•    
    Planetpositioner
    28-Dec-2014, 23:23 UT/GMT
    Sol7Stenbuk8'50"23s15
    Måne9Vædder44'58"4n20
    Merkur18Stenbuk49'55"24s16
    Venus22Stenbuk55'48"22s45
    Mars18Vandbærer40'57"16s20
    Jupiter21Løve58' 4"r14n59
    Saturn0Skytte33'25"18s23
    Uranus12Vædder35'28"4n22
    Neptun5Fisk18'43"10s15
    Pluto13Stenbuk3'34"20s38
    Sand Månek.15Vægt31'32"6s07
    Chiron13Fisk40'22"2s08
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Vladimir Putin [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra December 2014
for Vladimir Putin [Adb], født 7 Oktober 1952
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Magtkampe * Pluto kvadrat Sol: * Slutningen af februar 2014 indtil slutningen af september 2016:

Tryghed versus frihed * Uranus opposition Sol: * Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015:

Uro * Uranus opposition Saturn: * Midten af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015:

Følelsesmæssige prøvelser * Saturn opposition Måne: * Midten af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015:

Ved et vendepunkt * Uranus kvadrat Uranus: * Slutningen af april 2015 indtil slutningen af marts 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 7 Oktober 1952 kl. 9:30 i St Petersburg, Russian Federation.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Tvilling.

til top

Pluto kvadrat Sol: Magtkampe

Slutningen af februar 2014 indtil slutningen af september 2016: Denne påvirkning betyder en afprøvning af din styrke og den energi, hvormed du har etableret dig som person i verden. Denne afprøvning kan antage mange former, men den vil under alle omstændigheder kræve, at din fornemmelse af din egen personlighed er nogenlunde klar; med andre ord, du bør vide, hvad og hvem du selv er. Hvis du dybest set ikke rigtig kender dig selv, så vil energien fremkalde en krise, som vil afstedkomme store forandringer i din tilværelse.

En af de former, energien kan antage, er en afprøvning af din selvkontrol under dit arbejde med at skabe dig en position i tilværelsen. Energien stimulerer dine ambitioner og dit ønske om magt langt ud over rimelighedens grænser. Hvis din personlighed indeholder nogen antydning af hensynsløshed, så vil du kunne gøre hvad som helst for at eliminere den modstand, der dukker op i øjeblikket. Men samtidig vil der være kræfter i din omverden, som meget ihærdigt forsøger at standse dig. For at overvinde disse kræfter, som er rettet imod dig, må du udvise en ekstrem skånselsløshed. På den anden side kan du også være fuldkommen klar over, hvad du behøver for at lykkes i dit forehavende og kun stile efter dette, hvorfor du vil være villig til at indgå kompromiser og gøre din egen succes til en succes for alle andre også. Dette vil være den rette kurs at vælge, men desværre optræder en sådan tilpasningsevne sjældent.

Hvis du er en mere tilbageholdende person, kan du opleve perioden helt anderledes. I stedet for at selv at være den, der befinder sig på et power trip, kan du blive udsat for en anden, som er det. Også her må du vurdere dine rettigheder og behov som person meget nøje og vide at forsvare dem. Problemet her er ikke, at du vil kunne overtræde dine beføjelser, men at andre gør det. Du bør tage kampen op eller i det mindste yde modstand. Sådanne magtkampe vil have størst chance for at opstå i forbindelse med dit arbejde, og sandsynligvis i forhold til autoritetspersoner.

Denne energi kan også dukke op i de ydre forhold i dit liv. Du kan være omgivet af sammenbrud og opløsning på alle sider som et ydre tegn på dit behov for indre genopbygning.

til top

Uranus opposition Sol: Tryghed versus frihed

Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015: I denne periode må du indstille dig på pludselige forandringer i dine omgivelser, som afprøver dit selvudtryk og tvinger dig til at tage stilling til, hvem du inderst inde er. En pludselig provokation udefra kan tvinge dig til at være mere ansvarlig for din egen tilværelse. Typiske virkninger af denne energi kan være pludselige hændelser i forbindelse med mænd eller overordnede eller arbejdsgivere; uventede omstændigheder, som tvinger dig til at ændre kurs; pludselige forandringer i et forhold, især hvis du og din partner ikke har tilladt jer at give udtryk for jer selv; en pludselig forandring i din helbredstilstand, især med henblik på hjerte og kredsløb.

På dette tidspunkt har du opbygget en livsform, som du anser for velbegrundet og praktisk realisérbar. De fleste voksne mennesker har på dette tidspunkt opgivet visse idealer og mål, som de har anset for umulige. Du har antagelig givet afkald på omfattende sider af dig selv for at tilpasse dig realiteterne. Det er de undertrykte energier herfra, som ligger bag energiens virkninger. Den kræver, at et eventuelt skjult pres bliver udtrykt og ophævet, men du vil sikkert føle, at disse hændelser simpelthen sker for dig, frem for at det er dig selv, der fremkalder dem. I virkeligheden sker der det, at nogle ting, som har forhindret dig i at udfolde dig frit, nu forsvinder. Problemet er bare, at de fleste mennesker kommer til at sætte tryghed og forudsigelighed højere end friheden til at udfolde sig. Derfor opleves denne påvirkning ofte temmelig ødelæggende.

Helbredsaspektet af denne energi er især kritisk. Helbredsproblemer opstår primært på grund af éns modstand imod de forandringer, som denne periode kræver. Dine undertrykte livsenergier kan bryde frem i form af "hjertekval", som der jo faktisk er tale om ved en blodprop i hjertet, eller en ulykke. Især hvis du er en midaldrende mand, bør du forsøge at være så fri i dit selvudtryk som muligt og samtidig iagttage de nødvendige forholdsregler, som din læge måtte anbefale for at forebygge en hjertelidelse. Undgå også meget farlige steder, hvor der kan opstå ulykker.

til top

Uranus opposition Saturn: Uro

Midten af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016: I løbet af denne periode vil de rammer, du har bygget op om dit liv, mere end nogensinde blive udfordret af omstændighederne. Områder af tilværelsen, som du tror pålidelige og sikre, kan ophøre med at være det, og du kan blive tvunget til at indføre et utal af forandringer. Det er sandsynligt, at du vil føle et stærkt ubehag, fordi du ikke helt ved, hvad du kan forvente.

Det, der sker, er, at alle de skjulte spændinger i dit liv slippes løs. De kan komme til udløsning i dit parforhold, måske i en sådan grad at den ene af jer pludselig afbryder forholdet, eller i forbindelse med dit erhverv, hvor der uventet kan opstå problemer mellem dig og din arbejdsgiver, eller måske endda i din fysiske krop, hvor spændinger, der længe har henligget skjult og overset, pludselig skaber alvorlige nervøse reaktioner.

I denne periode vil du muligvis opdage, at du slet ikke ved ting, du troede, du vidste. Energien afslører aspekter af tilværelsen, som du end ikke har gjort dig nogen forestillinger om, som regel ved at fremkalde nogle pludselige begivenheder, der ikke passer ind i dit livsmønster.

De fysiske spændinger, som denne påvirkning kan give anledning til, hører til dens mere problematiske virkninger. Spændingerne kan blive så store, at du udvikler en psykosomatisk sygdom. For at undgå dette bør du prøve at komme i kontakt med de problemer, der forårsager spændingerne, og løse dem. Du vil klare dig langt bedre i mange henseender, hvis energiens manifestationer ikke sker via din krop, men via den ydre verden, for dér vil du kunne forholde dig til spændingernes årsager. Kropsspændinger er blot en reaktion på det pres, du føler i omgangen med verden.

Men du bliver ikke "såret", uden at det har et formål. Denne påvirkning fortæller dig, at du ikke kender hele virkeligheden, og at der stadig er meget at lære og rum til at gøre det i. Prøv at betragte situationen på denne måde og tag de ting til dig, som du får forevist. Jo større modstand du gør, og jo mere du forsøger at benægte de ting, der foregår, desto sværere vil perioden blive.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top

Saturn opposition Måne: Følelsesmæssige prøvelser

Midten af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015: Dette er en af de følelsesmæssigt mest belastende påvirkninger af dem alle. Den forbindes ofte med hjemlige eller erhvervsmæssige problemer, følelsesmæssig depression, ensomhed, vanskeligheder med kvinder og problemer i personlige relationer, som ofte medfører brud.

Denne påvirkning repræsenterer en "fremmedgørelses-krise", dvs. en krise, der er fremkaldt af din opdagelse af, at du har forsømt dine egne følelsesmæssige og psykologiske behov. Derfor føler du dig ensom og afskåret fra andre, som en fremmed i verden, som ingen andre nogensinde vil kunne forstå ordentligt.

Alle menneskers tilværelse drejer sig i større eller mindre grad om en overordnet opgave eller et overordnet mål, som gør deres liv specifikt og enestående. Dette mål kan være et job, et moderskab eller faderskab, en bevægelse man har tiltro til, eller noget andet, som bibringer én en følelse af mening i tilværelsen.

Ofte opstår en "fremmedgørelses-krise", når man opdager, at man er gået for langt og for hurtigt frem i jagten på sit livsmål og har forsømt sine psykologiske og følelsesmæssige behov. Måske har du forsømt dine relationer til andre eller din privatsfære, eller du har måske undertrykt dine egne følelser. På den måde har du opført en mur imellem dig selv og andre, og den betyder, at du kommer til at føle dig ensom og fremmedgjort.

Du må få dit personlige liv og dit erhverv eller et tilsvarende centralt livsmål til at arbejde sammen. Det vil kræve, at du ændrer livsstil, så du kan tildele begge sider lige stor opmærksomhed.

til top

Uranus kvadrat Uranus: Ved et vendepunkt

Slutningen af april 2015 indtil slutningen af marts 2016: Denne påvirkning er et tegn på de forandringer, som finder sted i øjeblikket, hvor du nærmer dig "den tredje alder". Der er ofte en krise forbundet med denne påvirkning, hvor du pludselig indser, at du er ved at blive gammel. For godt og vel énogtyve år siden, da Uranus stod i opposition til din fødsels-Uranus, stod du konfronteret med en kritisk reorientering. På det tidspunkt var det meningen, at du skulle vende opmærksomheden indad mod dine indre værdier, dem der havde stor betydning for dig alene. Hvis du klarede denne udfordring på en god måde, vil denne periode ikke blive synderlig ophidsende. Din personlige tilværelse vil være tilstrækkelig righoldig til, at du vil vide, hvordan du skal klare dig i de kommende år.

Et alment problem for mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, er, at de ikke har nogen som helst forestilling om, hvad de skal bruge deres nye frihed til. Arbejdet er det eneste, de kender til, og når det ophører, slutter deres tilværelse effektivt. Det er denne krise, som denne energi repræsenterer. Du må indse, at rigdommen i dit liv ikke udelukkende stammer fra dine resultater i arbejdets og samfundets ydre verden, men også fra din viden og indsigt i livet.

til top


Kort Horoskop - Prognose December 2014 til Maj 2015
for Vladimir Putin [Adb] (mand)
født den 7. oktober 1952 lokaltid: 9:30
i St Petersburg, RU U.T.: 06:30
30e15, 59n55 sid. tid: 09:34:24

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 13°55'44 i hus 11 direkte
Måne Tvilling 2°54'34 i hus 8 direkte
Merkur Vægt 23°10'28 i hus 12 direkte
Venus Skorpion 11°42'16 i hus 1 direkte
Mars Skytte 26°31'12 i hus 2 direkte
Jupiter Tyr 19°44'58 i hus 7 retrograd
Saturn Vægt 17°27'25 i hus 12 direkte
Uranus Krebs 18°23'50 i hus 9 direkte
Neptun Vægt 21°09'49 i hus 12 direkte
Pluto Løve 22°43'03 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Vandbærer 19°59'37 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 3°10'18
2.Hus Skorpion 29°41'27
3.Hus Stenbuk 7°00'21
Imum Coeli Vandbærer 21°12'47
5.Hus Fisk 24°25'07
6.Hus Vædder 17°06'40
Descendant Tyr 3°10'18
8.Hus Tyr 29°41'27
9.Hus Krebs 7°00'21
Medium Coeli Løve 21°12'47
11.Hus Jomfru 24°25'07
12.Hus Vægt 17°06'40

Transitter
Pluto kvadrat Sol Slutningen af februar 2014 indtil slutningen af september 2016
Uranus opposition Sol Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015
Uranus opposition Saturn Midten af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016
Jupiter kvadrat Jupiter Midten af oktober 2014 indtil slutningen af juni 2015
Saturn opposition Måne Midten af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015
Uranus kvadrat Uranus Slutningen af april 2015 indtil slutningen af marts 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astrodienst Onlineshop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt