•    
    Planetpositioner
    30-Mar-2015, 00:43 UT/GMT
    Sol9Vædder0' 7"3n34
    Måne9Løve28'48"13n25
    Merkur28Fisk3'51"2s39
    Venus15Tyr6'51"17n07
    Mars28Vædder46'20"10n54
    Jupiter12Løve44'17"r17n55
    Saturn4Skytte43'52"r18s59
    Uranus16Vædder1'25"5n44
    Neptun8Fisk25'44"9s06
    Pluto15Stenbuk27'43"20s29
    Sand Månek.10Vægt0'14"r3s58
    Chiron18Fisk36'10"0n26
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Alexa Rae Joel [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Marts 2015
for Alexa Rae Joel [Adb], født 29 December 1985
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Uselviskhed * Neptun sekstil Sol: * Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016:

En smule omsorg og tilbageholdenhed * Jupiter opposition Jupiter: * Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015:

Trimning af tilværelsen * Saturn konjunktion Saturn: * Begyndelsen af februar 2015 indtil midten af november 2015:

Indlæring uden smerte * Neptun trigon Mars: * Slutningen af marts 2015 indtil slutningen af januar 2017:

At sætte sejl * Uranus trigon Uranus: * Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016:

Overraskende erklæringer * Uranus trigon Merkur: * Begyndelsen af juni 2015 indtil begyndelsen af februar 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Marts 2015 med følgende fødselsdata: kvinde, født 29 December 1985 kl. 23:45 i New York, New York.

Dit soltegn er Stenbuk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Løve.

til top

Neptun sekstil Sol: Uselviskhed

Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016: Under denne påvirkning vil omsorgen for andre i dine umiddelbare omgivelser komme til at udgøre en langt vigtigere del af dit liv. Du vil begynde at opdage betydningen af at have venner og af, hvor vigtige de er for dig, og du vil være mindre interesseret i blot at få din vilje, når du er sammen med dem. Du nærer omsorg for deres velbefindende og er om nødvendigt villig til at arbejde for dem. Denne indstilling kan udstrækkes fra at gælde dine personlige venner til også at gælde de grupper, du er tilknyttet. Grupperelaterede ideer og værdinormer kan være vigtigere for dig end dine egne.

Også åndelige interesser er vigtigere for dig i øjeblikket, end de plejer. Det kan betyde, at du vil blive engageret i en organiseret religion eller i en af de mange kultdannelser, der er opstået gennem de senere år. Eller du vil måske vælge at følge en personlig, åndelig vej på egen hånd, afhængigt af hvad der passer dig bedst. I øjeblikket er du i stand til at anvende dine basale energier til at overskride de begrænsninger, du hidtil har accepteret i livet. Arbejder du dig hen imod dette mål, vil du kunne opnå stor indsigt.

I denne periode vil du muligvis arbejde for at hjælpe mennesker, som er mindre gunstigt stillede end du selv, eller for en sag du tror på. Gør du det, vil du kunne fungere uhyre uselvisk, uden tanke på personlig vinding. Det skal ikke forstås sådan, at du er ligeglad med dig selv, men du identificerer dig med målet hos de mennesker, du hjælper. Du fornemmer, at selvet rækker langt videre end til jeget i din egen krop, hvor du hidtil har placeret det.

Påvirket af denne energi vil du være langt mere følsom over for omverdenen, så det er måske en god idé at trække sig midlertidigt tilbage til et sted, hvor du kan meditere over tilværelsen i fred og ro, medmindre dit daglige miljø i forvejen giver dig mulighed herfor. Du vil ikke komme til at lide synderligt under det, såfremt det skulle vise sig umuligt for dig at trække dig tilbage på denne måde, men du vil i så fald heller ikke komme til at opleve energien fra dens mest gunstige side.

til top

Jupiter opposition Jupiter: En smule omsorg og tilbageholdenhed

Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015: Under denne påvirkning vil du antagelig føle dig helt godt tilpas og have tilstrækkelig selvtillid til at kunne klare næsten hvad som helst. Der er tale om en periode af dit liv, hvor du er optimistisk og føler, at du kan gøre lige, hvad du ønsker. Men du kan være en anelse for selvsikker, så vær forsigtig og påtag dig ikke mere, end du kan overkomme.

På dette tidspunkt kan der være flere tidkrævende projekter, der topper på én gang. Det kan enten være en stor fordel eller til stort besvær, afhængigt af hvor godt du har vurderet dine egne evner tidligere. Det, der sker i øjeblikket, kan muligvis være mere, end du kan klare, så du kan blive nødt til at skære en smule ned.

Det kan også blive en meget rastløs periode, hvor du føler, at din hverdag simpelthen ikke er indholdsrig nok og ikke giver dig tilstrækkelig mange oplevelser. Har du det sådan, vil du have brug for at udvide dit aktivitetsområde en smule, men pas på ikke at overdrive.

Du kan have givet andre indtryk af, at du er overambitiøs eller ønsker for meget (sådan vil de i det mindste formulere det), og de vil måske prøve at forhindre dig i at komme videre. Skulle dette ske, er det eneste, du kan gøre, at konfrontere dem direkte og prøve at forsikre dem om, at du ikke er ude efter deres stilling (medmindre, naturligvis, at du er det). Derfor er du nødt til at være kompromissøgende.

Men intet af dette er nødvendigt. Med en smule omhu og selvdisciplin kan du vende dette til at blive en glimrende periode, som vil gavne dig betydeligt, især økonomisk. Den aktuelle påvirkning kan gøre dig enten umådelig ekstravagant eller umådelig succesrig på dette felt, det afhænger af dine medfødte tilbøjeligheder.

til top

Saturn konjunktion Saturn: Trimning af tilværelsen

Begyndelsen af februar 2015 indtil midten af november 2015: Dette er et af de vigtigste tidspunkter i dit liv. En større erfaringscyklus bliver afsluttet, og der er store forandringer på vej. Hvor store disse forandringer vil blive, afhænger stort set af, hvordan du har levet dit liv de senere år. Har du levet sådan, som du følte du skulle, eller som du troede, at andre ønskede?

Denne påvirkning er et tilbagevendende fænomen cirka hvert 29.år. Den første af disse påvirkninger finder sted i øjeblikket, hvor du er omkring 29 år. Gennem det seneste år er der mange områder af din tilværelse, som er begyndt at forandre sig. Forhold til andre mennesker har ændret sig eller er måske helt ophørt, og du har måske skiftet bopæl eller job; du har været optændt af en følelse af, at såfremt du ikke foretog dig alle de ting, du altid har ønsket at gøre eller følt, at du burde gøre, så ville du aldrig få chancen igen. Og nu, hvor du er omkring de 29, føler du, at betydelig del af din tilværelse er passeret, og at du hellere må komme igang med at få det hele sat i værk. Hvis dit parforhold er utilfredsstillende, men du hidtil har forsøgt at få det bedst mulige ud af det, så vil du ransage forholdet endnu grundigere i øjeblikket og måske beslutte dig for at opløse det. Og du bliver i hvert fald nødt til at forandre det meget grundlæggende. Det samme gælder alle andre områder af tilværelsen, som du har affundet dig med, men ikke fundet videre givtige.

Du beskærer din tilværelse for alt det, der ikke er relevant for den person, du i virkeligheden inderst inde er. Hvis denne proces ikke sker bevidst, vil du kunne få en følelse af tab i forbindelse med de elementer i din tilværelse, som bliver afsluttet i øjeblikket. Men lad være med at dvæle ved tabene, for de er nødvendige for at skabe rum for en større aktivitetspræget periode i dit liv.

Denne periode vil være præget af afslutninger og nye begyndelser. Såfremt du indtil nu har opbygget din tilværelse på aktiviteter, som ikke passer til dig, vil det også blive en periode fuld af kriser. Har du gjort, hvad du skulle i de foregående år, kan denne påvirkning simpelthen markere en periode, hvor tingene antager fast form, og hvor du kan påbegynde en ny aktivitetsfase.

til top

Neptun trigon Mars: Indlæring uden smerte

Slutningen af marts 2015 indtil slutningen af januar 2017: Det er ikke et velegnet tidspunkt at sætte en dristig kurs for at fremme dine egne interesser. Men denne påvirkning giver dog mulighed for at lære nogle værdifulde ting uden de nedslående nederlag, som de fleste Mars-Neptun forbindelser afstedkommer.

I denne periode vil du ikke være tilbøjelig til at hævde dig på andre menneskers bekostning. I stedet vil du måske nære ønske om at hjælpe andre, uden at bekymre dig om egen vinding. Det er et godt tidspunkt for alle former for omsorgsarbejde eller for arbejde for de fattige eller andre ugunstigt stillede mennesker. Du kan ligeledes blive engageret i et samarbejde i en organisation, der beskæftiger sig med mystiske eller spirituelle kundskaber. Uanset dit arbejdsfelt vil det vigtigste være, at du arbejder for viden og indsigt og for at hjælpe andre, og ikke for egen vindings skyld.

Vær ikke bange for, at din tilværelse skal komme til at mangle tilfredsstillelse. Du vil opdage, at alle dine aktiviteter for og sammen med andre under et fælles formål vil virke tilfredsstillende. Vi har ofte en forestilling om, at vore egne interesser på en eller anden måde slet ikke hænger sammen med andres. Men i øjeblikket vil du opdage, at dine behov og ønsker er de samme som andre menneskers. For at lære dette, må du imidlertid holde op med at arbejde udelukkende for dig selv. Og det vil denne energi hjælpe dig med.

I forbindelse med ovennævnte vil du også opleve en større interesse for metafysiske og spirituelle sandheder. Du vil i stigende grad være i stand til at forstå, hvordan du som individ passer ind i universet som helhed. Din forestilling om, hvem du selv er, og hvad din personlighed består af, vil udvikle sig voldsomt.

til top

Uranus trigon Uranus: At sætte sejl

Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016: I denne periode sidst i 20'erne vil du blive dig bevidst, at du er ved at blive voksen. De strukturer i din tilværelse, som er blevet videreført fra din barndom og ungdom, forekommer uhensigtsmæssige i øjeblikket. Du vedkender dig din voksenalder og ønske at finde din plads i de voksnes rækker og ikke længere at blive betragtet som et barn. Du søger uafhængighed fra de faktorer, som begrænsede dig som barn, og du forsøger at skabe dit eget syn på tilværelsen. Hvis du i dine tidlige voksenår, forud for denneperiode, deltog i en gruppe, hvor I havde tendens til at tænke fuldkommen ens, så vil du måske ikke længere have lyst til at tænke på denne måde. Det fungerede fint, dengang du var ung og relativt usikker i din uafhængighed og havde behov for andres bekræftelse. Men nu ønsker du at tænke selvstændigt.

På dette tidspunkt vil du sandsynligvis indføre nogle væsentlige ændringer i dit liv for at opnå et mere ægte selvudtryk. Du kan være tilbøjelig til at kuldkaste et eksisterende parforhold for at frigøre dig fra de restriktioner, det har påført dig, og lede efter nye kontakter, som svarer bedre til dine behov.

til top

Uranus trigon Merkur: Overraskende erklæringer

Begyndelsen af juni 2015 indtil begyndelsen af februar 2017: Denne energi fremkalder ofte spænding og interesse i forbindelse med den daglige tilværelse, men uden at forcere tempoet så meget, at du ikke længere kan nyde livet. Dine daglige gøremål medfører nye og interessante møder, som åbner op for sider af tilværelsen, som du muligvis ikke før har stiftet bekendtskab med.

Energien stimulerer især din mentale aktivitet. Din tankegang er skarp, og din interesse i verden omkring dig vokser. Du føler dig åben for alt, sålænge det er spændende og anderledes. Dine samtaler med andre mennesker bliver mere interessante, selv med dem du møder dagligt. Når der bliver drøftet nye emner, er du åben over for de nye ideer, du møder. Det er et glimrende tidspunkt at stifte bekendtskab med nye mennesker og ideer, som kan hjælpe dig med at højne din mentale standard og opbygge et bedre tankemønster.

Det er også et glimrende tidspunkt at lære nye færdigheder, især færdigheder af en videnskabelig eller teknologisk karakter, samt nye metoder til at udvide din bevidsthed og erfaring. Tidspunktet er ligeledes velegnet til at studere astrologi, yoga og tilsvarende okkulte teknikker. Energien er tillige egnet til at foretage rejser, men ikke hvis målet blot er at "komme væk fra det hele" på en doven ferierejse. Denne påvirkning vil gøre dine rejser spændende og interessante på en positiv måde.

Hvis du er rendt ind i problemer i forbindelse med et forskningsprojekt eller en situation, hvor du skal fremkomme med nye og kreative løsningsforslag, så vil denne energi kunne hjælpe dig. På andre tidspunkter kan du mentalt let ende med at køre i samme skure og gentage de samme løsningsforsøg om og om igen. Denne energi tillader dig at slippe ud af skuren og tænke alternativt.

Det er et godt tidspunkt at indføre nye ting i din tilværelse. Udvekslinger med andre kan bringe en uventet overraskelse. Eller du vil måske selv komme til at sige noget, som overrasker andre. Tidspunktet er velegnet til at bekendtgøre noget nyt eller nyskabende over for omverdenen. For eksempel er det et godt tidspunkt for en fabrikant at indføre nye produkter eller starte en ny og opfindsom reklamekampagne eller en ny administrationspolitik i sit firma.

til top


Kort Horoskop - Prognose Marts 2015 til August 2015
for Alexa Rae Joel [Adb] (kvinde)
født den 29. december 1985 lokaltid: 23:45
i New York, NY (US) U.T.: 04+45
74w00, 40n43 sid. tid: 06:23:18

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Stenbuk 8°25'47 i hus 4 direkte
Måne Løve 11°40'14 i hus 11 direkte
Merkur Skytte 20°18'23 i hus 3 direkte
Venus Stenbuk 3°32'13 i hus 3 direkte
Mars Skorpion 9°28'08 i hus 2 direkte
Jupiter Vandbærer 17°52'20 i hus 5 direkte
Saturn Skytte 4°58'13 i hus 3 direkte
Uranus Skytte 19°23'42 i hus 3 direkte
Neptun Stenbuk 3°31'07 i hus 3 direkte
Pluto Skorpion 6°52'15 i hus 2 direkte
Sand Måneknude Tyr 7°04'08 i hus 8 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 4°37'21
2.Hus Skorpion 1°01'57
3.Hus Skytte 1°40'36
Imum Coeli Stenbuk 5°20'47
5.Hus Vandbærer 8°49'31
6.Hus Fisk 8°58'36
Descendant Vædder 4°37'21
8.Hus Tyr 1°01'57
9.Hus Tvilling 1°40'36
Medium Coeli Krebs 5°20'47
11.Hus Løve 8°49'31
12.Hus Jomfru 8°58'36

Transitter
Neptun sekstil Sol Midten af maj 2014 indtil midten af december 2016
Jupiter opposition Jupiter Begyndelsen af oktober 2014 indtil midten af juni 2015
Saturn konjunktion Saturn Begyndelsen af februar 2015 indtil midten af november 2015
Neptun trigon Mars Slutningen af marts 2015 indtil slutningen af januar 2017
Uranus trigon Uranus Midten af maj 2015 indtil begyndelsen af april 2016
Uranus trigon Merkur Begyndelsen af juni 2015 indtil begyndelsen af februar 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt