Præsentation
Denne rapport er en forkortet udgave af
Prognosehoroskop.
Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af
Prognosehoroskop,
som kan
bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.
I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit
fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i
denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.
ASTRODIENST anbefaler
Årsanalyse
Følger vores liv en forudbestemt kurs, som vi dybest set ikke kan ændre? Hver
eneste ydre hændelse har sin egen betydning og er forbundet med et indre tema,
som vi må forholde os til.
Årshoroskop
Forudsigelse for 12 måneder baseret på dine transitter, ved Robert
Hand.
Langtidsanalyse
Langtidsanalysen for seks år giver dig et kig ind i din psykes langtrækkende
og komplicerede processer.
Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde
version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert
Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-
måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.
Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2013 med følgende fødselsdata:
mand, født 8 Maj 1930 kl. 18:12 i San Francisco, California.
Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Vægt.
Saturn konjunktion Ascendant: Følg tingene op
Begyndelsen af december 2012 indtil midten af september 2013: Dette er en af de mest
betydningsfulde perioder i dit liv. I denne periode vil dine personlige ansvarsområder vokse
betydeligt, og du vil forsøge at skille dig af med alt det i din tilværelse, som ikke er
nødvendigt for at leve op til dem. Derfor vil din dagligdag på én gang blive mere kompliceret
og mere enkel. Du fuldfører bestemte opgaver i dit liv og går ind i en fem-otte års periode
med relativt stilfærdige forberedelser med henblik på en ny start. Du vil fjerne visse
elementer fra din tilværelse og arbejde hårdt på at fuldføre andre.
Under denne påvirkning kan du have mindre bevægelsesfrihed end ellers på grund af presset fra
omstændighederne og ønsket om at få tingene fra hånden. Gamle opgaver, som aldrig er blevet
ført til ende, skal færdiggøres nu. På jobbet kan du blive nødt til at anstrenge dig noget
mere for at få arbejdet gjort. Dine overordnede vil muligvis pålægge dig et større ansvar, end
du selv ville have foretrukket. Her vil formentlig ikke være tale om nogen synderlig munter
periode, men den vil antagelig være ret produktiv. Men start ikke på nogle helt nye projekter,
for om få år vil du måske erfare, at du ikke besidder de tilstrækkelige midler eller psykiske
resurser til at gennemføre dem. Nøjes med at gøre det ufærdige færdigt, og sørg for at
forenkle din tilværelse.
Dine gode personlige kontakter vil antagelig ikke lide noget videre under denne periode, men
de dårlige vil bryde helt sammen. Du vil i de kommende år trække dig tilbage fra alt det i din
tilværelse, som er unødvendigt, eller som stiller sig i vejen for din udvikling.
Prøv at undgå at komme til at opføre en mur imellem dig selv og andre, for det vil der være
stor risiko for i øjeblikket. Pligter, ansvar og forpligtelser over for andre udelukker ikke
personligt tilfredsstillende relationer, selvom du måtte føle det sådan lige nu. Hvis du
unødigt afskærer dig fra andre mennesker, vil du blive ensom og deprimeret. De mennesker, der
hører til i din hverdag, vil få stor betydning for dig nu, især fordi du udelukker dem, der
ikke gør det. Det vil ofte være en god idé at opsøge ældre menneskers selskab og råd, for de
sidder inde med den indsigt og forståelse, som du selv mangler.
Uranus konjunktion Mars: Eksplosiv energi
Slutningen af april 2013 indtil slutningen af marts 2014: Denne påvirkning kalder alle slags
kraftfulde energier frem, som kan virke temmelig forstyrrende, men som bør tages for pålydende
og bearbejdes. Ethvert forsøg på at vige uden om de spørgsmål, denne påvirkning rejser, kan
være katastrofalt, for den repræsenterer nogle eksplosive kræfter, som kan bryde frem på et
hvilket som helst område af din tilværelse.
Psykologisk set kan du blive langt mere irritabel, end du plejer, og have tendens til stærke
vredesudbrud. Omstændigheder i din tilværelse, som du har fundet dig i i årevis, også selvom
de har været uretfærdige, vil nu føles aldeles utålelige. Du vil simpelthen ikke tillade dem
at fortsætte. Selv begrænsninger, som du er blevet pålagt udefra, og som altid har virket
fuldkommen rimelige, kan nu være totalt umulige at bære.
Det, du føler, er i virkeligheden et behov for at hævde din personlighed over for alle de
kræfter, som tidligere har blokeret dens udtryk. Du ønsker at være dig selv og få din
personlighed anerkendt for det, den er, og ikke for det andre forventer, at den skal være. Du
ønsker umiddelbart at foretage dig ting, som du aldrig tidligere har gjort.
Under forudsætning af, at der udvises en vis forsigtighed og selvbeherskelse, kan denne energi
anvendes uhyre kreativt. Det er bydende nødvendigt, at du giver frit løb for de spændinger, du
føler i øjeblikket. En undertrykkelse af energien vil kun medføre endnu større problemer. Hvis
du forsøger at undertrykke denne energi, vil den formentlig dukke op i form af pludselig, akut
sygdom, som kræver operation. Det vil virke, som om din krop kommer til at lide under
virkningerne af de eksplosive energier, som dit sind har nægtet at beskæftige sig med.
Energien kan også sive ud og som regel afstedkomme ubevidste handlinger fra din side, som gør
dig modtagelig for en ulykke. Et eksempel på dette kan være en ubetydelig handling, mens man
kører bil, f.eks. ved at man kører ud fra en sidevej, selvom en bil, der nærmer sig, allerede
er kommet for tæt på. Det skal dog siges, at ulykker ikke i dag forekommer at være de mest
almindelige udtryk for denne energi, for de fleste mennesker møder energien på et mere bevidst
niveau.
Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder
Fra 4. maj 2013 til 13. maj 2013: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og
udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger.
Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige
muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker
må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.
De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan
åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden.
I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er
samtidig også villig til at give mere til verden.
Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil
sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om
den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form
til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning
repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i
livet.
Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig.
Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget,
du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme
ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør
ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage
forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive
eller overanstrenge dig.
Uranus kvadrat Saturn: For enhver pris
Begyndelsen af maj 2013 indtil begyndelsen af januar 2015: Dette er prøvelsernes tid. Bestemte
hændelser vil udfordre din sans for orden, disciplin og pligt, samt din grundlæggende
forestilling om verden. Du kan opleve splittelser, som får dig til at spekulere over, om du
mon overhovedet forstår de ting, der foregår omkring dig. Du kan blive tvunget til at revidere
visse af dine ideer, mens alle funktionsdygtige forestillinger vil overleve denne påvirkning
uden vanskeligheder.
Restriktioner, som du har accepteret, men som ikke har noget egentligt formål i din almene
personlige vækst, kan blive ubærlige i øjeblikket. Hvis du f.eks. har fundet dig i at leve i
et dårligt parforhold på grund af den emotionelle og økonomiske tryghed heri, kan du lige i
øjeblikket opleve, at spændingerne herved er blevet for store. Du vil mærke en pludselig trang
til at bryde fri, koste hvad det vil, også selvom du kommer til at gøre vold på dine egne
normer for almindelig og acceptabel adfærd. Dine handlinger vil overraske andre, som har troet
på din ydre tilkendegivelse af, at alt var i orden. De forventer ikke disse handlinger fra din
side.
Erhvervsmæssigt kan du have vanskeligere end normalt ved at omgås din arbejdsgiver. Hvis
spændingerne bliver for omfattende, kan du få lyst til at skifte job. Men du bør kun foretage
en sådan forandring efter en grundig overvejelse over, hvilken rolle dit nuværende job spiller
for dit egentlige livsmål. Og du bør tænke dig lige så grundigt om, før du beslutter, om du
skal forlade dit parforhold.
Formålet med denne energi er ikke at kuldkaste alt det, du anser for vigtigt i tilværelsen,
men den tvinger dig til at undersøge de faktorer, som er årsagen til, at du ikke udnytter dine
egne evner. Ved at acceptere disse begrænsninger sigter du lavere, end du egentlig fortjener
eller sågar behøver.
Efterhånden som spændingen øges mellem dit ønske om at bryde fri og dit normale ønske om en
vis orden i tilværelsen, kan det rent fysiske pres blive meget intenst. Det er uhyre vigtigt,
at du er i stand til at tale med nogen for at lette på trykket, for det kan virke meget
ødelæggende på din krop.
Uranus konjunktion Uranus: Næste skridt
Slutningen af juni 2013 indtil slutningen af februar 2015: Da denne påvirkning indfinder sig,
når vi er 84 år, betyder den afslutningen på en hel livscyklus med et meget positiv resultat.
Effekten af denne energi er at frigøre dig fra det engagement i verdslige gøremål, som hidtil
har præget din tilværelse - betalingen af regninger og skatter, indgåelse af aftaler o.lign.
Denne påvirkning indikerer nogle forandringer, som tillader dig at se hele tilværelsen sådan
lidt fra oven og så at sige sætte den i relation til evigheden.
Dit perspektiv på tingene bliver kolossalt udvidet, og du vil indse, at denne verden ikke er
den eneste, hvilket på sin side kan få dig til at ændre opfattelse med hensyn til, hvad der
egentlig er vigtigt. Livet er pragtfuldt, men du forstår også nu, at der ligger noget andet
bag. Du kan nyde tilværelsen for det, den er, og alligevel ikke være så knyttet til den, at du
bliver et offer for dens små illusioner og snarer. Denne energi medbringer den højeste form
for visdom og forbereder dig på næste skridt i din udvikling.
Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser
Midten af august 2013 indtil midten af april 2014: Under denne påvirkning kan det være meget
svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig
i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.
I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man
føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling
vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være
uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være
særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe
nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen
nu.
Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere
muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant
til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den
tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der
opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din
tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være
besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og
venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.
Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar
som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige.
Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For
eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-
Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig
et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.
|