Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Hans-Hinrich Taeger [Adb'
Kort Horoskop - Ungdom
for Hans-Hinrich Taeger [Adb], født 15 Oktober 1944
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Introduktion
Ascendanten i Vægten *Solen i Vægten *Solen i 1. hus *Solen i konjunktion med Ascendanten *Månen i Jomfruen *Månen i 11. hus *Venus i Skorpionen *Venus i 2. hus *Mars i Skorpionen *Mars i 1. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en forkortet udgave af "Youth Horoscope" (på engelsk).
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 15 Oktober 1944 kl. 6:35 i Goerlitz,.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant, det opstigende tegn, står også i Vægt, og din Måne står i Jomfru.

til top

Ascendanten i Vægten

Med dette opstigende tegn virker du sandsynligvis tiltrækkende på andre og er sikkert populær. I stedet for at bruge karakterstyrke til at overtale andre til at gøre tingene på din måde bruger du din charme.

Du afskyr ubehageligheder af enhver art, så du gør dit bedste for at bevare freden.

Den samme trang får dig til at klæde dig elegant, måske endda modepræget. Muligvis vil du tidligt udvikle en sans for kunst, musik og litteratur.

Med din trang til at være til behag bør du sørge for, at du ikke går på kompromis med ting, som er vigtige for dig. Sommetider er det nødvendigt at kæmpe, og du bør lære, hvornår og hvordan du skal gøre det.

til top

Solen i Vægten

Du er varm og kærlig, og du nyder at være sammen med mennesker. Du er imidlertid ikke tilbageholdende, faktisk har du en ganske stærk vilje og er ofte den i en gruppe, som får tingene til at ske.

Du holder af smukke ting og føler mishag ved alt, der er grimt. Din forkærlighed for skønhed gælder ikke kun dig selv. Du foretrækker smukke hjem og møbler, behagelige omgivelser og endda kunst og musik, hvor din smag kan være usædvanligt veludviklet.

Når du skal træffe en afgørelse, har du meget tit rigtig svært ved at beslutte dig. Det skyldes, at du ser begge sider af en sag meget klart, og du har svært ved at vælge mellem dem. Din evne til at se begge sider af en sag gør dig til en vældig god fredsmægler, når andre kommer op at skændes, for du kan også få dem til at se tingene fra begge sider.

til top

Solen i 1. hus

Du ejer en stærk personlighed, som straks gør indtryk på andre mennesker. Du er viljestærk og energisk. Problemet er, at du måske ikke lader mennesker omkring dig være sig selv. Ikke desto mindre så har de ret til at hævde sig, og du bør give dem muligheden.

Din store selvtillid kan være meget nyttig, blot du kender dine begrænsninger.

Du er fysisk stærk og burde have et godt helbred. Hvis du kan lære at acceptere dine begrænsninger og styre din energi ordentligt, vil du kunne udrette en hel del.

Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 12 og tolkes derfor i hus 1.

til top

Solen i konjunktion med Ascendanten

Du har en meget stærk personlighed, og når du træder ind i et lokale, vil alle være klar over det. Du ønsker at være leder af gruppen, den som alle aktiviteter kredser om. Selvom du kan være meget charmerende og indtagende, kan din holdning også gøre mennesker meget vrede. Du bør koncentrere dig om at lære dig selv og dine begrænsninger at kende så nøje som muligt.

Du har muligvis problemer med at omgås autoriteter, for selv som barn ønsker du at være din egen boss.

Dit mest positive træk er din grundlæggende ærlighed; du respekterer ægte fortrin hos andre og er villig til at udvikle dine egne.

Mennesker oplever, at du inderst inde er meget godhjertet, og som regel vil de synes om dig. Og din stræben efter ægte succes vil til sidst betyde, at du også vinder deres respekt.

til top

Månen i Jomfruen

Du er et ret alvorligt, men sædvanligvis muntert menneske. Når du erkender, at der er noget, du skal gøre, så er du villig til at gå ud og gøre det. Du kan lide at fremstille ting og kan blive ganske god til det, da du arbejder meget omhyggeligt.

Du er sirlig og kan lide at have orden omkring dig hele tiden. Det generer dig, når tingene ikke er på plads. Du er optaget af dit helbred, og du følger de bedste sundhedsvaner, du kender.

Når du er sammen med andre, holder du dig for dig selv, for du er en anelse sky. Du bør lære at anerkende dine egne fortrin og ikke være så selvkritisk.

Du kan lide at være til nytte og at hjælpe andre, for det giver dig følelsen af at være mere værdifuld. Men sørg for at du virkelig har lyst til at gøre disse ting, for hvis du gør dem modvilligt, vil folk ikke få ret meget ud af det.

til top

Månen i 11. hus

Du har et stærkt behov for venner, som støtter dig i alt, hvad du foretager dig, og som gør dig bedre tilpas ved dig selv.

Dit humør vil have en stærk indflydelse på forløbet af dine venskaber. Men pas på ikke at optræde inkonsekvent over for dine venner og gøre dem forvirrede med hensyn til dine følelser for dem.

De mål, du sætter dig i livet, vil være stærkt påvirkede af de holdninger, du lærer som ung. Pas på at du ikke låses alt for fast i dine holdninger, for det kan forhindre dig i at udnytte dine forskellige muligheder, når du bliver ældre.

til top

Venus i Skorpionen

Du har nogle meget intense følelser over for mennesker; enten kan du vældig godt lide dem eller også slet ikke.

Kun dybe forhold giver mening for dig. Du har en smule vanskeligt ved at fortælle en person, at du kan lide ham eller hende, for du er bange for at blive afvist. Du har svært ved at sætte ord på følelserne, fordi de forekommer så komplicerede. Og det forholder sig da også sådan, at ikke alle vil kunne forstå dig og dine følelser, men det bliver du bare nødt til at acceptere.

til top

Venus i 2. hus

Du elsker at eje smukke ting og at være omgivet af komfort og luksus. Følgelig vil pengene løbe hurtigt gennem fingrene på dig, for når du ser noget, du ønsker dig, så køber du det.

Positivt set vil du, hvis du lærer at udvise god smag og forstandighed, kun købe ting, som er deres pris værd.

Prøv at lade være med at give efter for hvert eneste begær og lune.

til top

Mars i Skorpionen

Du har en stærk vilje, og du lader andre vide, hvad du ønsker. Men du virker ikke specielt pågående, blot vedholdende. Hvis et andet menneske gør dig vred, farer du ikke straks i flint, men brænder langsomt og længe. Folk ved imidlertid, at du er vred, for du vil sandsynligvis fremkomme med nogle sarkastiske og bitre bemærkninger.

Men intensiteten i din vrede kan dog også, selvom den holdes inden for vesten, virke temmelig skræmmende på andre, hvis følelser måske ikke er lige så stærke som dine.

Om nødvendigt er du en fighter, selvom du ikke opsøger kampen. Men når du ender i kamp, vil du slås med krop og sjæl.

Du forholder dig meget emotionelt til omverdenen, og der er meget få ting, som du ikke reagerer på.

til top

Mars i 1. hus

Du er meget energisk og selvhævdende, og du står aldrig af under en konflikt. Faktisk kan du endda opsøge konflikter, hvor der ingen er. Vær på vagt over for denne tendens, for mennesker vil sandsynligvis afsky dig for det.

Hvis du befinder dig i en lederposition, hvilket meget vel kan ske, vil du forestå ledelsen meget energisk.

Du er ganske impulsiv og ekstremt rastløs. Men hvis du skal arbejde meget hårdt med noget, som kræver en stor portion fysisk energi, nyder du det.

Lær at give dig tid til at forstå andre menneskers synspunkter. Du er tilbøjelig til kun at have blik for dine egne og blive vred, hvis nogen udfordrer din overbevisning.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Ungdom
for Hans-Hinrich Taeger [Adb] (mand)
født den 15. oktober 1944 lokaltid: 6:35
i Goerlitz, Germany U.T.: 05:35
14e59, 51n09 sid. tid: 08:09:27

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 21°44'28 slutningen af hus 12 direkte
Måne Jomfru 29°50'04 i hus 11 direkte
Merkur Vægt 17°42'46 i hus 12 direkte
Venus Skorpion 20°50'07 i hus 2 direkte
Mars Skorpion 1°10'13 i hus 1 direkte
Jupiter Jomfru 17°10'01 i hus 11 direkte
Saturn Krebs 10°43'43 i hus 9 stationær (R)
Uranus Tvilling 12°50'23 i hus 8 retrograd
Neptun Vægt 4°38'54 i hus 12 direkte
Pluto Løve 10°06'09 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Krebs 23°26'25 i hus 9 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 22°52'15
2.Hus Skorpion 19°22'30
3.Hus Skytte 22°18'52
Imum Coeli Vandbærer 0°10'19
5.Hus Fisk 4°38'11
6.Hus Vædder 1°53'38
Descendant Vædder 22°52'15
8.Hus Tyr 19°22'30
9.Hus Tvilling 22°18'52
Medium Coeli Løve 0°10'19
11.Hus Jomfru 4°38'11
12.Hus Vægt 1°53'38

Større aspekter
Sol Konjunktion Merkur 4°02
Sol Konjunktion Ascendant 1°08
Måne Konjunktion Neptun 4°49
Måne Sekstil Medium Coeli 0°20
Merkur Trigon Uranus 4°52
Merkur Konjunktion Ascendant 5°09
Venus Sekstil Jupiter 3°40
Mars Kvadrat Medium Coeli 1°00
Jupiter Kvadrat Uranus 4°20
Uranus Sekstil Pluto 2°44
Neptun Sekstil Pluto 5°27
Neptun Sekstil Medium Coeli 4°29
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering