Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 8 Maj 1930 kl. 18:12 i San
Francisco, California.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Skorpion, og din Måne står i Vægt.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Skorpionen
Med denne placering er du sandsynligvis i begyndelsen ganske hemmelighedsfuld med hensyn til dine
følelser.
Du reserverer afsløringen af dine sande følelser til dem, der er tæt på dig, dem, som du kan
stole på med hele din følelsesmæssige intensitet. Men når du først er involveret i en kæreste, er
dine fysiske lidenskaber meget stærke.
Seksualiteten kan i bedste fald fuldkommen engagere og overvælde dig. Af den grund kan du
muligvis blive tiltrukket af nogle ukonventionelle former for seksualitet, hvor du styrer
situationen eller bliver styret af den.
Dine følelser er meget intense, men det kan give bagslag, hvis forholdet ikke lykkes. Skulle
dette ske, så prøv at lade være med at bære nag til din tidligere kæreste - nogle forhold
fungerer simpelthen ikke, og det kan ikke bebrejdes nogen af jer.
Solen i Tyren
Du er et sanseligt hverdagsmenneske, når det gælder kærlighed, og besidder både konsistens og
vedholdenhed.
Du er meget hjertelig og generøs over for din kæreste og vil strække dig langt for at overstrømme
partneren med gunstbevisninger. Til gengæld forventer du stor loyalitet og konsekvens frem for
fysisk generøsitet, selvom du foretrækker en fysisk udtryksfuld partner.
Du gør klogt i at vælge en kæreste, som er følelsesmæssigt tilpasningsvillig, for du har ikke
nemt ved at bøje af.
Den ideelle partner for dig vil være en, der nyder seksuel variation, en som kan præsentere dig
for nye og spændende elskovsmåder.
Til forskel fra så mange andre går du sjældent i jalousiens fælde, for du værdsætter din kærestes
følelser for dig højere end teknisk ærbarhed eller trofasthed. Af den grund er du en af de mest
afslappede partnere, et menneske kan have.
Solen i 7. hus
Med denne placering er det vigtigt, at du vælger en partner, som kan være din ligemand i alle
henseender.
Du bør vælge din partner meget omhyggeligt, for du vil have tendens til at blive meget afhængig
af ham eller hende, især når det virkelig gælder. Ligeledes må din kæreste være i stand til at
stole fuldt og fast på dig; forholdet bør være fuldstændig gensidigt, hvis det skal kunne holde.
Dette bør imidlertid indfinde sig helt naturligt, eftersom parforhold generelt udgør det primære
fokus i dit liv.
Månen i Vægten
Du har et særligt talent for at løse andres problemer, for du ser begge sider af en situation
tydeligt.
I et forhold kan du befinde dig på en konstant oprydnings- og forbedringskampagne, som er
gavnlig, men kun indtil et vist punkt. Koncentrer dig om de vanskeligheder, som aktivt plager
jeres forhold.
Du forbedrer det generelle miljø ved at flytte om på tingene, både fysiske genstande og sociale
situationer, og dermed skabe skønhed og en bedre balance.
Verden vil blive ved med at være en interessant udfordring for dig, især hvis du finder en
partner, som er lige så villig til at konfrontere sandheden, som du er, og rede til at håndtere
den direkte og klart.
Månen i 11. hus
Du vil føle dig mest tiltrukket af en kæreste, som har en god portion klasse og dannelse, og du
vil gøre alt, hvad du kan, for at hjælpe den person, du elsker, med at blive mere succesrig i
livet. Din egen tilstedeværelse og stil har faktisk i sig selv denne virkning.
Du har et vist talent for at skabe social harmoni blandt meget forskellige mennesker og kan
omdanne et kedeligt selskab til en god fest. Det er helt fint, at du nyder den slags sociale
situationer, men forsøm ikke de intime øjeblikke alene sammen med din partner.
Hele livet kan du blive ved med nu og da at forny dine forhold til gamle flammer.
Venus i Tvillingerne
Du nyder finfølelse og finesse i forbindelse med kærlighed, og du skatter berøringen fra en
erfaren og hensynsfuld elsker. Jo blidere og mere æterisk den fysiske side af kærligheden er,
desto mere responderer du på den.
Men du værdsætter også at få fortalt, hvor meget du er elsket. Det er imidlertid ikke alle, der
er i stand til at udtrykke deres kærlige følelser så flydende, så lad være med at føle dig
afvist, hvis din kæreste ikke ytrer sin hengivenhed verbalt.
I sin bedste udgave er kærligheden en lykkelig, til tider kompliceret leg med konstant skiftende
stimuli, men bag det hele ligger der et langt mere enkelt følelsesmæssigt fundament af gensidigt
venskab og kammeratskab.
Venus i 8. hus
Du tilstræber forhold, som er meget intense og derfor meget engagerende. Du føler dig muligvis
tiltrukket af mennesker, som virker mystiske eller udfordrende på en eller anden måde, hvilket
kan have både gode og dårlige følger.
Du oplever ikke nogen synderlig tilfredsstillelse ved kærlighedens intellektuelle fælder, og du
kræver masser af fysisk opmærksomhed i et forhold. Derfor vil du være lykkeligst sammen med en
meget demonstrativ elsker, som er opmærksom både på dine fysiske og dine følelsesmæssige behov.
Jo mere du kan fortabe dig i et kærlighedsforhold, især seksuelt, desto mere tilfredsstillende
vil det blive. Pas blot på, at du ikke lader dit liv uden for forholdet komme ud af balance af
den grund.
Mars i Vædderen
Selvom du muligvis ikke er specielt fremfusende i din sociale adfærd, er du sædvanligvis den, der
tager initiativet, når det gælder fysisk kærlighed.
Du er spontan og ivrig, og du kan godt lide at deltage aktivt i elskovslegen. Men midt i al din
iver skal du passe på, at du ikke lader dig rive med og efterlader din partner følelsesmæssigt på
et tidligere stadium i kærlighedsakten. Det er din opgave at lære tilbageholdenhed og
vedholdenhed.
Lad ikke din impulsivitet få dig til at binde dig for tidligt eller handle overilet ud fra enten
kærlighed eller vrede.
Mars i 5. hus
Fordi du forholder dig til sex på en meget åben, næsten munter måde, rummer emnet for dig ikke de
faldgruber, som det gør for så mange andre mennesker i vores temmelig undertrykte kultur.
Faktisk kan du blive totalt forvirret over en, der har et mere indviklet eller ubalanceret syn på
seksualitet.
Du er mest tryg ved en, der er lige så munter og behagelig, som du selv er.
|