Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2013
for India Rafter [Adb], født 24 Maj 2005
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2013
Præsentation

Grundlæggende optimisme * Pluto kvadrat Jupiter: * Slutningen af januar 2012 indtil slutningen af november 2013:

Hvis det ikke lige var for det problem * Jupiter opposition Pluto: * Fra 25. maj 2013 til 3. juni 2013:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Fra 2. august 2013 til 12. august 2013:

Lynhurtige reaktioner * Jupiter trigon Uranus: * Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014:

På udkig * Jupiter kvadrat Ascendant: * Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014:

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Begyndelsen af september 2013 indtil midten af maj 2014:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata: kvinde, født 24 Maj 2005 kl. 3:00 i Sydney,.

Dit soltegn er Tvilling. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vædder, og din Måne er i Skytte.

til top

Pluto kvadrat Jupiter: Grundlæggende optimisme

Slutningen af januar 2012 indtil slutningen af november 2013: Denne påvirkning giver dig store muligheder for at udrette noget, men du må lytte til visse faresignaler. Den fundamentale trang til succes, som kendetegner denne påvirkning, vil potentielt sætte dig i stand til at gøre fremskridt i alle dine forehavender, dog især i forbindelse med dit arbejde eller erhverv. I bedste fald indeholder denne energi en grundlæggende optimisme, som indgyder dig den rette sindsstemning til at kunne sikre, at tingene kommer til at forløbe, som du ønsker.

Der er dog fare for, at du kommer til at overdrive og påtager dig for meget eller bliver alt for involveret. Du kan komme i en farlig situation, når virkeligheden indhenter dine opskruede forventninger. Men en langt værre effekt kan være, at du bliver arrogant og hoven i omgangen med andre. Du kan i al din selvsikkerhed anlægge en holdning af personlig selvretfærdighed, en følelse af, at dine hensigter og mål er vigtigere end alle andres omkring dig. Det er utrolig vigtigt, at du er villig til at indgå kompromiser og bestræber dig på at forstå andre menneskers synspunkter. Gør du ikke det, kan du være sikker på, at andre vil lade dig mærke virkningerne af deres magt. De vil bestemt ikke blot lade stå til og give dig lov til at dominere dem. Men gør du et rimeligt forsøg på at inkludere andre i dine bestræbelser og i din succes, så burde du ikke få problemer.

Et andet problem i denne forbindelse kan være muligheden af, at du lader dig rive med af en religiøs, metafysisk, åndelig eller tilsvarende idé. Det er meget vanskeligt at trække grænsen her, for i bedste fald kan energien gøre dig særdeles konstruktivt optaget af religiøs og åndelig vækkelse. Det svære består i at bevare sansen for proportioner under alle forhold. Forsøg ikke at påtvinge andre dine ideer. Det er naturligt og ønskeligt, at du har lyst til at kommunikere om disse emner, men lad andre træffe deres egne valg og lyt til, hvad de har at sige. Bliv ikke så besat af en idé, at du ikke er i stand til at lytte til alternativerne.

til top

Jupiter opposition Pluto: Hvis det ikke lige var for det problem

Fra 25. maj 2013 til 3. juni 2013: Denne periode kan symbolisere kulminationen på lang tids stræben efter succes eller magt. Men det er meget vigtig, at du går forsigtigt frem, for de kræfter, der modarbejder dig, vil sandsynligvis være stærke, medmindre du gør en ganske særlig indsats for at formilde dem. Her kan være tale om, at du opnår forfremmelse på dit arbejde eller på anden måde opnår magt til at forandre og påvirke tilværelsen for dem, der omgiver dig. Men det kan også være en tid, hvor alle dine bestræbelser ender i det rene ingenting, og hvor du vil komme til at opleve dig selv som den tabende part i en bestandig strid med indflydelsesrige folk.

Sommetider kan denne energi stimulere til et temmelig skånselsløst begær efter at komme fremad og opad. De fleste af os bliver nu og da fristet til at springe over, hvor gærdet er lavest, men det kan få meget uheldige følger, for denne energi kan indikere juridiske vanskeligheder eller ligefrem fængsling. Faktisk bør du gøre så lidt som overhovedet muligt for at vække myndighedernes modstand, for energien er tilbøjelig til at skabe netop den type problemer.

Et andet problem kan være en tvangspræget eller fanatisk adfærd, hvor du føler, at du alene har ret i en bestemt sag, og det i en sådan grad, at du er uvillig til at lytte til andres synspunkter. Du bør undgå at blive fuldstændig overbevist om, at du alene ved besked, og forsøg ikke at påtvinge andre dine synspunkter. I virkeligheden kan dine ideer være ganske udmærkede, problemet er blot den måde, du er tilbøjelig til at fremsætte dem på. Du må prøve at være åben over for andre synspunkter og være villig til at indgå kompromis.

Det er også muligt, at du vil forsøge at overtale en eller anden til at gøre noget, som han eller hun ikke ønsker at gøre, eller andre vil måske forsøge at overtale dig til noget sådant. Du kan undgå de negative virkninger af denne energi, hvis du har struktureret dine anliggender omhyggeligt og inkluderet andres hjælp i dine bestræbelser ved at få dem til at forstå, at du også arbejder for deres interesser. Og skulle du alligevel komme til at opleve den negative effekt, så er det aldrig for sent at sikre sig andres støtte.

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Fra 2. august 2013 til 12. august 2013: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

til top

Jupiter trigon Uranus: Lynhurtige reaktioner

Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014: Denne påvirkning indgyder dig en stærk trang til selvudtryk ved at foretage dig noget, som adskiller sig klart fra dine normale gøremål. Du har brug for at opleve en ny slags frihed i dit liv og opdage dimensioner af tilværelsen, som du ikke tidligere har kendt. Det kan antage form af en søgen efter en indre sandhed på det metafysiske eller filosofiske plan, eller det kan ske i form af en ny aktivitet i din tilværelse.

Du vil i denne periode være langt mere modtagelig over for nye ideer end ellers, og du bør nok passe lidt på med at engagere dig i noget, blot fordi det er nyt. Men som regel vil denne trang til forandring fungere konstruktivt, og den vil formentlig bekomme dig vel. Her er tale om en af de påvirkninger, som på en positiv måde forhindrer dig i at gro fast i trummerummen.

Nogle gange kan denne energi antyde en uventet ny mulighed eller et decideret held, som synes at opstå fuldkommen ud af det blå, og som overrasker dig totalt. Ofte er der tale om en pludselig forandring eller en hændelse, som giver dig en ny chance på en eller anden måde. Det kan være en uventet appelsin i din turban, en forfremmelse eller endda et pludseligt og tilfældigt møde med et andet menneske, som viser sig at være til gavn for dig. Hvis der opstår sådan en hændelse, så bør du absolut udnytte den. Dette er et af de få tidspunkter i livet, hvor du ikke bør standse op og overveje tingene omhyggeligt, før du handler. En afgørelse som denne kræver ofte omgående handling.

Det er også en af de få påvirkninger, der kan bringe virkelig held i spil. Men husk, energien vil kun få denne effekt, såfremt du i forvejen er rimelig heldig i den slags situationer. Hvis du normalt har uheld i spil, så vil denne indflydelse antagelig ikke kunne påvirke dig positivt.

Denne energi sætter dig også i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye tankebaner. Du vil kunne lære nye ting hurtigere, end du plejer, under denne påvirkning, og du vil meget hurtigt opdage det overordnede mønster i tingene. Lejlighedsvist kan indflydelsen antyde en heldig opdagelse eller opfindelse.

til top

Jupiter kvadrat Ascendant: På udkig

Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014: Denne periode er sædvanligvis udmærket for de fleste typer af kontakter med andre, men der er dog visse faldgruber. Helt fundamentalt antyder denne energi et ønske om at gro og opnå fremgang ved hjælp af kontakter til andre. Du er formentlig villig til at give lige så meget, som du modtager, selvom denne energi hos nogle mennesker udløser et begær efter at opnå fordele gennem andre uden at give noget til gengæld. Disse mennesker vil faktisk opføre sig arrogant over for andre på deres vej frem, endda også over for dem, der har hjulpet dem. Dette får andre til at afvise dem, og når tiderne bliver vanskelige, har de ingen til at hjælpe sig.

Men dette er fuldkommen unødvendigt, og alt, hvad du behøver at gøre for at undgå det, er at bevare en vis ydmyghed og anerkende det, andre mennesker gør for dig. Under denne påvirkning har du i virkeligheden mulighed for at blive langt mere udviklet som menneske, men kun hvis du holder dig denne advarsel for øje.

Det forekommer ret hyppigt under denne påvirkning, at den hidfører en tilsyneladende "heldig" chance via en ven eller en bekendt. Men det handler imidlertid ikke nær så meget om held som om den kendsgerning, at du holder skarpt udkig efter de muligheder, der vil kunne gavne dig. Din timing er yderst præcis, og din følsomhed over for andre og deres behov er større end normalt. Det er en af grundene til, at det er en dårlig idé at negligere andres behov, for du vil ikke engang kunne undskylde dig med et manglende kendskab hertil.

Du kan opnå vinding både i din privatsfære og på dit arbejde. Der kan vise sig muligheder for at tjene penge og foretage forbedringer i dit hjem, som vil gøre dette mere behageligt. Eller du vil måske møde nogen, som vil hjælpe dig med at få større viden om verden og udvide dit syn på den i en eller anden forstand. Du må imidlertid være indstillet på at lade dette ske, eller med andre ord, du må forholde dig modtageligt. Her er nemlig endnu et område, hvor en eventuel arrogance kan medføre fare for, at du ikke får noget som helst af varig betydning ud af denne periode.

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Begyndelsen af september 2013 indtil midten af maj 2014: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

til top


Kort Horoskop - Prognose Maj 2013 til Oktober 2013
for India Rafter [Adb] (kvinde)
født den 24. maj 2005 lokaltid: 3:00
i Sydney, Australia U.T.: 17-00
151e13, 33s52 sid. tid: 19:10:29

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tvilling 2°39'06 i hus 2 direkte
Måne Skytte 0°48'48 i hus 8 direkte
Merkur Tyr 20°16'07 i hus 2 direkte
Venus Tvilling 16°37'06 i hus 3 direkte
Mars Fisk 16°17'07 i hus 11 direkte
Jupiter Vægt 9°10'09 i hus 6 retrograd
Saturn Krebs 23°41'52 i hus 4 direkte
Uranus Fisk 10°33'49 i hus 11 direkte
Neptun Vandbærer 17°36'00 i hus 10 stationær (R)
Pluto Skytte 23°43'38 i hus 9 retrograd
Sand Måneknude Vædder 22°13'36 i hus 1 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vædder 14°51'12
2.Hus Tyr 12°49'34
3.Hus Tvilling 13°38'24
Imum Coeli Krebs 16°14'46
5.Hus Løve 18°41'50
6.Hus Jomfru 18°42'47
Descendant Vægt 14°51'12
8.Hus Skorpion 12°49'34
9.Hus Skytte 13°38'24
Medium Coeli Stenbuk 16°14'46
11.Hus Vandbærer 18°41'50
12.Hus Fisk 18°42'47

Transitter
Pluto kvadrat Jupiter Slutningen af januar 2012 indtil slutningen af november 2013
Jupiter opposition Pluto Fra 25. maj 2013 til 3. juni 2013
Jupiter kvadrat Jupiter Fra 2. august 2013 til 12. august 2013
Jupiter trigon Uranus Begyndelsen af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014
Jupiter kvadrat Ascendant Slutningen af august 2013 indtil begyndelsen af maj 2014
Jupiter konjunktion IC Begyndelsen af september 2013 indtil midten af maj 2014

Karriere og Erhverv af Liz Greene, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering