•    
    Planetpositioner
    24-Maj-2016, 21:51 UT/GMT
    Sol4Tvillinger8' 3"20n58
    Måne8Stenbuk28'58"18s27
    Merkur14Tyr32'49"12n53
    Venus0Tvillinger37'12"19n47
    Mars0Skytte56' 7"r21s36
    Jupiter13Jomfru36'41"7n39
    Saturn13Skytte48'20"r20s39
    Uranus22Vædder51'33"8n20
    Neptun11Fisk55'52"7s51
    Pluto17Stenbuk10'15"r20s55
    Sand Månek.18Jomfru22'53"r4n36
    Chiron24Fisk45'27"1n45
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2016
for Simone Simon [Adb], født 23 April 1911
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Sådan fungerer universet * Neptun trigon Jupiter: * Slutningen af maj 2015 indtil slutningen af december 2017:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016:

Hvad der kommer let, går let * Jupiter sekstil Neptun: * Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016:

Trange omgivelser * Jupiter kvadrat Pluto: * Fra 17. august 2016 til 27. august 2016:

Lynhurtige reaktioner * Jupiter trigon Uranus: * Fra 1. september 2016 til 11. september 2016:

Behagelig dovenskab * Jupiter trigon Venus: * Fra 4. oktober 2016 til 13. oktober 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2016 med følgende fødselsdata: kvinde, født 23 April 1911 kl. 2:00 i Marseille,.

Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er også i Vandbærer.

til top

Neptun trigon Jupiter: Sådan fungerer universet

Slutningen af maj 2015 indtil slutningen af december 2017: Denne energi kan påvirke dig på forskellige måder, men den vil under alle omstændigheder gøre dig optimistisk og forhåbningsfuld over for fremtiden. Du vil føle, at alt vil blive godt, og der er ikke tale om nogen illusion, for under denne påvirkning vil du opnå en indsigt, som virkelig kan forbedre din tilværelse.

Du vil føle dig meget idealistisk, men også meget optage af at forstå tingene, så din idealisme ikke kommer til at blokere for din erkendelse af sandheden. Faktisk er sandheden uhyre vigtig i din tilværelse lige nu - ikke så meget i form af kendsgerninger, men mere i form af en indsigt i, hvordan universet fungerer. Pas blot på, at du ikke kommer til at gøre sandheden til en så abstrakt foreteelse, at du ikke kan erfare den i din daglige tilværelse. Men bortset fra denne advarsel har du i øjeblikket mulighed for at øge din indsigt ved at studere filosofi, metafysik og okkultisme.

På et helt andet niveau vil denne energi øge din optimisme og selvtillid i en sådan grad, at du måske vil være villig til at tage nogle chancer, du normalt ikke ville tage. Det kan ske via spil eller spekulation, eller det kan ske ved, at du skiller dig af med nogle ting i dit liv, som du altid har klynget dig til af tryghedsmæssige grunde. Du erkender nu, at disse ting også har sat grænser for din bevidstgørelse, og du ønsker at have frihed til at opleve verden. Du indser, at nogle af de materielle interesser, du tidligere mente var nødvendige, nu helt tydeligt kan skiftes ud.

Måske beslutter du dig for at rejse, især over havet eller med fly. Men hovedformålet med din rejse vil være at lære noget, ikke at slappe af. Det bedste ville være at tage på en lang rejse og lære det nye land og dets befolkning at kende uden den fastlagte struktur, der præger en guided tur. Du ønsker og behøver den direkte oplevelse.

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

til top

Jupiter sekstil Neptun: Hvad der kommer let, går let

Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016: Her er tale om en periode, hvor du især er optaget af at realisere dine idealer i tilværelsen, og du vil udtrykke din målsætning i meget idealistiske termer. Du vil også være mindre optaget af de negative sider af tilværelsen i øjeblikket og være bedre i stand til at værdsætte de positive. Vær blot sikker på, at du ikke udvikler en overoptimistisk indstilling til de virkelige problemer i dit liv.

For tiden føler du det ikke lige så bydende nødvendigt at tilfredsstille dine egne behov, som du plejer. Du ønsker generelt at hjælpe andre, som er mindre heldige end du selv. Dette at hjælpe andre indgyder dig stor personlig tilfredsstillelse, og det vil opveje de mulige personlige ofre, som du kan være nødt til at bringe. Du kan derfor blive engageret i et velgørenhedsarbejde eller i en organisation, som hjælper de mindre bemidlede.

I denne periode er den religiøse, filosofiske og spirituelle interesse ofte stor. Du udviser en stærk trang til at opleve tilværelsens højere aspekter, men dette behov kan muligvis ikke imødekommes af nogen af de ortodokse religioner, og derfor kan du blive involveret i en af de mystiske eller spirituelle grupper, som florerer i øjeblikket. Eller du kan træffe et menneske, som kan åbenbare nogle af disse sider af universet for dig. Faktisk er den aktuelle påvirkning sådan indrettet, at du sandsynligvis vil opnå åndelig indsigt via de sider af din dagligdag, som du tager for givet.

På et helt andet niveau kan denne energi ofte antyde en lyst til at gamble. De penge, du måtte modtage under denne påvirkning, kan bedst beskrives ved, at "det, der kommer let, går let". Faren ligger i, at du kan finde på at investere eller gamble på baggrund af overdrevne forventninger eller en falsk tro på, at intet kan gå skævt for dig. Det er desværre ikke sandt, så sørg for at være lige så forsigtig, som du plejer at være.

til top

Jupiter kvadrat Pluto: Trange omgivelser

Fra 17. august 2016 til 27. august 2016: Denne påvirkning kan have den effekt, at den vækker dine ambitioner om at udrette store ting. Du føler, at energien kan bære dig højere og længere end normalt, og du er villig til at stræbe efter magt og succes. Men dine bestræbelser kan støde på en omfattende modstand hos andre, især hvis du ikke er ét hundrede procent samvittighedsfuld med hensyn til din fremgangsmåde. Denne energi kan bringe dig succes og social status, men den kan også berøve dig disse ting. I stedet for at opnå magt, vil du simpelthen kunne fremprovokere en konflikt med dem, der sidder på magten, og sommetider endda helt uden at være klar over det. Du har muligvis ingen intentioner om at udfordre nogen som helst, og alligevel ender du i klammeri med myndighederne.

En anden måde, energien kan ytre sig på, er ved, at du bliver involveret i et projekt, der går ud på at reparere eller genopbygge et eller andet. Det kan være fysisk ejendom, dit nabolag, eller noget mere abstrakt såsom at reorganisere eller reformere en regering, en forretning eller en eller anden institution. Dit mål er at gøre fremskridt og forbedre tingene, men også her kan du støde på modstand hos folk, som ikke er enige i dine ideer, eller som føler sig truede af din foretagsomhed.

Du må undgå at blive besat af en plan eller fremgangsmåde og især være parat til at underkaste dine forestillinger om ret og uret en nærmere undersøgelse. Hold fast ved det, du mener er sandt, men ikke uden først at sikre dig, at du nu også har ret. Denne energi kan sommetider overbevise én om et synspunkt, som i virkeligheden er temmelig tvivlsomt. Du bør derfor granske dine religiøse, filosofiske og metafysiske holdninger meget nøje. Hvis du ønsker at føre andre mennesker frem til oplysning, så sørg allerførst for at sikre kvaliteten af din egen.

I visse tilfælde kan denne påvirkning medføre retslige konflikter, og du bør være helt sikker på, at alle sager, du involverer dig i, er absolut lovlige. Undgå underverdenen og lyssky personer i alle forhold.

til top

Jupiter trigon Uranus: Lynhurtige reaktioner

Fra 1. september 2016 til 11. september 2016: Denne påvirkning indgyder dig en stærk trang til selvudtryk ved at foretage dig noget, som adskiller sig klart fra dine normale gøremål. Du har brug for at opleve en ny slags frihed i dit liv og opdage dimensioner af tilværelsen, som du ikke tidligere har kendt. Det kan antage form af en søgen efter en indre sandhed på det metafysiske eller filosofiske plan, eller det kan ske i form af en ny aktivitet i din tilværelse.

Du vil i denne periode være langt mere modtagelig over for nye ideer end ellers, og du bør nok passe lidt på med at engagere dig i noget, blot fordi det er nyt. Men som regel vil denne trang til forandring fungere konstruktivt, og den vil formentlig bekomme dig vel. Her er tale om en af de påvirkninger, som på en positiv måde forhindrer dig i at gro fast i trummerummen.

Nogle gange kan denne energi antyde en uventet ny mulighed eller et decideret held, som synes at opstå fuldkommen ud af det blå, og som overrasker dig totalt. Ofte er der tale om en pludselig forandring eller en hændelse, som giver dig en ny chance på en eller anden måde. Det kan være en uventet appelsin i din turban, en forfremmelse eller endda et pludseligt og tilfældigt møde med et andet menneske, som viser sig at være til gavn for dig. Hvis der opstår sådan en hændelse, så bør du absolut udnytte den. Dette er et af de få tidspunkter i livet, hvor du ikke bør standse op og overveje tingene omhyggeligt, før du handler. En afgørelse som denne kræver ofte omgående handling.

Det er også en af de få påvirkninger, der kan bringe virkelig held i spil. Men husk, energien vil kun få denne effekt, såfremt du i forvejen er rimelig heldig i den slags situationer. Hvis du normalt har uheld i spil, så vil denne indflydelse antagelig ikke kunne påvirke dig positivt.

Denne energi sætter dig også i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye tankebaner. Du vil kunne lære nye ting hurtigere, end du plejer, under denne påvirkning, og du vil meget hurtigt opdage det overordnede mønster i tingene. Lejlighedsvist kan indflydelsen antyde en heldig opdagelse eller opfindelse.

til top

Jupiter trigon Venus: Behagelig dovenskab

Fra 4. oktober 2016 til 13. oktober 2016: Du er munter og selskabelig i øjeblikket og ønsker at tilbringe så megen tid som muligt sammen med andre. Det er en periode, som er egnet til at tage på ferie eller deltage i sociale sammenkomster og andre former for fornøjelser og morskab. Den vil næppe lokke mere alvorlige bestræbelser ud af dig, for du er tilbøjelig til at være behageligt doven og uforetagsom. Der hviler også et anstrøg af selvforkælelse over denne energi. Pas på ikke at spise og drikke for meget.

Du er så heldig i øjeblikket at besidde evnen til at gøre andre glade, hvis de er ulykkelige eller nedtrykte, og følgelig vil andre mennesker nyde at være sammen med dig. Du får måske mulighed for at gøre dem en tjeneste, som vil blive gengældt en anden gang. Og da du er i et generøst og gavmildt lune, så har du ikke noget imod at gøre det.

I visse tilfælde kan denne energi være tilbøjelig til at tiltrække penge eller andre materielle resurser. Men sid nu ikke blot tilbagelænet og læg planer om, hvordan du skal bruge denne uventede appelsin i din turban, sådan som mange mennesker vil være tilbøjelige til under denne påvirkning. Her er tale om en mulighed, men blot én blandt mange og ikke den mest sandsynlige.

Faktisk er der større sandsynlighed for, at du kommer til at bruge penge på ting, som du anser for smukke. Andre vil dog muligvis ikke bifalde din smag i øjeblikket, for den tenderer mod det prangende eller direkte smagløse. Pas på, at du ikke kommer til at hænge på noget, som vil støde din egen smag i mere ædruelige stunder.

Du har imidlertid et stærkt behov for skønhed, og hvis din smag er nogenlunde sund, så vil du omgive dig med ting, som du vil kunne nyde i årevis, og som også vil vinde i værdi.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2016 til Oktober 2016
for Simone Simon [Adb] (kvinde)
født den 23. april 1911 lokaltid: 2:00
i Marseille, France U.T.: 02:00
5e24, 43n18 sid. tid: 16:21:36

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tyr 1°48'15 i hus 2 direkte
Måne Vandbærer 16°48'15 i hus 12 direkte
Merkur Tyr 18°09'42 i hus 3 direkte
Venus Tvilling 6°18'54 i hus 3 direkte
Mars Vandbærer 29°47'57 i hus 1 direkte
Jupiter Skorpion 10°42'38 i hus 8 retrograd
Saturn Tyr 8°41'53 i hus 2 direkte
Uranus Stenbuk 29°17'43 i hus 12 direkte
Neptun Krebs 18°54'40 i hus 6 direkte
Pluto Tvilling 26°13'38 i hus 4 direkte
Sand Måneknude Tyr 10°03'21 i hus 2 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 17°48'00
2.Hus Vædder 8°04'39
3.Hus Tyr 12°59'27
Imum Coeli Tvilling 7°13'04
5.Hus Tvilling 27°35'01
6.Hus Krebs 18°49'03
Descendant Løve 17°48'00
8.Hus Vægt 8°04'39
9.Hus Skorpion 12°59'27
Medium Coeli Skytte 7°13'04
11.Hus Skytte 27°35'01
12.Hus Stenbuk 18°49'03

Transitter
Neptun trigon Jupiter Slutningen af maj 2015 indtil slutningen af december 2017
Jupiter trigon Merkur Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter sekstil Neptun Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter kvadrat Pluto Fra 17. august 2016 til 27. august 2016
Jupiter trigon Uranus Fra 1. september 2016 til 11. september 2016
Jupiter trigon Venus Fra 4. oktober 2016 til 13. oktober 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt