Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 17 September 1939 kl. 16:25 i
Rendsburg, Germany.
Dit soltegn er Jomfru. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Stenbuk, og din Måne står i Skorpion.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Jomfruen, Månen i Skorpionen
Du blev født med Solen i Jomfruen og Månen i Skorpionen, hvilket gør dig til en hårdtarbejdende,
stolt, selvsikker, skarp og forstandig person. Du kan være splittet mellem dine Jomfru-træk, som
handler om praktisk sans, flid og nyttemoral, og Skorpionens grundlæggende biologiske impulser,
som til tider er i strid med Jomfruens egenskaber. Månen i Skorpionen giver dig en stærk
personlighed, som sjældent godtager andre menneskers ideer.
Som grundlæggende Jomfru-domineret person er du lykkeligst, når dine naturlige drifter kan komme
til udfoldelse. Du elsker praktisk og produktivt arbejde, uanset hvor detaljeret det måtte være.
Skorpionen er fælles med Jomfruen om at give dig en lyst til forskning og analyse. Det er meget
muligt, at du vil påtage dig nogle professionelle opgaver, som kræver stor opofrelse og et ægte
forskningstalent.
Seksuelt indikerer Skorpionen en lidenskabelig natur med meget stærke og dybt rodfæstede
følelser. Et misbrug af disse egenskaber kan resultere i lidenskaber, som du ikke kan styre. Du
vil sikkert også blive kritiseret for din hemmelighedsfuldhed. På det intellektuelle område
fungerer din hjerne skarpt, undersøgende og gennemskuende. Du er frimodig, viljestærk og i stand
til at udkæmpe dine egne slag.
Nøglen til en større personlig helstøbthed ligger i en sublimering af dine lavere instinkter, så
de kan give dig den energi, som det kræver at arbejde med forskning og undersøgelse. Desuden bør
du forsøge at åbne din bevidstheds døre over for muligheden af at arbejde for andre.
Ascendanten i Stenbukken, Saturn i 2. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Stenbukken op i horisonten. Dets hersker,
Saturn, er placeret i 2. hus.
Stenbukkens tegn tyder på en tilværelse, hvor temperamentet i meget vigtigt. Du giver indtryk af
ambitioner, ihærdighed, viljestyrke, bestandighed og udholdenhed. Du blev født med en tendens til
at søge materiel, social, ja måske endda politisk magt.
Stenbukken giver tendens til en udfordrende tilværelse, som tvinger dig til at bruge alle dine
resurser for at sejre. På grund af din takt og klogskab vil du være begunstiget med
betydningsfulde personers velvilje.
Dit sind er egocentrisk og rationelt, og du har en medfødt tendens til skepsis. Du er i stand til
at arbejde hårdt og vil tålmodigt udholde forhindringer og skuffelser.
Kærlighedsmæssigt og i alle andre aktiviteter vil du gå frem med forsigtighed. Du vil seriøst
overveje alle et forholds forgreninger, især vedrørende din egen uafhængighed, og du vil ikke
binde dig til en partner, før du er sikker i dit valg. Herefter vil der imidlertid være tendens
til en fredelig og stille tilværelse.
Du er meget sparsommelig i dine daglige gøremål, og hvis du ikke får kontrol over dette
karaktertræk, kan du komme til at virke temmelig nærig.
Du er mest egnet til en stilling af regeringsmæssig, kommunal eller politisk karakter eller inden
for en stor forretningsorganisation, hvor hierarkiet er nøje defineret. Nøglebegrebet i din
professionelle orientering er ansvarlighed.
Du er tilbøjelig til at bruge livet på at opnå velstand. Ved første øjekast antyder Saturn på
dette sted et liv, som er orienteret mod hårdt arbejde, manglende muligheder og vinding ved hjælp
af en metodisk fremfærd, ansvarlighed, arbejdsmæssigt slid, og tungere handel. Intet kommer nemt
til dig, især ikke penge. Du er nødt til at arbejde hårdt, men der er også mulighed for, at du
ganske langsomt vil stige i graderne og ende i en position præget af en økonomisk succes, som du
næppe havde drømt om.
Saturn i 2. hus
Saturn stod i dit 2. hus ved fødslen. Dette er ikke en videre gunstig, astrologisk situation for
din generelle økonomiske kurs i livet.
Du kan få svært ved at bevare en relativt god position på grund af økonomiske tab. Måske tager du
også de økonomiske forhold for højtideligt og bebyrder dig selv med bekymringer desangående.
Dit krævende og pligtopfyldende arbejde giver dig muligvis kun et beskedent økonomisk udkomme,
men det hjælper med at afstive dit selvværd og din påskønnelse af andre værdier. Derfor skal du
ikke miste modet. Saturn giver ofte en relativt normal økonomisk status som ældre, hvis man
anstrenger sig i så henseende.
Hvis du gør en indsats for at blive mere entusiastisk og mere liberal i erhvervsmæssig henseende,
kan dit liv ændre sig til en vis grad.
Solen i 8. hus
Solen stod i dit 8. hus ved fødslen. Dette giver din individualitet en tilbøjelighed for på den
ene eller den anden måde at være orienteret mod livets dybere aspekter. Dine seksuelle følelser
er langvarige, intense og vitale. Dit indre selv synes at være tiltrukket af usædvanlige ting i
forbindelse med overgangen mellem liv og død og mysterierne i den forbindelse.
Den traditionelle astrologi antyder, at en krise vil vise sig i midten af dit liv. Hvis du klarer
denne periode på en god måde, kan du forvente et langt liv med en gradvist stigende vitalitet.
Økonomisk vil der afgjort være mulighed for, at du arver nogle penge enten fra din partner eller
fra en anden slægtning.
Venus i 8. hus
Venus stod i dit 8. hus ved fødslen. Dette er en gunstig placering med hensyn til muligheden for
økonomisk gevinst via en forretning, der er ejet af din ægtefælle eller af samarbejdspartnere.
Rent psykologisk vil du opleve mange harmoniske situationer i forbindelse med dine seksuelle
forhold.
Hvis din indre vækst er af en sådan art, at din vitale energi er rettet mod spirituelle frem for
materielle glæder, så vil du opnå tilfredsstillelse og lykke ved at forske i livets og dødens
mysterier.
Du burde få nogle glimrende muligheder for økonomisk og social fremgang omkring midten af livet,
eller når du omsider stabiliserer din tilværelse i et ægteskab eller anden form for nært forhold.
Månen i 9. hus
Månen stod i dit 9. hus ved fødslen. Dit højere sind rummer evnen til på sagkyndig vis at
reflektere over læresætningerne i den ophøjede kundskab, som du måtte modtage i løbet af dit liv.
Du vil også være i stand til hurtigt at omstille dig til forskellige vilkår.
Du er begavet med en klog og opfindsom forestillingsevne og et sind, som er modtageligt over for
idealer, højere tænkning og måske endda metafysiske emner.
Gennem hele livet vil du kunne løse mange kritiske situationer ved hjælp af din sindrige og
opfindsomme tankegang, som indeholder et væld af nye, humanistiske planer og ideer.
|