•    
    Planetpositioner
    24-Feb-2017, 02:16 UT/GMT
    Sol539'26"9s26
    Måne446'27"16s36
    Merkur2644'26"14s36
    Venus1149'17"9n46
    Mars1952'12"7n44
    Jupiter2238'37"r7s25
    Saturn2625'39"22s05
    Uranus2152'28"7n59
    Neptun1128'45"8s03
    Pluto1839'22"21s12
    Sand Månek.323'38"10n16
    Chiron2334'13"0n56
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:

Kort Horoskop - Prognose

fra Februar 2017
for Bob Jansky [Adb], født 25 Oktober 1932
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Næste skridt * Uranus konjunktion Uranus: * Midten af juni 2015 indtil slutningen af februar 2017:

Ekstrem grundighed * Pluto sekstil Merkur: * Begyndelsen af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018:

Satsning! * Uranus kvadrat Pluto: * Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017:

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Dine faktiske muligheder * Jupiter kvadrat MC: * Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017:

Behov for noget nyt * Jupiter opposition Uranus: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 25 Oktober 1932 kl. 5:02 i Hackensack NJ, Alaska.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Jomfru.

 

til top

Uranus konjunktion Uranus: Næste skridt

Midten af juni 2015 indtil slutningen af februar 2017: Da denne påvirkning indfinder sig, når vi er 84 år, betyder den afslutningen på en hel livscyklus med et meget positiv resultat. Effekten af denne energi er at frigøre dig fra det engagement i verdslige gøremål, som hidtil har præget din tilværelse - betalingen af regninger og skatter, indgåelse af aftaler o.lign. Denne påvirkning indikerer nogle forandringer, som tillader dig at se hele tilværelsen sådan lidt fra oven og så at sige sætte den i relation til evigheden.

Dit perspektiv på tingene bliver kolossalt udvidet, og du vil indse, at denne verden ikke er den eneste, hvilket på sin side kan få dig til at ændre opfattelse med hensyn til, hvad der egentlig er vigtigt. Livet er pragtfuldt, men du forstår også nu, at der ligger noget andet bag. Du kan nyde tilværelsen for det, den er, og alligevel ikke være så knyttet til den, at du bliver et offer for dens små illusioner og snarer. Denne energi medbringer den højeste form for visdom og forbereder dig på næste skridt i din udvikling.

 

til top

Pluto sekstil Merkur: Ekstrem grundighed

Begyndelsen af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018: Dette er et godt tidspunkt for en dybere intellektuel afprøvning af ideer og trosforestillinger. Hvis du har til opgave eller ønsker at finde ud af et eller andet, er tidspunktet glimrende. Dit hoved fungerer kvikt, og din opfattelsesevne er skarp. Og du er også i den rette sindsstemning til at kunne arbejde særdeles grundigt. Du stiller dig ikke tilfreds med overfladiske svar og er ikke fornøjet, før du har forstået den fulde sandhed.

Det er også et glimrende tidspunkt at afprøve din egen hjerne og finde ud af, hvordan den virker. Dit ønske om at udforske de skjulte dybder i alle ting gælder også dig selv, så det er et godt tidspunkt for selvransagelse. Din kommunikation vil få et mere alvorligt præg. Du værdsætter den væsentlige samtale og er uinteresseret i overfladiske drillerier. Din daglige omgang med omverdenen danner udgangspunkt for nogle vigtige opdagelser, som i sidste instans kan ændre hele din tankegang. Du vil være optændt af opdagelsestrang frem for af en følelse af, at tingene snævrer ind omkring dig, sådan som det ellers ofte sker, når vi møder nye ideer, som synes at kuldkaste vore tidligere forestillinger. Dit brændende ønske om at nå frem til sandheden gør hver eneste opdagelse interessant i stedet for alarmerende. Og efterhånden som dit sind udvider sig, vil din evne til at påvirke andre også øges. De ting, du siger, vil have større vægt over for andre. Folk vil tro dig, fordi de ved, at du har undersøgt kendsgerningerne omhyggeligt og taler med stor overbevisning.

Ideer, begreber og ideologier, som er af en egentlig mystisk karakter, eller som forklarer tilværelsen ud fra en okkult synsvinkel, vil appellere til dig i øjeblikket. Det er et glimrende tidspunkt at studere okkult filosofi, metafysik, ja selv psykologi eller psykiatri. Alle discipliner, som har at gøre med sindets helbredelse, vil gavne dig i øjeblikket.

 

til top

Uranus kvadrat Pluto: Satsning!

Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017: Denne energi kan have den virkning, at den fejer alle de gamle og udlevede strukturer til side, som du har bygget op, og skaber en total omvæltning i din tilværelse.

Din tilværelse er antagelig præget af mange ting fra din fortid, som ikke længere tjener noget nyttigt formål i dit liv. Du har ikke skilt dig af med dem, for de repræsenterer en vis tryghed, men de stiller sig i vejen for din fortsatte vækst og bør derfor fjernes fra din tilværelse. De begivenheder, som indtræffer i øjeblikket, vil påtvinge dig denne ændring, såfremt du ikke allerede frivilligt har påbegyndt en forvandlingsproces.

Denne energi opererer ikke pludseligt, men indeholder dybe psykologiske kræfter, som opererer uhyre langsomt og over en lang tidsperiode. De holder dig i gang og fremmer din udvikling, de får dig til at kassere dine gamle livsformer og påbegynde nye. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor disse kræfter har bygget op til et kritisk punkt og nu må komme til udløsning.

Det er ikke muligt mere præcist at forudsige, hvad der vil forsvinde ud af din tilværelse i øjeblikket, for det er forskelligt fra menneske til menneske. Men du vil få en fornemmelse af, at der dukker en stærk kraft op i dit liv, som du har haft en fornemmelse af gennem nogen tid. Ransager du dig selv, vil du opdage, at det, der sker i øjeblikket, egentlig ikke er spor overraskende. Du håbede måske, at denne nye kraft ville forsvinde, hvis du ignorerede den, men det gjorde den ikke, og nu bliver du nødt til at forholde dig til den.

Eftersom denne energi påvirker en hel generation, kan de drastiske forandringer du oplever i øjeblikket til dels være et resultat af sociale og økonomiske kræfter uden for din kontrol. Du kan måske ligefrem føle dig som en uheldig brik i et større historisk spil. Men skønt disse kræfter forekommer upersonlige, spiller de dog også en vigtig rolle i din personlige udvikling. Acceptér dette som en udfordring til dig som selvstændigt individ og tillad den gamle orden og de forældede ideer at dø bort. Dette vil bane vejen for din genfødsel til en helt ny livsform, hvor du vil få mulighed for at føle dig mere levende.

 

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

 

til top

Jupiter kvadrat MC: Dine faktiske muligheder

Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017: I denne periode vil du forsøge at udrette noget af betydning for dit arbejde eller din karriere. Du vil ikke finde det tilfredsstillende at fortsætte, som du hidtil har gjort, og dine ambitioner vil være større end ellers. Det kan i det lange løb være godt eller skidt, afhængigt af hvordan du bærer dig ad med at opnå fremgang. Positivt betragtet kan denne energi hjælpe dig med at overvinde tidligere hæmninger, som hovedsagelig var begrundet i frygt og mangel på selvtillid. I øjeblikket føler du dig i stand til at udføre store ting og er villig til at arbejde for det. Påvirkningen afstedkommer normalt en udpræget optimisme og selvtillid, men du bør passe på, at du ikke kommer til at overdrive. Dit liv vil ikke kunne fungere, hvis du forsømmer de vigtige detaljer i dagligdagen. Lad derfor ikke dine aktuelle, tilsyneladende vigtigere gøremål foranledige dig til at overse disse andre aspekter af tilværelsen.

Men denne påvirkning kan også antyde et inflateret ego, en tilstand, hvor man tillægger sig selv kræfter og talenter, som langt overstiger éns virkelige evner. I sjældne og ekstreme tilfælde kan sådan et menneske ligefrem anse sig selv for at være noget nær guddommelig. Men for de fleste kommer det simpelthen til udtryk som en overvurdering af egne evner. Vær forsigtig med ikke at påtage dig mere, end du kan overkomme. Der ligger så megen positiv energi i denne påvirkning, at det ville være synd at øde den bort på stolthed, tåbelig arrogance og overvurdering af egne evner.

Du ønsker at være betydningsfuld i øjeblikket, og du har helt sikkert mulighed for at nå dette mål, men kun hvis du har tilstrækkelig kendskab til dig selv. Tag blot mod til dig og forsøg at klare mere, end du før har gjort, men afbalancér dit vovemod med fornuft og omtanke.

 

til top

Jupiter opposition Uranus: Behov for noget nyt

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017: Denne påvirkning antyder en trang hos dig til at frigøre dig fra de restriktioner og forpligtelser, som du føler har begrænset din tilværelse unødigt. Ofte falder energiens eksakte ikrafttræden sammen med et pludseligt brud med begrænsende omstændigheder, f.eks. i form af en person, et job eller simpelthen en livsform. Behovet for nyskabelse i din tilværelse og for noget, der adskiller sig fra den daglige rutine, er en magtfuld kraft, og du vil få meget svært ved at fortsætte som hidtil.

Du vil føle bruddet i sig selv som en enorm lettelse, en løsnen af spændinger. Derfor bør du også betragte dit liv meget nøje for at finde ud af, hvad der skal kasseres, og hvad ikke. For der er fare for, at du kommer til at kassere værdifulde ting sammen med de ubrugelige.

Dit forhold til andre mennesker vil blive særlig berørt af denne energi, især mennesker, som du på en eller anden måde er forpligtet over for. Et partnerskab, ægteskabeligt eller forretningsmæssigt, kan være temmelig vanskeligt at opretholde under de nuværende omstændigheder. Og for at øge forvirringen, så kan det sommetider være partneren, der ønsker sin frihed. Der er i så fald tale om, at energien bliver oplevet i projiceret form; i stedet for at du selv udfolder energien, så møder du et andet menneske, som tilsyneladende gør det for dig. I så fald bør du ikke forsøge at holde fast på vedkommende, for det vil være den sikreste måde at drive ham eller hende bort på. Giv din partner al den frihed, han eller hun behøver, for du behøver den også selv, selvom du ikke er klar over det.

Et tilsvarende udtryk for denne energi kan bestå i, at du møder et menneske, som på en eller anden måde forsøger at få dig til at frigøre dig fra dig selv eller fra nogle af de forpligtelser, du frivilligt har påtaget dig. Du kan finde denne person irriterende, men den pågældende har en vigtig mission i dit liv. Men også her kan rollerne blive byttet om, og du vil måske tage initiativ til at forandre et andet menneskes tilværelse. Fakta er, at her er tale om en meget værdifuld påvirkning, også selvom den kan virke forstyrrende. Den kan forhindre, at din tilværelse bliver så statisk og stabil, at du simpelthen holder op med at leve.


Kort Horoskop - Prognose Februar 2017 til Juli 2017
for Bob Jansky [Adb] (mand)
født den 25. oktober 1932 lokaltid: 5:02
i Hackensack NJ, USA U.T.: 10:02
74w03, 40n53 sid. tid: 07:20:07

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 1°47'07 i hus 1 direkte
Måne Jomfru 4°32'11 i hus 11 direkte
Merkur Skorpion 17°59'47 i hus 2 direkte
Venus Jomfru 20°51'11 i hus 11 direkte
Mars Løve 19°57'12 i hus 10 direkte
Jupiter Jomfru 15°36'44 i hus 11 direkte
Saturn Stenbuk 28°32'36 i hus 4 direkte
Uranus Vædder 20°58'17 i hus 7 retrograd
Neptun Jomfru 9°32'51 i hus 11 direkte
Pluto Krebs 23°27'22 i hus 10 stationær (R)
Sand Måneknude Fisk 16°12'00 i hus 5 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 15°50'59
2.Hus Skorpion 13°03'13
3.Hus Skytte 14°20'44
Imum Coeli Stenbuk 18°29'34
5.Hus Vandbærer 21°52'58
6.Hus Fisk 21°18'51
Descendant Vædder 15°50'59
8.Hus Tyr 13°03'13
9.Hus Tvilling 14°20'44
Medium Coeli Krebs 18°29'34
11.Hus Løve 21°52'58
12.Hus Jomfru 21°18'51

Transitter
Uranus konjunktion Uranus Midten af juni 2015 indtil slutningen af februar 2017
Pluto sekstil Merkur Begyndelsen af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018
Uranus kvadrat Pluto Midten af maj 2016 indtil midten af april 2017
Jupiter konjunktion Ascendant Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter kvadrat MC Begyndelsen af december 2016 indtil midten af august 2017
Jupiter opposition Uranus Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt