Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Juli 2014
for Dave Pallone [Adb], født 5 Oktober 1951
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Magtkampe * Pluto kvadrat Sol: * Begyndelsen af februar 2013 indtil begyndelsen af december 2014:

Ved et vendepunkt * Uranus kvadrat Uranus: * Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015:

Erhvervsmæssig kulmination * Jupiter konjunktion MC: * Fra 2. juli 2014 til 11. juli 2014:

Relativt ubesværet * Jupiter trigon Måne: * Fra 18. august 2014 til 28. august 2014:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Fra 21. august 2014 til 30. august 2014:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 5 Oktober 1951 kl. 6:51 i Waltham, Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Vægt, og din Måne er i Skytte.

til top

Pluto kvadrat Sol: Magtkampe

Begyndelsen af februar 2013 indtil begyndelsen af december 2014: Denne påvirkning betyder en afprøvning af din styrke og den energi, hvormed du har etableret dig som person i verden. Denne afprøvning kan antage mange former, men den vil under alle omstændigheder kræve, at din fornemmelse af din egen personlighed er nogenlunde klar; med andre ord, du bør vide, hvad og hvem du selv er. Hvis du dybest set ikke rigtig kender dig selv, så vil energien fremkalde en krise, som vil afstedkomme store forandringer i din tilværelse.

En af de former, energien kan antage, er en afprøvning af din selvkontrol under dit arbejde med at skabe dig en position i tilværelsen. Energien stimulerer dine ambitioner og dit ønske om magt langt ud over rimelighedens grænser. Hvis din personlighed indeholder nogen antydning af hensynsløshed, så vil du kunne gøre hvad som helst for at eliminere den modstand, der dukker op i øjeblikket. Men samtidig vil der være kræfter i din omverden, som meget ihærdigt forsøger at standse dig. For at overvinde disse kræfter, som er rettet imod dig, må du udvise en ekstrem skånselsløshed. På den anden side kan du også være fuldkommen klar over, hvad du behøver for at lykkes i dit forehavende og kun stile efter dette, hvorfor du vil være villig til at indgå kompromiser og gøre din egen succes til en succes for alle andre også. Dette vil være den rette kurs at vælge, men desværre optræder en sådan tilpasningsevne sjældent.

Hvis du er en mere tilbageholdende person, kan du opleve perioden helt anderledes. I stedet for at selv at være den, der befinder sig på et power trip, kan du blive udsat for en anden, som er det. Også her må du vurdere dine rettigheder og behov som person meget nøje og vide at forsvare dem. Problemet her er ikke, at du vil kunne overtræde dine beføjelser, men at andre gør det. Du bør tage kampen op eller i det mindste yde modstand. Sådanne magtkampe vil have størst chance for at opstå i forbindelse med dit arbejde, og sandsynligvis i forhold til autoritetspersoner.

Denne energi kan også dukke op i de ydre forhold i dit liv. Du kan være omgivet af sammenbrud og opløsning på alle sider som et ydre tegn på dit behov for indre genopbygning.

til top

Uranus kvadrat Uranus: Ved et vendepunkt

Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015: Denne påvirkning er et tegn på de forandringer, som finder sted i øjeblikket, hvor du nærmer dig "den tredje alder". Der er ofte en krise forbundet med denne påvirkning, hvor du pludselig indser, at du er ved at blive gammel. For godt og vel énogtyve år siden, da Uranus stod i opposition til din fødsels-Uranus, stod du konfronteret med en kritisk reorientering. På det tidspunkt var det meningen, at du skulle vende opmærksomheden indad mod dine indre værdier, dem der havde stor betydning for dig alene. Hvis du klarede denne udfordring på en god måde, vil denne periode ikke blive synderlig ophidsende. Din personlige tilværelse vil være tilstrækkelig righoldig til, at du vil vide, hvordan du skal klare dig i de kommende år.

Et alment problem for mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, er, at de ikke har nogen som helst forestilling om, hvad de skal bruge deres nye frihed til. Arbejdet er det eneste, de kender til, og når det ophører, slutter deres tilværelse effektivt. Det er denne krise, som denne energi repræsenterer. Du må indse, at rigdommen i dit liv ikke udelukkende stammer fra dine resultater i arbejdets og samfundets ydre verden, men også fra din viden og indsigt i livet.

til top

Jupiter konjunktion MC: Erhvervsmæssig kulmination

Fra 2. juli 2014 til 11. juli 2014: Denne tid udgør et kulminationspunkt, hvor du gør en øget indsats for at realisere dine ambitioner, enten i forbindelse med dit arbejde eller på andre områder. Og dine bestræbelser synes at bære frugt mere ubesværet end på noget andet tidspunkt. Derfor har du det bedre med dig selv og din tilværelse end ellers, og du føler tillid til, at du kan klare alt, hvad der måtte vise sig.

Er du selverhvervende, bør du passe på ikke at udvide for hurtigt eller overvurdere dine evner. Du kan ende med at blive sårbar over for de vanskeligheder, der måtte komme senere. Sørg for, at alle udvidelser bliver omhyggeligt planlagt, og at du har sikret dig imod fremtidige vanskeligheder.

En anden negativ effekt af denne energi kan melde sig, såfremt du ikke får den anerkendelse, du føler, at du fortjener. Hvis andre ikke åbent anerkender dig, kan du føle dig snydt og fortsat forsøge at opnå den status og de privillegier, som du mener, du fortjener. Selv i situationer, hvor du faktisk modtager anerkendelse, kan du opføre dig arrogant og selvbehageligt. Vær på vagt over for dette, for det vil afstedkomme en negativ energi, som kan føre til dit totale sammenbrud, når denne energi ikke længere er virksom.

Generelt vil dit aktivitetsområde blive udvidet i denne tid, og du vil antagelig møde nye menesker fra andre dele af landet, ja måske ligefrem fra andre dele af verden. De kan dukke op i forbindelse med dine udvidede aktiviteter, eller du kan rejse til deres verden. Alt dette vil formentlig snarere forekomme i forbindelse med dit arbejde end i forbindelse med dit privatliv.

til top

Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet

Fra 18. august 2014 til 28. august 2014: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.

Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse med religion end af decideret mystiske emner.

Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af tilfredshed og indre harmoni.

til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Fra 21. august 2014 til 30. august 2014: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top


Kort Horoskop - Prognose Juli 2014 til December 2014
for Dave Pallone [Adb] (mand)
født den 5. oktober 1951 lokaltid: 6:51
i Waltham, MA (US) U.T.: 11:51
71w14, 42n23 sid. tid: 07:59:28

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 11°25'59 i hus 12 direkte
Måne Skytte 8°17'44 i hus 2 direkte
Merkur Vægt 5°12'08 i hus 12 direkte
Venus Jomfru 4°06'58 i hus 11 direkte
Mars Jomfru 0°17'44 i hus 10 direkte
Jupiter Vædder 8°49'59 i hus 6 retrograd
Saturn Vægt 6°13'19 i hus 12 direkte
Uranus Krebs 13°53'23 i hus 9 direkte
Neptun Vægt 18°58'31 i hus 12 direkte
Pluto Løve 20°59'16 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Fisk 9°26'04 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 23°15'22
2.Hus Skorpion 20°49'34
3.Hus Skytte 22°48'35
Imum Coeli Stenbuk 27°46'52
5.Hus Fisk 1°14'59
6.Hus Fisk 29°53'04
Descendant Vædder 23°15'22
8.Hus Tyr 20°49'34
9.Hus Tvilling 22°48'35
Medium Coeli Krebs 27°46'52
11.Hus Jomfru 1°14'59
12.Hus Jomfru 29°53'04

Transitter
Pluto kvadrat Sol Begyndelsen af februar 2013 indtil begyndelsen af december 2014
Uranus kvadrat Uranus Begyndelsen af april 2014 indtil begyndelsen af marts 2015
Jupiter konjunktion MC Fra 2. juli 2014 til 11. juli 2014
Jupiter trigon Måne Fra 18. august 2014 til 28. august 2014
Jupiter trigon Jupiter Fra 21. august 2014 til 30. august 2014
Jupiter konjunktion Pluto Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015

Langtidsanalyse, af Liz Greene
Annoncering
Annoncering