•    
    Planetpositioner
    1-Okt-2016, 03:33 UT/GMT
    Sol823'20"3s20
    Måne956'34"1s44
    Merkur2053' 2"4n59
    Venus910'37"14s46
    Mars230'31"25s49
    Jupiter440' 6"0n51
    Saturn1137'38"20s45
    Uranus234'53"r8n23
    Neptun953' 3"r8s41
    Pluto1455'56"21s25
    Sand Månek.1239'18"r6n49
    Chiron2212'43"r0n55
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Oktober 2016
for Angela Rippon [Adb], født 12 Oktober 1944
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Indlysende skridt * Saturn opposition Uranus: * Begyndelsen af januar 2016 indtil slutningen af oktober 2016:

Personlig magt * Pluto trigon Jupiter: * Midten af januar 2016 indtil slutningen af november 2017:

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 26. september 2016, varer til 5. oktober 2016:

Lynhurtige reaktioner * Jupiter trigon Uranus: * Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Oktober 2016 med følgende fødselsdata: kvinde, født 12 Oktober 1944 kl. 17:50 i Plymouth, England.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Fisk, og din Måne er i Løve.

til top

Saturn opposition Uranus: Indlysende skridt

Begyndelsen af januar 2016 indtil slutningen af oktober 2016: Denne periode kan have to forskellige virkninger. Enten vil det lykkes for dig at gøre dit liv til et originalt udtryk for dit eget særpræg, eller også vil du befinde dig i en ekstrem spændingstilstand på grund af nogle kræfter, som konstant blokerer for dit selvudtryk. De fleste mennesker oplever sidstnævnte effekt, i det mindste delvist. Fra tid til anden lægger vi os næsten alle fast på nogle adfærdsmønstre, som er stive og uhensigtsmæssige for os.

Overalt omkring dig findes der mennesker, som du er engageret i, og strukturer du selv har skabt, som alle udtrykker dine egne bestræbelser på at skabe orden og forudsigelighed i din tilværelse. Men du er ikke nogen statisk organisme, og du har behov for kreative forandringer til at holde dig levende. I øjeblikket føler du antagelig, at strukturen i din tilværelse er undertrykkende.

De mest velorganiserede områder af din tilværelse, som f.eks. dit arbejde, dit parforhold, dine øvrige sociale kontakter og dine daglige gøremål, kan alle udgøre mulige kilder til problemer i det omfang, de har udviklet sig til kedsommelig rutine.

Du bliver irriteret på folk, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Du føler, at du har fået nok af det hele, og du kan føle dig fristet til at kaste alting fra dig og gå din vej. Denne energi bringer meget ofte ægteskaber og andre forhold, som er blevet kedsommelige, undertrykkende og rutineprægede, til ophør. Men selv de bedste forhold kan være tvunget ud i en grundlæggende omorganisering i øjeblikket. Lad være med blot at læne dig tilbage og gøre gode miner til slet spil. Der er helt klart nogle skridt, der skal tages, men fidusen består i at udføre dem roligt og ikke være for hurtig på aftrækkeren. Det er kun nødvendigt at indføre forandringer, ikke at ødelægge alting.

De justeringer, du foretager i øjeblikket, vil kunne udvikle sig langt og henad vejen gøre din tilværelse mere interessant. Forsøget på at skabe balance mellem orden, disciplin og forudsigelighed på den ene side og særprægede oplevelser på den anden kan udgøre en af livets allerstørste udfordringer.

til top

Pluto trigon Jupiter: Personlig magt

Midten af januar 2016 indtil slutningen af november 2017: I denne tid vil du forsøge at indføre mange positive reformer og forandringer i dine omgivelser. Du er optaget af at forbedre forholdene, så de stemmer bedre med dine idealer. Dine handlinger er styrede af dine højeste forestillinger om, hvordan verden burde se ud. Du kan arbejde inden for dine daglige rammer blandt venner, naboer, slægtninge eller erhvervsfæller, eller du kan arbejde i en større målestok i din kommune eller i samfundet generelt. Intet menneske, der kommer til dig for at få hjælp, vil blive afvist.

Du vil i stigende grad være optaget af emner, som rummer et større livssyn, f.eks. jura, religion, filosofi og metafysik. Og du vil ikke stille dig tilfreds med at lære om disse ting rent intellektuelt; du vil omsætte dem i praksis i din faktiske tilværelse.

