Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Sirimavo Bandaranaike [A'
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for Sirimavo Bandaranaike [Adb], født 17 April 1916
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Indre stabilitet * Saturn trigon Saturn: * Begyndelsen af januar 2013 indtil midten af oktober 2013:

Sandheden fungerer * Pluto opposition Saturn: * Midten af januar 2013 indtil midten af november 2014:

For enhver pris * Uranus kvadrat Saturn: * Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014:

Afsked med fortiden * Uranus sekstil Venus: * Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015:

En ny slags frihed * Jupiter konjunktion Saturn: * Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Begyndelsen af september 2013 indtil begyndelsen af maj 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: kvinde, født 17 April 1916 kl. 15:40 i Balagoda,.

Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Jomfru, og din Måne er i Vægt.

til top

Saturn trigon Saturn: Indre stabilitet

Begyndelsen af januar 2013 indtil midten af oktober 2013: På dette tidspunkt vil du kunne indarbejde frugterne af tidligere successer i dit liv, danne dig et overblik over tingene og påskønne dem for det, de var. Hovedsagen er, at du er i stand til at forstå din egen tilværelse og derfor vil være bedre til at opnå bevidst kontrol med den. Her er ikke blot tale om en intellektuel forståelse, men en indsigt affødt af egne erfaringer. Du har gennemlevet disse ting, og nu kan du gå videre med udgangspunkt i denne indsigt.

Dit forretningsmæssige og erhvervsmæssige liv vil køre som smurt i øjeblikket. Dine arbejdsgivere og overordnede vil påskønne din rolige, velkontrollerede måde at udføre arbejdet på, og de kan se resultaterne af dine tidligere erfaringer. De forhold, du har til andre mennesker, og som afspejler den person, du inderst inde er, vil også være mere stabile i øjeblikket på grund af din egen indre stabilitet.

Dit syn på tilværelsen har også fundet en vis ligevægt. Du har selv et godt indblik i dit eget livssyn, og det fungerer så godt, at du måske slet ikke sætter særlig mange spørgsmålstegn ved det. Problemet er, at her ikke er tale om en prøvelsernes tid, hvorfor du heller ikke kan vide, hvor godt dine ideer vil klare sig i mødet med fremtidige kriser. Du ved kun, hvor godt de har klaret tidligere prøvelser. Men fremtiden er altid anderledes, og begivenhederne i fremtiden afhænger af, hvad der er sandt i øjeblikket. Derfor bør du bevare et åbent og fleksibelt sind. Du ved blot, hvad du ved, og det er jo ikke alting. Bliv ved med at granske dig selv for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre. Selvom din tilværelse måske er tilfredsstillende lige i øjeblikket, så vil den muligvis ikke altid blive ved med at være det.

til top

Pluto opposition Saturn: Sandheden fungerer

Midten af januar 2013 indtil midten af november 2014: I denne periode vil du opleve nogle skiftende omstændigheder og situationer, som kan tvinge dig til at give afkald på mange ting - materielle goder, relationer til andre, principper - ting, du tidligere har klynget dig til. Du vil antagelig modsætte dig disse "tab" (sådan vil du opfatte dem) på en meget hårdnakket og stædig måde. Du får brug for stor selvdisciplin under denne påvirkning, for du har måske ikke for mange resurser, og du kan blive tvunget til at foretage dig mest muligt med det lidt, du har.

Følelserne bliver ofte undertrykt under denne påvirkning, som om konfrontationen med den aktuelle og virkelige situation ikke tillader dig den luksus at svælge i følelser. Dette er dog mere tilsyneladende end reelt. Du kan forveksle hårdhjertethed med stivsind og undertrykke dine følelser af "praktiske" årsager. Selvom din situation skulle blive meget vanskelig, bør du dog stadig bevare et åbent sind over for andre, for ellers vil du bære rundt på arrene fra denne periode resten af dine dage i form af et tab af menneskelighed.

Måske vil du føle, at du må arbejde meget hårdt, og intet kommer der ud af det. Det er sandt for så vidt som at den åbenlyse succes, som er tydelig for alle, ikke vil vise sig i øjeblikket. Dit liv befinder sig i en tilstand af forvandling, og din situation er ikke stabil nok til at bringe tingene frem til den kulmination, der afstedkommer successen. Men du lægger grunden til en fremtidig succes. Din indre struktur som menneske er under forvandling, og det er den dybe utryghed ved denne forvandlingsproces, der får dig til at holde så krampagtigt og stædigt fast ved fortiden. Når denne periode er overstået, vil din kurs i livet være totalt forandret. Den eneste grund til, at du i øjeblikket ikke kommer nogen vegne, er, at der ikke rigtig er nogen steder, du kan gå hen i så henseende. Men husk, sandheden virker! Og virker den ikke for dig, så er den ikke sand for dig! Dette er måske den vigtigste lektie, du kan lære i øjeblikket.

til top

Uranus kvadrat Saturn: For enhver pris

Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014: Dette er prøvelsernes tid. Bestemte hændelser vil udfordre din sans for orden, disciplin og pligt, samt din grundlæggende forestilling om verden. Du kan opleve splittelser, som får dig til at spekulere over, om du mon overhovedet forstår de ting, der foregår omkring dig. Du kan blive tvunget til at revidere visse af dine ideer, mens alle funktionsdygtige forestillinger vil overleve denne påvirkning uden vanskeligheder.

Restriktioner, som du har accepteret, men som ikke har noget egentligt formål i din almene personlige vækst, kan blive ubærlige i øjeblikket. Hvis du f.eks. har fundet dig i at leve i et dårligt parforhold på grund af den emotionelle og økonomiske tryghed heri, kan du lige i øjeblikket opleve, at spændingerne herved er blevet for store. Du vil mærke en pludselig trang til at bryde fri, koste hvad det vil, også selvom du kommer til at gøre vold på dine egne normer for almindelig og acceptabel adfærd. Dine handlinger vil overraske andre, som har troet på din ydre tilkendegivelse af, at alt var i orden. De forventer ikke disse handlinger fra din side.

Erhvervsmæssigt kan du have vanskeligere end normalt ved at omgås din arbejdsgiver. Hvis spændingerne bliver for omfattende, kan du få lyst til at skifte job. Men du bør kun foretage en sådan forandring efter en grundig overvejelse over, hvilken rolle dit nuværende job spiller for dit egentlige livsmål. Og du bør tænke dig lige så grundigt om, før du beslutter, om du skal forlade dit parforhold.

Formålet med denne energi er ikke at kuldkaste alt det, du anser for vigtigt i tilværelsen, men den tvinger dig til at undersøge de faktorer, som er årsagen til, at du ikke udnytter dine egne evner. Ved at acceptere disse begrænsninger sigter du lavere, end du egentlig fortjener eller sågar behøver.

Efterhånden som spændingen øges mellem dit ønske om at bryde fri og dit normale ønske om en vis orden i tilværelsen, kan det rent fysiske pres blive meget intenst. Det er uhyre vigtigt, at du er i stand til at tale med nogen for at lette på trykket, for det kan virke meget ødelæggende på din krop.

til top

Uranus sekstil Venus: Afsked med fortiden

Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015: Denne energi kan i høj grad virke oplivende på din sociale tilværelse og dine relationer til andre. Du vil få mulighed for forskellige typer af møder med andre, og du vil stifte nye venskaber og måske starte en ny kærlighedsaffære. Alle disse nye relationer vil være anderledes end de gamle, og de vil alle, også kærlighedsforholdet, give både dig selv og den anden større frihed. Du vil ikke være tilbøjelig til at blive jaloux eller emotionelt besidderisk under denne påvirkning, og du vil kræve, at andre behandler dig på samme fri måde. Du søger nye oplevelser sammen med folk, og du må stå frit for at kunne få disse oplevelser. Dine nye bekendtskaber kan have en usædvanlig karakter, som leder dig bort fra din fortid. Du kan føle dig tiltrukket af mennesker med en helt anden social baggrund eller personer, som er ældre eller yngre end dig selv; eller et forhold kan starte under helt usædvanlige omstændigheder.

Et forhold, der starter i denne periode, kan godt være langvarigt, men kun hvis det bevarer den frihed, spontanitet og interesse, som tiltrak dig i starten.

I denne periode kan du også blive involveret i nogle usædvanlige sociale aktiviteter og kaste dig ud i nogle ting, som du normalt ikke foretager dig, udelukkende for din egen fornøjelses skyld. Og det er præcis grunden til, at du ønsker at gøre det. Hvis din tilværelse ligner de fleste andres, så vil du forsøge at bryde ud af den rutine, som har domineret dit liv, og du vil gøre det via dine relationer til andre, som er det område, hvor vi mennesker har lettest ved at henfalde til faste vaner. Er du villig til at åbne øjnene, kan denne periode vise dig en lang række muligheder for nye oplevelser sammen med andre. Du vil få mulighed for at finde ud af, præcis hvad det er for en type social kontakt, du har behov for, og du vil være i stand til at udvælge dine kontakter med større kløgt.

til top

Jupiter konjunktion Saturn: En ny slags frihed

Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014: I denne periode vil du blive konfronteret med dine egne hæmninger og selvbegrænsninger, foruden de begrænsninger du bliver pålagt af omgivelserne. Du kan nære ønske om at bryde fri af dem for at udvide dit aktivitetsfelt, så du kan udforske områder og gøre ting, du aldrig før har været i stand til. På den anden side kan du også vælge at gro inden for rammerne af de begrænsninger, der præger dit liv, og bruge disse rammer til at udvide din tilværelse. Det kan gå begge veje, helt afhængigt af dit personlige temperament. Og teoretisk set vil den ene vej ikke være bedre end den anden. Det afhænger fuldkommen af, hvad der passer bedst ind i din tilværelse.

Hvis du reagerer ved at forsøge at bryde fri, så vil du begynde at føle dig meget rastløs. Hændelser og omstændigheder vil gøre det klart, at du har forsømt mange ting, som du burde gøre, og de rammer omkring din tilværelse, som har holdt dig tilbage, vil føles utålelige. Du kan ikke længere acceptere begrænsninger i form af ansvarsområder, som du har fundet dig i i årevis, besværlige forpligtelser eller måske en indbygget frygt for at bryde med vedtagne regler. Reagerer du sådan, vil det derfor formentlig være en periode, hvor du bryder fri og springer ud i en ny frihed. Dette vil ofte være ledsaget af et jobskifte, et skifte af bopæl eller opløsningen af et forhold. Og uanset hvor katastrofale disse forandringer kan forekomme andre, så er de sædvanligvis meget gunstige og lader alt ende på bedste måde.

Hvis du reagerer på den anden måde, vil du også forsøge at udvide din tilværelse og finde frem til en ny frihed, men af forskellige årsager ønsker du ikke at kassere rammerne omkring din tilværelse for at opnå det. I stedet vil du gribe enhver lejlighed til at skabe nye rammer og udvide din nuværende livsform. Er du forretningsmenneske, kan du f.eks. bruge denne periode til at ekspandere på en omhyggelig og forsigtig måde. Du vil ikke gå ud over dine beføjelser, og alt, hvad du skaber i øjeblikket, vil have varig værdi, hvad enten det sker i dit eget indre eller i den ydre verden.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Begyndelsen af september 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for Sirimavo Bandaranaike [Adb] (kvinde)
født den 17. april 1916 lokaltid: 15:40
i Balagoda, Ceylon U.T.: 10:40
80e13, 6n00 sid. tid: 05:41:46

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 27°04'56 i hus 8 direkte
Måne Vægt 17°03'45 i hus 1 direkte
Merkur Vædder 29°58'17 i hus 8 direkte
Venus Tvilling 12°29'08 i hus 9 direkte
Mars Løve 14°10'30 i hus 11 direkte
Jupiter Vædder 15°20'28 i hus 7 direkte
Saturn Krebs 10°46'07 i hus 10 direkte
Uranus Vandbærer 19°08'14 i hus 5 direkte
Neptun Krebs 29°52'51 i hus 11 direkte
Pluto Krebs 1°26'15 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Vandbærer 4°18'13 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Jomfru 25°15'05
2.Hus Vægt 26°38'37
3.Hus Skorpion 27°01'32
Imum Coeli Skytte 25°49'07
5.Hus Stenbuk 24°19'08
6.Hus Vandbærer 24°05'41
Descendant Fisk 25°15'05
8.Hus Vædder 26°38'37
9.Hus Tyr 27°01'32
Medium Coeli Tvilling 25°49'07
11.Hus Krebs 24°19'08
12.Hus Løve 24°05'41

Transitter
Saturn trigon Saturn Begyndelsen af januar 2013 indtil midten af oktober 2013
Pluto opposition Saturn Midten af januar 2013 indtil midten af november 2014
Uranus kvadrat Saturn Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014
Uranus sekstil Venus Slutningen af maj 2013 indtil begyndelsen af februar 2015
Jupiter konjunktion Saturn Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014
Jupiter kvadrat Jupiter Begyndelsen af september 2013 indtil begyndelsen af maj 2014

Årshoroskop, af Liz  Greene
Annoncering
Annoncering