Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 2 Maj 1950 kl. 10:26 i Dayton OH,
Alaska.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Krebs, og din Måne står i Skorpion.
Ascendanten i Krebsen
Du er et meget følsomt menneske og meget knyttet til velkendte omgivelser. Når du møder nye
mennesker, er du venlig nok, men du giver dig ikke til at tale om dine indre følelser, før du har
fået et godt kendskab til personen. Men når først du har besluttet dig for at stole på et
menneske, så nærer du fuldkommen tillid til vedkommende.
Det sted, hvor du bor som barn og ung, vil altid være vigtigt for dig.
Hvis du føler en indre tryghed og selvtillid, kan du være et gavmildt menneske, som altid er
villigt til at give af sig selv.
På de områder, hvor du mangler selvtillid, er det et alvorligt problem. Din sensitivitet gør det
svært for dig at modtage kritik eller hårde ord fra nogen, især fra dem du holder af. Når du
bliver såret, trækker du dig ind i dig selv og undgår andre.
Solen i Tyren
Du er meget tålmodig og kan lide at gøre tingene langsomt, så du kan se, hvad der rent faktisk
foregår.
Du holder af at have det behageligt. Med din forkærlighed for komfort og behagelighed vil du
måske forsøge at undgå besværlige situationer, men i virkeligheden har du brug for den type
oplevelser for at blive mere moden.
Andre mennesker vil formentlig kunne lide dig, fordi du er kærlig; du har nemt ved at give og
modtage kærlighed. Men hvis andre forsøger at udnytte din fredsommelighed, opdager de hurtigt, at
når først din vrede er vakt, er den ikke nem at dæmpe ned igen.
Du har svært ved at arbejde for abstrakte mål. Du har ikke noget imod at arbejde længe for
resultater, som du ønsker dig, men du er nødt til at kunne forstå disse resultater og at kunne
forholde dig til dem.
Solen i 10. hus
Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har
svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du
fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.
Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre
menneskers autoritet.
Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre
tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.
Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og
hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at
være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.
Månen i Skorpionen
Du har nogle meget intense følelser, som kan udgøre en stærk drivkraft i dit liv. Men du kan
måske have svært ved at forstå dine følelser, fordi de er så komplicerede og dybe. Du ønsker, at
hele dit liv skal være intenst og meget dybfølt.
Hvis du ikke modtager betydelig bekræftelse fra andre mennesker, som står dig nær, vil du føle
dig ensom og misforstået.
Du er meget glad for alt, der er hemmeligt og mystisk, f.eks. historier om det overnaturlige. Dit
behov for at lære dit inderste jeg at kende vil også hjælpe dig med at komme til at forstå andre
mennesker.
Men prøv at undgå at blive fuldkommen opslugt af dine følelser. Det er bedst ikke at tage dem alt
for højtideligt.
Månen i 5. hus
Du udtrykker dig gennem dine følelser, som er meget stærke og livfulde.
Du elsker at more dig, og som underholdning holder du af spil, fortællinger og
fjernsynsprogrammer, som appellerer til dine følelser.
Du forstiller dig ikke med hensyn til dine stærke sympatier og antipatier. Det er vigtigt for dig
at være ærlig vedrørende dine følelser.
Sommetider kan du i en meget optimistisk stemning finde på at løbe en risiko, som virkelig er
tåbelig. Til tider kan du også lade dig rive med af følelserne, og det kan være svært for andre
at håndtere.
Venus i Fiskene
Som den drømmende og fantasifulde person du er, holder du af bøger, som appellerer til din
romantiske sans for eventyr. Ofte virker dine private fantasier langt mere interessante og
smukkere end virkeligheden, men du bliver nødt til at lære også at håndtere virkelighedens
verden.
Det positive ved dette er, at du har en meget kreativ fantasi, som kan være særdeles nyttig ved
alle former for kunstnerisk arbejde eller design.
Du er meget uselvisk over for mennesker, som du holder af. Du ønsker det bedste for dem og vil
give af dig selv, når som helst en ven har brug for hjælp. Dit eneste problem er, at du måske
bruger en masse energi og opmærksomhed på mennesker, som ikke rigtig er det værd. Det ville være
godt, om du kunne være en smule mere omhyggelig, når du vælger dine venner.
Venus i 9. hus
Du nyder alle aktiviteter, som giver dig mulighed for at udvide arten og omfanget af dine
oplevelser. Du nyder at rejse til nye og anderledes steder og få kendskab til tankegange, som
adskiller sig fra dem, du kender.
Du holder også af at sammenholde forskellige ideer og begreber med hinanden ud fra en sans for
harmoni, fordi de synes at høre sammen, og ikke blot fordi de er forbundet logisk med hinanden.
Du tiltrækkes udelukkende af tankegange, som også involverer det menneskelige følelsesliv. For
dig er skønhed en grundlæggende side af tilværelsen, sådan som denne burde være.
Mars i Jomfruen
Du er omhyggelig med, hvad du foretager dig, for du føler, at hver eneste handling bør overvejes
nøje, og hvert eneste skridt bør have et formål.
Du vil ret hurtigt lære at udføre de opgaver, som skal udføres, før du kaster dig ud i
aktiviteter, som du nyder. Og du vil kræve, at andre gør det samme, for du bryder dig ikke om
uansvarlighed, hverken hos andre eller hos dig selv.
Men prøv på ikke at være alt for kritisk over for andre. Prøv at være mere tolerant over for
deres måder at gøre tingene på og vær ikke så sikker på, at din opfattelse af, hvad der er
perfekt, er den eneste mulige. Andre kan have deres egen måde at yde en indsats på, ligesom du
har din.
Mars i 3. hus
Du har et meget aggressivt intellekt, så du kan lide at debattere og diskutere med folk,
sædvanligvis dog ikke i form af alvorlige stridigheder, men som en venlig diskussion.
Heldigvis arbejder dit intellekt ret hurtigt, og du har masser af mental energi. Men mist nu ikke
din nysgerrighed efter svarene, fordi du koncentrerer al din energi om at vinde diskussionen.
Når du taler med andre, bør du være omhyggelig med, hvordan du siger tingene, for du har tendens
til at være påståelig, også selvom der slet ikke er noget at slås om.
|