Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 7 Februar 1939 kl. 11:15 i Chicago, Illinois.
Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Tyr, og din Måne er i Vægt.
Saturn kvadrat MC: Vurdering af din målsætning
Midten af november 2012 indtil slutningen af august 2013: Dette vil være en prøvelsernes tid i
din tilværelse. Du vil være tvunget til at foretage mange valg med hensyn til, hvilke områder
af livet du vil lægge mest vægt på. Vil du arbejde på at opbygge en ny karriere eller
fortsætte opbygningen af den gamle? Vil du arbejde på at gøre din helt personlige tilværelse
så tilfredsstillende som mulig?
Ofte opstår der en "fremmedgørelseskrise" under denne påvirkning, en pludselig følelse af at
være afskåret fra alle andre, som om du har brugt al for megen energi på at forfølge dine helt
personlige mål. Dette kan på sin side afstedkomme ensomhedsfølelse og en fornemmelse af at
være på afstand af andre, selv dem du holder allermest af. Eller du kan måske pludselig føle,
at du ikke længere besidder den nødvendige styrke til at fortsætte i den retning, du har
valgt. Frygten for personlig utilstrækkelighed kan fordreje dit udsyn. Alt dette vil
sandsynligvis forekomme, såfremt du har forsømt dine personlige relationer i livet. Du kan
ikke fortsætte for evigt uden støttende følelsesmæssige relationer til andre, og det er måske
netop, hvad du har forsøgt at gøre.
Sommetider kan denne energi få den modsatte virkning, og du vil opdage, at forskellige
personlige forviklinger har blandet sig utidigt i din stræben efter en personlig målsætning. I
så fald vil du afbryde de pågældende forhold og derved få frihed til at følge din egen vej.
Det vil her være et spørgsmål om at finde den rette balance imellem dine personlige relationer
og din egen fremgang og udvikling i tilværelsen.
Set fra en helt anden synsvinkel kan denne energi teste dit valg af målsætning. Du kan støde
på modstand fra andre, som tvinger dig til at overveje, om dine mål nu også virkelig har værdi
for dig. Har de det, kan konflikten med andre eller med omstændighederne vise sig nyttig. Men
hvis du opdager, at du egentlig ikke rigtig har hjertet med dig på den vej, du har valgt, så
kan du blive nødt til at foretage nogle justeringer og ændre kurs. Det er meget bedre at gøre
det nu end om nogle år, hvor du kan have forpligtet dig for meget på en kurs, der ikke passer
til dig, og opdage, at du er bastet og bundet.
Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans
Fra 29. april 2013 til 8. maj 2013: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være
tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er
dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og
få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du
vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine
indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som
helst.
Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan
være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen
videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få
motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i
øjeblikket.
Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af
overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen
formåen.
Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få
dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det.
Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din
interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for
indre vækst.
Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at
udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der
adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre
måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket.
Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.
Jupiter opposition Venus: Smag for overdådighed
Fra 28. juni 2013 til 7. juli 2013: Dette er sædvanligvis en meget behagelig påvirkning, som
indikerer harmoni i dit forhold til andre og måske ligefrem et helt nyt forhold, som vil få
stor betydning i din tilværelse. Du nærer et stort ønske om kærlighed, og du er også i stand
til at give den til dem, der er omkring dig.
Denne påvirkning opmuntrer til en smag for det overdådige og det smukke, og du tillader
sandsynligvis ikke meget at komme i vejen for dine ønsker. Derfor bør du også passe på, at du
ikke kommer til at bortøde dine resurser og strø om dig med penge. Er du forsigtig, vil det
være muligt at foretage nogle glimrende investeringer i øjeblikket, men kun hvis du undersøger
alle muligheder meget omhyggeligt. Denne energi har et negativt anstrøg af uforsigtighed, så
du må koncentrere dig og udvise stor omhu.
Rent fysisk antyder denne energi en risiko for at tage på i vægt, for den stimulerer din trang
til rig og fedtholdig mad og søde sager. Det kan være nødvendigt at undgå den slags for en
tid.
Jupiter kvadrat Måne: Storsind
Fra 15. juli 2013 til 24. juli 2013: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den
giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine
følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende
forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som
deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til
dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der
er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du
vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du
bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.
I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om
at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine
kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over
for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ
indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du
udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud
over din egen næse.
Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du
bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige
engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at
komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og
generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et
emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte.
Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der
virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet
skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og
selvretfærdighed.
Jupiter trigon Jupiter: En mulighed
Fra 30. juli 2013 til 9. august 2013: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i
din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og
afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige
områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt
tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne
periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at
deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.
Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig,
fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.
Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være
muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der
optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du
engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv
handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi
der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.
Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den
bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig
ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i
afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.
Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om
nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på
nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af
perioden, men du må selv tage initiativet.
Jupiter kvadrat Saturn: Der er noget galt
Slutningen af august 2013 indtil slutningen af april 2014: I denne periode vil du foretage
mange justeringer af din tilværelse og fjerne dig fra mennesker og omstændigheder, som ikke
gavner dig. Du vil ændre mange af dine adfærds- og moralnormer, som du vil indse er
utidssvarende, og generelt vil du ændre din opfattelse af pligt og ansvar, så den kommer til
at stemme bedre med virkeligheden. Under denne proces kan du komme til at opleve mange
spændinger, og for en stund vil du måske være forvirret og ikke helt vide, om du skal gå frem
eller tilbage, ekspandere eller nedtone tingene.
Formentlig gør du vel i at isolere dig lidt for en stund, for andre menneskers råd kan være af
ringe værdi for dig, medmindre du udvælger dine rådgivere med meget stor omhu. Udfordringen
her består i at udvide og gå fremad på nogle områder, og at skære ned på andre. Du vil ikke
være i stand til at holde det hele igang, uanset hvor meget du ønsker det. Desværre er det
ikke muligt på forhånd at pege på, hvilke områder af din tilværelse der vil blive påvirket.
Under denne påvirkning optræder der ofte en stærk følelse af rastløshed og usikkerhed. Du
erkender klart, at noget er galt, men du er ikke sikker på hvad. Den bedste måde at takle det
på er ved at undgå at forivre sig. Normalt vil du have al den tid, du behøver, for at træffe
en afgørelse på baggrund af en omhyggelig iagttagelse af kendsgerningerne, så der er ingen
grund til at forhaste sig.
I forretnings- og erhvervsmæssigt øjemed er der tale om en kritisk periode, men ikke
nødvendigvis nogen dårlig periode. Det betyder simpelthen, at alt, hvad du foretager dig i
øjeblikket, vil have en større effekt på fremtiden end ellers.
Det er muligt, at du vil skifte job under denne påvirkning, for et nyt tilbud kan give dig
større muligheder for at gøre fremskridt, end dit gamle job gjorde. I så fald bør du tage imod
det, for den slags forandringer er ofte gunstige under denne påvirkning. Generelt bør du tage
imod enhver ny mulighed for at udvide dit synsfelt og frigøre dig fra de begrænsninger, som
hidtil har holdt dig tilbage. Fidusen er at gøre det på en måde, som ikke virker så
forstyrrende, at den ødelægger tingene.
|