Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 8 Oktober 1943 kl. 8:19 i Manhattan, New York.
Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er også i Vægt, og din Måne er i Vandbærer.
Saturn kvadrat Måne: Tid til justeringer
Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: Denne påvirkning kan afstedkomme
en temmelig vanskelig periode i din personlige og hjemlige tilværelse. Psykologisk set kan du
føle dig alene og isoleret fra andre. Du kan være deprimeret og føle, at du ikke fortjener
kærlighed. Sommetider kan tidligere handlinger, som du stadig husker, give dig skyldfølelse og
få dig til at føle, at du ikke har levet op til dine egne forventninger.
På det ydre plan kan påvirkningen skabe vanskeligheder i dine personlige relationer, især til
kvinder, fordi jeres følelsesmæssige kommunikation synes blokeret. Dit arbejde kan stille
krav, som kommer i konflikt med dine forpligtelser på hjemmefronten, så du bliver tvunget til
at forsømme en af delene. Og selv dine forældre kan udgøre en kilde til bekymringer i
øjeblikket.
Konflikten i øjeblikket ligger mellem strukturen af dit jeg, din fornemmelse af individualitet
og særpræg, og dit behov for samhørighed og rødder. På en eller anden måde har du svært ved at
være dig selv og gøre de ting, du skal, bevare dine forbindelser til andre og få den
nødvendige følelsesmæssige støtte og opbakning fra dine kære.
Disse elementer i din tilværelse er imidlertid ikke reelt i konflikt med hinanden, for her er
tale om komplementære principper, som bør afbalanceres på en passende måde i forhold til
hinanden. Problemet er, at det ene af elementerne er kommet ud af kontrol på bekostning af det
andet, og tiden er derfor inde til at foretage visse justeringer. Det er denne situation, der
udgør baggrunden for den ensomhed og depression, som ofte ledsager denne påvirkning.
Du kan være nødt til at foretage nogle vigtige ændringer i prioriteringen i dit liv. Du kan
være tvunget til at nedtone dit arbejde til fordel for din følelsesmæssige og personlige
tilværelse, eller du kan være nødt til at bryde med et forhold, som har blandet sig unødigt i
dit arbejde. I begge tilfælde bør du genoprette balancen imellem disse to sider af din
tilværelse, så den kan komme tilbage på sporet igen.
Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode
Fra 6. maj 2013 til 16. maj 2013: Her er tale om en sprudlende periode med et højt
energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at
være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste
måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end
normalt.
Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil
synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog
vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre,
og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af
problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne
arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske
kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at
forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.
Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du
besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp.
Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært
ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.
Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget
sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for
dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget
af sig i tiden, der kommer.
Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden
Fra 12. maj 2013 til 21. maj 2013: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance
og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din
side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen
af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro
uden den helt store indsats -der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv
og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.
Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig
skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er
nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den
indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en
rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder
sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.
Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er
et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at
komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved
at rejse.
Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket,
og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser,
naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.
Jupiter konjunktion Saturn: En ny slags frihed
Fra 7. juni 2013 til 16. juni 2013: I denne periode vil du blive konfronteret med dine egne
hæmninger og selvbegrænsninger, foruden de begrænsninger du bliver pålagt af omgivelserne. Du
kan nære ønske om at bryde fri af dem for at udvide dit aktivitetsfelt, så du kan udforske
områder og gøre ting, du aldrig før har været i stand til. På den anden side kan du også vælge
at gro inden for rammerne af de begrænsninger, der præger dit liv, og bruge disse rammer til
at udvide din tilværelse. Det kan gå begge veje, helt afhængigt af dit personlige temperament.
Og teoretisk set vil den ene vej ikke være bedre end den anden. Det afhænger fuldkommen af,
hvad der passer bedst ind i din tilværelse.
Hvis du reagerer ved at forsøge at bryde fri, så vil du begynde at føle dig meget rastløs.
Hændelser og omstændigheder vil gøre det klart, at du har forsømt mange ting, som du burde
gøre, og de rammer omkring din tilværelse, som har holdt dig tilbage, vil føles utålelige. Du
kan ikke længere acceptere begrænsninger i form af ansvarsområder, som du har fundet dig i i
årevis, besværlige forpligtelser eller måske en indbygget frygt for at bryde med vedtagne
regler. Reagerer du sådan, vil det derfor formentlig være en periode, hvor du bryder fri og
springer ud i en ny frihed. Dette vil ofte være ledsaget af et jobskifte, et skifte af bopæl
eller opløsningen af et forhold. Og uanset hvor katastrofale disse forandringer kan forekomme
andre, så er de sædvanligvis meget gunstige og lader alt ende på bedste måde.
Hvis du reagerer på den anden måde, vil du også forsøge at udvide din tilværelse og finde frem
til en ny frihed, men af forskellige årsager ønsker du ikke at kassere rammerne omkring din
tilværelse for at opnå det. I stedet vil du gribe enhver lejlighed til at skabe nye rammer og
udvide din nuværende livsform. Er du forretningsmenneske, kan du f.eks. bruge denne periode
til at ekspandere på en omhyggelig og forsigtig måde. Du vil ikke gå ud over dine beføjelser,
og alt, hvad du skaber i øjeblikket, vil have varig værdi, hvad enten det sker i dit eget
indre eller i den ydre verden.
Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side
Fra 18. juni 2013 til 27. juni 2013: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse
og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere
storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt
til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør
dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme
tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig
vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen
rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at
du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever
nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere
modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet
og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i.
Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i
særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en
periode med en reel udvidelse af din viden.
Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt
større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at
gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de
ting, der interesserer dig.
Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig
lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt,
hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt
kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset
længden af dets varighed.
Jupiter kvadrat Sol: Et spørgsmål om selvbeherskelse
Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Dette kan være en udmærket tid, men
du bør være på vagt over for nogle faldgruber, som kan ophæve dens gunstige virkning.
Fundamentalt set er denne påvirkning en afprøvning af din selvdisciplin og selvkontrol. Hvis
du ikke ejer selvbeherskelse, vil du reagere på energien ved at overdrive på en eller anden
måde, overskride dine grænser eller leve i en indbildt lykkeverden, hvor du forestiller dig,
at intet kan gå galt. Eller du kan finde på at formøble nogle værdifulde resurser blot for
siden at erfare, at du ikke har midler nok til de ting, du behøver. Der kan sommetider opstå
en følelse af, at lykken vil bringe dig alt, hvad du har brug for, uden at du selv behøver at
anstrenge dig det mindste; men også dette er en fejlslutning.
Denne påvirkning kan imidlertid også give dig en reel chance for ægte vækst og øgede
muligheder. Det afhænger af, hvor stor selvkontrol du besidder. Du bør vide, præcist hvor du
befinder dig, og hvad der er dine reelle behov, for at få størst muligt udbytte af denne
periode. Og du bør også indse, hvornår du ikke kan klare mere. Fidusen består i at vide,
hvornår man skal sige stop.
Sommetider opmuntrer denne energi til ego-inflation og overdreven stolthed. Pas på, at du ikke
kommer til at optræde på en overlegen måde, for i så fald vil du komme til at opildne folk,
som forsøger at skubbe dig et trin eller to ned ad rangstigen. Også her bør du vide, hvornår
du skal holde inde.
Under visse omstændigheder kan denne påvirkning udløse konflikter med loven eller med andre i
form af en retssag. Uanset om du vinder eller taber, så lad være med at spille fornærmet Kong
Gulerod. Prøv i stedet at finde ud af, præcist hvor problemet ligger, og find frem til en
løsning, der tilfredsstiller alle parter.
|