Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 13 December 1987 kl. 21:04 i La Jolla (San Diego County), California.
Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Løve, og din Måne er i Jomfru.
Saturn konjunktion Pluto: Begrænsninger
Midten af januar 2013 indtil slutningen af oktober 2013: I denne periode vil du have færre
resurser til rådighed til at kunne gøre de ting, du har lyst til, og du kan blive nødt til at
koncentrere dine tilgængelige resurser om mere begrænsede og specifikke mål. Virkningerne af
denne energi kan være mangeartede. For det første kan strukturen i din daglige tilværelse
ændre sig betydeligt, men ikke pludseligt eller uden varsel. De forandringer, der fremkaldes i
denne tid, ligger så at sige indbyggede i det materiale, der udsættes for forandringen,
hvilket du vil kunne opdage, hvis du kikker godt efter. Det virker næsten som en uundgåelig
konklusion på en bestemt situation. I denne periode kan visse ting ophøre eller gamle
livsmønstre helt forsvinde. Metafysisk betragtet betyder denne energi, at der bliver
indarbejdet nogle nye faktorer i dit livsmønster, som senere vil fremkalde udvikling og vækst.
Denne proces medfører også, at du gør dig fri af gamle adfærdsmønstre. Det, der finder sted i
øjeblikket, vil få omfattende følger om ca. fjorten år.
Materielt set skaber denne energi ofte økonomiske problemer eller andre former for knaphed.
Sommetider kan regeringen eller andre myndigheder pålægge én tunge byrder, som i høj grad vil
begrænse éns bevægelsesfrihed. Det er også muligt, at en hændelse eller et uheld vil påvirke
dit helbred og på den måde begrænse din bevægelsesfrihed.
Alle disse virkninger begrænser energien, så du senere kan koncentrere dig om ting, der kræver
din fulde opmærksomhed. Hvis energien spredes for meget, så vil du få meget sværere ved at
klare fremtidige kriser. Da vil du skulle gennemgå en højst ubehagelig udrensningsproces
vedrørende alt det i din tilværelse, som hindrer din naturlige udvikling.
Mens du bliver mere og mere begrænset af omstændighederne og behovet for at anvende dine
resurser i bevaringsøjemed, så lad være med blot at holde energien tilbage. Opbyg nye
adfærdsmønstre og strukturer, som kan løse de problemer, du står med i øjeblikket, og
koncentrér al din energi om at frembringe den nødvendige udvikling i dit liv.
Pluto sekstil Pluto: Overvejende mildhed
Begyndelsen af februar 2013 indtil midten af december 2014: I denne periode vil de
forandringer, der finder sted i dit liv, udgøre en del af en kreativ udvikling. Du erkender,
at du bevæger dig fremad mod de mål, du har sat dig, og at du ikke har brug for noget som
helst andet for at nå dem. Du vil nå frem simpelthen ved at lade de aktuelle energier udfolde
sig.
Samtidig vil denne påvirkning skabe en øget mulighed for vækst, som du kan vælge at drage
fordel af eller undlade at udnytte. Her er tale om en periode med stabilitet midt i
forandringerne.
Dine interesser vil sandsynligvis blive dybere, og du bliver optaget af tilværelsens mere
dybsindige aspekter. Måske får du lyst til at vide mere om dine egne, indre psykiske
funktioner, og tidspunktet er velegnet til at finde ud af den slags, uden at du behøver frygte
det helt store postyr. Energiens udpræget milde karakter tillader dig at opdage mange ting,
som på andre tidspunkter kunne blive en kilde til kvaler. På et andet plan kan energien også
bibringe dig en øget interesse for universet som helhed og for, hvor du selv befinder dig i
forhold til det.
Du vil antagelig erfare, at dit syn på den daglige tilværelse bliver mere stabilt og mere
modent. Nu hvor perioden med hastige forandringer er overstået, vil du nå frem til en måde at
omgås verden på, som ikke vil ændre sig ret meget mere, undtagen - forhåbentlig - hvis dine
fremtidige erfaringer afkræfter dine nuværende synspunkter. Denne periode repræsenterer med
andre ord ikke en tid, hvor du udvikler stivsind, men en tid, hvor du opnår stabilitet.
Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden
Fra 7. maj 2013 til 16. maj 2013: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance
og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din
side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen
af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro
uden den helt store indsats -der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv
og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.
Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig
skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er
nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den
indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en
rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder
sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.
Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er
et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at
komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved
at rejse.
Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket,
og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser,
naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.
Jupiter opposition Sol: Et vendepunkt
Fra 16. maj 2013 til 25. maj 2013: Dette kan være en positiv periode. Men du kan få mere eller
mindre ud af den, afhængigt af hvordan du behandler den. På de fleste områder symboliserer den
en kulminationsperiode i dit liv, og du vil føle dig fristet til at overskride alle rimelige
grænser. Du vil utvivlsomt have endog meget gode chancer for at lykkes på flere forskellige
felter i øjeblikket, og du bør derfor også opsøge dem, men hold dig inden for rimelighedens
grænser. Du bør imidlertid ikke begrænse dig udelukkende til materiel vækst. Selvom du måske
ikke har opnået alle de materielle goder, du ønsker dig, så bør du vende opmærksomheden mod
dine åndelige og psykologiske behov. For når alt kommer til alt, så er der intet, der
tilfredsstiller mere end tilfredshed. De ting, du opnår, det være sig besiddelser, penge, ja
endog social prestige, er altsammen blot midler, der skal få dig til at føle, at du er
tilfreds. De er ikke i sig selv identiske med tilstanden tilfredshed. Det er dine indre
vanskeligheder, der gør dit liv fattigere, end det kunne være, også selvom du har tilsvarende
problemer i den ydre verden. Du må søge efter svarene i dig selv, og denne periode
repræsenterer et vendepunkt, hvor du bør begynde at lede efter disse svar.
Under denne påvirkning vil du have tendens til at opsøge alt det, du ønsker dig i den
materielle verden, uden at kere dig synderligt om, hvem det er, der står i vejen for dig; du
vil have tendens til at samle så meget sammen som muligt og forkæle dig selv med de ting, du
ønsker dig. Når påvirkningen så senere aftager, vil du føle, at dine anstrengelser har
forfejlet målet og har efterladt din tilværelse lige så tom, som den var før.
Opfør dig ikke arrogant over for andre. Det vil være gennem nogle meningsfulde møder med
andre, at du kan finde ud af, hvilken vej du skal vælge. Arbejd sammen med andre og hav øje
for jeres fælles vækst. Hvis I forsøger at nå de mål, som I har sat jer i fællesskab, og
prøver at realisere dem sammen, så vil I hver især blive mere bevidste om, hvem I inderst inde
er. Hvis du erkender den egentlige mening med denne energi i dit liv, så kan det blive en
umådelig udviklende periode, som altid vil forekomme dig meningsfuld.
Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser
Fra 24. maj 2013 til 1. juni 2013: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at
vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier,
for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.
I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man
føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling
vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være
uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være
særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe
nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen
nu.
Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere
muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant
til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den
tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der
opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din
tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være
besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og
venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.
Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar
som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige.
Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For
eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-
Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig
et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.
Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer
Begyndelsen af oktober 2013 indtil begyndelsen af juni 2014: Under denne påvirkning er det
uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til
overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer
dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske
transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker
forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil
ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage
et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde
lige nu.
Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt
op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på
alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de
ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.
Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig
større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du
normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil
sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.
Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får
storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant
adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.
Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at
vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder
disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at
udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens
negative virkninger.
|