Det er et utrolig gunstigt tidspunkt for al omgang med retsvæsenet eller med myndighedspersoner, for de vil kunne hjælpe dig med at foretage de forandringer, du ønsker. De kan endog hjælpe dig med at opnå personlig magt, hvis det er det, du foretrækker. Denne påvirkning fremkalder et stærkt ønske om magt, selvom dette ofte er motiveret af et ønske om at befinde sig i en bedre position for at kunne udrette noget positivt. Normalt er her ikke tale om en egoistisk energi. Din gavmildhed er stor, og alt hvad du opnår i øjeblikket, vil du have trang til at dele med andre. Du har en tydelig fornemmelse af, at kun de ting, der er gode rent samfundsmæssigt, også er gode for dig.

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 26. september 2016, varer til 5. oktober 2016: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

til top

Jupiter trigon Uranus: Lynhurtige reaktioner

Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017: Denne påvirkning indgyder dig en stærk trang til selvudtryk ved at foretage dig noget, som adskiller sig klart fra dine normale gøremål. Du har brug for at opleve en ny slags frihed i dit liv og opdage dimensioner af tilværelsen, som du ikke tidligere har kendt. Det kan antage form af en søgen efter en indre sandhed på det metafysiske eller filosofiske plan, eller det kan ske i form af en ny aktivitet i din tilværelse.

Du vil i denne periode være langt mere modtagelig over for nye ideer end ellers, og du bør nok passe lidt på med at engagere dig i noget, blot fordi det er nyt. Men som regel vil denne trang til forandring fungere konstruktivt, og den vil formentlig bekomme dig vel. Her er tale om en af de påvirkninger, som på en positiv måde forhindrer dig i at gro fast i trummerummen.

Nogle gange kan denne energi antyde en uventet ny mulighed eller et decideret held, som synes at opstå fuldkommen ud af det blå, og som overrasker dig totalt. Ofte er der tale om en pludselig forandring eller en hændelse, som giver dig en ny chance på en eller anden måde. Det kan være en uventet appelsin i din turban, en forfremmelse eller endda et pludseligt og tilfældigt møde med et andet menneske, som viser sig at være til gavn for dig. Hvis der opstår sådan en hændelse, så bør du absolut udnytte den. Dette er et af de få tidspunkter i livet, hvor du ikke bør standse op og overveje tingene omhyggeligt, før du handler. En afgørelse som denne kræver ofte omgående handling.

Det er også en af de få påvirkninger, der kan bringe virkelig held i spil. Men husk, energien vil kun få denne effekt, såfremt du i forvejen er rimelig heldig i den slags situationer. Hvis du normalt har uheld i spil, så vil denne indflydelse antagelig ikke kunne påvirke dig positivt.

Denne energi sætter dig også i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye tankebaner. Du vil kunne lære nye ting hurtigere, end du plejer, under denne påvirkning, og du vil meget hurtigt opdage det overordnede mønster i tingene. Lejlighedsvist kan indflydelsen antyde en heldig opdagelse eller opfindelse.

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.


Kort Horoskop - Prognose Oktober 2016 til Marts 2017
for Angela Rippon [Adb] (kvinde)
født den 12. oktober 1944 lokaltid: 17:50
i Plymouth, ENG (UK) U.T.: 16:50
4w10, 50n23 sid. tid: 17:57:52

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 19°13'56 i hus 7 direkte
Måne Løve 29°52'51 i hus 6 direkte
Merkur Vægt 13°18'24 i hus 7 direkte
Venus Skorpion 17°43'53 i hus 8 direkte
Mars Vægt 29°27'18 i hus 7 direkte
Jupiter Jomfru 16°40'02 i hus 6 direkte
Saturn Krebs 10°41'05 i hus 4 direkte
Uranus Tvilling 12°53'33 i hus 3 retrograd
Neptun Vægt 4°33'25 i hus 7 direkte
Pluto Løve 10°04'15 i hus 5 direkte
Sand Måneknude Krebs 23°50'09 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Fisk 28°46'44
2.Hus Tyr 16°03'00
3.Hus Tvilling 10°49'43
Imum Coeli Tvilling 29°30'38
5.Hus Krebs 18°05'59
6.Hus Løve 12°29'39
Descendant Jomfru 28°46'44
8.Hus Skorpion 16°03'00
9.Hus Skytte 10°49'43
Medium Coeli Skytte 29°30'38
11.Hus Stenbuk 18°05'59
12.Hus Vandbærer 12°29'39

Transitter
Saturn opposition Uranus Begyndelsen af januar 2016 indtil slutningen af oktober 2016
Pluto trigon Jupiter Midten af januar 2016 indtil slutningen af november 2017
Jupiter konjunktion Neptun En transit der nærmer sig sin afslutning, fra 26. september 2016, varer til 5. oktober 2016
Jupiter trigon Uranus Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017
Jupiter konjunktion Merkur Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017
Jupiter konjunktion Sol Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt