Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 12 April 1898 kl. 0:51 i
Draguignan,.
Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Stenbuk, og din Måne står også i Stenbuk.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Stenbukken
Du er tilbøjelig til at tage et personligt forhold meget seriøst og involverer dig i
almindelighed ikke, medmindre du er temmelig sikker på, at det bliver permanent. I så fald kaster
du dig helhjertet ind i det.
Når du vælger en partner, har du en beroligende, stabiliserende indflydelse. Ideelt set bør du
finde en mere flagrende partner, som har brug for din beroligende effekt.
Det vil være klogt af dig at følge partneren i kærlighedsakten. Lær at lukke op og afprøve nye
ideer for at få gnisten til at tænde igen.
Hvis forholdet ikke går godt, bør du undgå at bruge sex til at dominere din partner. I stedet for
at klynge dig til en hendøende affære bør du gøre en effektiv indsats for at ændre forholdet
eller se at komme ud af det.
Solen i Vædderen
Du er tilbøjelig til at have så meget fysisk og seksuel energi, at du kan vække alle mulige
følelser hos din partner, selv følelser som har ligget i dvale gennem lang tid.
Det vil imidlertid være en god idé at dæmpe ilden en smule. Selvom du måske strømmer over af
energi, bliver din partner måske hurtigere træt, både fysisk og følelsesmæssigt, og det bør du
tage hensyn til.
Du vil opleve en rigdom af elskovsglæder, hvis du sagtner farten og dvæler ved hvert eneste
skridt, selvom din store energi måske presser på for at øge tempoet. Denne indre, meget intense
flamme kan højne din oplevelse af detaljerne i kærlighedskunsten, hvis du får styr på den.
Solen i 3. hus
De fleste mennesker har brug for deres partners fysiske tilstedeværelse for at kunne gennemføre
et forhold, men du kan sagtens køre et forhold på afstand.
Du har en mere levende fantasi end de fleste og et større potentiale for seksuel
forestillingsevne. Af den grund gør du klogt i at vælge en partner, som er rimeligt åben og ikke
bange for at tale om sex.
Månen i Stenbukken
Du er ikke et mennesker, der kaster sig overilet ud i et forhold, men sædvanligvis bakker du
heller ikke ud af et.
Det, du ønsker, er en partner, som grundlæggende binder sig til dig, således at du ved, at du
arbejder med noget reelt og varigt.
For dig er oprigtighed det vigtigste aspekt ved det seksuelle udtryk.
Du har en betydelig evne til at sublimere seksualiteten over i andre kærlighedsområder. Du kan
finde stor følelsesmæssig tilfredsstillelse ved at drage omsorg for din partner på en måde, som
ikke er fysisk seksuel. Det bedste forhold for er et, der er langvarigt, så du får rige
muligheder for at udtrykke din kærlighed gennem en længere periode.
Månen i 12. hus
Du skal være forsigtig med ikke at reagere for hurtigt på en kæreste og bør altid tænke dig om en
ekstra gang, før du direkte binder dig til noget som helst. Der vil være mange gange, hvor det
vil være bedre at tage hensyn til din kærestes følelser ved ikke at fare ind og fortælle hele
sandheden, også selvom du måske føler, at du burde gøre det.
Uanset hvilken slags forhold du befinder dig i, så skal der en hel del sjælegranskning til for at
finde ud af din kærestes og dine egne dybeste, følelsesmæssige motiver. Skjulte handlinger og
holdninger skal afdækkes og redes ud, men belønningen er en dyb, gensidig selvindsigt, som kun få
andre opnår.
For dig er et virkelig vellykket kærlighedsforhold et, som er intenst opløftende, ja ligefrem
katarsisk.
Venus i Tyren
Din appetit efter kærlighed er ret homogen, og ideelt set bør du have en partner, hvis stil er
den samme fra dag til dag.
Dine fysiske omgivelser er en guldgrube af sanselige muligheder for at berige seksualiteten.
Du har brug for at beundre din partner og føle dig sikker på, at han eller hun er varig og
uafhængig. Kun et supermenneske ville kunne leve op til dit ideal, så prøv at være forstående,
når din partner ikke lever op til dine største forventninger - ingen er fuldkommen.
Venus i 3. hus
Kærlige ord og en verbalt hengiven kæreste kan være særlig vigtigt for dig. Komplimenter og søde
ord hvisket i øret, samt samtale under samlejet udgør for dig et særligt område for seksuel
nydelse.
Du bør finde en kæreste, som har et lige så stort kendskab til sex og er villig til at gøre god
brug af sin viden. Din partner bør være ret kommunikerende og villig til at drøfte
kærlighedsakten med dig.
Mars i Fiskene
Du har en særlig forfinet form for aktivt, seksuelt udtryk, som det kræver en ret følsom kæreste
at bringe til fuld udfoldelse.
Du er i stand til virkelig at ofre dig som en fornøjelig kanal for nogle tendenser, som kan virke
ekstreme i hverdagen. Husk blot, hvor soveværelset holder op, så I på andre områder af forholdet
kan være ligeværdige.
Jeres forhold vil være mest fornøjeligt, når der eksisterer en høj grad af uudtalt forståelse
mellem jer.
Mars i 2. hus
Du udtrykker din kærlighed på en meget fysisk måde - ikke bare kropsligt, men ved at omgive din
kæreste med en mangfoldighed af fysiske behageligheder, gaver og håndgribelige tegn på din
kærlighed.
Dette er en glimrende placering, idet du kan opnå en uendelig variation af seksuel stimulation
simpelthen ved at ændre dine fysiske omgivelser og gøre dem mere sensuelle og nydelsesfulde.
Negativt betragtet kan du have tendens til at være fysisk besiddende over for din kæreste med
alle de problemer, som en spirende jalousi kan afstedkomme.
|