Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Aidan Solomon [Adb], født 6 April 2005
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Stenbukken *Solen i Vædderen *Solen i 3. hus *Månen i Fiskene *Månen i 2. hus *Venus i Vædderen *Venus i 3. hus *Mars i Vandbæreren *Mars i 1. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk). I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 6 April 2005 kl. 2:34 i Baldwin Park, California.

Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står i Stenbuk, og din Måne står i Fisk.

til top

Ascendanten i Stenbukken

Som det praktiske menneske du er, er du reserveret, men også ambitiøs. Du ønsker at udrette noget betydningsfuldt i denne verden, og du er villig til at arbejde for det.

Du har ikke nemt ved bare at slappe af og lege, og efterhånden som du bliver ældre, vil dette problem vokse.

Dine forældre er meget vigtige for dig, især din far, og et godt forhold til dem vil kalde det bedste frem i dig. Sært nok har mennesker med Ascendanten i Stenbukken ofte en god humoristisk sans, og faktisk er de i stand til at le ad sig selv.

til top

Solen i Vædderen

Du er meget energisk og livfuld. Du er tilbøjelig til at blive utålmodig, hvis tingene ikke går så hurtigt, som du ønsker. Dette kan bevirke, at du bliver totalt opslugt af din egen verden, fordi du ikke forholder dig tilstrækkeligt til andre mennesker. Du kan tænke selv, og du er ligeglad med, om andre er enige med dig.

Du vil gerne være den første til alting, og ofte tager du chancer, som andre anser for ukloge. Pas blot på at du undgår de virkelige problemer og prøv at lytte til, hvad andre har at sige; i virkeligheden prøver de måske på at hjælpe dig.

Du bliver ret nemt vred, men du bærer ikke nag. Når du er vred, handler du imidlertid overilet og kan komme til at sige ting, som du senere fortryder.

Når du taler med folk, foretrækker du at sige tingene enkelt og direkte. Pas blot på at du ikke er så ligefrem, at du sårer andres følelser.

til top

Solen i 3. hus

Dit sind er aktivt, kvikt og videbegærligt. Du holder af at tale og stille spørgsmål, selvom du sommetider taler, når du ikke har noget at sige. Jo mere du kan se og opleve, desto lykkeligere er du.

Din nysgerrighed og din hurtige tankegang vil være dig til hjælp i skolen, men du bør lære en vis selvdisciplin.

Når du bliver ældre, vil kommunikation muligvis udgøre en vigtig del af din karriere.

Du kan lide at prøve kræfter med andre rent intellektuelt, f.eks. i diskussioner, venlige såvel som uvenlige, samt i ordlege og løsningen af gåder.

til top

Månen i Fiskene

Du er et meget sensitivt menneske med nogle stærke følelser. Hvis nogen fremsætter en barsk bemærkning, tager du det meget tungt. En af dine opgaver i livet vil faktisk være at blive lidt mere tykhudet. Men din følsomhed er også en god ting, for den gør dig venlig og mere hensynsfuld mod andre. Du bør dog holde dig fra folk, som altid er negative, for du opfanger deres følelser meget hurtigt og reagerer på dem.

Du har en rig og livlig fantasi, som kan gøre dig meget kreativ.

Når du bliver ældre, vil du muligvis udvikle en interesse for det okkulte og overnaturlige.

Du undgår helst konflikter, også når du burde forsvare dine egne ideer. Hvis du ikke lærer at forsvare dig, kan du komme til at tiltrække mennesker, som vil misbruge og udnytte dig.

til top

Månen i 2. hus

Du har et stærkt behov for følelsesmæssig tryghed, som afspejles i et ønske om at eje ting. Men du bør passe på ikke at tillægge dine ejendele for stor betydning, for du kan blive selvisk og besiddende, især hvis du føler dig usikker og bange.

Hvis du føler dig meget positiv og tryg, kan du være generøs og givende, men når du er overilet og impulsiv, er du tilbøjelig til at være ødsel med penge, og hvad du ellers måtte eje.

I relationer til andre knytter du stærke bånd, hvilket kan gøre dig besiddende over for dem. Hvis du er villig til at løbe den risiko at miste dine venner, så vil du faktisk få nemmere ved at holde på dem.

til top

Venus i Vædderen

Du er meget kærlig over for andre, men du hader at være bundet af nogen. Du er hverken genert eller reserveret, men udtrykker frit dine kærlige følelser, og du har brug for at være fri til at elske, hvem du måtte vælge. Du er uvillig til at bøje af for din partner, fordi du altid ønsker tingene på din måde. Dette kan blive et problem i dine venskaber. Men nu er tiden inde til, at du kan lære at give og at indgå kompromis med venner, familiemedlemmer og andre mennesker.

Mennesker vil som regel kunne lide dig, fordi du er dig selv, ikke fordi du er charmerende. Du ved, hvad du ønsker, og du er villig til at gå efter det.

til top

Venus i 3. hus

Du holder af at have skønhed i dine nære omgivelser, og selv som ung kan du udvise en stærk interesse for kunst, teater eller litteratur.

Du lærer muligvis at charmere og smigre andre, men undlad at gøre din fremgang for afhængig af denne evne. Mennesker lærer til sidst at nære mistillid til folk, der smigrer, og du bør forsøge at være ærlig, selv når du siger noget pænt.

Du har en god sans for farve og form.

Hvis du har søskende, vil du formentlig stå dem og også dine øvrige slægtninge meget nær, for deres kærlighed er meget vigtig for dig.

til top

Mars i Vandbæreren

I stedet for at arbejde efter et fastlagt mønster ønsker du at finde din egen måde at gøre tingene på, som du håber vil være bedre. Som følge heraf er du ganske opfindsom og original.

Efterhånden som du bliver ældre, vil du blive optaget af det, der er godt for samfundet i bredere forstand. Du er fuldstændig i stand til at rette din indsats imod nogle mål, som ikke vil gavne dig personligt, men som vil gavne andre. Selv som ung vil du hade autoriteter.

Hvis du er overbevist om betydningen af en sag, arbejder du bedre i en gruppe end alene.

til top

Mars i 1. hus

Du er meget energisk og selvhævdende, og du står aldrig af under en konflikt. Faktisk kan du endda opsøge konflikter, hvor der ingen er. Vær på vagt over for denne tendens, for mennesker vil sandsynligvis afsky dig for det.

Hvis du befinder dig i en lederposition, hvilket meget vel kan ske, vil du forestå ledelsen meget energisk.

Du er ganske impulsiv og ekstremt rastløs. Men hvis du skal arbejde meget hårdt med noget, som kræver en stor portion fysisk energi, nyder du det.

Lær at give dig tid til at forstå andre menneskers synspunkter. Du er tilbøjelig til kun at have blik for dine egne og blive vred, hvis nogen udfordrer din overbevisning.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Aidan Solomon [Adb] (mand)
født den 6. april 2005 lokaltid: 2:34
i Baldwin Park, CA (US) U.T.: 09:34
117w58, 34n05 sid. tid: 14:41:14

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 16°40'55 i hus 3 direkte
Måne Fisk 14°45'22 i hus 2 direkte
Merkur Vædder 3°18'43 i hus 2 retrograd
Venus Vædder 18°16'44 i hus 3 direkte
Mars Vandbærer 12°03'08 i hus 1 direkte
Jupiter Vægt 13°36'59 i hus 9 retrograd
Saturn Krebs 20°36'31 slutningen af hus 6 direkte
Uranus Fisk 8°56'12 i hus 2 direkte
Neptun Vandbærer 17°05'33 i hus 1 direkte
Pluto Skytte 24°29'11 i hus 11 retrograd
Sand Måneknude Vædder 22°46'06 i hus 3 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Stenbuk 23°02'22
2.Hus Fisk 3°46'32
3.Hus Vædder 12°24'45
Imum Coeli Tyr 12°45'19
5.Hus Tvilling 6°59'18
6.Hus Tvilling 29°01'22
Descendant Krebs 23°02'22
8.Hus Jomfru 3°46'32
9.Hus Vægt 12°24'45
Medium Coeli Skorpion 12°45'19
11.Hus Skytte 6°59'18
12.Hus Skytte 29°01'22

Større aspekter
Sol Konjunktion Venus 1°36
Sol Sekstil Mars 4°38
Sol Opposition Jupiter 3°04
Sol Kvadrat Saturn 3°56
Sol Sekstil Neptun 0°25
Sol Trigon Pluto 7°48
Sol Kvadrat Ascendant 6°21
Måne Kvinkuns Jupiter 1°08
Måne Trigon Saturn 5°51
Måne Konjunktion Uranus 5°49
Måne Trigon Medium Coeli 2°00
Venus Opposition Jupiter 4°40
Venus Kvadrat Saturn 2°20
Venus Sekstil Neptun 1°11
Venus Kvadrat Ascendant 4°46
Mars Trigon Jupiter 1°34
Mars Konjunktion Neptun 5°02
Mars Kvadrat Medium Coeli 0°42
Jupiter Trigon Neptun 3°29
Saturn Opposition Ascendant 2°26
Uranus Trigon Medium Coeli 3°49
Neptun Kvadrat Medium Coeli 4°20
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astrodienst Onlineshop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt