Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 10 Maj 1900 kl. 12:45 i Commugny,
Switzerland.
Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Jomfru, og din Måne står i Vægt.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Jomfruen
Denne placering gør dig til en meget hensynsfuld elsker, og din seksuelle nydelse er kun
begrænset af din fantasi og midlerne til dens virkeliggørelse.
Du bør finde en partner, som ved præcist, hvad der behager og mishager dig.
Du oplever stor glæde ved kærlighedsaktens rekvisitter og omgivelser, lige fra et velindrettet
soveværelse til alle mulige former for fetish-legetøj.
Det er ret vigtigt at have en partner, som rent fysisk passer til dit billede af en god elsker,
og det vil være klogt på forhånd at drøfte jeres foretrukne aktiviteter i sengen, så I undgår at
løbe ind i problemer senere.
Solen i Tyren
Du er et sanseligt hverdagsmenneske, når det gælder kærlighed, og besidder både konsistens og
vedholdenhed.
Du er meget hjertelig og generøs over for din kæreste og vil strække dig langt for at overstrømme
partneren med gunstbevisninger. Til gengæld forventer du stor loyalitet og konsekvens frem for
fysisk generøsitet, selvom du foretrækker en fysisk udtryksfuld partner.
Du gør klogt i at vælge en kæreste, som er følelsesmæssigt tilpasningsvillig, for du har ikke
nemt ved at bøje af.
Den ideelle partner for dig vil være en, der nyder seksuel variation, en som kan præsentere dig
for nye og spændende elskovsmåder.
Til forskel fra så mange andre går du sjældent i jalousiens fælde, for du værdsætter din kærestes
følelser for dig højere end teknisk ærbarhed eller trofasthed. Af den grund er du en af de mest
afslappede partnere, et menneske kan have.
Solen i 9. hus
Din seksuelle energi er levende og entusiastisk, og i et kærlighedsforhold vil du sandsynligvis
lægge den største vægt på livfuldhed.
Rammerne for kærlighedsakten påvirker dit humør, men du er ikke tilbøjelig til at være
fordringsfuld.
Du vil muligvis være lykkeligst med en ung kæreste, en som vil reagere på ømhed i lige så høj
grad som på lidenskab, og som også kan matche din overflod af energi.
Når du og din partner får problemer, er du som regel i stand til at trænge ind til problemets
kerne og foreslå en løsning.
Månen i Vægten
Du har et særligt talent for at løse andres problemer, for du ser begge sider af en situation
tydeligt.
I et forhold kan du befinde dig på en konstant oprydnings- og forbedringskampagne, som er
gavnlig, men kun indtil et vist punkt. Koncentrer dig om de vanskeligheder, som aktivt plager
jeres forhold.
Du forbedrer det generelle miljø ved at flytte om på tingene, både fysiske genstande og sociale
situationer, og dermed skabe skønhed og en bedre balance.
Verden vil blive ved med at være en interessant udfordring for dig, især hvis du finder en
partner, som er lige så villig til at konfrontere sandheden, som du er, og rede til at håndtere
den direkte og klart.
Månen i 2. hus
Et godt fysisk helbred og økonomisk velstand er nødvendigt for din følelsesmæssige tryghed, og du
vil næppe kunne blive lykkelig i et forhold, der lider under mangel på penge, uanset hvor
romantisk det ellers måtte være.
Du er muligvis meget krævende vedrørende gaver eller kærlighedstegn fra din partner som et middel
til at mildne problemerne mellem jer. Selvom det er fuldkommen legitimt at skatte kærlighedens
gaver for deres følelsesmæssige værdi, kan det også være farligt, fordi I vil kunne springe over
nogle problemer, hvis årsag ligger et andet sted.
Dit grundlæggende ønske om ærlighed og integritet i et forhold bør dog kunne føre dig uden om
denne forhindring, for du er styret af nogle stærke grundværdier.
Venus i Krebsen
Din appetit efter kærlighed er meget stor, men du tilfredsstiller den sædvanligvis ikke på en
regelmæssig, jævn måde. Den bygges snarere op gennem en lang periode, og når den så bliver
frisat, sker det ofte ganske eksplosivt.
For dig er kærligheden i bedste fald en altomfattende oplevelse, hvor du fuldkommen besidder og
bliver opløst i din partner på en sådan måde, at grænserne mellem jeres personligheder fuldkommen
vaskes bort.
Ægte hengivenhed skal hvile på gensidig styrke og tillid mellem to jævnbyrdige parter, så du bør
undgå dit til tider naturligt opståede ønske om fuldkommen at besidde eller blive besiddet af din
kæreste.
Venus i 11. hus
Du foretrækker en kæreste, som er velkoordineret fysisk, følelsesmæssigt og socialt, en du stolt
kan vise frem for dine venner.
På dette felt bør din vurderingsevne dog være uhyre skarp, så du kan skelne sand substans fra det
overfladiske eller modebetonede. Undlad at plage din kæreste unødigt med detaljer vedrørende
påklædning, ydre fremtoning og social accept.
Dette er særlig vigtigt, fordi du ønsker, at din partner skal være en nær og kær ven, hvis
kærlighed vil række længere end til det belejlige eller øjeblikkets nødvendighed. Ved at være
tålmodig vedrørende mindre ting kan du derfor cementere et varigt forhold, som vil virke
opløftende på jer begge.
Mars i Vædderen
Selvom du muligvis ikke er specielt fremfusende i din sociale adfærd, er du sædvanligvis den, der
tager initiativet, når det gælder fysisk kærlighed.
Du er spontan og ivrig, og du kan godt lide at deltage aktivt i elskovslegen. Men midt i al din
iver skal du passe på, at du ikke lader dig rive med og efterlader din partner følelsesmæssigt på
et tidligere stadium i kærlighedsakten. Det er din opgave at lære tilbageholdenhed og
vedholdenhed.
Lad ikke din impulsivitet få dig til at binde dig for tidligt eller handle overilet ud fra enten
kærlighed eller vrede.
Mars i 9. hus
Du har muligvis udviklet en temmelig eksternaliseret tilgang til seksualiteten, hvor du beslutter
dine bevægelser og forventninger på forhånd; derefter afhænger din fysiske tilfredsstillelse af,
at parterne hver især spiller deres forudbestemte rolle på den rigtige måde.
Du kan udvikle dig til en kender af særegne, seksuelle roller og have nogle ret velafgrænsede
forhold, hvor du kan udfolde en myriade af forskellige former for seksuel kommunikation.
|