•    
    Planetpositioner
    20-Sep-2017, 20:28 UT/GMT
    Sol283'40"0n46
    Måne542'26"0n55
    Merkur1336' 5"8n00
    Venus058'38"12n01
    Mars948'25"8n59
    Jupiter2551'39"9s00
    Saturn2144'28"22s05
    Uranus2738' 4"r10n04
    Neptun1225'40"r7s46
    Pluto1652'12"r21s45
    Sand Månek.2354' 2"r13n33
    Chiron2629'12"r2n17
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra September 2017
for Arthur Jr. Schlesinger [Adb], født 15 Oktober 1917
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af december 2016, varer indtil begyndelsen af september 2017:

En indsats i forhold til venner * Jupiter sekstil Ascendant: * Fra 30. oktober 2017 til 9. november 2017:

Reform og gendannelse * Jupiter trigon Pluto: * Fra 31. oktober 2017 til 10. november 2017:

Der er noget galt * Jupiter kvadrat Saturn: * Begyndelsen af december 2017 indtil slutningen af juli 2018:

At opnå erfaring * Saturn trigon Ascendant: * Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018:

Hold ud * Saturn opposition Pluto: * Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med September 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 15 Oktober 1917 kl. 1:55 i Columbus, Ohio.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Jomfru, og din Måne er i Vægt.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af december 2016, varer indtil begyndelsen af september 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.

 

til top

Jupiter sekstil Ascendant: En indsats i forhold til venner

Fra 30. oktober 2017 til 9. november 2017: Her er almindeligvis tale om en umådelig gunstig påvirkning for alle typer af sociale kontakter. Du vil blive begunstiget gennem andre mennesker, og de vil antagelig også have gavn af dig. Hvis du vælger at gå enegang i øjeblikket, vil du gå glip af en værdifuld mulighed, for du kan have utrolig stor gavn af et teamwork sammen med dine venner. Du kan også få mulighed for at komme til at arbejde med nogle projekter, som vil være til personlig fordel for dig; de kan komme via personer, som du møder hver eneste dag på dit arbejde eller i nabolaget, folk, som du ikke forventer meget andet af end almindelig social omgang.

I øjeblikket har du mulighed for at udvide dine kontakter til den større omverden. Sommetider er denne påvirkning et tegn på rejser, men du vil i hvert fald helt sikkert møde mennesker, hvis baggrund er helt forskellig fra din egen, og hvis erfaringer vil øge din indsigt i tilværelsen. Flere af disse mennesker kan blive dine varige venner, og du vil have stor gavn af at kende dem.

Du kan også få gavn af dine gamle venner. Du kan få tilbudt en chance for at lave forretninger med en ven, eller en af dine venner kan fortælle dig om en god chance for at gøre fremskridt på et eller andet område.

Samtidig føler du dig velvilligt og positivt indstillet over for dine venner og bekendte. Du er villig og også i stand til at hjælpe dem, der har behov for det, og du viser dig generelt fra din støttende og venlige side over for omgivelserne, for du bryder dig ikke om at se på, at andre har problemer.

Denne grundlæggende parathed til at støtte og hjælpe andre gør dig også i stand til at modtage meget fra andre. Folk mærker, at du vil behandle alle henvendelser på en rimelig og retfærdig måde, og de vil derfor også være villige til at behandle dig på samme måde. I virkeligheden er det jo altid sådan, men du er bedre til at få øje på det i øjeblikket.

 

til top

Jupiter trigon Pluto: Reform og gendannelse

Fra 31. oktober 2017 til 10. november 2017: Under indflydelse af denne energi vil du tage initiativ til nogle positive forandringer i din personlige og sociale omverden. Men det vigtigste spørgsmål, du bør stille, er dette: "I hvis navn ønsker jeg at forandre disse ting?" Du må indse, at under denne påvirkning er det ret nemt at komme til at udøve magt og indføre forandringer. Energien synes at strømme i den retning, du ønsker, og præsentere dig for nogle muligheder for at udøve kontrol over tingene på en eller anden måde. Du bør imidlertid være motiveret af andet og mere end personlige ambitioner, også selvom disse vil blive fremmet i takt med alle de andre ambitioner, du måtte have i øjeblikket. Hvis din magtudøvelse er selvisk og personligt orienteret, så vil du få store problemer sidenhen, og dine resultater vil ikke være varige. Du er nødt til at finde en balance og anlægge en holdning baseret på "oplyst egeninteresse". Du må indse, at du får størst udbytte af tingene, når du kan sammenholde dine egne interesser med interesserne hos de mennesker, du lever og arbejder sammen med. På en måde er det nødvendigt, at du kommer til at fungere som selve legemliggørelsen af sådanne kollektive interesser og ikke blot rationelt indtager disse standpunkter.

Du er præget af en stærk trang til at omforme og omdanne tingene i øjeblikket, og du bør tilstræbe at forbedre forholdene overalt omkring dig, at indføre fornyelser og tjene som redskab for forandringer i din omverden. Opnår du nogen form for personlig magt, så brug den til at afklare og rense ud i tingene. Får du mulighed for at lede eller påvirke andre, så brug din indflydelse til at få de pågældende til at gro sammen med dig.

Verdsligt set kan denne energi falde sammen med en erhvervsmæssig succes, politisk magt eller en betydelig økonomisk eller anden resursemæssig, personlig vinding. På et mere beskedent niveau kan den give dig mulighed for at bringe orden i nogle forhold i dit liv, som hidtil har udgjort en kilde til problemer for dig.

 

til top

Jupiter kvadrat Saturn: Der er noget galt

Begyndelsen af december 2017 indtil slutningen af juli 2018: I denne periode vil du foretage mange justeringer af din tilværelse og fjerne dig fra mennesker og omstændigheder, som ikke gavner dig. Du vil ændre mange af dine adfærds- og moralnormer, som du vil indse er utidssvarende, og generelt vil du ændre din opfattelse af pligt og ansvar, så den kommer til at stemme bedre med virkeligheden. Under denne proces kan du komme til at opleve mange spændinger, og for en stund vil du måske være forvirret og ikke helt vide, om du skal gå frem eller tilbage, ekspandere eller nedtone tingene.

Formentlig gør du vel i at isolere dig lidt for en stund, for andre menneskers råd kan være af ringe værdi for dig, medmindre du udvælger dine rådgivere med meget stor omhu. Udfordringen her består i at udvide og gå fremad på nogle områder, og at skære ned på andre. Du vil ikke være i stand til at holde det hele igang, uanset hvor meget du ønsker det. Desværre er det ikke muligt på forhånd at pege på, hvilke områder af din tilværelse der vil blive påvirket.

Under denne påvirkning optræder der ofte en stærk følelse af rastløshed og usikkerhed. Du erkender klart, at noget er galt, men du er ikke sikker på hvad. Den bedste måde at takle det på er ved at undgå at forivre sig. Normalt vil du have al den tid, du behøver, for at træffe en afgørelse på baggrund af en omhyggelig iagttagelse af kendsgerningerne, så der er ingen grund til at forhaste sig.

I forretnings- og erhvervsmæssigt øjemed er der tale om en kritisk periode, men ikke nødvendigvis nogen dårlig periode. Det betyder simpelthen, at alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, vil have en større effekt på fremtiden end ellers.

Det er muligt, at du vil skifte job under denne påvirkning, for et nyt tilbud kan give dig større muligheder for at gøre fremskridt, end dit gamle job gjorde. I så fald bør du tage imod det, for den slags forandringer er ofte gunstige under denne påvirkning. Generelt bør du tage imod enhver ny mulighed for at udvide dit synsfelt og frigøre dig fra de begrænsninger, som hidtil har holdt dig tilbage. Fidusen er at gøre det på en måde, som ikke virker så forstyrrende, at den ødelægger tingene.

 

til top

Saturn trigon Ascendant: At opnå erfaring

Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018: I denne periode vil du etablere dig i relation til resten af verden. Andre mennesker vil opdage, hvem du er, og hvad du foretager dig. Samtidig indikerer energien, at du har opnået en vis ligevægt, hvor dine handlinger og øvrige adfærd over for andre er præget af troværdighed og bestandighed. Du ønsker ikke at overraske andre med pludselige og uforudsigelige handlinger, og du ønsker heller ikke, at andre skal overrumple dig på denne måde. Dit mål er at nå til et punkt, hvor alle dine projekter forløber gnidningsfrit og planmæssigt. Din indstilling er veldisciplineret, velorganiseret og moden.

Så godt som det eneste problem ved denne påvirkning består i, at du vil have svært ved at indføre varige forandringer. Og hvis denne indstilling er uhensigtsmæssig i situationen, så kan du få vanskeligheder. Du er ikke særlig fleksibel, men det plejer nu ikke at være det store problem.

I denne periode af din tilværelse er du meget optaget af at indsamle erfaringer, især i forbindelse med dit erhverv. Du er sandsynligvis ambitiøs og vil arbejde hårdt for at komme fremad og forbedre din stilling. Du vil opsøge mennesker, der kan hjælpe dig, og formentlig vil du sikre dig, at du opnår en retfærdig og rimelig kontakt, for du ønsker ikke at stå i gæld til nogen. I øjeblikket er selvberoenhed af stor betydning for dig.

Dette afspejler sig også i dine personlige kontakter. Du er en anelse mere reserveret, end du plejer at være, og forsigtig med at indgå nye kontakter. Som regel er det udmærket, men er du overforsigtig, kan du naturligvis komme til at overse personer, som i realiteten vil kunne hjælpe dig. Ældre og mere erfarne mennesker udøver en ganske særlig tiltrækning på dig, fordi du ved, at du kan lære noget af dem. Der kan i øjeblikket dukke et menneske op i dit liv, som kan komme til at spille en vigtig rolle som vejleder for dig. Men forvent ikke, at den pågældende nødvendigvis skal passe med dine forudfattede forestillinger om, hvordan en vejleder skal være. Han eller hun kan dukke op fra et hvilket som helst område af din tilværelse, og måske vil du slet ikke opdage, hvad der sker, før bagefter.

 

til top

Saturn opposition Pluto: Hold ud

Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018: Denne energi kan have to modsatrettede virkninger. Energien repræsenterer kulminationen på nogle bestræbelser, som du påbegyndte for fjorten år siden. Det aktuelle aspekt kan udgøre højdepunktet på deres effektivitet i din materielle tilværelse. Men det kan også blive et tidspunkt, hvor det klart vil fremgå, at dine bestræbelser ikke er lykkedes. Det mest almindelige er, at man oplever en blanding af begge dele.
På den ene side betød en tilsvarende indflydelse for fjorten år siden starten på en bestemt bestræbelse, som gik ud på at opbygge en struktur, der tillod dig at realisere dine ambitioner og opnå kontrol over din tilværelse. I øjeblikket bliver konsekvenserne af disse beslutninger og handlinger tydelige. Det er lykkedes for dig at udfolde dig mærkbart i tilværelsen, personligt såvel som erhvervsmæssigt, og du har opnået den kontrol, som du ønsker og har brug for at have.
Men du må arbejde utrolig hårdt, og du har nogle kolossale ansvarsområder, som du ikke uden videre kan slippe. Derfor er denne periode, selv i sine bedste stunder, rent fysisk stærkt anstrengende. Vær omhyggelig med, at du ikke kommer til at ødelægge dit helbred på grund af overanstrengelse.
I kampen for at nå frem til din nuværende position kan du have udløst nogle modsatrettede kræfter, måske direkte fjender, som blot venter på at gribe ind, så snart du viser tegn på at slække tøjlerne. Det bedste vil være at holde ud, fastholde din indsats og gøre alt, hvad du kan for at forsone dig med de pågældende. Gør dem klart, at de ikke vinder noget ved, at du bliver slået, men at de har alt at vinde, hvis du sejrer. Gør dig selv uundværlig for dem.
Hvis dette er et tidspunkt, hvor dine forventninger bliver skuffede - dvs. hvis påvirkningens anden side sætter sig igennem - så vil du føle, at et eller andet i dine omgivelser stiller sig i vejen for dig, hver eneste gang du forsøger at foretage dig noget. Som beskrevet ovenfor har du vakt andres modstand. Har du ikke haft held til at realisere dine mål, så vil modstanden nu være stærkere end dig. Det bedste, du kan gøre i den situation, er at holde op med at slås, finde ud af hvad du kan redde fra den aktuelle krise, og så begynde at bevæge dig i en anden retning.


Kort Horoskop - Prognose September 2017 til Februar 2018
for Arthur Jr. Schlesinger [Adb] (mand)
født den 15. oktober 1917 lokaltid: 1:55
i Columbus, OH (US) U.T.: 07:55
83w00, 39n58 sid. tid: 03:56:07

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 21°23'23 i hus 2 direkte
Måne Vægt 12°35'28 i hus 2 direkte
Merkur Vægt 8°09'41 i hus 2 direkte
Venus Skytte 3°53'47 i hus 4 direkte
Mars Løve 19°47'48 i hus 12 direkte
Jupiter Tvilling 11°09'36 i hus 10 retrograd
Saturn Løve 12°57'45 i hus 12 direkte
Uranus Vandbærer 19°53'15 i hus 6 retrograd
Neptun Løve 6°55'27 i hus 11 direkte
Pluto Krebs 5°30'56 i hus 10 retrograd
Sand Måneknude Stenbuk 4°29'20 i hus 4 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Jomfru 5°19'29
2.Hus Jomfru 29°08'50
3.Hus Vægt 27°58'12
Imum Coeli Skytte 1°09'43
5.Hus Stenbuk 5°35'33
6.Hus Vandbærer 7°25'38
Descendant Fisk 5°19'29
8.Hus Fisk 29°08'50
9.Hus Vædder 27°58'12
Medium Coeli Tvilling 1°09'43
11.Hus Krebs 5°35'33
12.Hus Løve 7°25'38

Transitter
Jupiter konjunktion Sol En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af december 2016, varer indtil begyndelsen af september 2017
Jupiter sekstil Ascendant Fra 30. oktober 2017 til 9. november 2017
Jupiter trigon Pluto Fra 31. oktober 2017 til 10. november 2017
Jupiter kvadrat Saturn Begyndelsen af december 2017 indtil slutningen af juli 2018
Saturn trigon Ascendant Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018
Saturn opposition Pluto Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt