Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 14 April 1930 kl. 11:30 i Livorno,
Italy.
Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Krebs, og din Måne står i Skorpion.
Ascendanten i Krebsen
Du er et meget følsomt menneske og meget knyttet til velkendte omgivelser. Når du møder nye
mennesker, er du venlig nok, men du giver dig ikke til at tale om dine indre følelser, før du har
fået et godt kendskab til personen. Men når først du har besluttet dig for at stole på et
menneske, så nærer du fuldkommen tillid til vedkommende.
Det sted, hvor du bor som barn og ung, vil altid være vigtigt for dig.
Hvis du føler en indre tryghed og selvtillid, kan du være et gavmildt menneske, som altid er
villigt til at give af sig selv.
På de områder, hvor du mangler selvtillid, er det et alvorligt problem. Din sensitivitet gør det
svært for dig at modtage kritik eller hårde ord fra nogen, især fra dem du holder af. Når du
bliver såret, trækker du dig ind i dig selv og undgår andre.
Solen i Vædderen
Du er meget energisk og livfuld. Du er tilbøjelig til at blive utålmodig, hvis tingene ikke går
så hurtigt, som du ønsker. Dette kan bevirke, at du bliver totalt opslugt af din egen verden,
fordi du ikke forholder dig tilstrækkeligt til andre mennesker. Du kan tænke selv, og du er
ligeglad med, om andre er enige med dig.
Du vil gerne være den første til alting, og ofte tager du chancer, som andre anser for ukloge.
Pas blot på at du undgår de virkelige problemer og prøv at lytte til, hvad andre har at sige; i
virkeligheden prøver de måske på at hjælpe dig.
Du bliver ret nemt vred, men du bærer ikke nag. Når du er vred, handler du imidlertid overilet og
kan komme til at sige ting, som du senere fortryder.
Når du taler med folk, foretrækker du at sige tingene enkelt og direkte. Pas blot på at du ikke
er så ligefrem, at du sårer andres følelser.
Solen i 10. hus
Du er et menneske, som ønsker at udrette noget stort i verden og at styre din egen skæbne. Du har
svært ved at følge andres ordrer, medmindre du respekterer den pågældende person. Hvis du
fordyber dig i dit arbejde, vil du kunne udrette en hel del.
Mens du er ung, vil disse træk imidlertid gøre det vanskeligt for dig at acceptere andre
menneskers autoritet.
Dit forhold til din far er meget vigtigt. Du vil blive meget påvirket af hans måde at gøre
tingene på, selvom du nu og da vil være uenig med ham og forsøge at gøre oprør.
Du ønsker at vide, hvad verden handler om, hvad der er vigtigt set med offentlighedens øjne, og
hvad der generelt anses for betydningsfuldt. Blandt mennesker på din egen alder vil du forsøge at
være en leder, og dine jævnaldrende vil se op til dig.
Månen i Skorpionen
Du har nogle meget intense følelser, som kan udgøre en stærk drivkraft i dit liv. Men du kan
måske have svært ved at forstå dine følelser, fordi de er så komplicerede og dybe. Du ønsker, at
hele dit liv skal være intenst og meget dybfølt.
Hvis du ikke modtager betydelig bekræftelse fra andre mennesker, som står dig nær, vil du føle
dig ensom og misforstået.
Du er meget glad for alt, der er hemmeligt og mystisk, f.eks. historier om det overnaturlige. Dit
behov for at lære dit inderste jeg at kende vil også hjælpe dig med at komme til at forstå andre
mennesker.
Men prøv at undgå at blive fuldkommen opslugt af dine følelser. Det er bedst ikke at tage dem alt
for højtideligt.
Månen i 4. hus
For at være på toppen er du nødt til at have et fredeligt hjemmeliv, for det betyder
følelsesmæssig tryghed for dig. Når du føler dig stærk og tryg, er du meget venlig og sensitiv
over for andre menneskers følelser. Men hvis du føler dig nedtrykt eller utryg, er du tilbøjelig
til at trække dig ind i din egen private verden.
Din mor er meget vigtig for dig, og du har brug for at være tæt på hende.
Du er interesseret i fortiden, og måske bliver du en ivrig studerende af historien, især
historien om din egen families oprindelse og baggrund.
Venus i Tyren
Du er et meget varmt menneske, som danner varige bånd til andre. Det eneste problem er, at du
ønsker, at den ven, som du er sammen med, udelukkende skal være opmærksom på dig. Du kommer til
at lære at være mindre besiddende.
Du er meget glad for smukke ting og luksus.
Prøv at lade være med at forkæle dig selv for meget, ikke blot når det gælder madvarer, men også
indkøb af ting. Du må indse, at du må arbejde for at få de ting, du ønsker, også selvom de synes
at komme lidt nemmere til dig end til så mange andre. Mennesker holder tilstrækkeligt af dig til,
at de er villige til at gøre dig visse tjenester, hvilket kan styrke din tendens til dovenskab.
Men du bør selv tage affære og ikke gøre dig afhængig af andre.
Venus i 10. hus
Dette betyder sædvanligvis, at du har et varmt forhold til din far eller til din mor, hvis hun
har påtaget sig faderrollen i dit liv. I begge situationer vil den pågældende forælder lære dig
om tilværelsen på en så varm og kærlig måde, at du lærer at opfatte verden som smuk og venlig.
Når du bliver ældre, vil den karriere, du vælger, sandsynligvis afspejle din sorgløse oplevelse
af tilværelsen. Hvis du er et mere alvorligt indstillet menneske, kan din karriere indebære et
arbejde med andre på en eller anden måde. Du burde være god til det, for du er den fødte
diplomat.
Mars i Fiskene
Du er temmelig følsom, og hvis du ikke føler dig glad, har du ikke ret meget energi.
Du har svært ved at optræde selvhævdende. Du lader muligvis andre mennesker udnytte dig, fordi du
er usikker på, om du har ret til at gå videre med dine egne planer. Måske viger du tilbage for
mennesker, som er dominerende, hvilket kan få dig til at ignorere deres handlinger eller forsøge
i al hemmelighed at snige dig uden om dem. Sidstnævnte tendens skal du holde et vagtsomt øje med.
Hvis du forsøger at slippe af sted med at handle bag ryggen på andre, vil du gradvist undergrave
deres tillid til dig.
Efterhånden som du bliver ældre og mere selvsikker, vil du være i stand til at optræde mere
selvsikkert og gøre ting for andre med færre tanker på dig selv.
Dette betyder ikke, at du ikke kan få succes; du har lige så mange muligheder for succes som alle
andre.
Mars i 9. hus
Du er stærkt knyttet til dine egne synspunkter, og hvis du bliver udfordret, vil du kæmpe hårdt
for dine meninger. Men det er langt mere sandsynligt, at du vil kæmpe for et ideal end for dig
selv. På den ene side kan du være ganske selvretfærdig og snævert fanatisk i dine standpunkter,
men du kan også være modig i forsvaret af rettighederne for dem, der trædes under fode.
Du engagerer dig ikke kun mentalt; du handler ud fra det, du tror på. Gør et forsøg på ikke at
blive så opslugt af dine egne synspunkter, at du end ikke vil overveje andres.
Når du bliver ældre, vil du muligvis have lyst til at rejse rundt og se lidt af verden, hvilket
kan blive en god oplevelse for dig.
|