køler af. Denne periode er beregnet til at afprøve gamle forhold for at finde ud af, om de kan
overleve og bidrage yderligere til din tilværelse. Det vil være temmelig vanskeligt at
etablere nye forhold, for i øjeblikket kulminerer de gamle, og det er ikke tid for at skabe
nye.
Energien antyder, at dit behov for samvær er i stærk konflikt med dit behov for at føle dig
som et specielt, adskilt og afgrænset individ. Enten er du så meget individualist i dine
relationer til andre, at de finder det vanskeligt at pleje omgang med dig, eller også kvæler
forholdet din fornemmelse af at være et selvstændigt individ. Du kan føle dig meget ensom,
selv sammen med dine kære, for der er opstået en mur imellem dig og dem.
Det er absolut nødvendigt at granske dine forhold i øjeblikket for præcist at kunne definere
dine og din partners rettigheder, pligter og ansvar. Antagelig har I overtrådt hinandens
grænser, og det er spændingen herfra, som har ført til jeres nuværende vanskeligheder.
Et meget almindeligt udtryk for denne påvirkning er at lade sig involvere i et forhold, som
stiller meget store krav til én. Selvom du slet ikke har lyst til dette forhold, så finder du
det vanskeligt at bryde med det. Alt, hvad du kan gøre i dette tilfælde, er at holde stand og
gøre de ting, du er nødt til at gøre. Hvis du simpelthen forlader det, vil du næsten
øjeblikkelig rende ind i et andet forhold, der ligner det, og endnu ét og endnu ét, lige
indtil du lever ét af dem igennem.
Denne tid kan også være præget af materiel og økonomisk modgang. Også her vil du være nødt til
at undersøge din tidligere indstilling over for materielle resurser og måske ændre hele din
opfattelse af dem. Prøv at klare dig med mindre; måske vil du opdage, at du behøver langt
mindre, end du troede.
Saturn konjunktion Neptun: Ufrivillig utilknyttethed
Slutningen af november 2012 indtil midten af september 2013: I denne periode kan du blive nødt
til at leve med nogle negative stemninger, som kan være temmelig foruroligende. Denne
påvirkning afstedkommer ofte forvirring, tvivlen på sig selv, usikkerhed og en generel tendens
til at anskue tilværelsen ud fra dens værst tænkelige synsvinkel. I værste fald kan den gøre
dig fuldkommen usikker på, hvad der er ægte i din tilværelse, og fremkalde en følelse af frygt
og udefinerlig ængstelse. Det er imidlertid vigtigt at huske, at denne energi sædvanligvis får
tingene til at se værre ud, end de reelt er.
Din selvtillid og dit velbefindende befinder sig på nulpunktet i øjeblikket, og du bør ikke
tage dine dystre udsigter alt for alvorligt. Du synes kun at være opmærksom på de facetter af
tilværelsen, som du er bange for, og totalt ubevidst om de ting, der kan støtte og styrke dig.
Selvom det måske kan lyde mærkeligt, så har denne periode også en konstruktiv side, skønt de
fleste mennesker som regel kun oplever den negative. Men er du i god kontakt med dine indre
behov og selvsikker nok til ikke at blive vildledt af illusioner, selv ikke de angstbetonede,
så kan denne energi indgyde dig en evne til en helt ekstraordinær form for opofrelse. En af
effekterne af denne påvirkning er, at den kan frigøre dig fuldkommen fra det materielle
univers. I så fald kan du blive desorienteret og bange, sådan som det allerede er blevet
beskrevet, eller du kan opleve, at den materielle verdens krav ikke længere optager dig
synderligt, og da vil du kunne ofre dine materielle behov til fordel for de mere spirituelle.
Hvad enten det går i den ene eller den anden retning, så vil din opfattelse af virkeligheden i
denne tid være helt anderledes, end den plejer at være, og det bør du tage i betragtning,
såfremt du lægger planer for fremtiden.
Jupiter opposition Jupiter: En smule omsorg og tilbageholdenhed
Fra 5. juli 2013 til 14. juli 2013: Under denne påvirkning vil du antagelig føle dig helt godt
tilpas og have tilstrækkelig selvtillid til at kunne klare næsten hvad som helst. Der er tale
om en periode af dit liv, hvor du er optimistisk og føler, at du kan gøre lige, hvad du
ønsker. Men du kan være en anelse for selvsikker, så vær forsigtig og påtag dig ikke mere, end
du kan overkomme.
På dette tidspunkt kan der være flere tidkrævende projekter, der topper på én gang. Det kan
enten være en stor fordel eller til stort besvær, afhængigt af hvor godt du har vurderet dine
egne evner tidligere. Det, der sker i øjeblikket, kan muligvis være mere, end du kan klare, så
du kan blive nødt til at skære en smule ned.
Det kan også blive en meget rastløs periode, hvor du føler, at din hverdag simpelthen ikke er
indholdsrig nok og ikke giver dig tilstrækkelig mange oplevelser. Har du det sådan, vil du
have brug for at udvide dit aktivitetsområde en smule, men pas på ikke at overdrive.
Du kan have givet andre indtryk af, at du er overambitiøs eller ønsker for meget (sådan vil de
i det mindste formulere det), og de vil måske prøve at forhindre dig i at komme videre. Skulle
dette ske, er det eneste, du kan gøre, at konfrontere dem direkte og prøve at forsikre dem om,
at du ikke er ude efter deres stilling (medmindre, naturligvis, at du er det). Derfor er du
nødt til at være kompromissøgende.
Men intet af dette er nødvendigt. Med en smule omhu og selvdisciplin kan du vende dette til at
blive en glimrende periode, som vil gavne dig betydeligt, især økonomisk. Den aktuelle
påvirkning kan gøre dig enten umådelig ekstravagant eller umådelig succesrig på dette felt,
det afhænger af dine medfødte tilbøjeligheder.
Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser
Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014: Under denne påvirkning kan det
være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være
utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.
I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man
føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling
vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være
uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være
særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe
nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen
nu.
Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere
muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant
til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den
tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der
opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din
tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være
besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og
venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.
Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar
som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige.
Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For
eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-
Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig
et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.
Jupiter sekstil Sol: Vækst og optimisme
Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014: Her er tale om en periode, hvor
livet synes at glide i smult vande. Du er i stand til, med en ganske beskeden indsats, at
bevæge dig i den retning, du ønsker, og selv dine idealer synes realisérbare og inden for
rækkevidde. Det er en periode fuld af vækst, optimisme og ubekymrethed. Og det vil på mange
måder være et godt tidspunkt at sætte sig ned og dvæle lidt ved de positive ting i
tilværelsen.
Da du er energisk og fuld af vigør, er det et glimrende tidspunkt til at fremme dine
interesser inden for alle områder, også selvom der måske mangler lidt fart over feltet.
Forholdet til andre vil som regel fungere godt i øjeblikket, og du nyder at være sammen med
dine venner. Den aktuelle påvirkning indikerer ofte en fornøjelig tid, eftersom din
begejstring for tilværelsen kan boble over og smitte af på alle andre omkring dig.
Perioden er også velegnet til planlægning, for i kraft af din optimisme vil du være tilbøjelig
til at tænke i store baner. Selvom du vil kunne overdrive denne tendens, så vil du formentlig
også være opmærksom på muligheder, som du under normale forhold ville overse eller være bange
for at udnytte.
Du føler dig gavmild og tolerant og lader dig ikke uden videre anfægte, selvom der er ting,
der går galt i dit liv. Du erkender, at der er masser af tid til at løse problemerne, så du
lader dig ikke ophidse. Du lader dig heller ikke gå på af personer, som normalt irriterer dig,
og du kan ligefrem få lyst til at forbedre nogle af de kontakter, som har udviklet sig
uheldigt eller er blevet problematiske.
Jupiter kvadrat Måne: Storsind
Slutningen af september 2013 indtil slutningen af maj 2014: Dette er sædvanligvis en meget
gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end
ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at
etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt
påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental
og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i
øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de
sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke
under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de
sår, fortiden har forvoldt.
I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om
at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine
kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over
for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ
indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du
udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud
over din egen næse.
Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du
bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige
engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at
komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og
generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et
emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte.
Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der
virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet
skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og
selvretfærdighed.
|