Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 19 September 1908 kl. 9:30 i Pavilly,.
Dit soltegn er Jomfru. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Krebs.
Saturn konjunktion Ascendant: Følg tingene op
Midten af november 2012 indtil begyndelsen af september 2013: Dette er en af de mest
betydningsfulde perioder i dit liv. I denne periode vil dine personlige ansvarsområder vokse
betydeligt, og du vil forsøge at skille dig af med alt det i din tilværelse, som ikke er
nødvendigt for at leve op til dem. Derfor vil din dagligdag på én gang blive mere kompliceret
og mere enkel. Du fuldfører bestemte opgaver i dit liv og går ind i en fem-otte års periode
med relativt stilfærdige forberedelser med henblik på en ny start. Du vil fjerne visse
elementer fra din tilværelse og arbejde hårdt på at fuldføre andre.
Under denne påvirkning kan du have mindre bevægelsesfrihed end ellers på grund af presset fra
omstændighederne og ønsket om at få tingene fra hånden. Gamle opgaver, som aldrig er blevet
ført til ende, skal færdiggøres nu. På jobbet kan du blive nødt til at anstrenge dig noget
mere for at få arbejdet gjort. Dine overordnede vil muligvis pålægge dig et større ansvar, end
du selv ville have foretrukket. Her vil formentlig ikke være tale om nogen synderlig munter
periode, men den vil antagelig være ret produktiv. Men start ikke på nogle helt nye projekter,
for om få år vil du måske erfare, at du ikke besidder de tilstrækkelige midler eller psykiske
resurser til at gennemføre dem. Nøjes med at gøre det ufærdige færdigt, og sørg for at
forenkle din tilværelse.
Dine gode personlige kontakter vil antagelig ikke lide noget videre under denne periode, men
de dårlige vil bryde helt sammen. Du vil i de kommende år trække dig tilbage fra alt det i din
tilværelse, som er unødvendigt, eller som stiller sig i vejen for din udvikling.
Prøv at undgå at komme til at opføre en mur imellem dig selv og andre, for det vil der være
stor risiko for i øjeblikket. Pligter, ansvar og forpligtelser over for andre udelukker ikke
personligt tilfredsstillende relationer, selvom du måtte føle det sådan lige nu. Hvis du
unødigt afskærer dig fra andre mennesker, vil du blive ensom og deprimeret. De mennesker, der
hører til i din hverdag, vil få stor betydning for dig nu, især fordi du udelukker dem, der
ikke gør det. Det vil ofte være en god idé at opsøge ældre menneskers selskab og råd, for de
sidder inde med den indsigt og forståelse, som du selv mangler.
Uranus trigon Venus: Dragende forskelle
Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af marts 2014: I denne tid vil dine forhold til
andre indeholde et nyt element af frihed og spænding. Hvis du ikke i øjeblikket er engageret i
et kærlighedsforhold, så kan denne påvirkning meget vel markere starten på ét. Og det vil
sandsynligvis være meget anderledes og usædvanligt, sammenlignet med dine tidligere
oplevelser. Måske vil du finde én, der adskiller sig meget fra dig selv i social baggrund,
etnisk tilhørsforhold, alder eller interesser, og det vil netop være denne forskel, der
tiltrækker dig. Du prøver at slippe ud af dagligdagens trummerum via dette nye
kærlighedsforhold, og formentlig vil det lykkes for dig. Og med denne påvirkning skulle
forholdet nok kunne holde, for I vil være i stand til at bringe interesse og spænding direkte
ind i jeres samliv, så det ikke bliver dovent og kedsommeligt. I vil også være i stand til at
give hinanden den nødvendige plads, så I undgår at komme til at kvæle hinanden i overdreven
nærhed og ejendomsfølelse.
Hvis du allerede er involveret i et parforhold, er det et godt tidspunkt at foretage nogle
forandringer, så forholdet bliver fornyet og frisket lidt op. I vil erfare, at ingen af jer
behøver at frygte den andens ønske om uafhængighed og personligt selvudtryk.
Denne energi kan også frembringe venskaber, som indeholder Uranske kvaliteter, f.eks. ved at
være spændende og udfordrende, samt egentlig konstruktive. Enhver form for social kontakt,
selv den der normalt opleves rutinepræget og meget lidt ophidsende, kan forsyne dig med nogle
fascinerende, nye oplevelser i øjeblikket. Tilværelsen vil ikke være kedelig under denne
påvirkning.
Neptun trigon Ascendant: Et spirituelt anstrøg
Midten af maj 2013 indtil midten af december 2015: I løbet af denne periode vil dit forhold
til andre få et spirituelt præg, og du vil være langt mere tilbøjelig til at idealisere de
mennesker, du møder. Hvis du får en ny kæreste i denne periode, vil jeres forhold være så
romantisk, at det vil være truet, når du opdager, at din partner ikke er nær så fuldkommen,
som du gik og troede. Under denne påvirkning vil overidealisering af andre mennesker været
noget, man bør vogte sig for.
Du vil også have en stærk tendens til at lade dig fange ind af en idealistisk filosofi eller
et spiritualiseret livssyn, som er så abstrakt og fjernt fra den virkelige verden, at du
hverken vil være i stand til eller villig til at fungere i denne. Du kan nære et stærkt ønske
om at flygte og trække dig tilbage fra verden, og det kan også være nyttigt i visse tilfælde.
Hvis du er opmærksom på denne tendens og ved, at den er forbigående, kan du anvende den
positivt. Der findes tidspunkter, hvor det er vigtigt at trække sig tilbage og meditere på
meningen med livet og på, hvad det egentlig er, man bruger det til. Det eneste problem er
imidlertid, at du formentlig ikke kan tillade dig at trække dig tilbage i hele den periode,
påvirkningen varer, for den varer sædvanligvis over et år. Men noget af tiden kan det være en
ønskelig handlingsplan.
En åndelig lærer eller vejleder kan dukke op i dit liv i denne periode, og uanset hans eller
hendes fortjenester vil du antagelig få noget værdifuldt ud af jeres møde. Det betyder ikke,
at du skal tage alt, hvad du får at vide, for pålydende. Når denne periode er overstået, vil
du være i stand til at vurdere, hvad du har lært, set i lyset af din egen kløgt og erfaring. I
øjeblikket befinder din jeg-drift sig på et lavt niveau, og det gør dig mindre interesseret i
at sætte spørgsmålstegn ved, hvad andre fortæller dig. Du reflekterer dybt over dine egne fejl
og mangler, ikke destruktivt, men med det formål at forbedre dig.
Dine forhold til andre vil være præget af en stigende indføling og åndelig indsigt i andre
menneskers situation og behov.
Uranus kvadrat Uranus: Ved et vendepunkt
Begyndelsen af juni 2013 indtil midten af februar 2015: Denne påvirkning er et tegn på de
forandringer, som finder sted i øjeblikket, hvor du nærmer dig "den tredje alder". Der er ofte
en krise forbundet med denne påvirkning, hvor du pludselig indser, at du er ved at blive
gammel. For godt og vel énogtyve år siden, da Uranus stod i opposition til din fødsels-Uranus,
stod du konfronteret med en kritisk reorientering. På det tidspunkt var det meningen, at du
skulle vende opmærksomheden indad mod dine indre værdier, dem der havde stor betydning for dig
alene. Hvis du klarede denne udfordring på en god måde, vil denne periode ikke blive synderlig
ophidsende. Din personlige tilværelse vil være tilstrækkelig righoldig til, at du vil vide,
hvordan du skal klare dig i de kommende år.
Et alment problem for mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, er, at de ikke har nogen som
helst forestilling om, hvad de skal bruge deres nye frihed til. Arbejdet er det eneste, de
kender til, og når det ophører, slutter deres tilværelse effektivt. Det er denne krise, som
denne energi repræsenterer. Du må indse, at rigdommen i dit liv ikke udelukkende stammer fra
dine resultater i arbejdets og samfundets ydre verden, men også fra din viden og indsigt i
livet.
Jupiter opposition Uranus: Behov for noget nyt
Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014: Denne påvirkning antyder en trang
hos dig til at frigøre dig fra de restriktioner og forpligtelser, som du føler har begrænset
din tilværelse unødigt. Ofte falder energiens eksakte ikrafttræden sammen med et pludseligt
brud med begrænsende omstændigheder, f.eks. i form af en person, et job eller simpelthen en
livsform. Behovet for nyskabelse i din tilværelse og for noget, der adskiller sig fra den
daglige rutine, er en magtfuld kraft, og du vil få meget svært ved at fortsætte som hidtil.
Du vil føle bruddet i sig selv som en enorm lettelse, en løsnen af spændinger. Derfor bør du
også betragte dit liv meget nøje for at finde ud af, hvad der skal kasseres, og hvad ikke. For
der er fare for, at du kommer til at kassere værdifulde ting sammen med de ubrugelige.
Dit forhold til andre mennesker vil blive særlig berørt af denne energi, især mennesker, som
du på en eller anden måde er forpligtet over for. Et partnerskab, ægteskabeligt eller
forretningsmæssigt, kan være temmelig vanskeligt at opretholde under de nuværende
omstændigheder. Og for at øge forvirringen, så kan det sommetider være partneren, der ønsker
sin frihed. Der er i så fald tale om, at energien bliver oplevet i projiceret form; i stedet
for at du selv udfolder energien, så møder du et andet menneske, som tilsyneladende gør det
for dig. I så fald bør du ikke forsøge at holde fast på vedkommende, for det vil være den
sikreste måde at drive ham eller hende bort på. Giv din partner al den frihed, han eller hun
behøver, for du behøver den også selv, selvom du ikke er klar over det.
Et tilsvarende udtryk for denne energi kan bestå i, at du møder et menneske, som på en eller
anden måde forsøger at få dig til at frigøre dig fra dig selv eller fra nogle af de
forpligtelser, du frivilligt har påtaget dig. Du kan finde denne person irriterende, men den
pågældende har en vigtig mission i dit liv. Men også her kan rollerne blive byttet om, og du
vil måske tage initiativ til at forandre et andet menneskes tilværelse. Fakta er, at her er
tale om en meget værdifuld påvirkning, også selvom den kan virke forstyrrende. Den kan
forhindre, at din tilværelse bliver så statisk og stabil, at du simpelthen holder op med at
leve.
Jupiter konjunktion Måne: Følelsesmæssig tryghed
Midten af september 2013 indtil slutningen af maj 2014: Her er tale om en umådelig positiv
periode. Du føler dig selvsikker og i god kontakt med dine følelser, som du er i stand til at
udtrykke klart og ærligt, både over for dig selv og over for andre. Samtidig føler du dig
uhyre gavmild, og det giver dig mulighed for at give noget til andre mennesker på en mere fri
måde end tidligere og uden, at du på nogen måde føler, at der går noget fra dig selv. Dette
aspekt har at gøre med næringsfunktionen i dit indre, ønsket om at beskytte og drage omsorg,
såvel som ønsket om selv at blive støttet. Du vil kunne give andre næring i øjeblikket, og har
du selv brug for hjælp, vil du også få den.
Dit hjem og dit privatliv er vigtigt for dig i denne periode, og du vil arbejde på at gøre
dette område af livet så positivt som muligt. Måske vil du simpelthen gøre dit hjem mere
komfortabelt og elegant, eller du kan mere psykologisk betragtet invitere venner og naboer
hjem til dig, så I kan hygge jer sammen.
I øjeblikket vil du indse, hvordan din fortid har bidraget positivt til din aktuelle
situation, og du vil ønske at være omgivet af ting, der minder dig om din fortid. Det er et
godt tidspunkt at tage hjem og besøge sine gamle venner og kære på.
Uanset dit køn vil du kunne modtage en gunstbevisning fra en kvinde, som tilbyder at hjælpe
dig eller sørge for dig på en eller anden måde. Ofte vil hendes funktion i din tilværelse være
at åbenbare, hvad der findes i dit eget indre, og derved gøre dig mere selvsikker. Det kan
også være en mand, men han vil i så fald komme til at påvirke dig på en meget moderlig facon.
Så godt som den eneste negative effekt af denne energi kommer af dens symbolske forbindelse
med næring og fordøjelse. Psykologisk set befinder du dig i en periode med indoptagelse og
assimilation, i et forsøg på at indlemme alt det, der kan nære og understøtte dig. Det er
klart, at det fysiske modstykke til dette vil være at tage på i vægt, og det kan også ske,
såfremt du ikke er forsigtig. Fedtholdig mad er særlig problematisk, så prøv at undgå den
slags.
|