•    
    Planetpositioner
    28-Feb-2015, 21:26 UT/GMT
    Sol9Fisk57'58"7s50
    Måne16Krebs47'34"17n14
    Merkur13Vandbærer34'53"17s24
    Venus9Vædder53'37"3n16
    Mars6Vædder48'48"2n15
    Jupiter14Løve51'53"r17n19
    Saturn4Skytte46'15"19s04
    Uranus14Vædder27'10"5n07
    Neptun7Fisk22' 1"9s29
    Pluto14Stenbuk59'19"20s31
    Sand Månek.10Vægt24'37"r4s07
    Chiron16Fisk49' 3"1s07
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Bruce Boxleitner [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Februar 2015
for Bruce Boxleitner [Adb], født 12 Maj 1950
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Højere dimensioner * Uranus opposition Neptun: * Begyndelsen af maj 2014 indtil slutningen af marts 2015:

Selvforbedring * Jupiter konjunktion Pluto: * Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015:

Et spørgsmål om selvbeherskelse * Jupiter kvadrat Sol: * Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

På udkig * Jupiter kvadrat Ascendant: * Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Gensidig styrkelse * Saturn trigon Måne: * Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015:

Individualiteten ignoreres * Pluto kvadrat Neptun: * Slutningen af januar 2015 indtil begyndelsen af december 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 12 Maj 1950 kl. 4:42 i Elgin, Illinois.

Dit soltegn er Tyr. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Tyr, og din Måne er i Vædder.

til top

Uranus opposition Neptun: Højere dimensioner

Begyndelsen af maj 2014 indtil slutningen af marts 2015: Din måde at reagere over for denne energi på vil afhænge af, hvor grundigt du har lært visse af livets lektier. Er du ekstremt materialistisk indstillet og så opslugt af dagligdagens verdslige gøremål, at du er ude af stand til at se eller opfatte noget som helst af en højere karakter - hvad enten det drejer sig om en religion, en ideologi eller noget helt tredje - så vil du komme til at opleve denne periode som umådelig forvirrende. Der vil ske ting, som simpelthen ikke passer ind i dit skema, og du vil blive forvirret og måske handle på en måde, som du selv anser for at være meget uklog. Du kan pludselig give dig til at jagte nogle vilde og aldeles upraktiske drømme, involvere dig med personer, som er helt ude af kontakt med virkeligheden, og generelt få rodet godt og grundigt op i din målsætning.

Alt dette sker, fordi energien udsætter dig for nogle højere dimensioner af virkeligheden, en verden som ikke fungerer ligesom den, du hidtil har lært at forholde dig til. Denne højere verden er ikke desto mindre både virkelig og betydningsfuld, for den giver livet mening, også selvom den tilsyneladende befinder sig på lang afstand af det. Hvis du altid har rynket brynene, når du overværede en idealistisk tale om højere, metafysiske dimensioner, så vil denne energi forvirre dig og ophidse dig, for den vil åbenbare disse dimensioner for dig. Men har du indset, at universet ikke standser ved det, du kan se og fornemme med dine sanser, så vil denne energi formidle dybe åbenbaringer og indsigter til dig. Graden af din oplysning eller din forvirring afhænger fuldkommen af, hvor godt du er forberedt.

til top

Jupiter konjunktion Pluto: Selvforbedring

Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015: Denne påvirkning bringer trangen til at udrette noget frem i forgrunden af din tilværelse. Du vil gøre en stor, ja måske en helt ekstraordinær indsats for at opnå succes, sådan som du nu forstår det. Du vil slidere hårdere i det og stræbe efter at nå dine mål med hvert eneste gram af energi, du måtte have til rådighed.
Sommetider kan der opstå en kolossal trang til magt, og energien kan bibringe dig magt, også selvom du måske ikke prøver særlig meget på at få den. Husk, at hvert eneste menneske har adgang til en ganske særlig type af magt. Den kan være omfattende eller relativt beskeden set i forhold til det omgivende samfund, men den vil være meningsfuld for personen selv.

Denne trang til magt er tilstrækkelig stærk til, at den bliver svær at benægte, også selvom den absolut ingen udtrykskanaler får. I så fald vil du sandsynligvis komme i konflikt med myndighederne og måske ligefrem ende i fængsel. Hvis dine ambitioner kommer til at udgøre en tvingende kraft over for et urokkeligt samfund, så vil du sandsynligvis ende som taber. Derfor bør du granske din tilværelse og finde nogle områder, hvor du kan tillade energien fra denne påvirkning at udfolde sig. Der vil givetvis være områder af din tilværelse, hvor du kan blive bedre og opnå noget, som vil bringe dig respekt. Hvis du lægger al din energi i at arbejde med det pågældende område, så er der stor sandsynlighed for, at du opnår, hvad du ønsker.

Den fremherskende drift hos denne påvirkning drejer sig om en styrkelse af selvet, men hvert eneste menneske må definere dette begreb på sin egen måde. Du kan arbejde med disse ting i øjeblikket, og omfanget af din succes afhænger af, hvad du mener med betegnelsen en "styrkelse af selvet". For nogle mennesker betyder det desværre blot penge eller magt. Er du et af dem, vil du i hele denne periode nærmest handle, som om du var besat, og magt kan faktisk godt udvikle sig til en fanatisk besættelse. Andre kan blive besat af en idé, sædvanligvis vedrørende retfærdighed eller moral. Dette indebærer også en risiko for, at man mister enhver antydning af menneskelige værdier og forsøger at leve ud fra fordrejede normer.

til top

Jupiter kvadrat Sol: Et spørgsmål om selvbeherskelse

Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Dette kan være en udmærket tid, men du bør være på vagt over for nogle faldgruber, som kan ophæve dens gunstige virkning. Fundamentalt set er denne påvirkning en afprøvning af din selvdisciplin og selvkontrol. Hvis du ikke ejer selvbeherskelse, vil du reagere på energien ved at overdrive på en eller anden måde, overskride dine grænser eller leve i en indbildt lykkeverden, hvor du forestiller dig, at intet kan gå galt. Eller du kan finde på at formøble nogle værdifulde resurser blot for siden at erfare, at du ikke har midler nok til de ting, du behøver. Der kan sommetider opstå en følelse af, at lykken vil bringe dig alt, hvad du har brug for, uden at du selv behøver at anstrenge dig det mindste; men også dette er en fejlslutning.

Denne påvirkning kan imidlertid også give dig en reel chance for ægte vækst og øgede muligheder. Det afhænger af, hvor stor selvkontrol du besidder. Du bør vide, præcist hvor du befinder dig, og hvad der er dine reelle behov, for at få størst muligt udbytte af denne periode. Og du bør også indse, hvornår du ikke kan klare mere. Fidusen består i at vide, hvornår man skal sige stop.

Sommetider opmuntrer denne energi til ego-inflation og overdreven stolthed. Pas på, at du ikke kommer til at optræde på en overlegen måde, for i så fald vil du komme til at opildne folk, som forsøger at skubbe dig et trin eller to ned ad rangstigen. Også her bør du vide, hvornår du skal holde inde.

Under visse omstændigheder kan denne påvirkning udløse konflikter med loven eller med andre i form af en retssag. Uanset om du vinder eller taber, så lad være med at spille fornærmet Kong Gulerod. Prøv i stedet at finde ud af, præcist hvor problemet ligger, og find frem til en løsning, der tilfredsstiller alle parter.

til top

Jupiter kvadrat Ascendant: På udkig

Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Denne periode er sædvanligvis udmærket for de fleste typer af kontakter med andre, men der er dog visse faldgruber. Helt fundamentalt antyder denne energi et ønske om at gro og opnå fremgang ved hjælp af kontakter til andre. Du er formentlig villig til at give lige så meget, som du modtager, selvom denne energi hos nogle mennesker udløser et begær efter at opnå fordele gennem andre uden at give noget til gengæld. Disse mennesker vil faktisk opføre sig arrogant over for andre på deres vej frem, endda også over for dem, der har hjulpet dem. Dette får andre til at afvise dem, og når tiderne bliver vanskelige, har de ingen til at hjælpe sig.

Men dette er fuldkommen unødvendigt, og alt, hvad du behøver at gøre for at undgå det, er at bevare en vis ydmyghed og anerkende det, andre mennesker gør for dig. Under denne påvirkning har du i virkeligheden mulighed for at blive langt mere udviklet som menneske, men kun hvis du holder dig denne advarsel for øje.

Det forekommer ret hyppigt under denne påvirkning, at den hidfører en tilsyneladende "heldig" chance via en ven eller en bekendt. Men det handler imidlertid ikke nær så meget om held som om den kendsgerning, at du holder skarpt udkig efter de muligheder, der vil kunne gavne dig. Din timing er yderst præcis, og din følsomhed over for andre og deres behov er større end normalt. Det er en af grundene til, at det er en dårlig idé at negligere andres behov, for du vil ikke engang kunne undskylde dig med et manglende kendskab hertil.

Du kan opnå vinding både i din privatsfære og på dit arbejde. Der kan vise sig muligheder for at tjene penge og foretage forbedringer i dit hjem, som vil gøre dette mere behageligt. Eller du vil måske møde nogen, som vil hjælpe dig med at få større viden om verden og udvide dit syn på den i en eller anden forstand. Du må imidlertid være indstillet på at lade dette ske, eller med andre ord, du må forholde dig modtageligt. Her er nemlig endnu et område, hvor en eventuel arrogance kan medføre fare for, at du ikke får noget som helst af varig betydning ud af denne periode.

til top

Saturn trigon Måne: Gensidig styrkelse

Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015: Denne påvirkning antyder en periode med ro og ligevægt i din tilværelse, hvor kravene fra den ydre verden er i balance med dine følelsesmæssige behov. Det er din emotionelle modenhed og dine hidtidige oplevelser, der har forberedt dig til dette, og nu kan du bruge din indvundne indsigt til at få din tilværelse til at forløbe glattere. De spændinger, som før i tiden har syntes at trække dig i modsatte retninger, samarbejder nu på en balanceret og harmonisk måde.

I øjeblikket er din følelsesmæssige indstilling ret nøgtern. Mentalt er du relativt afdæmpet, og du er i stand til objektivt at erkende, hvad der er sandt for dig, hvad du behøver, og hvor meget du kan give og modtage fra andre. Dit privatliv og dit arbejdsliv virker gensidigt bestyrkende, og du er i stand til at tage dig af begge dele uden at forsømme nogen af dem.

Tidspunktet er velegnet til at tage vare på nogle forretningsspørgsmål i forbindelse med dit hjem og dit privatliv, f.eks. ved at købe eller sælge fast ejendom, foretage reparationer i hjemmet, omorganisere økonomien og sørge for familiens fremtidige underhold. Psykologisk såvel som materielt er du usædvanlig velorganiseret i øjeblikket, og dine planer vil forløbe fint.

Ældre mennesker, især kvinder, kan bibringe dig stor indsigt og forståelse. Din egen følelsesmæssige indstilling er også mere "moden" i øjeblikket. Du vil være bedre til at drage fordel af den indsigt, der kommer med alderen, såvel din egen som andre menneskers.

til top

Pluto kvadrat Neptun: Individualiteten ignoreres

Slutningen af januar 2015 indtil begyndelsen af december 2016: I denne periode vil du være nødt til at håndtere nogle stærke ydre kræfter, som ikke synes at tage nogen form for hensyn til dit individuelle jeg. Din personlighed vil ikke blive udfordret, snarere ignoreret, medmindre du stiller dig i vejen for disse kræfter, for da vil du kunne få nogle utrolig nedslående oplevelser.

Elementer i din tilværelse, som du altid har kunnet regne med, begynder måske at aftage eller forsvinde på en måde, som kan være utrolig svær at forstå. Der er ikke tale om dramatiske tegn på social kamp eller forandring, men den gamle orden forsvinder. Det vanskeligste at acceptere kan være dette, at der ikke synes at være noget, du kan gribe direkte fat i. Det virker nærmest, som om et utal af omstændigheder, relationer, besiddelser og forskellige andre fænomener i dit liv har mistet deres ret til at eksistere og nu ganske stille visner bort. Du kan spilde tiden med at ærgre dig over det og derved anbringe dig selv i samme bås, eller du kan forsone dig med den nye verdensorden og blive en del af den. Dette er en af de beslutninger, du må tage, selvom din indre sindstilstand formentlig allerede på forhånd har afgjort denne beslutning for dig.

En anden side af denne påvirkning kan være, at skjulte aspekter af dit eget ubevidste kan blusse op og begynde at påvirke din tilværelse i øjeblikket. Sider af din personlighed, som du foretrækker at holde skjult for andre, kan blive så presserende, at du ikke længere kan undgå dem.

Den eneste løsning består derfor i at forholde sig til dem. De er formentlig slet ikke så slemme, som du går og tror. Det er ikke deres medfødte natur, men undertrykkelsen af dem, som får dem til at virke dårlige. Nu må du skille dig af med de elementer fra din fortid, som har fået dig til at afvise disse fuldgyldige og værdifulde aspekter af dig selv.

til top


Kort Horoskop - Prognose Februar 2015 til Juli 2015
for Bruce Boxleitner [Adb] (mand)
født den 12. maj 1950 lokaltid: 4:42
i Elgin, IL (US) U.T.: 10:42
88w17, 42n02 sid. tid: 20:07:24

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tyr 21°08'05 i hus 12 direkte
Måne Vædder 1°11'55 i hus 11 direkte
Merkur Tyr 24°42'32 i hus 1 retrograd
Venus Vædder 7°17'31 i hus 12 direkte
Mars Jomfru 22°28'15 i hus 5 direkte
Jupiter Fisk 4°18'25 i hus 11 direkte
Saturn Jomfru 12°35'14 i hus 5 stationær (D)
Uranus Krebs 2°36'41 i hus 2 direkte
Neptun Vægt 15°04'47 i hus 6 retrograd
Pluto Løve 15°48'53 i hus 4 direkte
Sand Måneknude Vædder 6°45'11 i hus 12 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tyr 21°26'47
2.Hus Tvilling 17°49'28
3.Hus Krebs 8°38'56
Imum Coeli Krebs 29°40'52
5.Hus Løve 25°34'59
6.Hus Vægt 2°43'42
Descendant Skorpion 21°26'47
8.Hus Skytte 17°49'28
9.Hus Stenbuk 8°38'56
Medium Coeli Stenbuk 29°40'52
11.Hus Vandbærer 25°34'59
12.Hus Vædder 2°43'42

Transitter
Uranus opposition Neptun Begyndelsen af maj 2014 indtil slutningen af marts 2015
Jupiter konjunktion Pluto Slutningen af september 2014 indtil begyndelsen af juni 2015
Jupiter kvadrat Sol Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015
Jupiter kvadrat Ascendant Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015
Saturn trigon Måne Slutningen af december 2014 indtil midten af oktober 2015
Pluto kvadrat Neptun Slutningen af januar 2015 indtil begyndelsen af december 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt