Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 2 September 1933 kl. 15:10 i
The Hague,.
Dit soltegn er Jomfru. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Skytte, og din Måne står i Vandbærer.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Skytten
For dig udgør kærligheden en mulighed for uendelig morskab, munterhed og fornøjelse, som skal
tages med gavmild hjælp og veloplagthed.
Det er ikke så meget kærlighedens metode eller teknik, der tænder dig, men mere den simple glæde
ved den gensidige udveksling med partneren.
Husk, du har sikkert en langt større udholdenhed end de fleste andre, så du kan uden at vide det
komme til at trætte din partner med din overflod af energi. Find ud af, præcist hvad din partner
kan lide og ikke kan lide, således at du ikke utilsigtet forvilder dig ind på forbudt
territorium.
Solen i Jomfruen
Af alle soltegn er Jomfruen det, der er bedst til at give en partner omsorg og næring. Du vil
strække dig langt for at finde ud af, præcist hvad der glæder din partner, og bruge mange kræfter
på at give det.
Du sætter også stor pris på en kæreste, som er opmærksom på, hvad der glæder dig. Du bør
imidlertid gøre en særlig indsats for at lade din kæreste vide, hvad der gør dig lykkelig, for
andre mennesker er sandsynligvis ikke lige så opmærksomme, som du er.
Du er mere tryg i et langvarigt forhold, som giver dig masser af tid til at strukturere
forholdet.
At give og modtage gaver, især håndlavede gaver, kan være et meget vægtigt kærlighedsudtryk for
dig. Men bliv ikke skuffet, hvis din kæreste ikke påskønner dine gaver lige så meget, som du gør.
Find i stedet frem til den udvekslingskanal, som dit partner skatter mest, og ret din
kærlighedsenergi den vej.
Solen i 8. hus
Denne placering giver seksualiteten en meget fysisk form og gør håndgribelig intimitet meget
vigtig for dig.
På grund af dit talent for intuition kan du have en betydelig ubevidst magt over andre, således
at du kan styre dem uden deres vidende. Du bør altid være forsigtig med din brug af denne
"dyriske udstråling," som kan være mere eller mindre "overnaturlig," så du ikke uretmæssigt
udnytter din partner eller kaster jer ud i en unødvendig magtkamp.
Du kan blive tiltrukket af en partner, som er betydeligt ældre eller yngre end dig, en situation,
hvor den ene part er en hel del mere erfaren og underviser den anden. Men uanset hvem du
involverer dig med, så er intensitet dit nøglebegreb.
Månen i Vandbæreren
Selvom dit temperament er ret balanceret, så indeholder det potentialet til en ubegrænset
mangfoldighed af reaktioner i forholdet til en kæreste. I hver eneste situation er du ægte
kreativ og lydhør, en jævnbyrdig partner med hensyn til den følelsesmæssige og seksuelle
opfindsomhed i forholdet.
Du foretrækker en partner, som er en udfordring, frem for en der tilbyder nogle færdigsyede
rammer for forholdet.
En kæreste, som er verbalt kvik, vil være ideel for dig. Du vil blive lykkeligst i et forhold,
som har masser af tid til at udvikle sig. I hjertets anliggender er tiden på din side.
Månen i 2. hus
Et godt fysisk helbred og økonomisk velstand er nødvendigt for din følelsesmæssige tryghed, og du
vil næppe kunne blive lykkelig i et forhold, der lider under mangel på penge, uanset hvor
romantisk det ellers måtte være.
Du er muligvis meget krævende vedrørende gaver eller kærlighedstegn fra din partner som et middel
til at mildne problemerne mellem jer. Selvom det er fuldkommen legitimt at skatte kærlighedens
gaver for deres følelsesmæssige værdi, kan det også være farligt, fordi I vil kunne springe over
nogle problemer, hvis årsag ligger et andet sted.
Dit grundlæggende ønske om ærlighed og integritet i et forhold bør dog kunne føre dig uden om
denne forhindring, for du er styret af nogle stærke grundværdier.
Venus i Vægten
Et stille, begivenhedsløst forhold keder dig, for det er bestandig forandring og vækst, som
fastholder din interesse og gør dig kreativ i et kærlighedsforhold.
Du insisterer på, at du og din kæreste er jævnbyrdige, ikke som en statisk ligevægt, men snarere
som en fortsat justeringsproces, der fastholder jer begge på en ligeværdig basis.
Du beundrer især fysisk skønhed hos en kæreste, men lad ikke en persons udseende gør dig blind
for skønheden i hans eller hendes sjæl.
I det lange løb vil du blive mest tilfreds med en alsidig kæreste, hvis bedrifter og kvaliteter
ikke blot er fysiske, men går sig i mange retninger.
Venus i 9. hus
Du udviser en medfødt værdsættelse af alt nyt og specielt i et forhold, og sex er for dig i
bedste fald et konstant eventyr. Det, du ønsker, er en bestandigt ny, følelsesmæssig indstilling
til kærligheden, som ikke kører fast i et bestemt spor.
Du vil muligvis kunne finde denne kvalitet i et forhold, som i sig selv er et eventyr og en
læreproces. En udenlandsk kæreste eller en, der kulturelt adskiller sig fra dig, kan muligvis
være spændende og udfordrende.
Mars i Skorpionen
Du går og gemmer på et behov i lang tid, før du giver det lov til at komme til udbrud, og da er
det meget intenst. Af denne grund er din kæreste måske ikke helt klar over karakteren eller
omfanget af dine behov. Det vil være klogt af dig at udtrykke dig verbalt på forhånd, så der ikke
opstår nogen ubalance for din partners vedkommende.
På grund af denne temmelig stærke, dominerende energi vil du ofte komme til at styre et forhold,
direkte eller indirekte, især i fysisk henseende. Du har brug for en partner, som er åben over
for seksuelle eventyr og selvovergivelse, en der er i stand til at leve med i din form for
seksualitet.
Det vil tage jer nogen tid at udvikle en ægte kommunikation, men er den først etableret, vil
båndene mellem jer være meget dybe og ikke nemme at bryde.
Mars i 10. hus
Du vil opleve, at dine aktiviteter i og uden for soveværelset vil tiltrække sig andres
opmærksomhed, uanset om du opsøger dette eller ej.
Dine kærlighedsaffærer kan have en kraftig indvirkning på, hvordan du håndterer din karriere, og
du vil kunne opnå meget gennem dine kærlighedsforhold.
Hvis dit kærlighedsliv bliver involveret i dit arbejdsliv, bør du sikre dig, at forholdet har
udsigt til at blive varigt og fornøjeligt, for et brud af følelsesmæssige eller seksuelle årsager
kan på flere måder blive en katastrofe for jer begge.
På den anden side er du måske så optaget af din karriere, at du ikke har ret meget tid til
personlig intimitet. I så fald er det bedst at planlægge regelmæssige "pauser" for at give dig
selv en mulighed for den tiltrængte, personlige udfoldelse.
Note: Mars står teknisk set i slutningen af hus 9 og tolkes derfor i hus 10.
|