Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Walt J. Bellamy [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra September 2014
for Walt J. Bellamy [Adb], født 24 Juli 1939
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2014
Præsentation

Tilsyneladende magtkampe * Pluto kvadrat Ascendant: * Slutningen af januar 2013 indtil slutningen af november 2014:

Dramatiske forandringer * Pluto konjunktion IC: * Begyndelsen af marts 2013 indtil midten af oktober 2015:

Det kan ske lige nu * Saturn trigon Venus: * Begyndelsen af december 2013 indtil slutningen af september 2014:

En indsats i forhold til venner * Jupiter sekstil Ascendant: * Fra 31. august 2014 til 10. september 2014:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015:

Negativt påvirkelig * Jupiter kvadrat Uranus: * Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12- måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med September 2014 med følgende fødselsdata: mand, født 24 Juli 1939 kl. 10:55 i New Bern NC, Alaska.

Dit soltegn er Løve. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Skorpion.

Måske undrer du dig over, at du bliver beskrevet som Løve i denne rapport: Hvis du var blevet født 21 ur 19 minutter tidligere, ville du have været det foregående tegn, nemlig Krebs. Det præcise tidspunkt, hvor solen bevæger sig fra ét tegn og ind i det næste, veksler fra år til år.

til top

Pluto kvadrat Ascendant: Tilsyneladende magtkampe

Slutningen af januar 2013 indtil slutningen af november 2014: Denne påvirkning afstedkommer som regel nogle meget intense møder med andre mennesker, som fuldkommen kan forandre vigtige relationer i dit liv. Problemet er dog, at denne energi ikke altid er lige blid i sine virkninger. Du vil kunne føle, at hvert eneste af dine vigtige forhold til andre, især de nære som f.eks. dit parforhold, gennemgår en periode fuld af uro, som ikke giver dig megen fred. Et forhold, som er meget vanskeligt, eller som har udlevet sin funktion i dit liv, kan helt ophøre, også selvom du måske slet ikke ønsker det. Du kan være helt sikker på, at hvis et forhold synes at bevæge sig mod sin uundgåelige afslutning i øjeblikket, så skaber det i virkeligheden plads for et helt nyt liv for dig. Nye relationer vil afløse de gamle og tjene et mere konstruktivt formål.

Der kan dukke mennesker op i dit liv, som har stor indvirkning på din tankegang og dine følelser, næsten som om de udøvede en slags magisk indflydelse på dig. Uanset hvor meget du slås for at slippe ud af deres greb, synes du at blive holdt tilbage af en usynlig tråd. Disse mennesker klæber til dig på grund af et ubevidst kompleks, idet de udnytter en svaghed eller en frygt hos dig og bruger denne viden til at tvinge sig ind på livet af dig. De kan endda gøre det helt uafvidende; deres viden kan være lige så ubevidst, som det kompleks i dig, der giver dem denne magt. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad det er for en side af dig, som tildeler andre denne magt. Lad være med at lægge skylden på den anden, uanset hvor dadelværdig den pågældende synes at være. Gennem tilsyneladende magtkampe med andre vil du kunne afdække dine egne svagheder og lære at forholde dig til dem.

I al omgang med andre bør du passe meget på ikke at gribe til uhæderlige eller undergravende metoder. Denne energi kan få folk til at opføre sig hensynsløst eller få dem til at føle, at deres mål helliger et hvilket som helst middel, der måtte føre dem dertil. Men sådan en indstilling kan sætte nogle kræfter i bevægelse, som er vanskelige at styre, og som kan få ekstremt negative følger. Disse kræfter kan føre til et totalt sammenbrud i dine relationer til andre, hvis du overhovedet lader dem gå i gang.

til top

Pluto konjunktion IC: Dramatiske forandringer

Begyndelsen af marts 2013 indtil midten af oktober 2015: Dette er en periode præget af store forandringer i dit personlige og familiære liv og en tid fuld af store indre psykiske forandringer. Virkningerne af denne indflydelse kan variere meget, men der er altid tale om en vigtig periode.

På det psykiske plan kan du støde på forskellige psykologiske følger af din fortid - din barndom og dit tidlige hjemmeliv, dit forhold til dine forældre, din hjemby eller endog noget fra din families eller slægts fjerne fortid. Alle psykologer ved, at barndomsoplevelser har en kraftig strukturende indvirkning på det voksne menneskes adfærd, og det er afgørende at forstå de psykologiske mekanismer, der fremkaldes af disse oplevelser, hvis man skal frigøre sig fra de neurotiske problemer, som opstår i den voksne alder. I denne periode vil du kunne opnå en sådan indsigt, fordi kræfterne i dit indre er langt stærkere end ellers og nærmere ved overfladen, hvor de kan iagttages i fuld funktion.

På et mindre dybsindigt niveau kan denne påvirkning antyde, at din personlige tilværelse vil gennemgå store forandringer, efterhånden som bestemte ting forsvinder og nye dukker op. Dette foregår naturligvis hele tiden, men forandringerne er langt mere dramatiske lige nu. Der kan optræde store forandringer inden for din familie, som f.eks. skilsmisse, dødsfald, en større flytning eller et behov for store reparationsarbejder på en bygning, for blot at nævne nogle få af de forandringer, som denne påvirkning kan bebude. Hovedsagen er, at dit privatliv og hjemmeliv har brug for at blive gået nøje efter i sømmene, så det kan omformes efter nogle nye retningslinjer. Du har formentlig brug for at blive frigjort fra din fortid, ikke blot rent psykologisk, men også i din praktiske dagligdag. Tiden er inde til, at du opbygger en ny struktur i din personlige tilværelse. Men folk forsøger ofte at modsætte sig sådanne forandringer, med meget ubehagelige resultater til følge. Energien bygges simpelthen op i en sådan grad, at den bryder igennem i en dramatisk eller ulykkelig hændelse, som f.eks. et afbrudt ægteskab, en pludselig ødelæggelse af ejendom eller lignende. Og at modsætte sig forandringstendensen betyder, at man går glip af en mulighed for en gennemgribende omformning af sin tilværelse fra grunden af.

til top

Saturn trigon Venus: Det kan ske lige nu

Begyndelsen af december 2013 indtil slutningen af september 2014: Dette tidspunkt er glimrende til at opnå ægte stabilitet i dine relationer til andre. Dine individuelle og personlige behov vil ikke være i konflikt med forholdets krav, og du vil kunne basere disse på en realistisk indsigt i, hvem du selv er, og hvad andre har brug for fra dig. Dit udsyn er klart, og du er ikke tilbøjelig til at indgå et forhold, blændet af romantiske illusioner. Har du tilbøjelighed for det romantiske, kan dine forhold i øjeblikket faktisk forekomme temmelig praktiske og kedsommelige. Men du kan bruge denne type oplevelser til noget. Et forhold bør bestå i et møde mellem dig selv og en anden person, som hjælper dig med at definere og forstå dig selv mere klart. Det vil kunne forekomme nu.

I de senere år er mange af de forhold, som har vist sig uhensigtsmæssige for din tilværelse, blevet ryddet af vejen. Denne proces kan have været ganske smertefuld, men det var nødvendigt på det pågældende tidspunkt. Nu er de eneste tilbageværende forhold imidlertid dem, som er af virkelig værdi for dit liv. Du bør arbejde med dem for at øge din forståelse af dig selv og din måde at forholde dig til andre mennesker på. Tiden er velegnet til et udviklende forhold, som udvider din bevidsthed. Derfor vil du måske indlede et forhold med en betydelig aldersforskel mellem dig og din partner. Den "ældste og klogeste" af jer kan fungere som vejleder og i kraft af forholdets indre dynamik vise den anden vej til et større og mere realistisk syn på tilværelsen.

Energien begunstiger tillige de fleste forretningsmæssige og erhvervsprægede relationer, for du er i øjeblikket i stand til at forhandle ud fra dine ægte behov og en egentlig selvindsigt og samtidig påskønne den andens relle behov. Og da du har forståelse for behovet for realisme i sociale relationer, vil alt, hvad du beslutter i øjeblikket, fungere til fælles bedste.

I denne periode bliver kreativiteten hverken stimuleret eller afprøvet, men den indeholder en større grad af disciplin og strenghed. Du kan føle dig tiltrukket af vanskelige og præcise teknikker eller blive involveret i særlig flid-betonede typer af håndværk. Alt, hvad du frembringer i øjeblikket, vil sandsynligvis være uhyre praktisk og nyttigt.

til top

Jupiter sekstil Ascendant: En indsats i forhold til venner

Fra 31. august 2014 til 10. september 2014: Her er almindeligvis tale om en umådelig gunstig påvirkning for alle typer af sociale kontakter. Du vil blive begunstiget gennem andre mennesker, og de vil antagelig også have gavn af dig. Hvis du vælger at gå enegang i øjeblikket, vil du gå glip af en værdifuld mulighed, for du kan have utrolig stor gavn af et teamwork sammen med dine venner. Du kan også få mulighed for at komme til at arbejde med nogle projekter, som vil være til personlig fordel for dig; de kan komme via personer, som du møder hver eneste dag på dit arbejde eller i nabolaget, folk, som du ikke forventer meget andet af end almindelig social omgang.

I øjeblikket har du mulighed for at udvide dine kontakter til den større omverden. Sommetider er denne påvirkning et tegn på rejser, men du vil i hvert fald helt sikkert møde mennesker, hvis baggrund er helt forskellig fra din egen, og hvis erfaringer vil øge din indsigt i tilværelsen. Flere af disse mennesker kan blive dine varige venner, og du vil have stor gavn af at kende dem.

Du kan også få gavn af dine gamle venner. Du kan få tilbudt en chance for at lave forretninger med en ven, eller en af dine venner kan fortælle dig om en god chance for at gøre fremskridt på et eller andet område.

Samtidig føler du dig velvilligt og positivt indstillet over for dine venner og bekendte. Du er villig og også i stand til at hjælpe dem, der har behov for det, og du viser dig generelt fra din støttende og venlige side over for omgivelserne, for du bryder dig ikke om at se på, at andre har problemer.

Denne grundlæggende parathed til at støtte og hjælpe andre gør dig også i stand til at modtage meget fra andre. Folk mærker, at du vil behandle alle henvendelser på en rimelig og retfærdig måde, og de vil derfor også være villige til at behandle dig på samme måde. I virkeligheden er det jo altid sådan, men du er bedre til at få øje på det i øjeblikket.

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

til top

Jupiter kvadrat Uranus: Negativt påvirkelig

Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Effekten af denne påvirkning kan variere meget. På den ene side kan den indikere et pludseligt held, der kommer som et lyn fra en klar himmel, eller en skæbnebetonet forandring, en uventet mulighed, som helt kan forandre din tilværelse. På den anden side kan den også indikere en så omfattende rastløshed og utålmodighed over for alle restriktioner, at du afstedkommer store forstyrrelser i din tilværelse i forsøget på at gøre dig fri.

Under alle omstændigheder vil du sandsynligvis føle, med rette eller urette, at forandring er den eneste vej frem, og der vil altid være en kerne af sandhed heri. Faren ligger imidlertid i, at du måske vil opsøge forandringen for dens egen skyld og ikke tage dig den fornødne tid til at undersøge, hvilke forandringer der vil have den største effekt. Du kan udvise en stærk tilbøjelighed til at være negativt påvirkelig, dvs. altid gå i den modsatte retning af, hvad du føler dig presset til.

Frihed i al almindelighed er meget vigtig for dig i øjeblikket, og du vil arbejde hårdt på at opnå den på ét eller flere områder. I forholdet til andre kan dette virke ødelæggende, for du er tilbøjelig til at udvise fjendtlighed over for alt det, der forsøger at holde dig fast. Den aktuelle påvirkning kan også antyde en tid med konstante forandringer, hvor du ikke kan forudsige fra den ene dag til den anden, hvad du vil kaste dig over.

Men mulighederne vil sandsynligvis melde sig, såfremt du udviser en passende selvbeherskelse uden at anbringe dig selv i en sådan spændetrøje, at du er ude af stand til at gøre noget, når chancen endelig viser sig. Du har faktisk brug for at frigøre dig fra nogle ting i øjeblikket, og du vil antagelig få tilbudt præcis de nødvendige muligheder og i det fornødne omfang, blot du undgår at køre for hårdt på og handler så impulsivt, at du ødelægger dine muligheder for at indføre kreative forandringer. Hvis du forholder dig roligt, så vil du pludselig få øje på en mulighed for at gå fremad og frigøre dig fra restriktionerne, og så vil du også være i stand til at udnytte den. Vær tålmodig, og du vil opdage, at snart er tålmodighed overflødig.

til top


Kort Horoskop - Prognose September 2014 til Februar 2015
for Walt J. Bellamy [Adb] (mand)
født den 24. juli 1939 lokaltid: 10:55
i New Bern NC, USA U.T.: 15:55
77w02, 35n06 sid. tid: 06:52:46

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Løve 0°50'52 i hus 10 direkte
Måne Skorpion 15°22'15 i hus 2 direkte
Merkur Løve 23°49'04 i hus 11 direkte
Venus Krebs 19°02'15 i hus 10 direkte
Mars Stenbuk 29°12'44 i hus 4 retrograd
Jupiter Vædder 8°44'52 i hus 6 direkte
Saturn Tyr 0°54'42 i hus 7 direkte
Uranus Tyr 21°28'00 i hus 8 direkte
Neptun Jomfru 21°15'46 i hus 12 direkte
Pluto Løve 1°03'46 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Skorpion 4°23'55 i hus 1 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 11°00'33
2.Hus Skorpion 8°38'52
3.Hus Skytte 9°24'26
Imum Coeli Stenbuk 12°08'04
5.Hus Vandbærer 14°42'33
6.Hus Fisk 14°48'15
Descendant Vædder 11°00'33
8.Hus Tyr 8°38'52
9.Hus Tvilling 9°24'26
Medium Coeli Krebs 12°08'04
11.Hus Løve 14°42'33
12.Hus Jomfru 14°48'15

Transitter
Pluto kvadrat Ascendant Slutningen af januar 2013 indtil slutningen af november 2014
Pluto konjunktion IC Begyndelsen af marts 2013 indtil midten af oktober 2015
Saturn trigon Venus Begyndelsen af december 2013 indtil slutningen af september 2014
Jupiter sekstil Ascendant Fra 31. august 2014 til 10. september 2014
Jupiter kvadrat Måne Slutningen af september 2014 indtil slutningen af maj 2015
Jupiter kvadrat Uranus Begyndelsen af november 2014 indtil begyndelsen af juli 2015

Psykologisk Horoskop Analyse, Gratis prøveversion
Annoncering
Annoncering