Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 19 November 1921 kl. 22:45 i Philadelphia PA, Alaska.
Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Løve, og din Måne er i Krebs.
Pluto opposition Pluto: Ændringer i dit liv
Midten af februar 2012 indtil midten af december 2013: Denne periode repræsenterer
fuldbyrdelsen af nogle ændringer, som du har foretaget på et tidligere tidspunkt i livet. Du
bør undersøge, i hvilket omfang dit liv er blevet mere fuldkomment og afrundet. Er det
lykkedes dig at skabe balance mellem de forskellige ting og emner, som kappedes om din
opmærksomhed. De forandringer, som måtte dukke op under denne transit, er sandsynligvis et
resultat af noget, der ikke blev gjort helt færdigt dengang.
Det er dog sjældent, at vi lever et liv i fuldkommen balance, så uanset hvor hårdt du prøver,
vil der altid være ting, som du må forholde dig til nu, fordi du ikke løste dem tidligere.
Nogle gange kan det virke, som om disse forandringer er unødvendige og stærkt forstyrrende.
Måske føler du, at du har levet et langt liv og burde kunne nyde en vis stabilitet nu. Men
forandring er altid en del af livet. Giv derfor disse nødvendige ændringer lov til at foregå
og forsøg ikke at hinde dem, og frem for alt, betragt dem ikke med ærgrelse eller beklagelse.
Du gror og forandrer dig stadig, og det vil du gøre, så længe du lever. Husk altid den gamle
buddhistiske talemåde: "Oplysning er nemt for den, der ikke ønsker noget."
Uranus kvadrat Pluto: Satsning!
Begyndelsen af april 2013 indtil begyndelsen af marts 2014: Denne energi kan have den
virkning, at den fejer alle de gamle og udlevede strukturer til side, som du har bygget op, og
skaber en total omvæltning i din tilværelse.
Din tilværelse er antagelig præget af mange ting fra din fortid, som ikke længere tjener noget
nyttigt formål i dit liv. Du har ikke skilt dig af med dem, for de repræsenterer en vis
tryghed, men de stiller sig i vejen for din fortsatte vækst og bør derfor fjernes fra din
tilværelse. De begivenheder, som indtræffer i øjeblikket, vil påtvinge dig denne ændring,
såfremt du ikke allerede frivilligt har påbegyndt en forvandlingsproces.
Denne energi opererer ikke pludseligt, men indeholder dybe psykologiske kræfter, som opererer
uhyre langsomt og over en lang tidsperiode. De holder dig i gang og fremmer din udvikling, de
får dig til at kassere dine gamle livsformer og påbegynde nye. Denne påvirkning repræsenterer
en periode, hvor disse kræfter har bygget op til et kritisk punkt og nu må komme til
udløsning.
Det er ikke muligt mere præcist at forudsige, hvad der vil forsvinde ud af din tilværelse i
øjeblikket, for det er forskelligt fra menneske til menneske. Men du vil få en fornemmelse af,
at der dukker en stærk kraft op i dit liv, som du har haft en fornemmelse af gennem nogen tid.
Ransager du dig selv, vil du opdage, at det, der sker i øjeblikket, egentlig ikke er spor
overraskende. Du håbede måske, at denne nye kraft ville forsvinde, hvis du ignorerede den, men
det gjorde den ikke, og nu bliver du nødt til at forholde dig til den.
Eftersom denne energi påvirker en hel generation, kan de drastiske forandringer du oplever i
øjeblikket til dels være et resultat af sociale og økonomiske kræfter uden for din kontrol. Du
kan måske ligefrem føle dig som en uheldig brik i et større historisk spil. Men skønt disse
kræfter forekommer upersonlige, spiller de dog også en vigtig rolle i din personlige
udvikling. Acceptér dette som en udfordring til dig som selvstændigt individ og tillad den
gamle orden og de forældede ideer at dø bort. Dette vil bane vejen for din genfødsel til en
helt ny livsform, hvor du vil få mulighed for at føle dig mere levende.
Uranus opposition Jupiter: Vær forsigtig
Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014: I denne periode bør du holde meget
nøje øje med begivenhederne i dit liv. Der kan pludselig opstå situationer, som kan vise sig
umådelig produktive og gunstige, såfremt du opdager dem i tide, eller ekstremt vanskelige,
såfremt du ikke gør det. Begivenhederne sker så hurtigt, at du ikke vil have den sædvanlige
tid til at fundere over dem, før du handler. Handler du overilet, kan du ende med at vove dig
for langt ud, men handler du ikke hurtigt nok, kan du miste chancen. Følgelig kan denne energi
både frembringe pludselige tab og pludselig vinding. Generelt bør det tilrådes, at du udviser
forsigtighed. De muligheder, du mister ved at handle langsomt, er måske alligevel ikke
risikoen værd. Dette er spillefuglenes energi, og mange mennesker reagerer på den ved at løbe
for stor en risiko. Den giver dig lyst til at spille, men den gør dig ikke specielt heldig.
I dit forhold til andre mennesker vil din personlige frihed blive betonet. Du kan blive
rastløs og ønske at frigøre dig fra et alt for restriktivt forhold. Du vil i øjeblikket være
mest indstillet på at bryde ud af en tryghedspræget situation og kaste dig ud i det ukendte,
alene for spændingens og udfordringens egen skyld. Det kan også være sådan, at en anden vil
kæmpe for at frigøre sig fra din indflydelse. Et menneske, som har været sammen med dig gennem
længere tid, og som tilsyneladende har været tilfreds, kan pludselig ønske at bryde
forbindelsen. Men det vil sandsynligvis kun ske, såfremt I begge oplever et vist pres i jeres
forhold, selvom I måske har valgt ikke at vedkende jer dette pres før nu.
Hvis du har affundet dig med en spændt og presset situation, men ikke fået noget godt ud af
den, så vil du bryde ud af spændetrøjen nu og antagelig føle en enorm lettelse derved. Og
selvom du måske ikke direkte ønsker at slippe situationen, så vil du formentlig blive gladere,
når den er overstået.
Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring
Begyndelsen af august 2013 indtil slutningen af marts 2014: Denne påvirkning bringer trangen
til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en
helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere
hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have
til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også
selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har
adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set
i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.
Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom
den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med
myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en
tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor
bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne
påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive
bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med
det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.
Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert
eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i
øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse
af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem,
vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt
udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis
vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver
antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.
Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer
Midten af august 2013 indtil begyndelsen af april 2014: Under denne påvirkning er det uhyre
vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til
overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer
dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske
transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker
forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil
ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage
et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde
lige nu.
Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt
op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på
alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de
ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.
Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig
større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du
normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil
sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.
Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får
storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant
adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.
Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at
vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder
disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at
udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens
negative virkninger.
|