•    
    Planetpositioner
    3-Sep-2015, 07:34 UT/GMT
    Sol10Jomfru29'57"7n38
    Måne13Tyr31'35"12n30
    Merkur7Vægt31'21"5s03
    Venus14Løve34'20"r9n23
    Mars16Løve15'24"17n03
    Jupiter4Jomfru57'32"10n31
    Saturn29Skorpion6'14"18s09
    Uranus19Vædder55'16"r7n10
    Neptun8Fisk20'45"r9s12
    Pluto13Stenbuk5'36"r20s56
    Sand Månek.1Vægt7'36"0n27
    Chiron19Fisk37'34"r0n17
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Usher [Adb], født 14 Oktober 1978
Tekst af Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2015
Introduktion

Solen i Vægten, Månen i Fiskene *Ascendanten står i Jomfruen, Merkur i 3. hus *Saturn i 1. hus *Saturn i konjunktion med Ascendanten *Solen i 2. hus *Venus i 3. hus *Månen i 7. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 14 Oktober 1978 kl. 4:00 i Dallas, Texas.

Dit soltegn er Vægt. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Jomfru, og din Måne står i Fisk.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde. Forklaring

til top

Solen i Vægten, Månen i Fiskene

Du har en stærk fantasi og betydelige kreative evner. Hvis disse ikke bliver kanaliseret ordentligt, kan dine drømmerier og din ubeslutsomhed imidlertid føre dig på vildspor ind i en verden fuld af dunkle forestillinger. Du oplever skønheden ved ting, som andre mennesker kalder normale, er blid i din fremfærd og behandler både mennesker og ideer som skrøbelige genstande. Du har tendens til at lade dig dominere af et stærkere menneske, og hvis sådan et forhold fortsat fungerer til gavn for begge parter, er det helt fint. Men trods bedre vidende følger du ofte uredelige personer og forslag. Din medfølende natur vil ofte fungere til gavn for menneskeheden. Du vil sandsynligvis engagere dig i filantropisk arbejde af en eller anden slags. Men virkeligheden og idealerne blandes på sæt og vis sammen til en tåget sky. I kærlighed underkaster du dig, men er ikke altid oprigtig. Ofte har du svært ved at trække grænsen mellem det naturlige og det kunstige, mellem sandhed og illusion. Nøglen til en mere harmonisk personlighed ligger i at fjerne den tåge, som skygger for dine sanseoplevelser og reaktioner. Prøv at fremelske større åbenhed, både i omgangen med andre og i vurderingen af dig selv.

til top

Ascendanten står i Jomfruen, Merkur i 3. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Jomfruen op i horisonten. Dets hersker, Merkur, er placeret i 3. hus.

Dette tyder på, at du gennem hele livet vil indtage en reserveret, stille, analytisk, kritisk og modtagelig indstilling.

Selvom du ikke er et menneske med meget store ambitioner, så besidder du evnen til at være vedholdende og udfolde ægte snilde.

En vis selviskhed kan bemærkes. Men hvis du er i stand til at imødegå dette træk ved hjælp af din medfødte hjælpsomme og forstående indstilling og bruge dine positive egenskaber til at løse andre menneskers problemer, så vil du kunne leve op til dine højeste spirituelle forpligtelser, og din bevidsthed og opfattelsesevne vil blive udvidet.

Du er ikke bange for at tage fat, men du holder af at foretage dig ting, hvor du bruger dine intellektuelle resurser frem for de mere mekaniske. Der optræder en vis uafhængighed, men lad være med at presse for hårdt på i så henseende, for Jomfruens naturlige miljø er et, hvor personen bliver styret af en magtfuld autoritet, og hvor de vigtigste beslutninger helst skal træffes af andre.

Du er meget opmærksom på detaljer, og dette gør dig til en god arbejdskraft, især i jobs, som kræver stor præcision og iagttagelsesevne. Du ønsker rene linjer, og selvom du ikke har noget imod at omgås andre, så er der noget, du absolut ikke bryder dig om: bestandig indtrængen i dit privatliv. Forretninger og praktiske gøremål bør være meget vigtige i dit liv. Selvom du selvfølgelig ikke skal rådes til at gå imod dine medfødte egenskaber, som gør dig en smule reserveret, kan det dog anbefales, at du, når du er forelsket, giver dig selv lov til at slappe af og være lydhør over for partneren, således at du bliver i stand til at gengælde noget af den kærlighed, som du modtager.

Du kan befinde dig i mange situationer i livet, hvor du vil fungere som rådgiver og vejleder; benyt disse situationer til at udfolde dine kreative evner.

Dit liv vil være orienteret mod at erhverve praktiske kundskaber; du elsker at lære nyt, er lærenem, vågen og intellektuelt aktiv. Din iver efter at undersøge tingene og forske gør dig til en glimrende kandidat til videnskabelig beskæftigelse.

Du er grundlæggende et intellektuelt menneske med stor gennemskuelseskraft og et nøjeregnende behov for præcise detaljer. Din svaghed er en tendens til at bekymre dig og være alt for distræt.

Note: Merkur står teknisk set i slutningen af hus 2 og tolkes derfor i hus 3.

til top

Saturn i 1. hus

Saturn stod i dit 1. hus ved fødslen. Saturns placering her giver dig et konservativt, til tider dystert og selvfornægtende syn på livet. Fordi hver eneste kontakt har meget stor betydning, er du tilbøjelig til at være lidt distanceret og måske endda fjern, så du kan være sikker på, præcist hvor du står. Du kan være genert og føle dig akavet og snerpet over for andre, som synes at tage livet lettere. Den dybde, hvormed du betragter dig selv, vil også karakterisere din måde at forholde dig til andre på.

Du lærte meget tidligt i livet at være selvhjulpen, og du fik ofte overladt et større ansvar end normalt for din alder.

Dit intellekt fungerer konstant og sædvanligvis løsrevet fra øjeblikkets følelser og indskydelser. Logik spiller en vigtig rolle i din tankegang. Storslåede planer og teorier har ikke din store interesse.

Når du først har accepteret dine egne begrænsninger og lever op til dine udfordringer og ansvar med en fornemmelse af formål, kan du få succes på det felt, som du måtte vælge. Dit helbred er i almindelighed godt, blot du får tilstrækkeligt med motion til at løsne op for spændingerne.

til top

Saturn i konjunktion med Ascendanten

Saturns konjunktion med Ascendanten tyder på, at du er konservativ og selvdisciplineret. Du har tendens til at være genert ved at skulle hævde dig, hvorfor andre mennesker kan komme til at tro, at du er ligeglad med dem.

Din mangel på selvtillid vil til sidst blive erstattet af selvsikkerhed, efterhånden som du ved erfaringens hjælp lærer at forstå dig selv. Du ejer ikke den aggressive drivkraft, som gør indtryk på folk ved det første møde, men du udstråler pålidelighed, og de lærer at stole på dig.

Du er dygtig til at mobilisere dine resurser og vil med sikkerhed nå dine mål, men du undervurderer dine evner.

Du er næsten for ansvarlig og vil aldrig svigte nogen, som er afhængige af dig. Lær at holde mere af dig selv, så du kan komme til at føle, at du fortjener de gode ting i livet, som du arbejder så flittigt på at opnå. Du kan blive et offer for personer, som udnytter din manglende vilje til at slås for egne rettigheder, men den slags hændelser glemmer du aldrig.

til top

Solen i 2. hus

Solen stod i dit 2. hus ved fødslen. Denne placering gør økonomiske forhold - og fysisk erobring og besiddelse - til den centrale drivkraft i dit liv.

Det er en decideret nødvendighed, at du retter opmærksomheden mod at opnå materiel tryghed. Forpligtelsen til at give udgør stadig en reel vanskelighed for dig, som du må lære at håndtere.

Du bør nyde din egen velstand og tillige lære dig selv den kunst at give til andre. Du ønsker at blive respekteret i økonomiske situationer og kan godt lide at blive anset for at være et menneske, som er selvberoende.

Du har en god portion tillid til egne evner; du tror, at uanset hvad der sker, så vil du altid overleve økonomisk. Denne indflydelse fra Solen giver stærke løfter om succes i livet.

Dine svagheder i forbindelse med penge indbefatter en tendens til at være meget demonstrativ og et begær efter penge på grund af den magt, de giver. Når du bliver mere moden, vil mulighedernes døre åbne sig for dig ved hjælp af personer, som er højt placeret i regeringen. Gå ikke glip af denne chance.

til top

Venus i 3. hus

Venus stod i dit 3. hus ved fødslen. Du er meget interesseret i skabende kunst, og dine tanker og ord er omgivet af en aura af skønhed, smag og gode proportioner. Dit sind fornemmer faktisk de følelser, som er forbundet med naturen og de højere aspekter af alt menneskeligt. Venus på dette sted varsler om nogle behagelige og venlige relationer til familiens medlemmer; dit intellekt er sympatisk, ungdommeligt og tiltalende.

Nøglen til en bedre forening af dine mentale og følelsesmæssige funktioner ligger i en uddybelse af dine personlige relationer og en evne til at vende sig indad, så du kommer til at kende verden bedre ved hjælp af ægte selvindsigt.

til top

Månen i 7. hus

Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.

Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.

til top


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Usher [Adb] (mand)
født den 14. oktober 1978 lokaltid: 4:00
i Dallas, TX (US) U.T.: 09:00
96w48, 32n47 sid. tid: 04:03:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 20°39'53 i hus 2 direkte
Måne Fisk 26°26'10 i hus 7 direkte
Merkur Skorpion 0°14'01 slutningen af hus 2 direkte
Venus Skorpion 22°31'44 i hus 3 direkte
Mars Skorpion 16°46'38 i hus 3 direkte
Jupiter Løve 6°17'09 slutningen af hus 11 direkte
Saturn Jomfru 9°42'19 i hus 1 direkte
Uranus Skorpion 15°07'41 i hus 3 direkte
Neptun Skytte 16°08'31 i hus 4 direkte
Pluto Vægt 16°45'40 i hus 2 direkte
Sand Måneknude Jomfru 26°41'58 i hus 1 direkte
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Jomfru 5°11'18
2.Hus Vægt 0°41'39
3.Hus Skorpion 0°19'48
Imum Coeli Skytte 2°48'38
5.Hus Stenbuk 5°37'34
6.Hus Vandbærer 6°42'28
Descendant Fisk 5°11'18
8.Hus Vædder 0°41'39
9.Hus Tyr 0°19'48
Medium Coeli Tvilling 2°48'38
11.Hus Krebs 5°37'34
12.Hus Løve 6°42'28

Større aspekter
Sol Sekstil Neptun 4°31
Sol Konjunktion Pluto 3°54
Måne Trigon Venus 3°54
Merkur Sekstil Ascendant 4°57
Venus Konjunktion Mars 5°45
Mars Konjunktion Uranus 1°39
Saturn Sekstil Uranus 5°25
Saturn Konjunktion Ascendant 4°31
Neptun Sekstil Pluto 0°37
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt