Horoskop for:
Kort Horoskop - Ungdom
for Ed Asner [Adb], født 15 November 1929
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Skorpionen *Solen i Skorpionen *Solen i 1. hus *Månen i Tyren *Månen i 6. hus *Månen i opposition til Ascendanten *Venus i Skorpionen *Venus i 12. hus *Mars i Skorpionen *Mars i 1. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 15 November 1929 kl. 6:00 i Kansas City, Missouri.

Dit soltegn er Skorpion. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står også i Skorpion, og din Måne står i Tyr.

til top

Ascendanten i Skorpionen

Du er ret stille og reserveret, men andre kan tydeligt se, at du er i besiddelse af dybe følelser og emotioner, også selvom du måske ikke siger så meget. Men du føler, at du har svært ved at gøre dig forståelig for andre.

Du er ganske stædig, og om nødvendigt vil du kæmpe meget hårdt for dit standpunkt over for mennesker, som er uenige med dig. Din vrede vækkes ikke nemt, men når det sker, er den ikke nem at dæmpe ned igen.

Du elsker at opleve livet med hele dit væsen. Du kan derfor udvise en form for mod, som andre finder skræmmende, selvom du sædvanligvis ikke er ubesindig.

Desuden er du ganske sensitiv over for andre menneskers følelser. Du bliver ret nemt såret, men i stedet for at trække følehornene til dig vil du ofte lange ud efter andre med en afskærende bemærkning eller bidende sarkasme. Enhver, som iagttager dig med blot den mindste smule opmærksomhed, vil kunne se din vrede.

til top

Solen i Skorpionen

Du er meget intens og har nogle særdeles stærke følelser, som du har svært ved at tale om, fordi de også er meget komplicerede. Når du mister besindelsen, bliver du ekstremt vred; heldigvis sker det ikke ret tit. Og når du er vred, har du ikke nemt ved at tilgive den person, som vakte dit raseri. Af den grund har du ambivalente følelser vedrørende mange mennesker. På den anden side er det også sådan, at når du elsker et menneske, er dine følelser også meget intense.

Du er meget sensitiv, og du bliver nemt såret følelsesmæssigt, men du løber ikke væk og gemmer dig, hvis nogen sårer dig. I stedet slår du igen og kæmper voldsomt.

Du har stor kærlighed til det mystiske og skjulte. Du ønsker også at vide, hvad der foregår i andre menneskers sind, så du bestræber dig på at lære mest muligt om den menneskelige natur.

Sommetider kan andre mennesker have svært ved at forstå dig, og af den grund knytter du ikke nemt venskabelige bånd. Men de venskaber, som du rent faktisk har, er gode og vil formentlig holde hele livet.

til top

Solen i 1. hus

Du ejer en stærk personlighed, som straks gør indtryk på andre mennesker. Du er viljestærk og energisk. Problemet er, at du måske ikke lader mennesker omkring dig være sig selv. Ikke desto mindre så har de ret til at hævde sig, og du bør give dem muligheden.

Din store selvtillid kan være meget nyttig, blot du kender dine begrænsninger.

Du er fysisk stærk og burde have et godt helbred. Hvis du kan lære at acceptere dine begrænsninger og styre din energi ordentligt, vil du kunne udrette en hel del.

til top

Månen i Tyren

Du holder af varmen, komforten og trygheden i velkendte omgivelser. Som det meget kærlige og hengivne menneske du er, har du også behov for kærlighed og hengivenhed fra omgivelserne.

Du er meget tålmodig og er ikke nem at ryste. Du er støttende og hjælpsom over for dem, der har brug for det.

Sommetider kan du have vanskeligt ved at komme videre. Du vægrer dig måske ved at forlade en behagelig situation og gå ud og få noget arbejde fra hånden.

Følelsesmæssigt er du meget stædig.

Du holder godt fast på dine penge og forsøger at finde måder, hvorpå du kan tjene endnu mere, ikke fordi du er selvisk, men fordi du kan lide at føle dig tryg.

til top

Månen i 6. hus

Der eksisterer en stærk forbindelse mellem dit humør og dit fysiske helbred. Hvis du føler dig ulykkelig eller nedtrykt i en længere periode, vil du sandsynligvis blive syg af det. Du tager ikke særlig godt vare på dig selv, når du er nedtrykt, og det gør dig modtagelig for sygdom.

Det kan muligvis være vanskeligt for dig at arbejde på en planlagt og disciplineret måde. Men du nyder et arbejde, som holder din egen verden pæn og ordentlig.

Sædvanligvis foretrækker du at arbejde for andre, fordi du hellere vil lade dig styre af en vilje, der er stærkere end din egen.

Som voksen vil du sandsynligvis blive interesseret i en karriere inden for et område, som omhandler hjemmeservice eller huslige produkter, kropspleje, fødevareservice eller landbrug.

til top

Månen i opposition til Ascendanten

Du er altid på udkig efter følelsesmæssig støtte fra andre og, hvis du er virkelig deprimeret, beskyttelse mod tilværelsens vanskeligheder. Du nyder ikke at kende nogen på en flygtig måde; du ønsker at vide alt om de mennesker, som er tæt på dig. Dette kan skabe visse misforståelser, fordi dine venner vil kunne føle, at du blander dig for meget i deres personlige anliggender og vice versa.

Dit forhold til din mor vil have meget at gøre med den persontype, som du vælger som kæreste eller ægtefælle, når du bliver ældre. Hvis dit forhold til hende har været trygt, nært og varmt, vil du være støttende og beskyttende over for den, du elsker.

Hvis din mor har virket fjern eller simpelthen ikke været til stede, når du havde brug for hende, vil du, når du bliver ældre, lede efter en partner, som vil være 'mor' for dig.

til top

Venus i Skorpionen

Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller også slet ikke.

Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.

til top

Venus i 12. hus

Du er sandsynligvis ret sky og reserveret med hensyn til at vise dine kærlige følelser. Det betyder ikke, at du er ukærlig, for du kan være ganske venlig og hengiven over for andre, hvis du stoler på dem. Men generthed kan afholde dig fra mange gavnlige relationer, fordi du ikke er i stand til at lære andre at kende, som er lige så generte som du selv. Og de er måske de eneste, som virkelig forstår din sensitivitet. Prøv at være lidt mere udadvendt, så du kan komme til at indlede venskaber med mennesker, som du tiltrækkes af.

Positivt set betyder denne placering, at du kan være meget givende over for de mennesker, som du holder af. Til tider kan du endda give efter på tidspunkter, hvor du burde forsvare dine egne holdninger, blot for at bevare et venskab.

til top

Mars i Skorpionen

Du har en stærk vilje, og du lader andre vide, hvad du ønsker. Men du virker ikke specielt pågående, blot vedholdende. Hvis et andet menneske gør dig vred, farer du ikke straks i flint, men brænder langsomt og længe. Folk ved imidlertid, at du er vred, for du vil sandsynligvis fremkomme med nogle sarkastiske og bitre bemærkninger.

Men intensiteten i din vrede kan dog også, selvom den holdes inden for vesten, virke temmelig skræmmende på andre, hvis følelser måske ikke er lige så stærke som dine.

Om nødvendigt er du en fighter, selvom du ikke opsøger kampen. Men når du ender i kamp, vil du slås med krop og sjæl.

Du forholder dig meget emotionelt til omverdenen, og der er meget få ting, som du ikke reagerer på.

til top

Mars i 1. hus

Du er meget energisk og selvhævdende, og du står aldrig af under en konflikt. Faktisk kan du endda opsøge konflikter, hvor der ingen er. Vær på vagt over for denne tendens, for mennesker vil sandsynligvis afsky dig for det.

Hvis du befinder dig i en lederposition, hvilket meget vel kan ske, vil du forestå ledelsen meget energisk.

Du er ganske impulsiv og ekstremt rastløs. Men hvis du skal arbejde meget hårdt med noget, som kræver en stor portion fysisk energi, nyder du det.

Lær at give dig tid til at forstå andre menneskers synspunkter. Du er tilbøjelig til kun at have blik for dine egne og blive vred, hvis nogen udfordrer din overbevisning.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Ed Asner [Adb] (mand)
født den 15. november 1929 lokaltid: 6:00
i Kansas City, MO (US) U.T.: 12:00
94w35, 39n06 sid. tid: 09:18:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 22°39'02 i hus 1 direkte
Måne Tyr 2°43'02 i hus 6 direkte
Merkur Skorpion 15°38'36 i hus 1 direkte
Venus Skorpion 2°40'38 i hus 12 direkte
Mars Skorpion 27°48'41 i hus 1 direkte
Jupiter Tvilling 13°44'16 i hus 8 retrograd
Saturn Skytte 28°24'51 i hus 2 direkte
Uranus Vædder 7°52'01 i hus 5 retrograd
Neptun Jomfru 3°27'44 i hus 10 direkte
Pluto Krebs 19°29'59 i hus 9 retrograd
Sand Måneknude Tyr 12°12'40 i hus 7 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 9°36'03
2.Hus Skytte 8°37'11
3.Hus Stenbuk 11°46'26
Imum Coeli Vandbærer 17°02'59
5.Hus Fisk 19°46'25
6.Hus Vædder 17°10'08
Descendant Tyr 9°36'03
8.Hus Tvilling 8°37'11
9.Hus Krebs 11°46'26
Medium Coeli Løve 17°02'59
11.Hus Jomfru 19°46'25
12.Hus Vægt 17°10'08

Større aspekter
Sol Konjunktion Merkur 7°00
Sol Konjunktion Mars 5°10
Sol Trigon Pluto 3°09
Sol Kvadrat Medium Coeli 5°36
Måne Opposition Venus 0°02
Måne Trigon Saturn 4°18
Måne Trigon Neptun 0°45
Måne Opposition Ascendant 6°53
Merkur Kvinkuns Jupiter 1°54
Merkur Trigon Pluto 3°51
Merkur Kvadrat Medium Coeli 1°24
Venus Sekstil Saturn 4°16
Venus Sekstil Neptun 0°47
Mars Kvadrat Neptun 5°39
Jupiter Sekstil Uranus 5°52
Jupiter Sekstil Medium Coeli 3°19
Saturn Trigon Neptun 5°03
Uranus Kvinkuns Ascendant 1°44
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering